Tag: Kreativitet

De 5 K’er

De 5 K’er er såvel fire punkter for opmærksomhed, som udgangspunktet for et tarotoplæg, som jeg vil udforske igennem det næste stykke tid.

De 5 K’er står for: Krop, Kreativitet, Kommunikation, Kaos og Kærlighed.

Umiddelbart er det meget enkelt en måde at tune ind på dagen hver morgen ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan vil jeg i dag ære og være god ved min krop?

Hvordan vil jeg være kreativ? Hvad skal jeg skabe, sige gøre idag – hvis noget?

Hvordan vil jeg kommunikere?

Kaos: Hvad skal jeg acceptere at jeg ikke kan kontrollere? Hvad skal jeg enten give rum til eller slippe tanken om at kunne ændre?

Kærlighed: Hvordan kan jeg jeg elske andre, og vise empati og forståelse? Hvem og hvad skal  jeg lytte til?

Du kan også vælge at fokusere på et område, fx i dag vil jeg være god ved min krop ved at røre mig eller ved øget opmærksomhed på hvordan min krop føles. Har jeg spændinger i nakke og skuldre, eller kan jeg mærke forskellige emotioner i kroppen?

 

Følg med …

Soulmaking III

Jeg tror måske at det er forkert spørge hvor sjælen er?” For det er ganske rigtigt meget svært at beskrive, hvor sjælen befinder sig.

Måske er det fordi spørgsmålet er forkert. Måske er det mere relevant at spørge, hvad sjælen er.

Og da jeg grundede over dette i løbet af dagen, faldt det mig ind, at sjælen måske mest af alt er en dimension eller en proces, vi kan befinde os i, eller som vi kan træde ud og ind ad. Lidt som klædeskabet i Narnia-serien.


At den ikke bor inde i os, men at vi kan træde ind i den, gennem det, som Hillman kalder Soulmaking:

The potential for soulmaking is revealed by psychic images to which a person is drawn and apprehends in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning – that is, soul.

Dermed bliver det at skabe sjæl en kreativ meningsskabende proces, hvor vi er i kontakt med vores drømme, fantasier og vores passion, og hvor vi tør træde ind i de mere skyggeagtige, smertende, svampede områder af sindet – og gå i dialog med disse sider af os selv. Ikke for at analysere dem, men for at skabe en relation til dem.

For at skabe mening. Det betyder ikke at vi forstår alt, eller at alt bliver belyst af pludselig indsigt. Måske betyder det en anerkendelse af at mørket, at dybet, at stemningen –  being blue – vitterligt tilhører os, er os, vores sandeste essens.

Det betyder ikke at smerten mirakuløst forsvinder eller at den eksistentielle lidelse slipper sit tag i os, men at vi kan bære den som en del af os.

Det giver sjæl og dybde til et menneske.

Frustration

Jeg er frustreret.

Dagene går – længere og længere ind i mørket, så travle, så lange, og dog så hurtige. Der er ikke megen energi og overskud til at reflektere, finde ro og til at være kreativ, til at skrive, hverken blogindlæg eller andet.

Jeg arbejder på at være i nuet, og at være det jeg nu er i nuet, også når jeg føler mig fanget i hverdagens trummerum. Jeg ved jo at nuet er det eneste der er og at det jeg er her&nu er det eneste jeg kan være. Også når det jeg er, overvejende føles negativt, overvældende og uforløst i kreativ henseende.

Lige for tiden føler jeg mig som Den Hængte Mand fra tarotten, afventende. Noget er i gære, og det må så tage sin tid, før det viser sig hvad det er.

Nu må jeg blot hænge her, og lade livet udfolde sig.  Vente og se.

Image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Mod

“Dont really have the courage to stand where I must stand”

Jeg står i det det kreative felt, polyvalente felt, det erotiske felt.

Hermed mener jeg – som altid – det erotiske i det mest komplekse betydning.

At kunne udholde den spænding, der ligger i det erotiske, det polyvalente, hvor der ikke er nogle modsætninger, men udelukkende paradokser. Men da spændingen og smerten ligger i paradoksets natur er fristelsen for at falde tilbage i én af to poler – det ekstreme – nærliggende.

