Magi er kærlighed

Det kan virke syret åbent at vedkende sig at man interesserer sig for magi.

Men magi er ikke “bare” trylleri og det er ikke – i hvert fald ikke i min optik – en barnagtig og egoistisk tro på at man kan få det man ønsker sig så længe man bare er optimistisk (nok). Koncepter som fx the Secret er jeg ikke tilhænger af.

Jeg tror at spørgsmålet om ego og egoisme har en del at sige i forhold til magi, således som jeg vælger at anskue det. Også selvom det er sandt at den moderne tids største (mest berømte og berygtede) magiker Aleister Crowley havde et temmelig stort – for ikke at sige enormt – ego. Men det havde Picasso efter sigende også.

Faktisk tror jeg at magi handler mere om energi (libido i bred forstand) og kanalisering af energi, og det, at stille sig selv til rådighed som en sådan kanal. At lade sit ego træde til side, mens kanaliseringen finder sted. Faktisk skal man have et stærkt ego for at kunne tåle at være en sådan kanal – uden at blive helt bims.


Og det er egentlig ikke så hokus pokus agtigt, det med den kanalisering – faktisk kender vi den alle – nu om stunder hedder det “flow” eller at være “in the zone”. Det sker når vi udøver kunst, når vi danser, ser en spændende film, elsker og når vi kommer ind under huden på vores arbejde – vores Opus.

Det er hengivelse, passion og kærlighed – og det at glemme sig selv og stille sig til rådighed for noget større.

Magi er kærlighed.

Overgang

Billedet
Vi ser en båd, hvori der befinder sig tre skikkelser, to siddende, med ryggen til os, og en stående bag dem, der stager båden over vandet, mod den træbevoksede bred eller ø i det fjerne. Himlen er grå, måske er der en tågedis over vandet, en blid støvregn, eller også er det ved at skumre. De to siddende skikkelser, kutteklædte, ligner en kvinde og et barn, den tredie person en mand. Båden er lastet med de seks opretstående sværd. Stemningen i billedet giver indtryk af sorg og stilhed.


Element/nummer
Dette billede handler – paradoksalt måske – om harmoni og om skønheden i afskeden, i stilheden og i sorgen. Det er en form for resignation, en opgivelse, en afsked med noget, der lægges bag os  – men som i form af de 6 sværd alligevel altid vil være med os. Både i  form af sorgen over at slippe noget, men også som minder.

Det handler også – fordi vi har med Sværd at gøre – om vores mentale ballast; hvad vi tænker og hvordan vi tænker, om vores livsfilosofi og livsindstilling.

Vi har det hele med som erfaringer, der altid vil være en del af os og som er med til at forme opfattelsen af det vi oplever på vores videre færd. Selvom vi kunne ønske det kan vi ikke skubbe erfaringerne over bord. De er en del af os, de definerer os, men vi kan vælge om de skal tynge os ned eller hjælpe os.

Overgange
I tilværelsen vil der altid være disse overgange; passager i tiden, hvor vi forandres, fordi vi indtræder i nye roller og sammenhænge; når vi begynder i skolen, eller bliver færdige med den, når vi får et job, eller bliver gift eller skilt, eller når nogen dør, eller når vi flytter, eller når vi vores børn flytter hjemmefra.

Det kan føles som en død, og medføre sorg, fordi vi må sige farvel til dele af os selv, veldefinerede roller, tryghed eller mennesker vi har holdt af – for noget nyt og usikkert.

Der er vand i mange af tarotkortene – også de der ikke direkte har med Vand eller Bægre at gøre. Det er for at minde os om at alting flyder – Panta Rhei – alting er altid i bevægelse, i opløsning, og i forandring, og det er også det livsfaktum, som 6 Sværd minder os om; at acceptere og påskønne dette, og skønheden i forandringen.

Rejsen, at rejse som mytologisk og arketypisk proces er også et af dette korts betydningslag; hvad sker der når vi rejser; hvad gør rejsen ved os, psykologisk og bogstaveligt? Er vi parate til at rejse, når det er nødvendigt, at give slip, at forlade, at forandre os?

Endelig er der den mytologiske overgang, den endelige rejse. Karon der fører de døde over floden Styx, en vej vi alle skal. Det er også den stille accept af dét faktum, som kortet peger på.

Divinatorisk betydning
Afsked, rejse, sorg, stilhed, accept, døden, overgange, forandring, erfaring, livsindstilling.

