En bøn for Eros

I sit essay En bøn for eros skriver Siri Hustvedt:

“This is my call for eros, a plea that we do not forget ambiguity and mystery, that in matters of the heart we acknowledge an abiding uncertainty. I honestly think that when we are possessed by erotic magic we don’t feel like censoring Kafka or much else because we are living a history of exciting thresholds and irrational feeling. We are living in a secret place we make between us, a place where the real and unreal commingle.”

Jeg tilslutter mig denne bøn.

Vi lever i en verden der synes besat af logos og det rationelle, hvor det sensuelle bliver materielt og det erotiske sexualiseres, hvor det irrationelle – der i parentes bemærket ikke er en modsætning til det rationelle – men ligger udenom det som det uforklarlige – bliver mødt med skepsis og hån, måske også angst.

Det er vigtigt her at understrege at Eros ikke er sexuelt – eller ikke udelukkende. De to kan smelte sammen, men det erotiske er alt det, der ligger udenom Logos. Det er den magi der ligger i relationer; nærværet, berøringen, blikket, eller det nedslåede blik, rødmen, tiltrækning, empati, følelse, og fantasi.

Jeg er bange for at vi glemmer Eros.

Imidlertid er det sådan, at Eros ikke kan glemmes. Han vil ikke glemmes. Istedet sniger han sig ind på os i andre former. Fx i addiktive former (forskellige former misbrug), som vi forfalder til fordi vi netop ikke har bevidst kontakt til Eros som livsprincip.

Men også som pludselige udbrud af kreativitet, irrationalitet og forelskelse, der vækker os. Man taler jo også om at være skudt af Eros’ pile. Disse pile kan antage mange sjove former.

I den følgende tid vil jeg prøve at bevæge mig rundt om og ind i Eros’ domæne her på bloggen i forskellige indlæg. Jeg kan ikke sige noget om, hvordan eller hvormeget eller hvornår. Men mulige emner kunne være forholdet mellem logos og eros, det symbolske liv og meget mere …

Det er ikke fordi jeg ser helt bort fra behovet for Logos – for lys og bevidsthed – dette er blot en lille bøn om lidt mere Eros …

Fest

Billedet
Udenfor bymuren er fire stave pyntet. Der er gjort klar til fest. I baggrunden kommer en gruppe mennesker, festklædte med blomster i hænderne, gående ud mod de fire stave. Aftensolen lyser varmt og gyldent over byen og festpladsen. Festen kan være en fejring af hvad som helst, en sejr, høsten, en religiøs eller rituel højtidelighed, et bryllup eller en fødsel.

Element/Nummer
Firerne står for konsolidering, struktur, stabilitet, fundament, og stavenes Ild står for passion, følelse og kreativitet. Denne ild udtrykkes gennem tallet fire som en festligholdelse, og er som sådan et udtryk for de ritualer, der stabiliserer samfundet og familien. I form af de  tilbagevendende begivenheder, der binder samfundets og familiens medlemmer sammen i fællesskab og glæde.

Det er væsentlig for os at fejre glædelige begivenheder, både som individuelle personer og som medlemmer af et samfund. Tilværelsen har sine højdepunkter, som det er godt at fejre, når de finder sted – både hvis det sker spontant eller forventet.

Som sådan minder dette kort os også om de ting i tilværelsen vi sætter pris på, både de større glædelige begivenheder vi har oplevet og den almindelige daglige tilfredshed med og taknemmelighed overfor tilværelsen. Vi skal ikke tage tingene for givet, men ære det, der æres bør, så at sige. Det handler om at skønne på livet og tilværelsen, mens vi er her.

Det kan også være, at vi fejrer noget, der er fuldendt og fuldbyrdet, fx en eksamen eller en uddannelse, eller et rejsegilde. Kortet kan også hentyde til køb, opførelse eller etablering af et nyt hjem.

Divinatorisk betydning
Glæde, fest, optimisme, taknemmelighed, bryllup, højtidelighed, højdepunkter, fuldbyrdelse.

Stilhed

“The noise of the world is a dull roar that pervades every second of your life. It’s a rush of activity, a drain on your energy, a pull on your attention, until you no longer have the energy to pay attention or take action.

It’s an illness, this noise, this rush. It can literally make us sick. We become stressed, depressed, fat, burnt out, slain by the slings and arrows of technology.

The cure is simple: it’s stillness.”

