Tag: bevidsthed

Process

Men vi er jo bange. Vi er bange for at blive opslugt af noget der er større end os selv. Vi er bange for at miste kontrol, vi er bange for at overgive os, blive væk, ikke kunne finde vej. Det er en del af det at være menneske.

Derfor er mål tit så væsentlige for os. At fokusere på målet føles sikkert, når selve processen er kaotisk og overskuelig. Men hvis vi netop vil være i processen – istedet for at fokusere på målet – hvordan overkommer vi så uvisheden om, hvor vi er på vej hen og hvordan det hele vil ende?

Hvordan imødegår vi angsten og frygten for det ukendte?

The Alchemical Tarot siger 9 of Swords – The Hero:

8 sværd hænger fra loftet, muligvis er der en risiko for at de vil falde ned over manden med det ene sværd. Muligvis er det mere et spørgsmål om, at han frygter at de vil falde, end at de reelt gør det.

Frygt handler om negative forventninger, og om den måde vi bruger vores mentale energi på at forudse og indirekte forsøge at kontrollere fremtidige begivenheder, som vi tror vil være negative, dårlige, onde.

Kortet kaldes Helten. Helten ser frygten i øjnene – og handler. Det er ikke fordi helte ikke er bange – det er de givetvis. Manden på kortet ser også temmelig bange ud. Men helte vælger at at handle, selvom de er bange. De vælger at se frygten i øjnene, istedet for at undlade at gøre noget af frygt; at lade sig lamme, forstene, immobilisere.

Vi er alle angste – også helte. Forskellen er om vi tør handle, alligevel.

Så når vi springer ud i processen, og vælger at lade os opsluge af den – og det kan være en hvilket som helst proces – så er det med frygten. Vi ser den, vi anerkender den, vi tager den på os. I virkeligheden kan det være langt mere farligt ikke at anerkende frygten, fordi vi så tror os uovervindelige, og det giver nogle blinde vinkler. Det kaldes hybris.

At acceptere frygten, og tage det første skridt bevidst og med åbne øjne, giver mulighed for at lade sig opsluge helt og fuldt af det vi møder på vores vej.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Om at være prætentiøs

You see that I’m ferocious
You see that I am weak
You see that I am silly
And pretentious and a freak

Hvordan bliver man sig selv? Ved at erkende det man er – det guld man faktisk er – i stedet for at prætendere at være noget, som man ikke er.

Jeg kan høre mig selv sige: “Jeg er jo meget spirituel” eller “jeg er jo meget søgende”. Blah blah – det giver mig myrekryb!

Og – mindfulness og minimalisme – så meget som jeg godt kan lide disse begreber og til en vis grad ønsker at leve efter de værdier – er jeg efterhånden kommet til den erkendelse, at jeg er for utålmodig og i en vis forstand for krævende til at det egentlig passer til mit væsen.

Jeg forsøger at acceptere det paradox,  som det er at ønske og længes efter og rumme meget på een gang. Det kaldes også at være sammensat, kompliceret. Det er ikke let – men ganske interessant. I det at kunne udholde paradoxets spænding – i den udstrækning det er muligt – ligger visdommen gemt.

Jeg vil ikke prætendere at ville have mindre, når jeg vil have mere.

Jeg har temperament, jeg er sulten. Lad os få tingene på bordet; energi, eros, kærlighed,  levende symboler, betydning, mening, det komplicerede, det ufattelige, det svimlende.

Bevidsthed, klarhed, ild.

Måske ligger der en stræben i at tale om visdom og bevidsthed. Så uprætentiøs – det er jeg vist ikke.

Min pointe er dog den, at bevidstheden kan skimtes  – ved at erkende hvem jeg er, ved at være den jeg nu er, og acceptere det jeg *ikke* er.

Der er jo også nok at være og acceptere; alt det ikke perfekte, det ikke så pæne, det grådige, det grimme, det ubehagelige ved mig selv. Og guderne skal vide, at ad den vej har jeg fået nogle sandheder at vide – på de mest overraskende og utidige måder.