Magiske forbindelser

Fornylig er jeg truffet på nogle sammenfald af emner og forbindelser, som jeg har besluttet mig for at se nærmere på. Et netværk eller mønster tonede frem med tråde til noget som jeg hidtil  blot har snuset til fra forskellige kanter (fx via Aleister Crowleys Thoth Tarot)  og som jeg nu har valgt at gå dybere ind i.

Kernen i det syntes at have noget med gudinden Babalon – og med Magi at gøre.

Babalon som Lust i Aleister Crowleys Thoth Tarot,
skabt af kunstneren Frieda Harris.

Da jeg skrev indlæggene om Inanna og Ereshkigal faldt jeg over Den Røde Gudinde på Scarlet Imprints blog – den store gudinde Babalon, som blev dyrket og hidkaldt af magikere som John Dee, Aleister Crowley og John Whiteside Parsons.

Det er hende fra Johannes Åbenbaring:

“Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder …”

Det er et inciterende billede.

Ved at læse om hende på Scarlet Imprints blog og i deres bog Den Røde Gudinde gik det op for mig at Alan Moores tegneserie Promethea har ikke så lidt med sagen at gøre; den handler også bl.a. om Babalon. Og Magi. Og om kabbala, tarot, fantasi, kunst og en masse andre interessante og vidunderlige ting.

To be continued …

Krop, Sjæl, Ånd

“Kroppen er huset, Sjælen er værten og Ånden er gæsten”

Hvad betyder det så?

Jeg har tidligere skrevet om skønhed, og om kroppen. Kroppen er det hus, hvori sjælen bor, hvori den kan finde udtryk og være i verden, Uden krop, ingen eksistens, ingen følelse, ingen tanke. Kroppen er den måde hvorpå sjælen kommuniker til verden og med verden.

Derfor drager vi omsorg for vores sjæl ved at pleje og drage omsorg for vores krop, og vi giver næring til sjælen ved at give næring til vores sanser. Sjælen har det godt, hvis dens hus er velholdt og i god stand.

For at komme med et helt konkret eksempel: I dag har jeg fx  været til træning, føler jeg mig godt tilpas, tilstede i min krop, jeg føler mig klar i hovedet, nærværende, rolig, og jeg kan mærke min krop på en behagelig måde, min sjæl og min krop er i samklang.

At Sjælen er værten betyder altså at sjælen har hjemme i kroppen og kommer til udtryk gennem denne. Men som jeg skrev, har vi – tror jeg – en tendens til at forveksle sjæl og ånd så vi glemmer sjælen. Der er en meget stærk tendens i samfundet til spiritualitet – til at søge det åndelige. I stedet for at søge vores sjæl, at søge selverkendelse, at finde fred med os selv, i vores eget hus, så at sige – faktisk tror jeg at sjælen er os selv, den vi virkelig er.

Sjælen skal så at sige anerkendes for at den kan være tilstede og fylde os ud, være hjemme og klar, når gæsten kommer på besøg, når “Ånden kommer over os”.

Ånden er gæsten. Ånden er en fremmed, noget udefrakommende, der kommer over os fx som en nåde – i kristen forstand Helligånden der kommer over disciplene i Pinsen. Men der findes naturligvis mange forskellige typer af Ånd.

Eros er en anden; Sjælens – Psykens – elskede.

En pludselig indsigt

Jeg har spekuleret meget over forholdet mellem krop, sjæl og ånd.

Jeg tror, at vi ofte forveksler de to sidste, eller slår dem sammen til ét og sætter dette ene (ånden), højere end kroppen, der enten dyrkes, negligeres eller kontrolleres.

Men sjæl og ånd er to forskellige ting, og det er væsentligt at anerkende denne forskel. Blot har jeg haft svært ved præcist at definere for mig selv og forstå, hvad forskellen er.

Og pludselig forstod jeg det – typisk slog det ned i mig mens jeg var i bad – jeg tænkte på det med at pleje kroppen, drage omsorg for den, gøre den smuk (eller så smuk som det nu  er muligt). Ikke for at dyrke den eller for at underlægge sig den, men for at kunne være (i) den, være til.

Og så kom forståelsen, i form af en metafor, en pludselig indsigt, der bare slog ned i mig:

“Kroppen er huset, Sjælen er værten og Ånden er gæsten.”

Nostalgi

Billedet
Vi ser en dreng række et bæger frem mod en mindre pige. I bægeret er der en hvid stjerneformet blomst – lige som der er i hvert af de andre fem bægre. Scenen er en middelalderlig borg, og i baggrunden ses en mand gå bort med et spyd i hånden.

