analytisk psykologi Arkiv ~ Prima Materia

Det symbolske liv

C.G. Jung skrev Man and his Symbols for at formidle betydningen af symboler til det almindelige menneske.

I vores moderne liv har vi brug for symboler. Ellers bliver vores liv meningsløst. Det er nødvendigt at åbne øjnene for værdien af det indre, subjektive psykiske liv – at opdage det symbolske liv.

Her er hvad Jung sagde i et seminar med titlen Det Symbolske Liv i 1939:

“You see, man is in need of a symbolic life. Badly in need. We only live banal, ordinary, rational or irrational things … But we have no symbolic life. Where do we live symbolically? … Nowhere, except where we participate in the ritual of life. But who among the many, are really participating in the ritual of life? Very few …

Have you got a corner in your house where you perform the rites, as you can see in India? … We have our own room of course – but there is a telephone which can ring us up at any time, and we always must be ready. We have no time and no place. Where have we got these … mysterious images? …

Now, we have no symbolic life, and we are all badly in need of the symbolic life. Only the symbolic life can express the need of the soul, the daily need of the soul … And because people have no such thing they can never step out of this mill – this awful, grinding life, in which they are “nothing but”. .. Everything is banal, everything is nothing but …

These things go pretty deep, and no wonder why people get neurotic. Life is too rational. there is no symbolic existence in which I am something else, in which I am fulfilling my role, my role as one of the actors in the divine drama og life”. (C.G. Jung, CW, vol. 18, p. 273-274)

Når vi kvantificerer og rationaliserer den ydre virkelighed – verden – fratager vi den dens fortryllelse. Når vi neglicerer og devaluerer meddelelserne fra vores indre, psykiske virkelighed reducerer vi os selv. Vi gør os selv mere flade og mekaniske, end vi er og end det er meningen, at vi skal være. Der er en tendens til at sige: Det var blot en drøm, et pudsigt indfald, en skør tanke, eller en pinlighed, der ikke skulle være blevet sagt eller gjort. Eller det var blot et tilfælde, hvis noget mystisk eller uforklarligt finder sted.

Men. Mennesket er et meningsskabende væsen. Et symbolsskabende væsen. Mennesket lever ikke af sten alene. Eller brød. Vi har brug for symboler og billeder for at holde sjælen i live. Sjælen skal næres for at vi kan være fuldt i live. Det er Soul-making som James Hillman kalder det:

“The poetic basis of mind places psychological activities in the realm of images. It seeks to explore images rather than explain them. Within this is the idea that by re-working images, that is giving them attention and shaping and forming them until they are clear as possible then a therapeutic process which Hillman calls “soul making” takes place. Hillman equates the psyche with the soul and seeks to set out a psychology based without shame in art and culture. This draws from a sense of images as that which a person is drawn to and looks at in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning”. Wikipedia om Hillman

Jeg håber at det har givet dig inspiration og stof til eftertanke. I en senere post vil jeg komme med bud på, hvordan vi konkret kommer i kontakt med symboler og billeder – hvordan vi kan leve det symbolske liv i den moderne hverdag.

Om forholdet mellem tarot og jungiansk analytisk psykologi

“The true Tarot is symbolism; it speaks no other language and offers no other signs. ”
A.E. Waite.

Som interesseret i såvel tarot og jungiansk analytisk psykologi, er jeg nødt til at være bevidst om forholdet mellem de to. Det er naturligvis to forskellige ting, men sagen er den at den jungianske analytiske psykologi stiller en terminologi til rådighed, som kan anvendes til at tale om og forstå tarot, som giver mening for det moderne menneske. Den jungianske analytiske psykologi kan altså anvendes til at forklare og fortolke tarotkortenes billedsprog til en vis udstrækning.

Det har dog to mulige uhensigtsmæssige konsekvenser. Den ene er, at tarot som symbolsk sprog bliver psykologiseret, det vil sige reduceret og inficeret, således at symbolerne ikke taler klart på deres egne præmisser. Den anden er at tarotlæsningen bliver en pseudoterapi, hvilket ikke er meningen, og hvilket kan blive farligt.

Løsningen på dette dilemma ligger i at se på tarot som det det er, nemlig et symbolsprog, og lade det tale til os som sådan, og altså overlade den analytiske psykologiske terminologi til det rigtige terapeutiske rum, hvor det hører til.

New Age

The New Age … is a decentralized Western social and spiritual movement that seeks “Universal Truth” and the attainment of the highest individual human potential. It includes aspects of Occultism, astrology, esotericism, metaphysics, alternative medicine, music, collectivism, sustainability, and nature. New Age spirituality is characterized by an individual approach to spiritual practices and philosophies, and the rejection of religious doctrine and dogma.

