Prioriteter II

Som jeg skrev om det med at prioritere og at være bevidst om sine valg, tror jeg at det er  meget vigtigt at kunne og turde vælge. Især i disse tider, hvor vi lever med en høj grad af kompleksitet og mange valgmuligheder.

Jeg har hørt flere kloge kvinder sige det samme; at vi ikke kan være perfekte til alt, og at det handler om prioritere. Hvis man vælger at have en karriere og børn, er det ikke sikkert at man også kan have et hjem, der kan komme i Bo Bedre eller har tid til at løbe rundt om søerne om morgenen.

Fordringen om det perfekte liv giver stress.

Det vigtigste valg er at vælge ikke at ville være perfekt. At acceptere et vist niveau af kaos. At acceptere at tilværelsen ikke kan kontrolleres.

Dette blomstrende træ gør sig ikke umage med at være perfekt

At turde stå ved sine valg.

Også selvom der bliver set skævt til én. Også hvis man er en nørd.

Ja, jeg vil hellere bruge min dyrebare tid på at skrive end at løbe og jeg vil hellere læse faglitteratur inden for mine yndlingsemner end at se fjernsyn. Jeg er også så introverteret at jeg foretrækker at være mere inde og hjemme end ude og have et rigt selskabsliv.

Det handler med andre ord om at acceptere sine fravalg. For bedre at kunne fokusere på det man er og vil, end det man ikke er og dybest set ikke kan eller vil være, fordi det dybest set er et udefrakommende krav/ønske/mål/ideal.

Og måske er dette blevet sagt tit nok. Men det ser nu ud til at vi ikke rigtigt har forstået at det med at søge det perfekte liv på en eller anden måde ikke gøre os gladere, men ufrie.

Jeg håber, at det giver mening.

Prioriteter I

Nogle gange er vi nødt til at prioritere. Benhårdt. Også når vi vil det hele og når der er noget, som vi føler at vi burde. Jeg har smidt det med burde væk. Og foretrækker at vælge.

Så prioriteringer handler om at skære fra og vælge til. Og ikke mindst være bevidst om og stå ved sine valg.

Fx.

Min ven Carsten Riis, til hvem jeg netop havde sagt, at “jeg ikke har tid til at motionere”, svarede at at man har tid – det er et spørgsmål om at prioritere. (Undskyld, Carsten, hvis jeg ikke gengiver dit svar 100 % korrekt). Og det benægtede jeg først. “Nej jeg har ikke tid til at motionere”.

Men han har ret. Naturligvis. Jeg har tiden, den tid, jeg – når børnene endelig sover om aftenen – ikke bruger til at motionere. Jeg ser heller ikke fjernsyn. Jeg sætter mig ved pc’en og skriver her på bloggen, jeg holder mig orienteret på andre blogs, eller jeg læser. Fordi det har jeg valgt at prioritere højere end at motionere. Det betyder mere for mig.

Også selvom jeg så ikke lige taber mig. Ihvertfald ikke ved at motionere. Og heller ikke ved ikke at spise chokolade.

Den evige fristelse - sammen med en god kop kaffe

Hvad prioriterer Du? Og fremfor hvad?

Synkronicitet og tarot

Synkronicitet defineres således:

Synchronicity is the experience of two or more events
which are causally unrelated
occurring together in a meaningful manner.

Synkronicitet bruges ofte som det teoretiske fundament der ligger til grund for tarot, og som derfor kan forklare, hvorfor netop disse kort med disse symbolske billeder i dette oplæg med disse positioner har en betydning for dig i dit liv lige nu.

Og selvom jeg ikke helt vil afvise denne forklaringsmodel i relation til tarot, så er jeg heller ikke 100 % sikker på det. Det skyldes ikke at jeg ikke mener at synkronistiske fænomener kan finde sted, for det gør jeg.

Men. Faktisk tror jeg ikke, at vi fuldtud (endnu) forstår fænomenet. Jeg er snarere bange for at begrebet er blevet for poppet og udvandet, og bruges i flæng som forklaring på alle mulige ting.

Fx tror jeg at synkronicitet tit bruges forklarerende og bekræftende. Det vil sige at at vi bruger sammentræf til at forklare ting vi mente at vide i forvejen. Hvorimod synkronicitet i sin rene form er noget rystende, chokerende, noget der bringer os ud af vores sædvanlige forestillinger og over i noget andet. Netop som i et kvantespring, hvor elektronen pludselig springer fra en bane til en anden.

