Tag: angst

Om at være tro og utro

Har du prøvet at være utro – mod dig selv? Har du været tro mod noget,  som samtidig betød at du var utro mod dig selv? Har du måtte erkende, at det du var et forkert sted og at det du troede var sandheden for dig, viste sig at være en delikat løgn? Har du oplevet at blive vækket og se tingene på en anden måde?

I disse år oplever jeg at der på et generelt plan er to bevægelser igang; bevægelsen mod det pæne, det perfekte, præstationen. En form for puritanisme. Og det modsatte; en modbevægelse, som slår revner i vores forestillinger om virkeligheden og forstillelser om os selv.

Jeg tror vi skaber myter om virkeligheden og om hvem vi er – ud fra det vi tror vi burde være. Vi er utro mod virkeligheden og mod os selv.

Under det, vi gerne vil se, ligger en strøm af kaos.  En strøm af alt det som vi ikke kan definere, forudsige, rationalisere og kontrollere. Og det vækker en grundangst. For når det kommer til stykket, så kan vi ikke undslippe den strøm af rå energi, der vil os noget andet end det vi selv gik og troede var meningen med det hele.

Der sker noget nyt. Noget griber ind. En krise, en kærlighed, en passion, et møde. Vi forandres, vi fejler, vi træder ved siden af. Vi får en fiks idé. En indskydelse, en inspiration. Vi opfører os som om vi er utro mod det, vi hidtil har erklæret troskab – men i virkeligheden er det en bevægelse hen mod at være tro imod os selv.

At blive vækket.

Det gør ondt. For det opfattes som en krise. Som en flænge. Som en diskrepans. Men det kan også være smukt, vidunderligt, sjovt. Paradokset er at det kan være begge dele på samme tid. Smerte og skønhed.

Der er stemmer eller udtryk i os, der fortæller en anden – eller andre – historier om, hvem vi er. Ikke at vi er bedre, eller noget andet, eller at vi skal være mere.

Det er det, at vi ved at lytte til den strøm bliver radikalt os Selv. Kommer til os selv.

Strømmen, energien løber igennem os og virkeligheden, giver stemme og energi til noget andet, uopdaget, ukendt materiale. Noget som vi MÅ lytte til for at erkende og være tro mod os selv – og mod andre.

Der sker dog ofte det at vi lukker af for denne strøm, denne energi, denne blodrøde hvisken i mørket. Af angst forsøger vi at forblive uskyldige, og uberørte. Utro mod denne susende kalden, denne duft, der drager os, denne mørke ulmen i dybet.

Sjælen.

Process

Men vi er jo bange. Vi er bange for at blive opslugt af noget der er større end os selv. Vi er bange for at miste kontrol, vi er bange for at overgive os, blive væk, ikke kunne finde vej. Det er en del af det at være menneske.

Derfor er mål tit så væsentlige for os. At fokusere på målet føles sikkert, når selve processen er kaotisk og overskuelig. Men hvis vi netop vil være i processen – istedet for at fokusere på målet – hvordan overkommer vi så uvisheden om, hvor vi er på vej hen og hvordan det hele vil ende?

Hvordan imødegår vi angsten og frygten for det ukendte?

The Alchemical Tarot siger 9 of Swords – The Hero:

8 sværd hænger fra loftet, muligvis er der en risiko for at de vil falde ned over manden med det ene sværd. Muligvis er det mere et spørgsmål om, at han frygter at de vil falde, end at de reelt gør det.

Frygt handler om negative forventninger, og om den måde vi bruger vores mentale energi på at forudse og indirekte forsøge at kontrollere fremtidige begivenheder, som vi tror vil være negative, dårlige, onde.

Kortet kaldes Helten. Helten ser frygten i øjnene – og handler. Det er ikke fordi helte ikke er bange – det er de givetvis. Manden på kortet ser også temmelig bange ud. Men helte vælger at at handle, selvom de er bange. De vælger at se frygten i øjnene, istedet for at undlade at gøre noget af frygt; at lade sig lamme, forstene, immobilisere.

Vi er alle angste – også helte. Forskellen er om vi tør handle, alligevel.

Så når vi springer ud i processen, og vælger at lade os opsluge af den – og det kan være en hvilket som helst proces – så er det med frygten. Vi ser den, vi anerkender den, vi tager den på os. I virkeligheden kan det være langt mere farligt ikke at anerkende frygten, fordi vi så tror os uovervindelige, og det giver nogle blinde vinkler. Det kaldes hybris.

