Efterår og eftertanker

Det er blevet efterår med regn og rusk. Jeg synes der er noget magisk ved efteråret. Dette mørke, der siger sig ind over os, ind i os. Behovet for lys og varme. Og litteratur.

Jeg ser et program med Jonathan Safran Foer og Bibliopaten om Ordet og bomben – er det muligt for litteraturens fortællinger at hamle op med den frygt som terroren skaber?

Jeg kommer til at tænke på min dagbog, der starter d. 11. september 2001 med angrebet på World Trade Center. Det er naturligvis ikke tilfældigt. Min dagbog skulle til at begynde – den første side var tom, og så startede jeg den dag med spørgsmålet om, Hvilken betydning det ville få, dette ufattelige angreb. Vi er stadig igang med at finde ud af hvilken betydning det har fået. Men måske er det vigtigste spørgsmål hvilken betydning vi gav det og forsat giver det?

Programmet kommer heldigvis ikke med nogle nemme svar. Det er heller ikke nogle nemme spørgsmål som stilles. Men jeg sidder tilbage med nogle sprækker af forundring og tanker, der skal tænkes om forholdet mellem fiktion og virkelighed, og hvad der har mest magt; frygt eller fortællinger? Og hvilken betydning litteraturen har i vores verden i dag?

dagbog 91101

Min lille datter Elisabeth, der blev født tre et halvt år senere, fandt en dag min dagbog, slog op på første side og ja, som du kan se tegnede hun lidt uskyldigt på siden. Det er ikke fordi det gør mig noget. Dagbogen fortæller om mine tanker den dag. Og den fortæller om alle de andre dage, der fulgte … Det betyder bare at livet går videre og nogle børn heldigvis stadig er for uskyldige til at forstå den slags ting.

Ekstremt højt og utroligt tæt på

Det er hovedpersonen i Safran Foers vidunderlige roman Ekstremt højt & utroligt tæt på egentlig også – desværre er han nødt til at forholde sig til det. Både gennem det han ved og det han ikke ved, som Safran Foer siger i interviewet. Fordi Oskar, som den niårige dreng hedder, mister sin fader i angrebet. Jeg kan kun anbefale denne bog. Den er virkelig magisk. Og sørgelig og meget smuk.

Selektion: Bøger jeg skal læse før jeg dør

Tiden er knap. Pludselig er livet forbi, og vi kan ikke nå det hele. Det er en eksistentiel omstændighed, der med stadig større styrke har presset sig på i min bevidsthed i løbet af de seneste par år – ja faktisk efter at jeg fyldte 30.

Jeg læser mindre og mindre skønlitteratur, men fornylig da jeg læste Bibliopatens blog om Buddenbrooks kom jeg til at tænke på at jeg bør læse nogle skønlitterære værker og at det med henvisning til ovenstående handler om at vælge disse med omhu. Listen omfatter disse 7 skønlitterære forfattere/værker:

  • Mann: Buddenbrooks, Trolddomsbjerget, Dr. Faustus
  • Melville: Moby Dick
  • Conrad: Mørkets hjerte
  • Tolstoj: Krig og Fred
  • Shakespeare (her afventer jeg Niels Brunses oversættelse)
  • Blixen: 7 fantastiske fortællinger og Vintereventyr
  • Dostojevski: Genlæsning af Bdr. Karamazov, Idioten og Forbrydelse og Straf

Naturligvis kan man argumentere for at der burde have stået nogle flere eller nogle andre navne og titler på denne liste. Men hvis jeg skulle vælge måtte det blive disse 7. Jeg har med vilje ikke valgt nogle af dem jeg i forvejen ville læse eller har læst; Kundera, Borges eller Auster – men nogle jeg ikke har læst, og måske heller ikke umiddelbart ville læse, hvis ikke jeg aktivt sætter mig for at gøre det.

Til min, måske imaginære, læser: Hvad vil du læse før du dør?

Endelig – Bibliopatens blog er i luften

Jeg har netop her til morgen modtaget en mail om at Bibliopatens blog på Politiken endelig er i luften.

Den starter sådan her

Forleden kørte jeg en station for langt, fordi jeg havde hovedet begravet i Edgars Allan Poes samlede historier, som netop er udgivet af forlaget Klim …

… og det kan jeg jo rigtigt godt lide at læse, fordi jeg selv på mit arbejde registrerede tobindsværket til Dansk Bogfortegnelse i den forløbne uge, og var helt rastløs derefter, hvorefter jeg straks bestilte den hos min bogpusher.

Kære Bibliopat

Tillykke med din blog, som jeg glæder mig til at følge!

Kærlig hilsen,

Kristine Gazel, bibliotekar