dagbog Arkiv ~ Prima Materia

Udstyr

Nu har jeg skrevet om selve tarotsættet og jeg har anbefalet dig at starte med Universal Waite. Hvilket udstyr har du ellers brug for?

Ikke ret meget: En notesbog eller en dagbog og en pen eller en blyant.

Notesbogen og pennen er – udover kortene selv – de eneste redskaber, du har brug for. Du har brug for dem for at løbende at skrive dine tanker og indfald ned, efterhånden som du lærer kortene at kende. Når du læser kortene for dig selv eller andre – vil jeg anbefale at du skriver fortolkningerne ned. Hvis du får associationer til film, populærkultur eller litteratur, så er det også en god idé at notere det. Hvis du får associationer til dine drømme eller andet, så skriv det ned.

Sidst men ikke mindst vil jeg anbefale, at du på en daglig eller ugentlig basis trækker 1, 2 eller 3 kort og skriver dine tanker ned om de kort der kommer op, og relaterer dem til dagens eller ugens begivenheder, dine tanker og oplevelser. I næste indlæg præsenterer jeg to små oplæg som du kan bruge som udgangspunkt for dit daglige arbejde med tarotkortene.

Du kan også skrive små historier om kortene, og om de personer, du ser på kortene. Fx Bægrenes Dronning eller 7 Sværd. Hvad er han for en? Og hvad skal han med de sværd?

Alt sammen bidrager til at skabe din egen forståelse af kortene.

Du har ikke brug for røgelse, silketørklæde, sten eller stearinlys.

Disse ting kan være med til at skabe stemning, men de kan betyde at du bliver mere koncentreret om dem, end om selve det at læse kortene. Disse ting kan virke distraherende og tage dit fokus væk fra din forbindelse med billede- og symbolsproget. Og dét er det vigtigste.

Du behøver heller ikke at udføre renseritualer eller at pakke dit tarotsæt ind i silke for at beskytte det mod andres energier. Kortene i sig selv er blot blæk og papir, altså et medium for kommunikation, ligesom en bog. Det er billederne og de forbindelser de skaber i din bevidsthed, der er det vigtigste. Jeg kan dog anbefale at holde kortene væk fra andre (fx nysgerrige børnefingre – og øjne) hvis du gerne vil holde dem for dig selv. De er er et arbejdsredskab, og som sådan skal de behandles, men de er ikke i sig selv hellige.

Hvis uheldet skulle være ude og du kommer til at spilde fx kaffe eller the på dem, kan du vaske dem med en hårdt opvredet klud med sæbevand og tørre dem af med et viskestykke. Dette er væsentligt – hvis du – gud forbyde det! – kommer til at spilde juice eller andre klistrede væsker på dem. I øvrigt er Universal Waite (dog ikke pocket-udgaven) laminerede – hvilket der er delte meninger om – men det gør dem modstandsdygtige overfor snavs og fugt. Du kan også vælge at duppe dem tørre og leve med de pletter, som brugen af dem giver. Tro mig folk gør mange sjove ting ved deres tarotkort (bader dem i the fx) for at få dem til at se brugte ud.

Det bedste middel mod stivheden i helt nye kort er i første omgang at blande dem, blande dem, blande dem – igen og igen. Det er næsten en meditativ praksis i sig selv …

Spirituel praksis

I dag kom jeg ad om omveje til at læse yogalærer Julian Walkers kritik af filmen The Secret (2006). Jeg har ikke set filmen eller læst bogen, og jeg har ingen intention om at gøre noget af det. (Af samme grund er dette indlæg heller ikke en kritik, da man jo ikke kan kritisere noget man ikke har set.)

Men jeg kom til at reflektere over begrebet Spiritualitet og hvad jeg egentlig selv forstår ved det, da jeg læste Julians indlæg og hvad han foreslår at man sætter i stedet (for The Secret).

Han peger på tre ting:

Kritisk tænkning og refleksion:

Educating the mind by studying actual philosophy, psychology, literature and art that grapples with the universal spiritual themes that great minds have been expressing since at least the ancient Greeks.

At man erkender at ens skygge er ens ven:

Your so called “negative emotions” have value and meaning. They are communications from your psyche. Be curious about them. Compassionate. Follow a path of inquiry into what lies beneath the surface of your reactions, fears, anger-triggers, unsatisfied feelings, sadness etc. The way to be free of these is to embrace them and listen to what they might be telling you about your shadow – the part of you that you have disowned and disconnected from.

Spirituel praksis:

Spiritual practices actually require that you do the work. That you sit down and meditate. That you start a yoga practice. That you journal. That you dance your demons and shake your Buddha. That you be present to your emotions, your body, your mental patterns and learn the art of self observation, introspection and that most harrowing of skills – honest communication. Spiritual practice requires that you turn to face your shadow. That you get real about your social conditioning, your political situation, the distinction between what you have power over and what has power over you.

Spiritual practice is inspiring, but it’s also deeply humbling. It does not tell you that you can have anything, be anything, do anything, without limit. … But real practice does give you tools and resources to deal with the inevitable disasters, disappointments and struggles that make up every human life.

Ligesom med begrebet Selvudvikling har jeg ofte tænkt at det er nemt at sige at man er Spirituel. Det er nemt for mig at sige, at jeg interesserer mig for spiritualitet. Det er næsten gratis og politisk korrekt. Men hvad betyder det? Og hvad kræver det? Jeg finder således Julian Walkers differentiering mellem spirituelle ideer og spirituel praksis meget frugtbar.