At acceptere frygten, og tage det første skridt bevidst og med åbne øjne, giver mulighed for at lade sig opsluge helt og fuldt af det vi møder på vores vej.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Screw your courage to the sticking place, and we will not fail

Dette citat handler om at være fokuseret.

Det er Lady Macbeth der taler til sin mand for at overbevide ham om at være fokuseret på den foreliggende opgave, at slå kongen ihjel.

The sticking place henviser konkret til det sted, hvor kongen skal stikkes, men på et overordnet niveau handler det om at være fokuseret på målet. “Screw your courage” handler om at at fastholde sit mod.

Måske netop fordi intentionen er ond, går det galt for de to. Men hvis vi trækker citatet ud af dets kontekst, handler det om at være fokuseret på noget og holdet sig fast på det fokus – med mod.

Hvad er mod? Det er ikke at gøre noget farligt for at gøre noget farligt.

Det er at gøre noget selv om det byder en imod. At fastholde sine hensigter, selv om det er svært og angstprovokerende.

Mod ikke handler om ikke at være bange, men at gøre det man har sat sig fast på, selv om man er bange – på trods af sin frygt og sin angst.

Deep Inside Fuck Up – eller om at arbejde med sine mål uden Angst

Så er det nu. Tilbage på dydens smalle sti. Nu skal der ske noget for at nå mit mål om at veje 70 kg. Hjælp!

Det kan faktisk være temmelig skræmmende at sætte sig for at nå et bestemt mål. Muligheden for fiasko ligger altid og lurer bagved ønsket om at målet, eller det som en skribent på Aeclectic kalder DIFU – the Deep Inside Fuck Up. Det er den djævelske stemme i bevidstheden, der hvisker at du aldrig når det du sætter dig for, at du aldrig bliver slank, klogere, løber et marathon, rejser kloden rundt – eller hvad det nu er du har som mål. At du bare ikke kan, fordi du er for dum. Det kaldes vist også den indre kritiker, og sikkert mange andre ting.

Jeg tror desværre at der er mange af os, der lider under DIFU.

Stemmen efterlader et spor af goldhed, uproduktivitet og angst i sit kølvand. Kunsten må være at lade være med at lytte til den. Og istedet begynde at arbejde positivt, bevidst og stædigt for at nå det man sætter sig for. Kunsten i den forbindelse er at fokusere på få ting på en gang. Max tre ting ad gangen. Fokus er nøgleordet.

Nu bryder jeg mig ikke om begrebet guru. Jeg har ikke nogen guruer – det skulle da lige være Lars Muhl. Nej. Spøg tilside – jeg bryder mig ikke om begrebet guru. (Jeg tror vi har visdom i vores indre, og ved at lytte til den visdom ved, hvad der er det rigtige at gøre. Problemet er så når DIFU-djævelen tager over og taler højere end din indre stemme, som du måske slet ikke er vant til at lytte til. ) Men guru eller ej – jeg må sige at Leo Babauta er en stor inspiration i forhold det med at arbejde med sine mål, uden angst. Hans bog The Power of Less er den bedste bog, jeg nogen siden har læst om at arbejde med sine mål, og han anbefaler netop at man fokuserer på så få ting som muligt ad gangen.

Jeg har valgt at se på mine mål som projekter, og har derfor valgt tre projekter, som jeg vil arbejde med i de næste 2-4 måneder:

1. At tabe mig til 70 kg.
2. At læse 1 time hver aften (de aftener, hvor jeg er hjemme og ikke har gæster – i alt giver det ca. 5 timer om ugen) på et af mine yndlingsemner – lige nu alkymi i et jungiansk perspektiv. Jeg har valgt 5-10 centrale bøger om emnet.
3. At rydde op i skuffer, kommoder og på mit skrivebord (skrivebordet er nu helt space clearet – det gør det meget nemmere at fokusere på det forhåndenværende).

Jeg startede med at lave en bruttoliste på ca. 20 ting, jeg gerne vil (se indlægget om Flow) og valgte så disse tre ting til min nettoliste. Pointen er så at man ikke flytter noget op på listen før man er færdig med alle tre projekter! For ellers bliver man ikke færdig. Det er den ene “regel”. Den anden “regel” er at et af disse tre projekter har at gøre med ens Overordnede Mål (the One Goal System), sådan at man hele tiden arbejder sig i retning mod det. (Du kan så gætte på hvilken af disse tre ting, der understøtter Mit Overordnede Mål (My One Goal)).

Men altså: den lille, store bog The Power of Less er hermed til anbefaling. Den rummer mange guldkorn.

Og tak til Per Munch fra Moderne Liv for inspirationen.