I bevidsthed ligger en viden om havd, hvem, hvordan man er, og styrken til – selv – at bære det.

Uden at lægge det ud i andre eller i relationen til andre.

Det symbolske liv II

Vi lever i en logos-kultur. Det er der ikke noget galt med – den har givet os pencillinen og adskillige andre ting, der har været forskellen på liv og død for utallige mennesker. Alligevel er det som om at der mangler noget. Det er det, efterlyste i mit indlæg En bøn for Eros.

Der er en måde at dyrke Eros. Det er at leve det symbolske liv.

Læs blot hvad Murray Stein skriver om det symbolske liv i Spring Journal (Temanummeret):

“The secular world is even more rational and technological today … and the deep cleavages and splits in our contemporary culture have not been bridged and to any significant extent since Jung’s day.”

Og:

“Jung was no happier or more content with modernity than we are today since it offers so little in the way of a personal meaning in a mechanistic universe and blocks all routes of access to the transcent”

Så hvordan lever vi det symbolske liv?

Murray Stein beskriver det således:

“What this entails is a specific attitude toward the psyche, especially toward the unconsious. For it is to the unconscious that one look for hints and cues toward the symbolic, if one follows the classic methods described by Jung. The religious traditions may also offer useful images and motifs, since they are ultimately products of the psyche … Such images may suggest possible hints of transcendence, as do numinous images from other sources such as dreams, personal visions ad intuitions, and synchronistic experiences. This way means opening the door to a vast array of personal and traditional manifestations of the spirit and the human soul. It is this proces of receiving and reflecting on such images that one would to today designate as “a symbolic life”.

Hvad er forbindelsen mellem at hylde eros og at leve det symbolske liv? For mig at se handler det om at acceptere det smukke, det tvetydige, det ikke-kvantificér eller forklarbare i tilværelsen. Det der ikke har en logisk, rationel forklaring, kan have en dyb, vild, skøn mening, som findes på det symbolske plan. Det er er uhyre svært at komme med eksempler, og det er svært at at vise nogen vejen – for – i dette felt – går vi alle vore egne snørklede veje.

Det kan være et billede, der dukker op i en drøm og som får en bestemt betydning for os – for eksempel et hus. Da min mor døde sidste år og jeg skulle sælge hendes hus – drømte jeg adskillige gange om huset og min mor – da huset var solgt og boet gjort op, holdt dette symbol eller tema op med at dukke op i mine drømme. Naturligvis havde det sin forklaring i nogle helt konkrete problemtillinger i mit liv, men det havde naturligvis også noget at gøre med at sige farvel og løsrive mig på et mere fundamentalt plan. (At ens forældre dør gør noget særligt ved én, det er måske i virkeligheden først da, at man bliver voksen?)

Murray Stein skriver også:

“Once an image establishes itself as a symbol for a person it occupies a more permant place in consciousness … A symbol holds a place of privilege and may be active and effective over long periods of time … An attitude of respect for the numinous presence of the Divine, akin to worship, belongs inherently to the symbolic life. To live with a symbol means to come back to it often and, in return, to renew its energy and to be renewed by its profound connections to the Source, the Self.”

Det er en væsentlig pointe at han her skriver om bevidsthed. Symbolerne dukker frem af det ubevidste, men det er ved at indtage en bevidst attitude, en opmærksomhed og åbenhed – awareness – at vi kan leve det symbolske liv og forny os igennem symbolerne. Det er gennem den bevidste opmærksomhed, at symbolerne gives mening og dybde, og at de bliver levende, og fyldte med energi.

Glæde

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.” Matt. 5. 15.

Jeg går ind for glæde, for at skinne, for ikke at sætte sit eget – og andres lys – under en skæppe.

I de seneste år har der fokus på det positive, på mindfulness og på flow indenfor bl.a. psykologien. Og nogle arbejder målrettet på at skabe mere lykke og glæde for sig selv og andre – hvilket er dejligt.