Det er enkelt. Men modpolerne eksisterer ikke og det gør ekstremerne heller ikke. De er – tror jeg – blot konstruktioner, som vi stiller op for bedre at forstå verden og os selv.

At vælge – at forsøge – at udholde paradokset og flertydigheden, det uafsluttede, det uhåndterbarlige og det på een gang forførende og farlige og smertende der ligger i det erotiske felt, det kreative felt, kræver mod. Og det håber jeg at jeg har – fordi det er det der kræves for at kunne være kreativ og levende på den måde jeg ønsker at være det.

Og selvom det paradoksale er at ophæve modsætningerne og udholde det flertydige betyder det ikke, at alt er det samme – der er en catch. Tingene skal netop ikke blandes sammen –  de skal differentieres ud fra hinanden – i en separatio proces.

At der fx er forskel på lyst og længsel, og at det kreative/erotiske er et længslens felt, fordi der er her energien til at skabe ligger. I den afstand, som længslen omfatter. Og igen det betyder ikke at lysten ikke skal have sin plads, den skal anerkendes, ikke undertvinges eller besejres, ej heller følges blindt. Hvis lysten er brændet, er længslen ilden.

Jeg håber at jeg har mod til at blive stående.

Den dæmoniske elsker

For at skrive må den kvindelige forfatter lokke den dæmoniske elsker frem, have sex med ham – såvel i overført, som nogle gange i helt konkret betydning. For den mandlige kunster er der naturligvis tale om en muse.

I sin bog Seducing the Demon skriver Erica Jong om forholdet mellem lyst og at skrive. For mig at se er begge sider af Eros.

Måske ville den rigtige term være Daimon Lover – ikke Demon Lover. En daimon er en sjælefører og

“The daimonic has always been, and continues to be, a great source of creativity, inspiration, and fascination in all forms of art.”

Problemet med ens Daimon er at det er svært at lokke ham frem og du ved ikke, hvor du har ham. Han er en psychopomp, der går sine egne veje og han vil gerne have at du går med. Formålet er at finde helhed, men vejen derhen er tit temmelig snørklet.

Desværre kan han bestemt finde på at forlade dig midt i det hele. Han kan også finde på at bringe dig i uføre, give dig mærkelige indskydelser og indfald og skabe små eksplosioner af fyrværkeri, hvis han synes der trænger til at ske noget nyt, hvis han keder sig.

Jeg har efterhånden lært at når jeg begynder at sige mærkelige ting – eller rettere få lyst til at sige eller gøre mærkelige ting, så er min Daimon på spil – og han har noget vigtigt at sige mig. Det er en god idé at lytte til hvad han hvisker mig i øret – men det er IKKE nødvendigvis en god idé at gøre det, han umiddelbart foreslår.

I virkeligheden vil han gerne have det sjovt – han vil have flow, kreativitet, skønhed, lyst, ballade. Han vil have kog i kolben som en anden alkymist. Han vil gerne skabe. Nej han vil gerne have at Du skaber. Han vil gerne have at du lytter til ham og at du sætter dig ned og skriver eller maler, eller hvad din kreative kanal nu måtte være.

Han er en tricksterfigur – så flygtig som Hermes/Merkur. Og lynhurtig. Så han er væk i løbet af et nanosekund, hvis du ikke lytter til ham. Han er det rationelles modsætning, og hvis du bortrationaliserer det som han fortæller dig, inspirationen og ideen, hvis du ikke har tid, er træt og der er tusinde ting i vejen – så gider han dig ikke. Så forlader han dig og du sidder forsmået tilbage.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Drivkraft

Engang i mellem er det sundt at stoppe op dér på stien og spørge sig selv, hvad drivkraften er.

Hvad er drivkraften bag denne blog? Hvad er mine bevæggrunde til at skrive om de emner, jeg skriver om? Selv om jeg har løst op på formen og strukturen på bloggen, er det jo dybest set de samme emner, der har min interesse – bortset fra spiritualitet. Som skrevet tidligere er det jo spændende at se, hvordan en blog forandrer sig over tid.