Leo Babauta

Du kan praktisere stilhed hver dag.

Ved at tage en pause, og mærke stilheden, ånde ind og ånde ud.

Ved at vælge dine kanaler selektivt, fx dine nyhedskanaler og dine news feeds.

Ved at slukke for musikken, når du laver noget andet.

Ved at beslutte dig for hvad der er væsentligt og hvad du vil fokusere din opmærksomhed og din tid på.

Ved at acceptere at du ikke – i vores informationsteknologiske tidsalder – kan følge med i alt, være over alt og være alt – men være dig, dér hvor du er lige Nu.

Ved at sætte lommer af tid af til Ingenting, til at kede dig, til at lade dine tanker strømme frit, i stedet for at lade din bevidsthed blive fyldt op af alt muligt udefrakommende støj. Og støj kan skam også være visuel. Støj kan også være et hektisk aktivitetsniveau.

Ved at lade være med at reagere på alt, fx telefonen, der ringer.  Ved at være offline.

Ved at tie stille 0g ved at lytte.

På den måde kan stilhed være din spirituelle praksis.

Visdom

Som du måske har bemærket har jeg ændret navnet på denne blog igen.

Det skyldes, at jeg aldrig rigtigt vænnede mig til det med renhed, omend jeg stadig holder meget af det Kierkegaardcitat, titlen byggede på.

Men i det med renhed ligger der en higen efter det perfekte, som jeg ikke rigtigt kan stå inde for. Hjertets visdom har at gøre med intuition og inspiration og en dyb viden om, hvad der sandt. Det har også at gøre med en erkendelse af, hvem vi er, på godt og ondt – og at der i denne visdom også findes en erkendelse af tilværelsens skyggesider. Også vores egne skyggesider. Og det aspekt vil jeg have med i titlen på denne blog.

“When I loved myself enough I became my own authority by listening to the wisdom of my heart. This is how God speaks to me. This is intuition.”  Kim McMillen

Venlighed: Ærlighed

Det sidste, jeg vil fremhæve i min lille serie om venlighed, er begrebet ærlighed.

Med til venlighed hører ærlighed. At vi trækker klare grænser op og siger ja og nej – ud fra de rigtige årsager. Ja, fordi vi gerne vil eller kan gøre noget for nogen – og nej fordi vi ikke vil eller kan gøre det.

I nogle tilfælde kræver det, at vi giver os tid til at tænke os godt om, og mærke efter om den første indskydelse var rigtig. I hverdagens løb har vi gerne så travlt, at vi siger ja og nej, af de forkerte grunde. Ja, fordi vi tror vi gerne vil noget, eller føler at vi bør sige ja, – og nej, fx til børnene, fordi det kan være hurtigere bare at sige nej.

Men hvad har det at gøre med venlighed? Det giver en klarere kommunikation og viser respekt eller anerkendelse overfor andre, at vi mener det vi siger.

Når vi ved hvad vi vil og ikke vil, giver det også større overskud til at være venlig. Det har også noget at gøre med venlighed overfor os selv, at give os selv tid til at respondere ærligt og oprigtigt til de forslag, ønsker, krav og forventninger, som vi bliver mødt med i en travl hverdag. At skabe rum for os selv.

At undersøge følgende spørgsmål: Hvad forventer vi af os selv, hvad vil vi, hvad kan andre forvente, hvad vil vi ikke?

Når vi evner dette, bliver det nemmere at sige nej, uden at gå defensiven, uden at sætte triumf på. Jeg tror at det er sådan at det er muligt at stå ved sin vrede uden at den bliver omformet til noget andet (småsurhed, raseri, manipulation, passiv aggression o.a.) Og at man kan sætte en klar grænse og udtrykke vrede – på en venlig måde.

Lidt om ingenting – og tid

Jeg laver ingenting. Det vil sige, jeg venter på at Tristan skal sove. Beundrer det svovlgule aftenlys mod den mørkegrå himmel, og i ét nu er himlen bare aftengrå og solen er gået ned bag Vesterbros huse.

Jeg tænker på emner som jeg kan skrive om, bøger som jeg gerne vil læse, og det oplæg jeg skal øve når Tristan sover. Lige nu ligger han og tæller og synger lille peter edderkop. Utrolig så meget energi han har, det lille væsen.