Men der er et lille personligt aber dabei – som hidrører fra min egen klangbund af melankoli  – og det er, at uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er verden uperfekt og det er livet også. Vi kommer ud for kriser, vi bliver såret og vi sårer andre.  Vi knuses mere eller mindre af livet. Kort sagt:

“Life is a bitch and then you die”.

Der er kommet et psykologisk svar på den positive psykologi, der kaldes Acceptance and Commitment Therapy, som kort sagt går ud på at acceptere livets modgang. Modgang er ikke en sygdom, som det hedder i en artikel fra Information:

“Det er blevet helt almindeligt, at hvis man oplever den mindste form for tristhed eller ubehag ved sin krop, stress eller en krise, er det noget, der skal kureres.”

Det er dybest set også det som terapi går ud på: Ikke at blive lykkelig, men at blive bevidst, som James Hollis skriver i Creating a Life:

“Consciousness is a gift and that is the best it gets.”

Hvad har det så med lykke at gøre?

Jeg tror – og håber på – dryp af lykke, der optræder kort og intenst, uforvarende og uventet – som et strejf af en dråbe, en form for nåde. Det er en gave,  ligesom bevidsthed, men  – og her kommer der måske en grad af mørk pessimisme ind i billedet – vi kan ikke styre lykken – den driver sit eget spil med os.

Bevidsthed – derimod kan vi arbejde henimod  i lange seje træk, men bevidsthed gør os ikke (nødvendigvis) lykkelige – men visere.

Hvad har det så med glæde at gøre?

Glæde kan vi arbejde på – på samme måde som vi kan arbejde på bevidsthed og selvindsigt. Vi kan vælge at forholde os på en bestemt måde til os selv, til verden, til eksistensen og til vores medmennesker. Vi kan vælge at være glade, fremfor sure.

Vi kan vælge at skinne til glæde for os selv og for andre, og vi kan vælge at lade andre mennesker skinne med deres lys. For vi har det alle. Dybest set er det opgaven for os alle, at skinne og give plads til at andre kan skinne.

Og som jeg vist nok før har skrevet, så skinner lyset både ud af og ind i et knust hjerte.

Hvordan kan jeg være glad, hvis mit hjerte er knust? Det er så 100 $ spørgsmålet. Ved at acceptere livet som det er, men vælge ikke at lade andre eller ydre omstændigheder bestemme hvordan jeg har det, som jeg skrev om i  indlægget om magt.  Ved at forholde sig bevidst til omstændigheder og situationer, men ikke gøre mig til et offer for dem. Tag ansvaret for det, jeg har ansvaret for og lade resten være.

Og så kan jeg vælge at være glad, at smile, at sprudle, at boble, at skinne, at glæde mig over selve det at være til.

Og det er netop budskabet med dette indlæg; at vi bliver lidt mere bevidste om og åbner op for muligheden for glæden i livet. Ved at foretage det valg at være glad og sprede glæde. Den irrationelle, boblende, enthusiastiske glæde.

Fordi vi er det som er i vores bevidsthed, og vi er dybest set selv herre over, om vi er i helvede eller i himlen. Så hvorfor ikke vælge himlen?

Tak for din kommentar!

De tre P’er

“The 3 P’s of the Feminine” er et et begreb Marion Woodman har introduceret. De står for Presence, Proces og Paradox:

Presence: Vær til stede her og nu. Der er intet andet end dette nu, og det du bidrager med. Du er selv dit liv.

Proces: Processen er målet. Der er intet andet. James Wells skriver:

“The path is fluid, winding, meandering.  Like walking the labyrinth, process sometimes takes us close to the centre, then away from it again, dancing between the two. Let’s detach from specific outcomes and allow what needs to be to emerge.”

