Tag: fiasko

Prioriteter IV

At prioritere og at fokusere og at holde fast.

Det er skide svært – det ved jeg alt om. Jeg har arbejdet med mål og droppet dem igen, jeg har kaldt det forandringer, og  jeg har simplificeret det igen flere gange. Ud fra devisen: Kiss – Keep It Simple, Stupid.

Ikke fordi jeg regner mig selv for at være dum, men fordi jeg har opdaget, at jo flere mål eller facetter af mål, der er at fokusere på, jo sværere er det for mig at holde fast.

Nu gider jeg ikke mere.

Jeg er så selvkritisk at hvis jeg sætter mig mål (eller hvad jeg nu vælger at kalde dem) og ikke får fokuseret på dem og ikke får opfyldt dem, så dukker min indre kritikers grimme fjæs frem. Og så kan jeg faktisk være temmelig barsk ved mig selv, og nu er jeg kommet til den konklusion, eller erkendelse, at det ikke er umagen værd.


Jeg kan ikke helt gennemskue dette mønster, men det er et eller andet med, at jeg undervejs får talt mig selv fra det, får overbevist mig selv om at jeg alligevel ikke kan nå det. Pinligt, men sandt. Jeg skal naturligvis have talt med denne indre kritiker. Jeg er i fuld gang med denne dialog. Og det er i sig selv lidt af en barsk omgang.

Men. Jeg tror det har noget at gøre med – ironisk nok – at jeg, der taler imod perfektionisme og præstation, selv er topperfektionistisk på egne vegne. Kuren må netop være ikke at give denne indre perfektionist/kritiker noget at arbejde med. Jeg tror jeg har gjort det de sidste 10 år. Pacet mig selv. Jeg tror at det er på tide at give mig selv lidt fred.

Så der kommer ikke flere mål herfra. Der kommer ikke flere nytårsforsætter, eller forandringsforsætter. Eller noget.

Fiasko?

Deep Inside Fuck Up – eller om at arbejde med sine mål uden Angst

Så er det nu. Tilbage på dydens smalle sti. Nu skal der ske noget for at nå mit mål om at veje 70 kg. Hjælp!

Det kan faktisk være temmelig skræmmende at sætte sig for at nå et bestemt mål. Muligheden for fiasko ligger altid og lurer bagved ønsket om at målet, eller det som en skribent på Aeclectic kalder DIFU – the Deep Inside Fuck Up. Det er den djævelske stemme i bevidstheden, der hvisker at du aldrig når det du sætter dig for, at du aldrig bliver slank, klogere, løber et marathon, rejser kloden rundt – eller hvad det nu er du har som mål. At du bare ikke kan, fordi du er for dum. Det kaldes vist også den indre kritiker, og sikkert mange andre ting.

Jeg tror desværre at der er mange af os, der lider under DIFU.

Stemmen efterlader et spor af goldhed, uproduktivitet og angst i sit kølvand. Kunsten må være at lade være med at lytte til den. Og istedet begynde at arbejde positivt, bevidst og stædigt for at nå det man sætter sig for. Kunsten i den forbindelse er at fokusere på få ting på en gang. Max tre ting ad gangen. Fokus er nøgleordet.

Nu bryder jeg mig ikke om begrebet guru. Jeg har ikke nogen guruer – det skulle da lige være Lars Muhl. Nej. Spøg tilside – jeg bryder mig ikke om begrebet guru. (Jeg tror vi har visdom i vores indre, og ved at lytte til den visdom ved, hvad der er det rigtige at gøre. Problemet er så når DIFU-djævelen tager over og taler højere end din indre stemme, som du måske slet ikke er vant til at lytte til. ) Men guru eller ej – jeg må sige at Leo Babauta er en stor inspiration i forhold det med at arbejde med sine mål, uden angst. Hans bog The Power of Less er den bedste bog, jeg nogen siden har læst om at arbejde med sine mål, og han anbefaler netop at man fokuserer på så få ting som muligt ad gangen.

Jeg har valgt at se på mine mål som projekter, og har derfor valgt tre projekter, som jeg vil arbejde med i de næste 2-4 måneder:

1. At tabe mig til 70 kg.
2. At læse 1 time hver aften (de aftener, hvor jeg er hjemme og ikke har gæster – i alt giver det ca. 5 timer om ugen) på et af mine yndlingsemner – lige nu alkymi i et jungiansk perspektiv. Jeg har valgt 5-10 centrale bøger om emnet.
3. At rydde op i skuffer, kommoder og på mit skrivebord (skrivebordet er nu helt space clearet – det gør det meget nemmere at fokusere på det forhåndenværende).

Jeg startede med at lave en bruttoliste på ca. 20 ting, jeg gerne vil (se indlægget om Flow) og valgte så disse tre ting til min nettoliste. Pointen er så at man ikke flytter noget op på listen før man er færdig med alle tre projekter! For ellers bliver man ikke færdig. Det er den ene “regel”. Den anden “regel” er at et af disse tre projekter har at gøre med ens Overordnede Mål (the One Goal System), sådan at man hele tiden arbejder sig i retning mod det. (Du kan så gætte på hvilken af disse tre ting, der understøtter Mit Overordnede Mål (My One Goal)).

Men altså: den lille, store bog The Power of Less er hermed til anbefaling. Den rummer mange guldkorn.

Og tak til Per Munch fra Moderne Liv for inspirationen.