Etik?!

Fornylig var der en person, der sagde til mig “Jeg har en etik!”

Det der blev sagt mellem linierne er naturligvis:”Det har du ikke”.

Det er fuldstændigt korrekt. Begreber som normativ og etisk siger mig ikke noget – der er for lidt puls i dem. Det samme gælder synd, skyld og skam.

Formålet med de begreber er at kunne slå andre i hovedet og sige “Jeg har en etik”. Det giver en mulighed for at føle at man er bedre end den, man siger det til. Og muligheden for at kunne identificere sig som en person der har en etik … der i det mindste har en etik!

Jeg blev sgu egentligt vred. Temmelig vred. Ikke så meget fordi jeg blev skudt i skoene at jeg ikke har en etik. Men mere fordi vedkommende der sagde det til mig forsvandt ind bag sin etik og i øvrigt twistede alt hvad jeg sagde imod mig – hvilket blot bidrog til min vrede.

Der findes to udtryk for vrede; den kolde vrede; hvor man udsætter det menneske, man er vred på for følelseskulde. Og det kan blive virkelig koldt. Den varme vrede, hvor man ønsker at få talt ud, hvor man kan tage et godt skænderi, vise sine følelser, og ønsker at få renset luften.

Jeg dur ikke til The Silent Treatment. Så jeg blev vred, og temmelig ligeglad med etik. Men bagefter kom jeg til at tænke på hvad det egentlig vil sige at have en etik.

Måske betyder det ikke noget for mig – måske er jeg uetisk! Men – det gav stof til eftertanke.

Hvis man har en bestemt profession er det naturligvis nødvendigt at følge en etik; for eksempel hvis man er læge eller psykoterapeut eller lignende. I faglig henseende er jeg ret overbevist om at det er MEGET nødvendigt at have bestemte etiske retningslinjer.

Men hvad vil det sige at have etik, som person? At leve efter bestemte principper? At lade sig definere af disse? At definere andre ud fra disse? Er det etisk at bruge sin etik som et stempel hvormed man godkender ting og personer? At bruge den som standard, ikke blot for sig selv, som andre og deres måde at være til på ? Jeg tror ikke på at der nogle bestemte måder at leve livet på – det har jeg kæmpet med hele mit liv, og derfor er jeg villig til at smide sådanne standarder over bord. For at blive gladere og mere fri og lade andre være det.

Jeg ønsker ikke at dømme andre mennesker, og jeg ønsker ikke at blive dømt ud fra andre menneskers opfattelse af hvad der er godt eller dårligt. Vi kan Aldrig vide hvad der er sandt eller godt for andre.

Jeg tror på empati – at sætte sig i den andens sted. Uden at dømme.

Der er et wicca motto der siger;

“Do what you will, so long as it harms none.”

Det vil jeg gerne skrive under på. Men jeg er også hedensk.

Og så har jeg lært, at hvis jeg leve sådan skal være bedre til at sige til og fra, at melde klart ud hvem jeg er, hvad jeg vil – og også hvad jeg ikke vil.

Tarot og etik

Det er vigtigt – især hvis du vil læse tarotkort for andre – at gøre dig bevidst, hvilke etiske retningslinjer du vil arbejde udfra, hvordan du vil bruge kortene og ikke mindst, hvor dine egne grænser går.

Det er vigtigt at have respekt for  billed- og symbolssprogets kraft og den måde det kan påvirke os.  At interagere med tarottens symboler sætter nogle processer igang, og jeg mener ikke at det er noget man skal tage let på. Derfor har jeg selv i en periode udelukkende anvendt tarot som redskab i min egen spirituelle praksis og som udgangspunkt for selvrefleksion.

Du vil givet blive spurgt om du vil læse tarotkort, når det går op for din omgangskreds, at du har den interesse. I så tilfælde er det en fordel på forhånd at have overvejet sin etik omkring det at læse tarot. I givet fald kan et forslag til etiske retningslinjer se sådan ud:

1. Tavshedspligt. Tarotlæsningen behandles fortroligt mellem Læseren og Spørgeren.

2. Tarotlæsningen handler om Spørgeren. Tarotlæsningens formål er at give Spørgeren mulighed for at være ansvarlig for eget liv og egne valg.

3. Læsningen gives ikke om tredjepart. Spørgsmål der relateres til andre vil blive omformuleret eller eventuel afvist.

4. Spørgeren mødes med respekt. Læseren er åben, ærlig og ikke-dømmende. Læseren stiller spørgsmål undervejs og fortæller ærligt, hvis der er noget man er i tvivl om eller ikke kan tyde.

