Tag: Eros

Mod

“Dont really have the courage to stand where I must stand”

Jeg står i det det kreative felt, polyvalente felt, det erotiske felt.

Hermed mener jeg – som altid – det erotiske i det mest komplekse betydning.

At kunne udholde den spænding, der ligger i det erotiske, det polyvalente, hvor der ikke er nogle modsætninger, men udelukkende paradokser. Men da spændingen og smerten ligger i paradoksets natur er fristelsen for at falde tilbage i én af to poler – det ekstreme – nærliggende.

Det er enkelt. Men modpolerne eksisterer ikke og det gør ekstremerne heller ikke. De er – tror jeg – blot konstruktioner, som vi stiller op for bedre at forstå verden og os selv.

At vælge – at forsøge – at udholde paradokset og flertydigheden, det uafsluttede, det uhåndterbarlige og det på een gang forførende og farlige og smertende der ligger i det erotiske felt, det kreative felt, kræver mod. Og det håber jeg at jeg har – fordi det er det der kræves for at kunne være kreativ og levende på den måde jeg ønsker at være det.

Og selvom det paradoksale er at ophæve modsætningerne og udholde det flertydige betyder det ikke, at alt er det samme – der er en catch. Tingene skal netop ikke blandes sammen –  de skal differentieres ud fra hinanden – i en separatio proces.

At der fx er forskel på lyst og længsel, og at det kreative/erotiske er et længslens felt, fordi der er her energien til at skabe ligger. I den afstand, som længslen omfatter. Og igen det betyder ikke at lysten ikke skal have sin plads, den skal anerkendes, ikke undertvinges eller besejres, ej heller følges blindt. Hvis lysten er brændet, er længslen ilden.

Jeg håber at jeg har mod til at blive stående.

Skriften på væggen

Jeg har set skriften på væggen, og overgiver mig betingelsesløst.

For nogle mennesker er det at danse, at løbe, at træne. For mig er det at skrive at være i mit rette element. I flow.

At have denne stærke drift, og denne angst for det på samme tid, for ikke at kunne, for ikke at gøre det “godt nok” – og så alligevel tage mig mod til at gøre det alligevel, at gøre krav på det og gøre det  til mit. Selvom – og det er har jeg endelig opdaget er  hemmeligheden ved det at skrive – det jeg egentlig gør er at lytte.

Jeg har det som en havfrue der ubesværet glider igennem det mytiske vand, i mit rette element, og det er her jeg kan ånde – og lege.

Magi er sex

Magick is sex. Sex is magick.

En af disciplinerne i magi er sexuel magi. Aleister Crowley kaldte sig The Beast og dyrkede sexmagi med sine “Scarlet Women”.

“Laylah” Leila Waddell (1880-1932) – en af Crowleys mest berømte muser.

Er man interesseret i – eller endog udøvende – moderne magi – er det en disciplin man nødvendigvis må give opmærksomhed.

Det går kort fortalt ud på at bruge den energi, der er i sex, til at udøve magi.

Det seksuelle, det erotiske, gnisten, spændingen, forløsningen er alt sammen ladet med energi – er energi – og den energi anvendes så i det magiske ritual. Fx ved at visualisere under det seksuelle klimaks eller ved at bruge energien divinatorisk.

Love is the Law. Love under Will.

“Love is the Law. Love under Will”

Dette er et citat af Aleister Crowley. Og det forekommer at være ret kryptisk. Hvad betyder det?

Kærlighed – Eros, libido, livsenergi – gennemsyrer alt. Det er universets – spirituelle – lov. Den flyder igennem os og omkring os og ikke mindst mellem os. Den gennemsyrer alt og det er det, som skaber os, forandrer os, forvandler os.

Den er som en flod, en flydende strøm, tilfældig og kaotisk. Derfor afbildes Eros med bind for øjnene. Det forekommer tilfældigt, hvor hvor pilen rammer, hvor energien slår ned.

Lovers fra Aleister Crowleys Thoth Tarot

Men denne energi kan fokuseres. Det er ikke så meget et spørgsmål om at underkaste den en vilje men at give den intention eller en retning. At tilføje den en bevidsthed, at være en kanal for den og at bruge den til at skabe med. Hvad enten vi taler kunst, viden eller relationer. Det er det magi går ud på.

