Paradox

At udholde frygten for noget og handle alligevel betyder, at man udholder det paradoksale. Der ligger en stor grad af spænding her. Det gælder for paradokset generelt; paradokset som fænomen, sindstilstand og erfaring. Hvis vi vælger at leve med paradokset som en del af vores eksistens, istedet for at afvise det som ubærligt, må vi acceptere denne spænding.

Hvori består paradokset?

Paradokset er en provokation, fordi vi er vant til at dele ting op i modsætninger, at se verden i dichotomier. Men at leve med eller i paradokset betyder, at vi kan udholde spændingen mellem modsætninger. Det er pinefuldt at bære en spænding, et modsætningsforhold, og at være bevidst om det. Men det er interessant. Det er som at være elektrisk ladet, tændt.

Er vi ikke bevidste om paradokset betyder det ikke at det forsvinder, men det bliver en ambivalens, der har os i sin vold. Energien forsvinder fra bevidstheden, og ambivalensen kører rundt med os, fordi den er ubevidst. Og vi kommer til at foretage os mærkelige, modsatrettede, ureflekterede, forvirrede ting.

Og hvad fortæller The Alchemical Tarot så om at leve i paradoxet? 6 of Coins.

At leve med eller i paradokset har at gøre med at leve uskyldigt. Det kan lyde sært modsatrettet – nemlig! – for hvordan kan vi være bevidste og uskyldige på samme tid. Sagen er at for den uskyldige – her illustreret af børnene – eksisterer modsætningerne, dichotomierne ikke. De har ikke “opfundet” dem endnu. De oplever helheden, de ser ingen modsætning imellem den seriøse, fysiske materialitet som mønterne repræsenterer og det sorgløst, let, at lege med dem.

Vi sætter ting op som modsætninger, poler, dichotomier. Med rationaliteten beslutter vi, at nogle ting eksluderer hinanden, og det er også godt – til en vis grad. Det betyder at vi kan forstå verden og tilværelsen. Men i paradokset er tingene ikke modsætninger; de indeholder hinanden – som Yin indeholder lidt af Yang og vice versa. Istedet for at inddele verden i dichotomier kan vi vælge at se alting som værende sammenhængende, som på et spektrum, der går fra infrarødt til ultraviolet.

At leve i paradokset betyder at vi forstår at infrarødt og ultraviolet ikke er modsætninger. De udtrykker forskellige bølgelængder eller frekvenser. Metaforisk talt forskellige oplevelseskvaliteter og måder at erkende verden og tilværelsen på.

Det gælder det feminine og det maskuline, det lyse og det mørke, det smukke og det grimme, det alvorlige og det lystfyldte, eros og logos, senex og puer, det gode og det onde.

Sagen er at tilværelsen byder på en god blanding af alle disse ting, på samme tid og sted. Hvilket kan være kaotisk, skræmmende og angstprovokerende. Og det er det, der gør det så svært at bære.

Kortet fortæller også om at være generøs. I relation til det med at leve i paradokset, tror jeg at det handler om at turde give og få – det hele. At være parat til at rumme det og give det plads – også hos andre, for andre. Der ligger en stor gave i at tillade både sig selv og andre at være paradoksale, modsætningsfyldte, vidunderlige skabninger.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Efterår og eftertanker

Det er blevet efterår med regn og rusk. Jeg synes der er noget magisk ved efteråret. Dette mørke, der siger sig ind over os, ind i os. Behovet for lys og varme. Og litteratur.

Jeg ser et program med Jonathan Safran Foer og Bibliopaten om Ordet og bomben – er det muligt for litteraturens fortællinger at hamle op med den frygt som terroren skaber?

Jeg kommer til at tænke på min dagbog, der starter d. 11. september 2001 med angrebet på World Trade Center. Det er naturligvis ikke tilfældigt. Min dagbog skulle til at begynde – den første side var tom, og så startede jeg den dag med spørgsmålet om, Hvilken betydning det ville få, dette ufattelige angreb. Vi er stadig igang med at finde ud af hvilken betydning det har fået. Men måske er det vigtigste spørgsmål hvilken betydning vi gav det og forsat giver det?

Programmet kommer heldigvis ikke med nogle nemme svar. Det er heller ikke nogle nemme spørgsmål som stilles. Men jeg sidder tilbage med nogle sprækker af forundring og tanker, der skal tænkes om forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvad der har mest magt; frygt eller fortællinger? Og hvilken betydning litteraturen har i vores verden i dag?

dagbog 91101

Min lille datter Elisabeth, der blev født tre et halvt år senere, fandt en dag min dagbog, slog op på første side og ja, som du kan se tegnede hun lidt uskyldigt på siden. Det er ikke fordi det gør mig noget. Dagbogen fortæller om mine tanker den dag. Og den fortæller om alle de andre dage, der fulgte … Det betyder bare at livet går videre og nogle børn heldigvis stadig er for uskyldige til at forstå den slags ting.

Ekstremt højt og utroligt tæt på

Det er hovedpersonen i Safran Foers vidunderlige roman Ekstremt højt & utroligt tæt på egentlig også – desværre er han nødt til at forholde sig til det. Både gennem det han ved og det han ikke ved, som Safran Foer siger i interviewet. Fordi Oskar, som den niårige dreng hedder, mister sin fader i angrebet. Jeg kan kun anbefale denne bog. Den er virkelig magisk. Og sørgelig og meget smuk.