Den synkronistiske begivenhed bringer os ud af vores vante bane og over i noget andet.  En anden forståelse, en anden bevidsthed.

Og selvom nogle tarot læsninger givet kan have denne omkalfatrende øjenåbnenede betydning for os – ligesom andre typer af begiveheder kan – kan synkronicitet – ikke per automatik bruges som forklaringsmodel for tarot.

Hvordan fungerer Tarot?

Tarot et symbolsprog, som vi forstår intuitivt, og med hvilket vi kommunikerer med det ubevidste for at få en større forståelse af de muligheder, der ligger i nuet.

Jeg har tidligere beskrevet tarot som et symbolsprog, og vil derfor skrive lidt om de andre elementer i den ovenstående definition, nemlig intuition, det ubevidste og nuet.

Intuition
Mit udgangspunkt for at læse tarot er min viden om kortenes symbolsprog og struktur, numre, elementer og så videre. Det er fundamentet, grundstenen. Og det er nogle af de de ting, jeg kommer ind på i selve tarotkuset, der begynder den 3. maj.

Derudover arbejder jeg med at læse kortene intuitivt, i et flow. Det vil sige at opdyrke en umiddelbar viden om og forståelse af, hvad et givent kort betyder i et oplæg. Efter at have arbejdet med kortene i et stykke tid, vil  du opdage, at du besidder en intuitiv forståelse af den betydning kortet og tarotlæsningen har for dig. Du har selv viden om dit liv og du kender dine egen fortællinger – men kortene er det der skal til for at tricke din forståelse og starte dit intuitive flow.

Det ubevidste
Spørgsmålet er hvad er det vi kommunikerer med, når vi læser tarot?

Jeg mener, at det vi kommunikerer med er Det ubevidste, vores skjulte ressourcer og potentialer, der kan lede til en større forståelse af en situation, fordi det rækker ud over vores ego, og måske giver nogle andre perspektiver. Symbolerne i tarot viser os vejen til Det ubevidste og til en større forståelse af dette.

Det drejer sig imidlertid ikke om at dyrke det ubevidste men om at opnå mere bevidsthed, selverkendelse – og  visdom.

Nuet
Tarot viser et øjebliksbillede – dvs. tarot viser de muligheder for udvikling, der er i øjeblikket, på det bevidste såvel som på det ubevidste plan:

“Hvis vi erkender, at meningen i livet kommer indefra og ud, og ikke omvendt, på grund af Selvets evne til at ordne de forskellige elementer i vores tilværelse i en samlet symbolsk fortælling, får vi et andet syn på sagen: Det tilfældige mønster præsenterer os for en mulighed for at undersøge meningen med det der allerede eksisterer i det specifikke øjeblikke, snarere end at fortælle os, hvad der sker i fremtiden”. Rachel Pollack

Tarot handler om Nuet og dets umiddelbare kvaliteter. Tarot giver os mulighed for at forstå dette øjebliks potentiale og muligheder. Jeg ser altså ikke Tarot som spådomskunst. Jeg foretrækker ordet divination – at tale med guderne – eller med det guddommelige – i os selv.

Waterscrying er også en form for divination

Det er vigtigt for mig at understrege, at Intet er sat i sten. Du kan altid vælge, hvordan du vil handle.

Hvis du ikke kan vælge omstændighederne i en given situation, kan du vælge hvordan du vil forholde dig til dem:

God grant me the serenity
to accept the things I cannot change;
courage to change the things I can;
and wisdom to know the difference

Tarot giver dig altså et billede af en bestemt situation, men du bestemmer hvordan du vil forholde dig til den viden. Du har selv ansvaret for dig selv, dine handlinger og dine tanker. Derfor er det også vigtigt at være etisk i sin omgang med tarot – især når man læser for andre.

Meningen med livet

“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”

Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).

Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.

Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.

Det er et fantastisk dyr

På samme måde udtrykker universet sig gennem os:

“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.

Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.

Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.

At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.

Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.

Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.

Det hellige

Jeg blev virkelig inspireret af dette citat – som jeg tillader mig at låne – fra dette dejlige indlæg på Min yoga passion:

“When you do yoga, think God. When you work, think God. When you speak to your wife, you think God! Even when you go to sleep, you think God! Any god you like.”