Igen er det væsentligt at skelne mellem Ego og Selv. At bruge den af egoistiske årsager og at underkaste den egoets vilje er at manipulere – jeg er faktisk ikke sikker på at det er muligt. Måske er det farligt. Hvis vi forsøger at manipulere denne “strøm” og bruger den af egoistiske grunde,  brænder vi sammen. Egoet skal være denne energis kanal, ikke dens hersker.

At få den til at flyde med den Intention eller Telos der ligger i Selvet, betyder at vi kommer i kontakt Eros, med energien i universet, og at vi bliver dens tjenere, dens udtrykskilder, på hver vores individuelle måde. At vi selv udtrykker Loven; nemlig Kærlighed.

Aleister Crowley sagde også:

“Do what thou wilt shall be the whole of the Law.”

Vores vilje flyder sammen med universets. Alt bliver flow, alt bliver dans.

PS: Forleden nat efter at have grundet over betydningen af citatet, havde jeg drøm – hvori der faktisk indgik en dans – og fra hvilken jeg vågnede og følte glæde over at jeg forstod hvad citatet betyder. Det er ikke det jeg har skrevet her. Det er blot en svag skygge af min indsigt den nat.

Krop, Sjæl, Ånd

“Kroppen er huset, Sjælen er værten og Ånden er gæsten”

Hvad betyder det så?

Jeg har tidligere skrevet om skønhed, og om kroppen. Kroppen er det hus, hvori sjælen bor, hvori den kan finde udtryk og være i verden, Uden krop, ingen eksistens, ingen følelse, ingen tanke. Kroppen er den måde hvorpå sjælen kommuniker til verden og med verden.

Derfor drager vi omsorg for vores sjæl ved at pleje og drage omsorg for vores krop, og vi giver næring til sjælen ved at give næring til vores sanser. Sjælen har det godt, hvis dens hus er velholdt og i god stand.

For at komme med et helt konkret eksempel: I dag har jeg fx  været til træning, føler jeg mig godt tilpas, tilstede i min krop, jeg føler mig klar i hovedet, nærværende, rolig, og jeg kan mærke min krop på en behagelig måde, min sjæl og min krop er i samklang.

At Sjælen er værten betyder altså at sjælen har hjemme i kroppen og kommer til udtryk gennem denne. Men som jeg skrev, har vi – tror jeg – en tendens til at forveksle sjæl og ånd så vi glemmer sjælen. Der er en meget stærk tendens i samfundet til spiritualitet – til at søge det åndelige. I stedet for at søge vores sjæl, at søge selverkendelse, at finde fred med os selv, i vores eget hus, så at sige – faktisk tror jeg at sjælen er os selv, den vi virkelig er.

Sjælen skal så at sige anerkendes for at den kan være tilstede og fylde os ud, være hjemme og klar, når gæsten kommer på besøg, når “Ånden kommer over os”.

Ånden er gæsten. Ånden er en fremmed, noget udefrakommende, der kommer over os fx som en nåde – i kristen forstand Helligånden der kommer over disciplene i Pinsen. Men der findes naturligvis mange forskellige typer af Ånd.

Eros er en anden; Sjælens – Psykens – elskede.

Separatio – at skære ind til benet

“Separate the earth from the fire, the subtle from the dense, gently with great ingenuity”

The Cutting of The Philosophical Egg

Prima Materia er kaos, en udifferentieret masse af ting, som er rodet sammen. For at skabe orden – og dermed bevidsthed – er det nødvendigt at skille alt dette materiale ad, og går mange alkymistiske processer ud på netop dette – at skille ad –  separare:

“Psychologically the result of separatio by division into two is an awareness of the opposites. This is a crucial feature of emerging consciousness.” (Edinger p 187).

På det mest basale plan handler denne division i to om at kunne skille subjekt fra objekt – jeget fra ikke-jeget. At trække projektioner tilbage – eller at afvise at bære andres projektioner.

En anden opdeling kan være opdeling af materien i de fire grundlæggende elementer; Vand, Ild, Jord og Luft, (som er illustreret af tarottens fire suits; Bægre, Stave, Mønter og Sværd – hvilket Edinger også påpeger).