Paradox: Er nok den største udfordring af de tre. At acceptere “både og” istedet for “enten-eller”. At acceptere det paradoksale, det komplicerede, det modsætningsfyldte. Igen citerer jeg James Wells:

“To be able to hold the tension of both or all perspectives is a holy and powerful act.  To be able to contain paradox, even for a moment, is wholeness-making.”

Paradokset er skræmmende, fordi vi har en tendens til at forenkle, for at gøre tingene nemmere at forstå. Men sagen er, at tingene ikke er enkle. Vi er ikke enkle. Vi er selv paradoksale væsener. Men kan vi acceptere og forholde os til paradokset – blot et øjeblik – kan vi skabe mere bevidsthed, om hvem vi er og indeholder. Og dermed rum til at være dem, vi også er.

Alle tre P’er giver stof til eftertanke. Jeg må indrømme, at jeg ikke pt kan gennemskue hvorfor de netop knytter sig til det feminine. Jeg vil prøve at finde det sted hvor Woodman skriver/taler om dem.

Men det er måske en mere feminin måde at forholde sig til eksistensen på – både for kvinder og mænd.

Inspirationen til og citaterne i dette blogindlæg kommer fra James Wells’ Circle Ways. Tak til James for inspirationen!

Du er selv dit liv

Mit yndlingsdigt er dette af Fernando Pessoa fra De Flygtige Roser af Ricardo Reis (et af Pessoas adskillige aliaser):

“Du skal ikke, Lídia, i rummet opføre
Noget fremtidigt, eller love dig selv
Et i morgen. Tag for dig af i dag, vent ikke.
Du er selv dit liv.
Træf ikke beslutninger, der er ingen fremtid.
Hvem ved om ikke skæbnen mellem bægeret du tømmer
Og det du fylder op igen, har åbnet
Afgrunden for dig?”

Især sætningen Du er selv dit liv, gjorde stort indtryk (og gør det stadig) den første gang, jeg læste digtet.  Nogle gange kan en enkelt sætning få det til at løbe én koldt ned ad ryggen – den erfaring har alle læsere – og det gjorde den sætning ved mig.

Sandheden i den er så klar og så enkel. Du – i kød og blod – og den ånd eller bevidsthed – du er i dette nu – er dig. Hverken mere eller mindre. Men det er også meget, når man grunder nærmere over det. Alt det som vi ellers definerer os med (penge, job, interesser, ejendele etc) betyder intet i sammenligning med det liv vi er Her & Nu. Og dét er svimlende alt.

Det er ikke muligt at gribe fat i et i morgen eller i går, for det eksisterer ikke. Tiden, livet, nydelsen er flygtig. Kun nuet, hvor vi oplever nydelse og kærlighed, samt bevidstheden om dette nu,  gælder – om det handler hele digtsamlingen.

Men denne ene sætning opsummerer idéen perfekt.

Du er selv dit liv.

Husk det.

Sukker – den hvide gift

Denne morgen vågnede jeg op og havde ondt i min krop. I leddene. Det skyldes at jeg spiste sukker i går. Den hvide gift. Jeg mærkede det desto mere fordi jeg netop forsøger at holde op med med at spise “uregelmenteret” sukker. Altså sukker der ikke er en del af planen. (Jeg har givet mig lov til en dessert om ugen).

Så når jeg gør det, og ikke længere er vant til det, gør det desto mere ondt.

Det var jo ikke så smart, desto mere fordi jeg netop havde sat mig for lige så stille at trappe mit sukkerforbrug markant ned, fordi det virker. Jeg taber mig og jeg får det bedre med min krop.

Da dette netop IKKE er en slankeblog, men et sted, hvor jeg forsøger at dele min personlige erkendelse, må det løftes op på et højere niveau, så det kan bruges i andre situationer. Så der skabes “læring”, så at sige.

Så hvad kan jeg lære af det? Hvis jeg bevidst vælger ikke bare at slå mig selv oven i hovedet og blive vred på mig selv?

1. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg tillader mig at være ubevidst om, hvad jeg foretager mig.

