Soulmaking III

Jeg tror måske at det er forkert spørge hvor sjælen er?” For det er ganske rigtigt meget svært at beskrive, hvor sjælen befinder sig.

Måske er det fordi spørgsmålet er forkert. Måske er det mere relevant at spørge, hvad sjælen er.

Og da jeg grundede over dette i løbet af dagen, faldt det mig ind, at sjælen måske mest af alt er en dimension eller en proces, vi kan befinde os i, eller som vi kan træde ud og ind ad. Lidt som klædeskabet i Narnia-serien.


At den ikke bor inde i os, men at vi kan træde ind i den, gennem det, som Hillman kalder Soulmaking:

The potential for soulmaking is revealed by psychic images to which a person is drawn and apprehends in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning – that is, soul.

Dermed bliver det at skabe sjæl en kreativ meningsskabende proces, hvor vi er i kontakt med vores drømme, fantasier og vores passion, og hvor vi tør træde ind i de mere skyggeagtige, smertende, svampede områder af sindet – og gå i dialog med disse sider af os selv. Ikke for at analysere dem, men for at skabe en relation til dem.

For at skabe mening. Det betyder ikke at vi forstår alt, eller at alt bliver belyst af pludselig indsigt. Måske betyder det en anerkendelse af at mørket, at dybet, at stemningen –  being blue – vitterligt tilhører os, er os, vores sandeste essens.

Det betyder ikke at smerten mirakuløst forsvinder eller at den eksistentielle lidelse slipper sit tag i os, men at vi kan bære den som en del af os.

Det giver sjæl og dybde til et menneske.

Soulmaking II

Men hvad er da “Sjæl”? Hvor findes sjælen? Hvordan “skaber” vi sjæl? Hvordan giver vi den mere rum, mere plads?

Det er alt sammen spørgsmål, som jeg ikke har svaret på, men jeg vil forsøge at indkredse dem her på bloggen i 2012.

James Hillman, som døde i oktober 2011 er måske den moderne psykolog, der har fokuseret mest på sjælen, idet han mente at det er det psykologi oprindeligt og egentligt handler om; studiet af sjælen – og ikke studiet af adfærd eller kognitive processer.

Men igen, kan vi så spørge; for at kunne studere sjælen og dens udtryk, må vi prøve at indkredse “hvor” den er – eller hvad den er?

Ifølge Hillmans samling af tekster A Blue Fire har vi mistet forståelsen af  sjælen i det cartesianske split mellem ydre og indre – mellem den ydre håndterlige virkelighed og indre bevidsthedstilstande eller mellem krop og et sammenfiltret konglomerat af bevidsthed, psyke og ånd.


Sjælen findes det tredje sted, som vi på en eller anden måde har mistet og som vi har stadig sværere ved at orientere os efter. Stedet for drømme, fantasi, passion, refleksion  –  og divination? – som hverken er fysisk håndgribelig eller spirituelt eller abstrakt.

Så enten synes ånd og sjæl at blive forvekslet – eller også bliver det åndelige eller spirituelle favoriseret på bekostning af sjælen.

Måske fordi sjælen ifølge Hillman skal findes der hvor det gør ondt;

“For soul is always in the thick of things; in the repressed, in the shadow, in the messes of life, and in the pain and confusion of love.”

Ved at forsøge undfly disse smertefulde steder og tilstande gennem transcendent spiritualitet gør vi blot splittelsen dybere, vi mister forbindelsen til sjælen, vi sårer den og vi risikerer – som kultur og på det personlige plan – at forfalde til ekstremer, til det bogstavelige og til fanatisme.

James Hillman: A Blue Fire. 1991.

Det symbolske liv

C.G. Jung skrev Man and his Symbols for at formidle betydningen af symboler til det almindelige menneske.

I vores moderne liv har vi brug for symboler. Ellers bliver vores liv meningsløst. Det er nødvendigt at åbne øjnene for værdien af det indre, subjektive psykiske liv – at opdage det symbolske liv.

Her er hvad Jung sagde i et seminar med titlen Det Symbolske Liv i 1939:

“You see, man is in need of a symbolic life. Badly in need. We only live banal, ordinary, rational or irrational things … But we have no symbolic life. Where do we live symbolically? … Nowhere, except where we participate in the ritual of life. But who among the many, are really participating in the ritual of life? Very few …

Have you got a corner in your house where you perform the rites, as you can see in India? … We have our own room of course  – but there is a telephone which can ring us up at any time, and we always must be ready. We have no time and no place. Where have we got these … mysterious images? …

Now, we have no symbolic life, and we are all badly in need of the symbolic life. Only the symbolic life can express the need of the soul, the daily need of the soul … And because people have no such thing they can never  step out of this mill – this awful, grinding life, in which they are “nothing but”. .. Everything is banal, everything is nothing but …

These things go pretty deep, and no wonder why people get neurotic. Life is too rational. there is no symbolic existence in which I am something else, in which I am fulfilling my role, my role as one of the actors in the divine drama og life”.  (C.G. Jung, CW, vol.  18,  p. 273-274)

Når vi kvantificerer og rationaliserer den ydre virkelighed – verden –  fratager vi den dens fortryllelse. Når vi neglicerer og devaluerer meddelelserne fra vores indre, psykiske virkelighed reducerer vi os selv. Vi gør os selv mere flade og mekaniske,  end vi er og end det er meningen, at vi skal være. Der er en tendens til at sige: Det var blot en drøm, et pudsigt indfald, en skør tanke, eller en pinlighed, der ikke skulle være blevet sagt eller gjort. Eller det var blot et tilfælde, hvis noget mystisk eller uforklarligt finder sted.

Mandala - symbol på Selvet

Men. Mennesket er et meningsskabende væsen. Et symbolsskabende væsen. Mennesket lever ikke af sten alene. Eller brød. Vi har brug for symboler og billeder for at holde sjælen i live. Sjælen skal næres for at vi kan være fuldt i live. Det er Soul-making som James Hillman kalder det:

“The poetic basis of mind places psychological activities in the realm of images. It seeks to explore images rather than explain them. Within this is the idea that by re-working images, that is giving them attention and shaping and forming them until they are clear as possible then a therapeutic process which Hillman calls “soul making” takes place. Hillman equates the psyche with the soul and seeks to set out a psychology based without shame in art and culture. This draws from a sense of images as that which a person is drawn to and looks at in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning”. Wikipedia om Hillman

Jeg håber at det har givet dig inspiration og stof til eftertanke. I en senere post vil jeg komme med bud på, hvordan vi konkret kommer i kontakt med symboler og billeder – hvordan vi kan leve det symbolske liv i den moderne hverdag.