Netop Sværd som repræsenterer Logos har meget med separatio at gøre. Edinger citerer Philos’ Logos-Cutter og skriver om Logos:

“Logos is the great agent of separatio that brings consciousness and power over nature by its capacity to divide, name and catagorize. One of its major symbols is the cutting edge that can dissect and differentiate on the one hand and kill on the other. By separating the opposites, the Logos brings clarity; but by making the opposites visible , it also brings conflict” (Edinger p. 191)

Som i evangelierne, hvor Jesus siger

“Jeg er ikke kommet for at binge fred, men sværd.” (Matt. 10. 34)

Separatio, at skille ad, at dømme, at vurdere, at skære ind til benet, fjerne det overflødige, at bruge den knivskarpe rationalitet – Logos – kan være smertefuld, det er forbundet med sorg, med død, og med Mortificatio.

Men der er selvfølgelig en mening i det tilsyneladende meningsløse. Det er netop mening, som skal udvindes af mørket, af kaos.

Som nævnt kan det som er blandet sammen – i en symbiøse, eller en ubevidst udifferentieret identifikation – ikke forenes. Separatio er derfor en bevidsthedsproces, som er forudsætningen for det næste og endelig skridt i det alkymistiske værk; Conjunctio – foreningen af modsætninger til en helhed.

“Purify husband and wife separately, in order that they may unite more intimately – for if you don’t purify them, they cannot love each other”.

Dette er på den ene side meget symbolsk og på den anden ganske konkret (men ikke nødvendigvis nemt); hvis vi fx i et parforhold er “inficeret” med materiale fra hinanden i form af fx projektioner af skyggemateriale, animus/anima-materiale o.a. kan vi ikke fuldt ud se den hinanden, som den vi virkelig er, og dermed kan vi ikke elske hinanden.

Logos – Separatio – bliver derfor forudsætningen for Eros – Conjunctio.

(Som nævnt her vender jeg tilbage i løbet af efteråret med et eller flere indlæg om den ultimative, fuldbyrdende operation i det alkymistiske værk – Conjunctio).

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical  Symbolism in Psychoterapy.

Den røde gudinde

I dag modtog jeg en bog fra Scarlet Imprint. Scarlet Imprint er et britisk forlag, der har specialiseret sig i at udgive smukke bøger om esoteriske, okkulte og magiske emner. Bogen hedder The Red Goddess, og jeg har ventet på den med spænding.

Jeg fandt referencen til bogen på Scarlet Imprints blog da jeg lavede research til mine indlæg om Inanna og hendes søster Ereshkigal.

Selv skriver forlaget om The Red Goddess:

This is an explicit and challenging vision of a very modern goddess coming into power.
This is more than a history, it is a passionate account of living magick and the transcendent power of Love.

The Red Goddess er en bog om det aspekt af det Feminine, Gudinden, der har at gøre med kvindelig seksualitet, eros og passion, og som i den kristne kultur har været ildeset, frygtet og hadet i 2000 år.

Den røde gudinde har – som Inanna – både en side, der handler om seksualitet og kærlighed – og en der handler om krig.

På bogens bagside citeres Højsangen (kapitel 6, vers 10) her på dansk:

Hvem er hun, der kigger frem
som morgenrøden,
smuk som månen,
strålende som solen,
skræmmende som en hær under banner?

Mere om Den Røde Gudinde følger …

Sensommer

Ferien lakker mod enden og sensommeren banker på døren.

Jeg holder umådeligt meget af både august og september – der er mange gode stunder med sol at hente stadigvæk.

Men sommerferien er unægteligt ved at være forbi, og det betyder så, at bloggen skal op at køre igen – for fuld kraft.

Først og fremmest vil jeg afslutte min serie om alkymi med indlæg om Separatio. Den sidste alkymistiske fase – kulminationen på det alkymistiske værk – Conjunctio venter jeg  med at skrive om til lidt senere hen på efteråret. Det skyldes at symbolikken her er meget omfattende – og der er meget at dykke ned i.

I næste uge starter serien om tarot op igen – med 6 Stave – Sejr – og derefter kommer det til at gå slag i slag med to tarotindlæg om ugen i løbet af efteråret.

Herudover planlægger jeg at skrive om de syv dødssynder, om drømme og om mit overordnede tema – Eros.

Kroppen er den alkymistiske kolbe

Kroppen er bevidsthedens beholder.

Kroppen er den alkymistiske kolbe hvori arbejdet med integration og helhed og bevidsthed finder sted.