I sidste ende er spørgsmålet, hvad formålet er. Og her er svarene fra min side igen; Forøget bevidsthed og selverkendelse. Tør jeg skrive visdom?

Så hvad er min spirituelle praksis, så, egentlig?

Drømme- og skyggearbejde i en jungiansk forståelsesramme, dagbogsskrivning og tarot.

Det sidste har været en del af mit liv siden jeg var 17-18 år, og det bringer mig ind i den kategori, som af mange kendes som New Age. Sagen er blot den, at jeg stiller mig kritisk overfor denne bevægelse. Og det vil et senere indlæg handle om.

Jeg vil foreslå at du læser Walkers blog og at du spørger dig selv hvad din spiritualitet og spirituelle praksis er. Eller hvad du ønsker den skal være, hvis noget? Det er spændende og øjenåbnende.

Skriver du dagbog?

Altså med en pen eller en blyant i en bog eller på en spiralblok? Helt for dig selv?

En blog er en form for online dagbog.
Men det at skrive dagbog er alligevel anderledes. Mere råt og uraffineret. Nogle bloggere mener, at man skal være i stand til at skrive på sin blog, som om det var ens helt personlige dagbog.

Jeg er ikke helt enig. Jeg gerne ville være mere modig som blogger. Imidlertid er der ting, jeg kan skrive i min dagbog, som jeg ikke finder egnet til min blog. Fx hvis jeg er vred eller ked af det, eller hvis jeg skal skrive en drøm ned, eller komplekse eller forvirrende problemstillinger.

På den anden side kan de ideer og tanker, der fødes i min dagbog sagtens anvendes som udgangspunkt for et indlæg på mine blogs.

Jeg har skrevet dagbog jævnligt – det vil sige, ikke hver dag, men ca. en om ugen – siden jeg var 11-12 år.
Det vil nu sige i 25 år, rundt regnet. Jeg har fyldt jeg ved ikke hvor mange kinabøger. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil læse dem igen. Jeg tror, at jeg har haft behov for at have mit eget “virtuelle” rum, hvor jeg kunne øse alt ud.

På bloggen Jung at Heart skriver forfatteren, at hun læser sin dagbog hvert år ved nytårstid. På den måde kan dagbogen fungere som et redskab til introspektion og selverkendelse. Hun startede sin dagbog fordi hun ikke følte at hun kendte sin mor som person, som noget andet end mor og husmor. Hun ville gerne selv efterlade sig noget til sine på det tidspunkt ufødte børn.

Der er utallige udgangspunkter for og grunde til at føre dagbog. Og der er utallige eksempler, fx Anaïs Nins berømte dagbog.

Hvis du har lyst til at dykke ned i dette univers, dit helt eget fabelagtige univers, kan jeg anbefale at du læser Tristine Rainers berømte og klassiske værk The New Diary.

Dagbog, pen og tarotkort er vigtige redskaber til selverkendelse, refleksion og introspektion — Redskaber til selverkendelse

Efterår og eftertanker

Det er blevet efterår med regn og rusk. Jeg synes der er noget magisk ved efteråret. Dette mørke, der siger sig ind over os, ind i os. Behovet for lys og varme. Og litteratur.

Jeg ser et program med Jonathan Safran Foer og Bibliopaten om Ordet og bomben – er det muligt for litteraturens fortællinger at hamle op med den frygt som terroren skaber?

Jeg kommer til at tænke på min dagbog, der starter d. 11. september 2001 med angrebet på World Trade Center. Det er naturligvis ikke tilfældigt. Min dagbog skulle til at begynde – den første side var tom, og så startede jeg den dag med spørgsmålet om, Hvilken betydning det ville få, dette ufattelige angreb. Vi er stadig igang med at finde ud af hvilken betydning det har fået. Men måske er det vigtigste spørgsmål hvilken betydning vi gav det og forsat giver det?

Programmet kommer heldigvis ikke med nogle nemme svar. Det er heller ikke nogle nemme spørgsmål som stilles. Men jeg sidder tilbage med nogle sprækker af forundring og tanker, der skal tænkes om forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvad der har mest magt; frygt eller fortællinger? Og hvilken betydning litteraturen har i vores verden i dag?

dagbog 91101

Min lille datter Elisabeth, der blev født tre et halvt år senere, fandt en dag min dagbog, slog op på første side og ja, som du kan se tegnede hun lidt uskyldigt på siden. Det er ikke fordi det gør mig noget. Dagbogen fortæller om mine tanker den dag. Og den fortæller om alle de andre dage, der fulgte … Det betyder bare at livet går videre og nogle børn heldigvis stadig er for uskyldige til at forstå den slags ting.

Ekstremt højt og utroligt tæt på

Det er hovedpersonen i Safran Foers vidunderlige roman Ekstremt højt & utroligt tæt på egentlig også – desværre er han nødt til at forholde sig til det. Både gennem det han ved og det han ikke ved, som Safran Foer siger i interviewet. Fordi Oskar, som den niårige dreng hedder, mister sin fader i angrebet. Jeg kan kun anbefale denne bog. Den er virkelig magisk. Og sørgelig og meget smuk.