Jeg kom til at tænke på at meningen med citatet (også) kan være, at Gud ikke er fraværende, som han ofte beskyldes for at være.

Forleden hørte jeg Kanten i radioen, hvor et af problemerne ved Gud er at han er fraværende.

Men hvem siger, at han er det?

En anden problematik er det med at han skal være god. Det har jeg været inde på før – det er det med theodicé-problemet.

Hvis han ikke synes at være nærværende, må han enten være (a) fraværende eller (b) ond. Men hvem siger at han er fraværende og hvem siger at han pr definition er god? Måske kan han både være nærværende og ond?

Måske er han mindre end personifikation end en dimension, nemlig den hellige dimension i tilærelsen, det numinøse.

Det hellige defineres af den tyske religionshistoriker Rudolf Otto som  “mysterium tremendum et fascinosum”, “idet en hemmelighedsfuld magt (mysterium) fremkalder ærefrygt (tremendum) hos mennesket og virker tiltrækkende (fascinosum)”. (kilde: Gads Religionsleksikon).

Så måske kan Gud eller erfaringen af det hellige også være angstprovokerende, frygtelig, krævende det bedste af os, krævende at vi yder, at giver af os selv. Samtidig med at han er fascinerende og tiltrækkende. Som solen.

Solen - et symbol på bevidsthed - tænk blot på Apollon

Hvis Gud eller det hellige er en dimension eller en bestemt erfaring eller kvalitet, gør vi det uret ved at definere det som en fraværende mand (?) , som dog forventes at stå til vores rådighed – og være god. Hvis det altså er sådan vi definerer Gud i gængs forstand.

I The Symbolic Life fortæller Jung om en indianerpueblo, hvis hele formål (telos) er at hjælpe deres Gud, Solen, med at stå op om morgenen og over horisonten. De tager således del i skabelsen hver dag.

Måske gælder det også for os. Måske har vi så misforstået det hele.

Det er os, der skal til rådighed for denne dimension og dermed have det i vores bevidsthed når vi lever vores daglige liv, dyrker yoga, arbejder eller er sammen med vores familie, mand eller kone. Anerkende det hellige i os selv, den Anden og det Andet, samt ikke mindst i relationen til den Anden.

Og altså være med til at skabe det numinøse ved at have det i vores bevidsthed når vi er til, i vores hverdag.

Vi skal  hjælpe dette hellige – Gud – til større bevidsthed ved selv at være bevidste.

Ved ikke blot at ære det – men også at bære det, og dermed være med til at manifestere det.

(Jeg er også stødt på denne tanke om at hjælpe Gud med at skabe bevidsthed i en bog om Jung, men lige nu er jeg desværre ikke i stand til at huske hvor og dermed angive kilden. Det kunne være Murray Steins fantastiske introduktion, Jungs map of the soul.)

Jeg eller Du?

Far Beyond the Stars læste jeg om at skrive enten en Jeg-blog eller en Du-blog.

En jeg-blog er mest en dagbog, der tager udgangspunkt i bloggerens egne oplevelser. Kunsten at skrive en god Jeg-blog ligger i at gøre de personlige (ikke private) oplevelser vedkommende for andre, ellers bliver det kedeligt og uinteressant. Et strålende eksempel på en rigtig god Jeg-blog er Hele 3 ting. Med udgangspunkt i hendes eget liv er Anna Skyggebjerg en stor inspiration for mange læsere – også for mig.

En Du-blog handler om at gøre noget for læseren. At finde den information læseren har brug for fx. At være inspirerende, og at hjælpe indenfor det emne som bloggen nu omhandler.

I virkeligheden tror jeg ikke, at der nogle gode blogs, der ikke befinder sig et sted mellem de to. For at virke autentisk må bloggeren tage udgangspunkt i sig selv og give sine egne erfaringer videre til læseren.  Et meget fint eksempel på denne balance er Det lille spørgsmål.

Der findes mange blogs om at blogge og jeg finder det en smule mærkeligt. Men nu har jeg selv bevæget mig ind på emnet. Hvorfor?

Fordi det er mit håb at komme mere over i Du-zonen og at være til inspiration for andre.  Jeg forsøger med  udgangspunkt i mig selv og mine egne oplevelser at finde en balance mellem Jeg og Du. Jeg har bevæget mig fra meget Jeg til mere Du og det er min plan at komme længere over i den zone. Fordi at det er der blogging virkelig giver mening.