Element/nummer
Dette kort udtrykker dette kort alle seks’ernes betydninger; harmoni, skønhed, generøsitet, kærlighed, nuet. Bægrene repræsenterer Vand, der står for blandt andet kærlighed og medfølelse. Her ser vi en forbundethed mellem de to børn, og en gave, der rækkes frem i uskyld, generøsitet, kærlighed, venskab.

Nuet
Hvis vi forestiller os, at vi er i en sådan situation, hvor vi rækker noget frem mod den Anden – eller vi selv får en gave, kan vi vælge at være fuldt ud til stede i nuet; og værdsætte det der bliver os givet – eller det som vi selv tilbyder. Men vi behøver ikke at være i en konkret situation, hvor noget konkret tilbydes os. Vi kan se på et ethvert øjeblik som en sådan gave, som en udveksling mellem os – og det forhåndenværende øjeblik.

Nostalgi
En sådan indstilling vil betyde, at vi ikke forfalder til nostalgi eller sentimentalitet, til en længsel tilbage, hvilket er  et af dette korts betydninger. Vi kan vælge at se tilbage på det forgangne med kærlighed og med en vilje til at give slip på det der var – for at være i nuet.

Barndommens land
En anden betydning er Barndommens land. Børnene har her deres egen verden, hvor de voksne ikke har en plads og hvor de voksne mangler forståelse og tålmodighed, og hvortil de ofte vender ryggen – af praktiske, økonomiske og andre årsager.

Men det er ikke desto mindre et rige af fantasi og frihed vi længes tilbage imod når vi selv bliver voksne. Men som vi ikke kan få igen – med mindre vi netop giver slip på den konkrete barndom som tid, der er levet, og i stedet værdsætter vores indre barn og barnlighed.

Divinatorisk betydning
Barnlighed, barndom, børn, fantasi, venskab, nostalgi, længsel, nuet, uskyld.

Sejr

Billedet
Vi ser en person, til hest, fulgt af en mængde mennesker. Han eller hun er en Victor (af latin vincere, at sejre), der hyldes ved hjemkomsten efter en sejr, i en dyst, en konkurrence eller et slag. Personen bærer en laurbærkrans om panden, og en stav, der også er prydet med en sejrskrans og et rødt bånd.

Element/nummer
6’erne udtrykker harmoni, skønhed, generøsitet, kærlighed, og nuets kraft. Stave repræsenterer Ild, der symboliserer kreativitet, passion, følelse og seksualitet. I 5 Stave var der tale om et kreativt kaos, her er kaos overvundet, og en sejr er opnået, og et mål er nået. Orden og harmoni, måske endog fred, er blevet skabt. Et værk er blevet fuldbyrdet, og der er grund til hyldest, til fejring og til glæde.

Farver
Nogle farver springer i øjnene:

Grønt i hestens dækken og laurbærkransene; håbets grønne farve; det er nødvendigt at kunne tro og håbe (måske naivt) på et godt udfald af ens anstrengelser.

Hesten er hvid, hvilket symboliserer renhed, uskyld, ungdom, renfærdighed. Hjertets renhed er at ville ét. Af hele hjertet at ville det man nu sætter sig for.

Det røde bånd i sejrkransen hentyder til passion og lidenskab for sagen; at brænde for noget. Måske også en hentydning til det blod der er blevet udgydt for at opnå denne sejr.

Ledelse
At nå hertil kræver styrke, overskud, lederevner, fokus og evnen til at forvalte og forvandle den kreative vilde energi vi så i de fem stave. Det kræver vilje og motivation til at sætte sig selv på den høje hest, og skabe forandring, at turde tage têten og at tage ansvar. Hertil kommer evnen til at motivere og kommunikere til andre, hvad man ønsker, der skal ske; hvad er min vision?

Divinatorisk betydning
Sejr, ledelse, motivation, ansvar, vision, harmoni, fuldbyrdelse, hyldest, fejring, glæde, hjemkomst.

Separatio – at skære ind til benet

“Separate the earth from the fire, the subtle from the dense, gently with great ingenuity”

The Cutting of The Philosophical Egg

Prima Materia er kaos, en udifferentieret masse af ting, som er rodet sammen. For at skabe orden – og dermed bevidsthed – er det nødvendigt at skille alt dette materiale ad, og går mange alkymistiske processer ud på netop dette – at skille ad –  separare:

“Psychologically the result of separatio by division into two is an awareness of the opposites. This is a crucial feature of emerging consciousness.” (Edinger p 187).

På det mest basale plan handler denne division i to om at kunne skille subjekt fra objekt – jeget fra ikke-jeget. At trække projektioner tilbage – eller at afvise at bære andres projektioner.