” … The Empress represents the alchemical vessel, which nurtures the creation of the philosopher’s stone …” (The Alchemical Tarot Study Group,  Aeclectic)

Vi er ikke noget uden en krop, for vi er vores krop. Bevidstheden kan ikke adskilles fra kroppen, men er en del af den; hver celle, hver fiber,  hver nerve, hvert feromon, hver erogen zone er et medium, hvorigennem bevidstheden kommunikerer.

(Jeg bør nok lige indskyde, at jeg lige her definerer bevidsthed temmelig bredt – som det engelske mind, der kan betyde flere ting; sind, psyke, bevidsthed.)

Som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om kroppen, er det noget jeg først nu er begyndt at forstå og værdsætte. Først i en alder af 36 er jeg begyndt – ikke at dyrke min krop – men holde af den, drage omsorg for den og arbejde med og integrere mere sanselighed i min personlighed – det er det som i jungiansk terminologi hedder fornemme- eller sansefunktionen. Konkret bl.a. ved at træne min krop, og ved at blive bedre til at lytte til dens signaler og passe bedre på den.

Jeg kan derfor godt lide metaforen for kroppen – som en alkymistisk kolbe. Som en beholder for de processer, der foregår i os – kropsligt, bevidsthedsmæssigt, spirituelt og sjæleligt.  Problemet er i virkeligheden at disse fire adskilles, istedet for at (for)blive integreret, og at  noget endog skilles ud fx det kropslige eller det sjælelige.

Det ovenstående tarotkort er endnu et meget smukt og enkelt billede på den alkymistiske kolbe og på integration og de processer, der foregår heri. Kvinden og manden står – som dem de nu er – frie og nøgne. Den alkymistiske rose symboliserer eros og helhed.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Længsel

Just take this longing from my tongue,
all the useless things my hands have done,
let me see your beauty broken down,
like you would do for one you love.

Jeg dør af længsel mindst en gang om dagen. Jeg disintegrerer og bliver sat sammen igen, til en krakeleret helhed.

Efter hvad? Er det en erotisk længsel, en længsel efter ord, en længsel efter andre steder, andre himmelstrøg – efter at turde mere – fx med mine ord.

At indrømme min længsel. Er det ikke at blotte for meget? For inderligt?

Er det ikke bedre eller mere rationelt at være tilfreds, at elske det som er? Jo, og jeg elsker det som er. Jeg værdsætter mit liv, og alt det som er i mit liv. Det sure med det søde.

Og jeg elsker min længsel.

Fordi den driver mig, min bevidsthed, videre, og måske tvinger den mig netop til at turde mere med mine ord. Og acceptere den sult, acceptere det kaos  som ligger og smerter lige under overfladen.

Ser du, jeg bilder mig ind at det ikke kun er mig, der har det på den måde, og at længslen er et sår, som vi alle har. Men det er ikke noget vi går og taler om; vi indrømmer ikke så gerne vores sult, for det hele skal være perfekt?

Længslen er et hul, en mangel. Derfor skammer vi os, og dækker os ind, forsøger at skjule hullet, med penge, med selvudvikling, med alkohol, med beroligende medicin, med fart, med sukker, med disciplinering af kroppen.

Jeg foretrækker at kalde det længsel, ikke sult. Fordi at længsel er et smukkere og mere poetisk ord. Se blot Cohens tekst ovenfor.

Længsel. Måske er ideen med længsel, at vi ikke skal lappe hullet, men lade blodet flyde igennem det, og mærke det og lade det gøre os mere sårbare og lydhøre overfor os selv og hinanden.

Mellem os og det udefinerbare “objekt” vi længes efter er der et spændingsfelt, der har en enorm kraft. Fordi det er her vi skaber betydning, erotisk og kunstnerisk og eksistentiel betydning. Mening. Hvis vi kan udholde smerten og spændingen ved at være i det felt, i stedet for at forfalde til en af to poler; at give efter eller at negligere længslen. Begge dele gør os bevidstløse – på forskellige måder.

At være i feltet af is og ild er det, der gør os til mennesker.

Det er ikke et spørgsmål om afholdenhed, eller et opråb om puritanisme – jeg er ikke puritaner – snarere hedning.

Men det er et spørgsmål om at turde mærke dybet, suget, faldet.