Blogging giver mening hvis man bidrager med værdi og gør det kreativt og inspirerende. Og det vil jeg gerne. Hvis man deler, og bidrager med værdi til blogosfæren. Julia Lahme er en eksponent for denne ide. (I hendes næste nyhedsbrev kommer der faktisk en e-bog om at blogge, så skynd dig at tilmelde dig!)

Hvordan? Hvordan vil jeg bidrage?

Dels ved at forsætte i mit spor med at fortælle om minimalisme og mindfullness,  og de emner jeg ellers skriver om (se kategorierne). I den udstrækning det giver mening. Det er ikke mit ærinde at prædike en bestemt norm eller livsstil. Tværtimod.

Men det er mit ærinde at forsøge at komme med input til hvordan vi kan lave lidt om på den måde vi lever på, så det hele bliver mindre stressende og mere meningsfuldt – for den enkelte. Det handler om at  øge bevidstheden om det vi gør idet vi gør det.

Dels ved at dele min viden på et område som jeg har samlet sammen gennem mange år efterhånden. Om tarot. Af min woopra analytics kan jeg se at der bliver lavet søgninger på tarot og specifikke tarotkort, der rammer min blog og dette behov vil jeg gerne komme i møde. Derfor vil jeg i den kommende tid arbejde på at sætte et “kursus” sammen, der vil blive startet op om en måneds tid. Den nøjagtige dato følger.

Så jeg håber at du vender tilbage.

(Og jeg beklager de nedetider der har været i weekenden. Jeg vil gerne rigtigt meget med denne blog og så skal den være på 24/7. Så hvis det sker igen, bliver bloggen flyttet. Det lover jeg).

M for Monotasking

Der er lige et lille aspekt ved både minimalisme og mindfulness som jeg vil drage frem, nemlig den ædle kunst at monotaske.

Det har været moderne at multitaske i mange år, men nu er udviklingen vendt mod at monotaske. Det vil sige at gøre én ting ad gangen og være nærværende når, man gør det. At være bevidst om det man gør idet man gør det.

Det hænger sammen med minimalisme på den måde, at man vælger at fokusere på det der er allervigtigst at gøre nu i dette øjeblik og så gør det 100 %. Eller man vælger de tre vigtigste opgaver eller gøremål i dag og så gør dem fuldt ud. Een ad gangen.

Det hænger sammen med mindfulnes på den måde, at når man bevidst fokuserer på een ting ad gangen, så er man ikke allerede ude i det næste og det næste og det næste.

Lige som man kun kan være eet sted ad gangen, kan man i princippet kun gøre een ting ad gangen. Selvom vi prøver at gøre flere ting ad gangen, får vi dem bare chunket op og vores opmærksomhed bliver delt når vi både prøver at skrælle kartofler, tale i telefon og tjekke mail på samme tid – eller hvad det kan være.

Vi gør en ting ad gangen i meget meget korte forløb, og på den måde undgår vi at fordybe os og – ja at opleve det vi gør – at mærke flowet i det.  Og måske går vi så glip af en erkendelse eller fornemmelse eller følelse – eller helt enkelt oplevelsen af at være i nuet.

Så hvorfor ikke vælge at gøre en ting ad gangen med bevidsthed og så virkelig opleve det?

Spirituel praksis

I dag kom jeg ad om omveje til at læse yogalærer Julian Walkers kritik af filmen The Secret (2006). Jeg har ikke set filmen eller læst bogen, og jeg har ingen intention om at gøre noget af det.  (Af samme grund er dette indlæg heller ikke en kritik, da man jo ikke kan kritisere noget man ikke har set.)

Men jeg kom til at reflektere over begrebet Spiritualitet og hvad jeg egentlig selv forstår ved det, da jeg læste Julians indlæg og hvad han foreslår at man sætter i stedet (for The Secret).

Han peger på tre ting:

Kritisk tænkning og refleksion:

Educating the mind by studying actual philosophy, psychology, literature and art that grapples with the universal spiritual themes that great minds have been expressing since at least the ancient Greeks.

At man erkender at ens skygge er ens ven:

Your so called “negative emotions” have value and meaning. They are communications from your psyche. Be curious about them. Compassionate. Follow a path of inquiry into what lies beneath the surface of your reactions, fears, anger-triggers, unsatisfied feelings, sadness etc. The way to be free of these is to embrace them and listen to what they might be telling you about your shadow – the part of you that you have disowned and disconnected from.