2. Hvor nemt det er at falde tilbage i gamle vaner, når jeg føler mig presset.

(I går var jeg presset på grund af en ganske bestemt bureaukratisk opgave, der hænger mig over hovedet, og som jeg – selvom jeg fik løst opgaven – stadig er meget i tvivl om – og dybest bare gerne vil være færdig med.)

Så svaret må være bevidsthed. Bevidsthed om at tage et valg i situationen, bevidstheden om de situationer, der inviterer til at “falde i”. At tillade mig selv at føle mig presset og frustreret.  At acceptere disse følelser og så give slip – mentalt – uden at skulle dulme dem med noget fysisk, det være sig shopping, sukker, eller hvad man ellers kan finde på for at slippe angst, smerte, ubehag, frustration, usikkerhed, vrede.

Stilheden

Jeg nyder stilheden. Jeg er alene. Jeg har stadig en uges ferie, mens resten af familien er startet på arbejde og i institutioner. Jeg har tilladt mig denne uges fred, før jeg vender tilbage til arbejet og efterårssæsonens program, fordi det ellers i dagligdagen kan være svært nok at finde ro til fordybelse og stilhed.

Jeg har tænkt tanken; hvad skal jeg så bruge denne uge til? Men den skal egentlig ikke “bruges” til noget. (Der er dog desværre nogle praktiske og organisatoriske opgaver, der skal løses, men det må blive ind i mellem.)

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg bare tænkt mig at være. At kontempletere, at hvile i mig selv, at være mindful.

Kontemplation defineres i den Store Danske som:

“[K]ontemplation er en erkendelses- eller oplevelsestilstand, hvor den kontemplerende skuer ind i selvet efter sandheden eller det guddommelige.

Skønt begrebet ofte har været forbundet med overnaturlige og “mystiske” foreteelser, er sand kontemplation en bøn uden ord og billeder. Man samtaler ikke med og tænker ikke på Gud, men hviler i Gud, i gudsforening.”

Jeg vil nu ikke gå så langt til at sige, at det er GUD, jeg søger forening med – medmindre Gud er i det daglige, i det hverdagsnære. Det er ikke specielt mystisk. Snarere er det blot det at være, at trække vejret, at mærke åndedrættet.  At være tilstede, uden at søge noget bestemt.

Venlighed

Jeg har nu oprettet en facebook gruppe, der hedder 3 Acts of Kindness. Jeg blev inspireret til det idag af Kendra under en workshop jeg deltog i til Persuasive Technology konferencen, der netop har fundet sted i København. (Det er derfor jeg ikke har været helt til stede de sidste par dage – næste gang vil jeg advare om det først. Jeg beklager.)

Anyway. Persuasive Technology handler om at anvende teknologi til at overbevise andre om at ændre deres attituder eller adfærd. Fx til at spare på vandet, bevæge sig mere eller hvad det nu kan være. Der er naturligvis nogle etiske overvejelser at gøre sig i den anledning, men det vil jeg nu ikke komme ind på her. Det væsentlige er at man kan gøre dette på en meget enkelt måde.

Jeg fik ideen til til denne gruppe under en workshop om, hvordan man kan anvende Persuasive Technology til at ændre folks vaner i forhold til helbredsspørgsmål, fx i forhold til overvægt eller motion. Men jeg ser helbred også i forhold til sådan noget som søvn, mindfulness – og venlighed.

Da jeg stod på bussen ud til Biblioteksskolen i morges sagde chaufføren meget glad og entusiastisk God morgen til alle der stod på bussen. En pige der spurgte om vej hen til 1A blev hjulpet meget venligt af chaufføren. Og jeg kom til at tænke på, hvilken betydning venlighed har. Jeg tror at venlighed lige så vel som irritation smitter. Min egen irritation smitter Mark og vice versa. Når jeg er irriteret på min børn, bliver tingene kørt lidt højere op etc. Det samme gælder for venlighed. Og venlighed – som en modgift til eller forbyggelse af –  irritation og arrigskab, er godt for vores helbred. Det dæmper stressniveauet.

