Altså med en pen eller en blyant i en bog eller på en spiralblok? Helt for dig selv?
En blog er en form for online dagbog.
Men det at skrive dagbog er alligevel anderledes. Mere råt og uraffineret. Nogle bloggere mener, at man skal være i stand til at skrive på sin blog, som om det var ens helt personlige dagbog.
Jeg er ikke helt enig. Jeg gerne ville være mere modig som blogger. Imidlertid er der ting, jeg kan skrive i min dagbog, som jeg ikke finder egnet til min blog. Fx hvis jeg er vred eller ked af det, eller hvis jeg skal skrive en drøm ned, eller komplekse eller forvirrende problemstillinger.
På den anden side kan de ideer og tanker, der fødes i min dagbog sagtens anvendes som udgangspunkt for et indlæg på mine blogs.
Jeg har skrevet dagbog jævnligt – det vil sige, ikke hver dag, men ca. en om ugen – siden jeg var 11-12 år.
Det vil nu sige i 25 år, rundt regnet. Jeg har fyldt jeg ved ikke hvor mange kinabøger. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil læse dem igen. Jeg tror, at jeg har haft behov for at have mit eget “virtuelle” rum, hvor jeg kunne øse alt ud.
På bloggen Jung at Heart skriver forfatteren, at hun læser sin dagbog hvert år ved nytårstid. På den måde kan dagbogen fungere som et redskab til introspektion og selverkendelse. Hun startede sin dagbog fordi hun ikke følte at hun kendte sin mor som person, som noget andet end mor og husmor. Hun ville gerne selv efterlade sig noget til sine på det tidspunkt ufødte børn.
Der er utallige udgangspunkter for og grunde til at føre dagbog. Og der er utallige eksempler, fx Anaïs Nins berømte dagbog.
Hvis du har lyst til at dykke ned i dette univers, dit helt eget fabelagtige univers, kan jeg anbefale at du læser Tristine Rainers berømte og klassiske værk The New Diary.