Spirituel praksis:

Spiritual practices actually require that you do the work. That you sit down and meditate. That you start a yoga practice. That you journal. That you dance your demons and shake your Buddha. That you be present to your emotions, your body, your mental patterns and learn the art of self observation, introspection and that most harrowing of skills – honest communication. Spiritual practice requires that you turn to face your shadow. That you get real about your social conditioning, your political situation, the distinction between what you have power over and what has power over you.

Spiritual practice is inspiring, but it’s also deeply humbling. It does not tell you that you can have anything, be anything, do anything, without limit. …  But real practice does give you tools and resources to deal with the inevitable disasters, disappointments and struggles that make up every human life.

Ligesom med begrebet Selvudvikling har jeg ofte tænkt at det er nemt at sige at man er Spirituel. Det er nemt for mig at sige, at jeg interesserer mig for spiritualitet. Det er næsten gratis og politisk korrekt. Men hvad betyder det? Og hvad kræver det? Jeg finder således Julian Walkers differentiering mellem spirituelle ideer og spirituel praksis meget frugtbar.

I sidste ende er spørgsmålet, hvad formålet er. Og her er svarene fra min side igen; Forøget bevidsthed og selverkendelse. Tør jeg skrive visdom?

Så hvad er min spirituelle praksis, så, egentlig?

Drømme- og skyggearbejde i en jungiansk forståelsesramme, dagbogsskrivning og tarot.

Det sidste har været en del af mit liv siden jeg var 17-18 år, og det bringer mig ind i den kategori, som af mange kendes som New Age. Sagen er blot den, at jeg stiller mig kritisk overfor denne bevægelse. Og det vil et senere indlæg handle om.

Jeg vil foreslå at du læser Walkers blog og at du spørger dig selv hvad din spiritualitet og spirituelle praksis er. Eller hvad du ønsker den skal være, hvis noget? Det er spændende og øjenåbnende.

Selverkendelsens etik

Det er ikke tilfældigt at der i Apollon templet i Delfi var indhugget “Kend dig selv” (gr. gnothi seauton). Når man skal kommunikere med guddommen (divinere) er det væsentligt at vide hvem man er som udgangspunkt. Ellers lærer man nok noget om sig selv i procesen under alle omstændigheder! Men så kan det godt gøre rigtigt ondt!

Der ligger også en væsentlig etisk fordring i det med at kende og erkende sig selv, som også Jung var inde på. Det er det med at erkende skyggen og andre kræfter i sig selv, så de ikke spiller én et puds i det virkelige liv, så man ikke inflateres eller oversvømmes af dem.

Men tiltider lærer man først disse kræfter (komplekser) at kende, når de giver sig til kende og løber af med én.  Og nogle gange møder man dem mange gange før man indser, hvad det er, der har ramt én, og der går måske også et stykke tid før man magter at imødegå det og se på det, istedet for blot at blive overmandet. At stoppe op og se på skeletterne i skabet, at trække dem ud og støve dem af, kræver mod, men giver mulighed for større perspektiv, bevidsthed og forøgede handlemuligheder.

Det betyder at man kan vælge at handle anderledes og mere etisk. At man foreksempel indser at det man tillægger en anden i virkeligheden kommer fra ens selv – fra ens ubevidste og hidtil uerkendte Skygge. Eller simpelthen at “det” ikke er de andres skyld altsammen, men ens eget Ansvar. Eksemplerne er mangfoldige.

Det er vigtigt at acceptere at der hele tiden er mulighed – eller risiko om man vil – for at man glider tilbage, at man begår de samme fejl igen. Det er en del af rejsen. Det er vigtigt ikke at dømme sig selv for hårdt, men at acceptere disse tilbagetrin. Det er jo trods alt ikke en konkurrence, men proces.

Når man begynder sin rejse på selverkendelsens vej og har valgt et jungiansk perspektiv (som jeg) kan det være nyttigt at have et kort med vejen. I den forbindelse kan jeg anbefale disse tre bøger:

Stein, Murray: Jung’s map of the soul : an introduction.
Johnson, Robert A. : Owning Your Own Shadow: Understanding the Dark Side of the Psyche.
Johnson, Robert A. : Inner Work: Using Dreams and Active Imagination for Personal Growth.

Men husk: The Map is not the Territory. Det er du derimod selv.