Lad mig tage et emne ad gangen og derefter komme med et overordnet bud.

Jeg har ændret mit syn på tarot i løbet af det sidste års tid, og jeg bruger ikke kortene på samme måde som tidligere, ligesom jeg heller ikke lægger kort for fremmede. Jeg elsker tarotkortenes billedsprog, og det gik op for mig at jeg ser det på samme måde som alkymiens symbolik; billeder på psykologiske processer og tilstande, som vi kan meditere over og hente forståelse og inspiration i.

Symboler er derfor en anden interesse, en anden brønd af fascination, som jeg aldrig bliver træt af at hente inspiration fra. Symboler finder vi overalt; i sproget, i litteraturen, i film, i kunst, i drømme – og altså i tarot og i alkymien. En kunstner som er utrolig dygtig til at formidle symboler, er Robert M. Place, som har skabt The Alchemical Tarot, som jeg har fået tilladelse til anvende på min blog. The Alchemical er en smuk sammensmeltning af tarottens og alkymiens verden.

Min betagelse af symboler hænger naturligvis sammen med min personlige interesse for jungiansk analytisk psykologi, som jeg aldrig bliver færdig med. Den er den teoretiske horisont – uden at blive en doktrin. Det interessante er, at den er under stadig teoretisk udvikling; der bliver hele tiden arbejdet på at skabe en stadig større forståelse, forfinelse og udvikling af de jungianske begreber, som fx Animus.

Så er der kreativitet. Hvordan hænger det sammen med de andre emner? Når jeg skriver kreativitet tænker jeg mest på det at skrive. At skabe mening via ord og at dele dem. Jeg elsker at skrive. I den udstrækning jeg overhovedet har talent for noget som helst er det at skrive.

Det er selve drivkraften bag denne blog – det også fascinationen ved de emner, jeg netop har beskrevet, og det at dele min forståelse for og viden om disse emner med de (måske meget få) der har lyst til læse med.

Men kreativitet bunder dybere end at skabe mening med ord, på papiret eller bloggen. Det at være kreativ har også at gøre med min aspiration – at skabe Eros.

Alkymien handler også om at skabe; at forvandle uædle metaller til guld – i det indre et symbol på at skabe sjæl.

Om at skrive

Som jeg ikke længere lægger skjul på er det mit store ønske – eller aspiration at skrive. Også andre ting end på denne blog – hvilket jeg tidligere har diskuteret. Eller rettere; jeg har diskuteret hvorfor jeg har det ønske. Og om det er mere kreativt end fx at blogge.

Af en eller anden grund vil jeg gerne skrive en roman – hvem vil ikke det. Men så skal den sateme også være god …

UPS. Det er her, jeg kommer ud på en glidebane. Og en farlig glidebane …

Det gik op for mig – det slog mig – og det var faktisk ikke helt behageligt – at mit eget ambitiøse og evigt krævende ekstra-jeg som jeg troede at have afmonteret  – ja, Frk. Dygtig – har ikke så lidt at gøre med den ambition. Og hendes og Kritikerens krav om at det skal være GODT  sætter en kæmpe stopper for processen. De forhindrer faktisk at jeg kommer igang,  overhovedet.

Hvem siger overhovedet at romanen – og ikke fx essayet, eller digtet (jeg har skrevet flere digte, før i tiden – og ganske fine) – er min genre?

Eller er det i virkeligheden, fordi jeg er BANGE?!  hvisler Frøkenen hånligt.

Jeg ved det ikke – endnu.

Men jeg ved, at så længe hun kan lægge sin klamme hånd på processen kommer jeg ingen steder. Iøvrigt – jeg vil ikke lade min kreativitet spænde for hendes vogn. Og i den udstrækning jeg overhovedet på nogen måde er kreativ er det i den retning. Dét ved jeg.

Så mange vil jo være forfattere. Det vil Frk. Dygtig også gerne.

Men dét er en væsentlig fælde. For det handler om ego.

Og her ligger også en væsentlig forskel. Det handler om at skrive. Ikke om at være forfatter. Men om at skrive, altså at være en skribent/writer.