Jeg tænker på tiden, der snubler så ubønhørligt afsted. I dag talte jeg i telefon med min veninde, som jeg kun har set ganske få gange i år. Hvorfor spørger jeg mig selv. Fordi hverdagens trummerum bare tager tiden, dag efter dag, uge efter uge, og så lige pludselig er der gået et helt år.

Hverdagen er fin. Men nogle gange får vasketøj, indkøb, sove, arbejde og det næste punkt på agendaen os til at glemme – tror jeg – at det ér livet, og sætte mere pris på hvert enkelt øjeblik. På nuet. På stilheden i mellem tiden.

Det er vigtigt at skabe pauser, at tage en time out, at gå en lille tur, eller blot tage sig tid tid til ro mellem to punkter. Fx stjal jeg mig i dag lige tid til en kop kaffe ved køkkenbordet mellem arbejde og børneafhentning. Det gjorde at jeg lige fandt mig selv og havde overskud til ulvetimen.

Skriveprojekter

Forleden dag skrev jeg at jeg har fået gang i nogle skriveprojekter udenom denne blog.

Faktisk har jeg nu besluttet mig for at lægge dem på hylden igen. Hvorfor?

Fordi det netop var Projekter. Store ideer, hvor konceptet næsten er med til at lægge inspirationen og indholdet dødt med det samme.


Jeg har – i løbet af de sidste par dage – vendt det hele på hovedet, og starter på en frisk. Med at skrive, med bare at skrive. Du ved det gode gamle skriveråd om at hurtigskrive og lade ordene flyde frit fra pennen eller blyanten og ned på papiret, uden at det skal føre et bestemt sted hen.

Blot vil sætte gang i flowet, uden mål og med.

Det er også mægtig interessant. Det er angstprovokerende ad helvede til.

Teamwork

Billedet
En munk, en arkitekt og en håndværker står samlet under en kirkehvælving. Tilsyneladende diskuterer de udformningen af udsmykningen på væggen til højre for den buede hvælving. Under buen er der et mønster, bestående af en opadstræbende trekant med kortes tre mønter og en nedadstræbende trekant med en rose.

Symbolik
På det ydre plan symboliserer kortet samarbejdet i grupper eller organisationer, fx i form af teamwork. Gruppen kan kun fungere hvis alle dets medlemmer bliver hørt og anerkendt for deres bidrag. Hvis der skabes en helhed.

På det indre plan symboliserer de tre figurer krop, bevidsthed og ånd, og det kortet handler om er integration eller samarbejde mellem disse tre dele. Det er ikke muligt at udføre et stykke kreativt arbejde uden at disse tre dele alle har del i processen. Det samme gælder for vores generelle tilstand af velvære og for helbredet, at hvis en af disse dele lukkes ude eller negliceres i længere tid kommer vi ud af balance.

Den opadpegende hvælving symboliserer en opadstræben mod det sublime, mod det åndelige, mod – ja mod himlen, det guddommelige. Men igen afbalanceres dette af en stræben og anerkendelse af det jordiske, af jorden, som kilden til ressourcer og den energi, der skal til for at overhovedet at kunne stræbe mod det guddommelige.

En katedral er et imponerende bygningsværk, hvis spir strækker sig svimlende mod himlen i en lovprisning af Gud. Men denne spirituelle stræben kunne kun udtrykkes ved hjælp af arkitekternes tegninger og planer og håndværkernes og arbejdernes talenter og fysiske arbejde.

Dette kort illustrerer på fineste vis, hvordan al kreativitet udfoldelse bygger på grundpiller som udførslen af konkret kunnen og fysisk arbejde. At tingene hænger sammen. For at kunne udtrykke og udfolde en tanke skal den materialeres i fysiske processer og aktiviteter. Selvom Micheangelos David allerede befandt sig inde i marmorblokken, var det nødvendigt at arbejde skulpturelt for at give den fri.

Element/nummer
Mønterne står netop for kvaliteter som kreativitet i form af arbejde og talent, og det at få noget til at gro ud af jorden, ud af noget fysisk. Tænk på rosen der gror fra jorden. På den måde finder der i dette kort en sammensmeltning sted mellem Mønternes Jord-element og treerne, der symboliserer udfoldelse, kreativitet, flow og udvikling. Kortet er i sig selv en syntese, og definerer dermed smukt treernes betydning.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Tre Mønter betyde kreativitet, arbejde, talent, gruppearbejde, samarbejde, helhed, integration.