Så denne gruppe handler altså om at du på en daglig eller ugentlig basis kan beskrive tre venlige handlinger, som du har foretaget i forhold til andre, eller som andre har foretaget i forhold til dig. Dette er IKKE for at prale eller pudse glorien. Vi kan alle blive irriterede, frustrerede og arrige. Men vi kan blive mere opmærksomme på at være venlige i forhold til andre. Vi kan øge vores bevidsthed.

Lad mig lige her til sidst fortælle dig, hvordan jeg opfatter begrebet venlighed.

Jeg holder af det kristne næstekærlighedsbud “Du skal elske din næste som dig selv”. Og jeg prøver i en eller anden grad at efterleve det. Men realistisk set elsker de fleste mennesker deres nærmeste (kæreste, forældre, børn, ægtefælle, familie etc) mere end den fremmede, der udfra buddet faktisk er ens næste. Hvordan kan dette ideal/bud da efterleves i praksis?  Ved at være venlig. Ved at udvise venlighed. Ved at handle venligt.

Måske er du irriteret på damen i supermarkedet, fordi hun bare er for langsom. Men du behøver ikke at være uvenlig. Du kan bide irritationen i dig. Jeg har selv svært ved det. Sjovt nok ikke så meget overfor fremmede som overfor min mand, men det gælder naturligvis også i de nære relationer. Så venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.

Det vil jeg komme ind på i senere poster.

Som sagt kan jeg selv være irritabel. Så denne gruppe er også skabt for at hjælpe mig selv til at huske på venlighed i hverdagen. Men måske kan du også blive inspireret af den. Det håber jeg.

Gruppen 3 Acts of Kindness finder du her.

Ånd

Billedet
En hånd kommer og ud af en sky med et mægtigt sværd, hvis spids omkranses af en stor krone, pyntet med laurbærblade. Her har vi altså med noget kongeligt og ærefult at gøre. Igen indikerer strålerne af hvidt lys, at der her er tale om en guddommelig hånd, og altså om en guddommelig gave, der tilbydes os. Her er det tale om rationalitet og retorik. Om evnen til at tænke logisk og til at kommunikere. Her optræder igen små Yod’er (guddommelige gnister), gyldne som kronen.

Element/nummer
Sværdenes element er Luft. Luft, der har med abstraktion og syntese at gøre. At tænke over tingene, at skabe sig et overblik. Når luften som element fungerer bedst, er der netop tale om det rolige, logiske og kølige overblik hos for eksempel Kongen.  Men  som vi skal se kan det desværre også udarte sig til manglende jordforbindelse, og værre endnu; til splittelse, strid og selvkritik.

Men da vi her har at gøre med  esset, er der tale om Luften i dens reneste og klareste form, igen fordi esset betyder enhed, udspring og kilde. Det er simpelthen tænkningens gave, der rækkes frem. Det som gør os til mennesker – Homo sapiens, der på latin betyder det vidende menneske. Og som kroner os  – som art – i vores søgen efter viden, filosofi, videnskab, skrift, sprog og i udvekslingen af tanker og information igennem debat.

Luft har som nævnt med åndedræt og med Ånd at gøre. Igen inspiration, guds ånde, der blæser liv i os. Vi taler om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer.

Denne tænkningens gave skal vi forvalte med omtanke. Fordi vi gennem viden har mulighed – og gennem historien har brugt denne mulighed – for at skabe nye omstændigheder og forudsætninger for vores liv som mennekser her på jorden (i både negativ og positiv forstand). Vores evne til at tænke har simpelthen gjort os i stand til at ændre selve Livet.

Viden er et tveægget sværd, der skal bruges viist. Det ved Kongen og Dronningen, men processen med at nå den erkendelse er lang og tornet.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Sværdenes betyde rationalitet, logik, skarphed, inspiration, kreativitet, viden, information, ideer, visdom, erkendelse, bevidsthed, åndelighed.