Jeg interesserer mig for mange af de fænomener, der også forbindes med New Age. fx divination og alkymi. Som sådan er jeg en del af denne bevægelse, som de fleste vesterlændinge, der søger et alternativ til dogmatisk religion.

Men. Faktisk er jeg kritisk over for fænomenet, fordi jeg finder at det har nogle grundlæggende problemer, i form af egocentrering, sammenblanding af fænomener og tanker (synkretisme) – alt er lige godt og alt hænger sammen – og en spiritualitet, der i visse tilfælde bliver til en konkurrence om hvem der er mest oplyst. Lidt lige som man kan forestille sig en religiøs disput a la Monthy Python om hvem der er mest frelst. Dogmatismen og trangen til at skille fårene fra bukkene sniger sig ind ad bagvejen.

Det allerstørste problem er måske, at man søger det Ubevidste istedet for øget, realistisk funderet Bevidsthed, som er udgangspunkt for egentlig udvikling og vækst. Det jeg kalder selverkendelse.

Herudover synes New Age langt hen ad vejen at være gammel vin på nye flasker. Det er både godt og skidt. New Age er en genopvågning af alt det der ligger udenfor den traditionelle religion. Der er et behov for at få genoplivet den gamle visdomstradition som flyder som en strøm under og omkring kristendommen. Og at få åbnet op for det hellige feminine, som vi har glemt i kulturen indtil for nylig. Det er blandt derfor Dan Browns romaner er så utrolig populære – de rammer lige ned i det behov – især The Da Vinci Code. Men nogle gange synes det at denne vin er for tynd, og for udvandet. Transformationen er ikke helt lykkedes.

For et stykke tid siden i et indlæg om spirituel praksis lovede jeg at skrive et indlæg der handlede om alt dette. For nylig faldt jeg så over en artikel, der på fremragende vise beskriver problematikkerne ved New age, set fra et jungiansk analytisk-psykologisk synspunkt. Det er ikke en hemmelighed, at netop dette er mit eget udgangspunkt.

Jeg vil derfor overlade ordet til David Tacey i artiklen Jung and the New Age : a Study in Contrasts. Det er en virkelig spændende artikel, og den tager naturligvis sin tid at læse, som det tager sin tid at tilegne sig al god viden.

God fornøjelse!

Selverkendelsens etik

Det er ikke tilfældigt at der i Apollon templet i Delfi var indhugget “Kend dig selv” (gr. gnothi seauton). Når man skal kommunikere med guddommen (divinere) er det væsentligt at vide hvem man er som udgangspunkt. Ellers lærer man nok noget om sig selv i procesen under alle omstændigheder! Men så kan det godt gøre rigtigt ondt!

Der ligger også en væsentlig etisk fordring i det med at kende og erkende sig selv, som også Jung var inde på. Det er det med at erkende skyggen og andre kræfter i sig selv, så de ikke spiller én et puds i det virkelige liv, så man ikke inflateres eller oversvømmes af dem.

Men tiltider lærer man først disse kræfter (komplekser) at kende, når de giver sig til kende og løber af med én. Og nogle gange møder man dem mange gange før man indser, hvad det er, der har ramt én, og der går måske også et stykke tid før man magter at imødegå det og se på det, istedet for blot at blive overmandet. At stoppe op og se på skeletterne i skabet, at trække dem ud og støve dem af, kræver mod, men giver mulighed for større perspektiv, bevidsthed og forøgede handlemuligheder.

Det betyder at man kan vælge at handle anderledes og mere etisk. At man foreksempel indser at det man tillægger en anden i virkeligheden kommer fra ens selv – fra ens ubevidste og hidtil uerkendte Skygge. Eller simpelthen at “det” ikke er de andres skyld altsammen, men ens eget Ansvar. Eksemplerne er mangfoldige.

Det er vigtigt at acceptere at der hele tiden er mulighed – eller risiko om man vil – for at man glider tilbage, at man begår de samme fejl igen. Det er en del af rejsen. Det er vigtigt ikke at dømme sig selv for hårdt, men at acceptere disse tilbagetrin. Det er jo trods alt ikke en konkurrence, men proces.

Når man begynder sin rejse på selverkendelsens vej og har valgt et jungiansk perspektiv (som jeg) kan det være nyttigt at have et kort med vejen. I den forbindelse kan jeg anbefale disse tre bøger:

Stein, Murray: Jung’s map of the soul : an introduction.
Johnson, Robert A. : Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche.
Johnson, Robert A. : Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth.

Men husk: The Map is not the Territory. Det er du derimod selv.