Det er igen et spørgsmål om processen fremfor målet. Det er et spørgsmål om at møde op – ved bordet, blokken (bloggen) eller pc’en, at lytte og at skrive det ned, jeg hører. Og glemme alt om, hvorvidt det er godt eller skidt mens jeg skriver, i processen.

Det er et spørgsmål om at hengive sig. Det tør frk. Dygtig ikke. Hun vil være sikker. Hun vil kende vejen, hun vil have GPS og hele pivetøjet med sig – istedet for at navigere efter stjernene, et kompas, sjælen …

Lige nu er jeg et mærkeligt sted. Et sted med dyb glæde og dyb melankoli. Og jeg kan mærke at det er her jeg skal være i et stykke tid. Her og nu bliver der ikke skrevet hverken romaner eller essays eller digte. Her er jeg, ånder og lytter

Det er dog en trøst, at Frøkenen ikke kan holde at være her.

Her er dejligt dunkelt og tyst.

Om daimons

I denne dæmoniske nissetid er det værd at huske at dæmoner eller rettere daimons oprindeligt (før kristendommen) var en slags indre sjæleførere:

“Daemons are good or benevolent supernatural beings between mortals and gods, such as inferior divinities and ghosts of dead heroes.”

“Hesiod relates how the men of the Golden Age were transmuted into daimones by the will of Zeus, to serve as ineffable guardians of mortals, whom they might serve by their benevolence.”

Psykologisk set er

“The daimonic [] capable of both positive and negative outcomes and is a naturally occurring human impulse or urge within everyone to affirm, assert, perpetuate and increase the self. It is capable of both positive and negative outcomes and must be integrated into consciousness … .”

I nyere tid har Philip Pullman på smukkeste vis brugt Daimonbegrebet i sin fremragende trilogi His dark Materials.

I kristendommen blev de så dæmoniseret og gjort onde – selvom de som udgangspunkt hverken var gode eller onde. Men noget andet end det egoet er – og dermed skræmmende – herudover er de netop en uudtømmelig kilde til energi og kreativitet:

“The daimonic has always been, and continues to be, a great source of creativity, inspiration, and fascination in all forms of art.”

Kilde til citater: Wikipedia.

Længsel

Billedet
En yngre mand står med ryggen til beskueren og ser længselsfuldt ud over havet. Han er omkranset af tre stave, hvoraf en står på hans venstre side, og to står på hans højere. Han holder fast i den ene med sin højre hånd. Han stirrer på de skibe der sejler ud af flodmundingen, på det gule hav, under den gule himmel. Gult kan associeres med det mentale, med intellekt og analyse.

Han har sat skibe i søen og venter nu på at de skal komme tilbage, eller han ser sine skibe påny sejle ud mod fremmede himmelstrøg. Måske ønsker eller planlægger han selv at være ombord på et af dem, næste gang det stævner ud.

Element/nummer
Treeerne står for udfoldelse, kreativitet, flow, udvikling og en syntese af den dualisme eller polaritet, vi fandt i toerne. I treerne ophæves den, eller der foretages et valg, sådan at noget nyt kan udfolde sig, og ny kreativitet slippes fri. Stavene udtrykker netop Ildens kreative energi.

Her synes der netop at være sket en udvikling fra To stave, hvor subtil den end er. Der er foretaget en syntese, eller et valg, og noget er sat i værk. Om det så blot er længslen efter at ville noget der udtrykkes. Men denne mand har ihvertfald vendt ryggen til noget og og er fysisk eller mentalt på vej et andet sted hen … Og tilsyneladende ved han hvad han vil, han er rolig, selvsikker og velovervejet. Han er parat til at træde det første skridt på en ny rejse.

Kortet handler altså også om at kompromisløst at tage konsekvenserne af sine drømme og ønsker, også selvom man står alene med dem og må foretage rejsen alene. At være tro mod sig selv.

Divinatorisk betydning
I konkrete oplæg kan dette kort betyde længsel, planlægning, nye projekter og nye muligheder, kreativitet, selvsikkerhed, ro, velovervejethed, rejser, eventyr.