5. Eventuel betaling foretages forud. Omstændigheder, pris, oplæg, tid og sted aftales på forhånd, så der er en klar aftale mellem Læseren og Spørgeren. Hvis læsningen må afbrydes gøres dette på en respektfuld måde. Eventuel betaling returneres.

6. Læseren vil afvise en Spørger, hvis det vurderes, at denne har brug for anden rådgivning af medicinsk, terapeutisk, juridisk eller financiel art. Der læses ikke tarot for mentalt eller psykisk ustabile personer. I disse tilfælde henvises til medicinsk, psykologisk, psykiatrisk eller terapeutisk behandling. Der læses ikke for personer under 18 år.

Disse punkter er blot til inspiration. Brug dem som udgangspunkt for dine egne overvejelser.

Det onde

Ondskaben er et problem vi som mennesker ikke kan undgå at tage stilling til.

Såvel det onde i os selv, som det onde i verden. I det små bliver vi  konfronteret med det på en daglig basis, og i det store fortæller verdenshistorien om holocaust, krige, folkedrab og den tilfældige ondskab, der slår ned i form af ulykker og naturkatastrofer.

I den følgende tid vil jeg komme ind på det ondes problem og aktualitet for det moderne menneske. Det onde er ikke blot noget vi kan skyde fra os, og se bort fra. I et eksistentielt og etisk perspektiv er det onde noget vi kontinuerligt må forholde os til. Husk blot Jesus’ ord:

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?

Problemet med at skyde det onde fra os, som noget os selv fremmed, er at vi tillægger det de andre. Vi smider i jungiansk forstand vores skygge ud på de andre, der så bliver de onde, som jeg også har været inde på i tidligere indlæg. Det gør vi både som individuelle personer, og som nationer eller hele kulturer.

Jeg skriver på en serie af blogindlæg for at belyse problematikken og diskutere det onde. Mit udgangspunkt og min inspirationskilde er Aksel Haanings bog Antikrist, som jeg vil forsøge at forholde mig til – ud fra min position som lægperson og menneske, men også andre kilder vil blive inddraget.

Det første indlæg i serien vil blive publiceret på fredag og handler om teodicé-problematikken.

Selverkendelsens etik

Det er ikke tilfældigt at der i Apollon templet i Delfi var indhugget “Kend dig selv” (gr. gnothi seauton). Når man skal kommunikere med guddommen (divinere) er det væsentligt at vide hvem man er som udgangspunkt. Ellers lærer man nok noget om sig selv i procesen under alle omstændigheder! Men så kan det godt gøre rigtigt ondt!

Der ligger også en væsentlig etisk fordring i det med at kende og erkende sig selv, som også Jung var inde på. Det er det med at erkende skyggen og andre kræfter i sig selv, så de ikke spiller én et puds i det virkelige liv, så man ikke inflateres eller oversvømmes af dem.

Men tiltider lærer man først disse kræfter (komplekser) at kende, når de giver sig til kende og løber af med én.  Og nogle gange møder man dem mange gange før man indser, hvad det er, der har ramt én, og der går måske også et stykke tid før man magter at imødegå det og se på det, istedet for blot at blive overmandet. At stoppe op og se på skeletterne i skabet, at trække dem ud og støve dem af, kræver mod, men giver mulighed for større perspektiv, bevidsthed og forøgede handlemuligheder.

Det betyder at man kan vælge at handle anderledes og mere etisk. At man foreksempel indser at det man tillægger en anden i virkeligheden kommer fra ens selv – fra ens ubevidste og hidtil uerkendte Skygge. Eller simpelthen at “det” ikke er de andres skyld altsammen, men ens eget Ansvar. Eksemplerne er mangfoldige.

Det er vigtigt at acceptere at der hele tiden er mulighed – eller risiko om man vil – for at man glider tilbage, at man begår de samme fejl igen. Det er en del af rejsen. Det er vigtigt ikke at dømme sig selv for hårdt, men at acceptere disse tilbagetrin. Det er jo trods alt ikke en konkurrence, men proces.

Når man begynder sin rejse på selverkendelsens vej og har valgt et jungiansk perspektiv (som jeg) kan det være nyttigt at have et kort med vejen. I den forbindelse kan jeg anbefale disse tre bøger:

Stein, Murray: Jung’s map of the soul : an introduction.
Johnson, Robert A. : Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche.
Johnson, Robert A. : Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth.

Men husk: The Map is not the Territory. Det er du derimod selv.