En anden opdeling kan være opdeling af materien i de fire grundlæggende elementer; Vand, Ild, Jord og Luft, (som er illustreret af tarottens fire suits; Bægre, Stave, Mønter og Sværd – hvilket Edinger også påpeger).

Netop Sværd som repræsenterer Logos har meget med separatio at gøre. Edinger citerer Philos’ Logos-Cutter og skriver om Logos:

“Logos is the great agent of separatio that brings consciousness and power over nature by its capacity to divide, name and catagorize. One of its major symbols is the cutting edge that can dissect and differentiate on the one hand and kill on the other. By separating the opposites, the Logos brings clarity; but by making the opposites visible , it also brings conflict” (Edinger p. 191)

Som i evangelierne, hvor Jesus siger

“Jeg er ikke kommet for at binge fred, men sværd.” (Matt. 10. 34)

Separatio, at skille ad, at dømme, at vurdere, at skære ind til benet, fjerne det overflødige, at bruge den knivskarpe rationalitet – Logos – kan være smertefuld, det er forbundet med sorg, med død, og med Mortificatio.

Men der er selvfølgelig en mening i det tilsyneladende meningsløse. Det er netop mening, som skal udvindes af mørket, af kaos.

Som nævnt kan det som er blandet sammen – i en symbiøse, eller en ubevidst udifferentieret identifikation – ikke forenes. Separatio er derfor en bevidsthedsproces, som er forudsætningen for det næste og endelig skridt i det alkymistiske værk; Conjunctio – foreningen af modsætninger til en helhed.

“Purify husband and wife separately, in order that they may unite more intimately – for if you don’t purify them, they cannot love each other”.

Dette er på den ene side meget symbolsk og på den anden ganske konkret (men ikke nødvendigvis nemt); hvis vi fx i et parforhold er “inficeret” med materiale fra hinanden i form af fx projektioner af skyggemateriale, animus/anima-materiale o.a. kan vi ikke fuldt ud se den hinanden, som den vi virkelig er, og dermed kan vi ikke elske hinanden.

Logos – Separatio – bliver derfor forudsætningen for Eros – Conjunctio.

(Som nævnt her vender jeg tilbage i løbet af efteråret med et eller flere indlæg om den ultimative, fuldbyrdende operation i det alkymistiske værk – Conjunctio).

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical  Symbolism in Psychoterapy.

Den røde gudinde

I dag modtog jeg en bog fra Scarlet Imprint. Scarlet Imprint er et britisk forlag, der har specialiseret sig i at udgive smukke bøger om esoteriske, okkulte og magiske emner. Bogen hedder The Red Goddess, og jeg har ventet på den med spænding.

Jeg fandt referencen til bogen på Scarlet Imprints blog da jeg lavede research til mine indlæg om Inanna og hendes søster Ereshkigal.

Selv skriver forlaget om The Red Goddess:

This is an explicit and challenging vision of a very modern goddess coming into power.
This is more than a history, it is a passionate account of living magick and the transcendent power of Love.

The Red Goddess er en bog om det aspekt af det Feminine, Gudinden, der har at gøre med kvindelig seksualitet, eros og passion, og som i den kristne kultur har været ildeset, frygtet og hadet i 2000 år.

Den røde gudinde har – som Inanna – både en side, der handler om seksualitet og kærlighed – og en der handler om krig.

På bogens bagside citeres Højsangen (kapitel 6, vers 10) her på dansk:

Hvem er hun, der kigger frem
som morgenrøden,
smuk som månen,
strålende som solen,
skræmmende som en hær under banner?

Mere om Den Røde Gudinde følger …

Sensommer

Ferien lakker mod enden og sensommeren banker på døren.

Jeg holder umådeligt meget af både august og september – der er mange gode stunder med sol at hente stadigvæk.

Men sommerferien er unægteligt ved at være forbi, og det betyder så, at bloggen skal op at køre igen – for fuld kraft.

Først og fremmest vil jeg afslutte min serie om alkymi med indlæg om Separatio. Den sidste alkymistiske fase – kulminationen på det alkymistiske værk – Conjunctio venter jeg  med at skrive om til lidt senere hen på efteråret. Det skyldes at symbolikken her er meget omfattende – og der er meget at dykke ned i.

I næste uge starter serien om tarot op igen – med 6 Stave – Sejr – og derefter kommer det til at gå slag i slag med to tarotindlæg om ugen i løbet af efteråret.

Herudover planlægger jeg at skrive om de syv dødssynder, om drømme og om mit overordnede tema – Eros.