Tag: Alkymi

Drivkraft

Engang i mellem er det sundt at stoppe op dér på stien og spørge sig selv, hvad drivkraften er.

Hvad er drivkraften bag denne blog? Hvad er mine bevæggrunde til at skrive om de emner, jeg skriver om? Selv om jeg har løst op på formen og strukturen på bloggen, er det jo dybest set de samme emner, der har min interesse – bortset fra spiritualitet. Som skrevet tidligere er det jo spændende at se, hvordan en blog forandrer sig over tid.

Lad mig tage et emne ad gangen og derefter komme med et overordnet bud.

Jeg har ændret mit syn på tarot i løbet af det sidste års tid, og jeg bruger ikke kortene på samme måde som tidligere, ligesom jeg heller ikke lægger kort for fremmede. Jeg elsker tarotkortenes billedsprog, og det gik op for mig at jeg ser det på samme måde som alkymiens symbolik; billeder på psykologiske processer og tilstande, som vi kan meditere over og hente forståelse og inspiration i.

Symboler er derfor en anden interesse, en anden brønd af fascination, som jeg aldrig bliver træt af at hente inspiration fra. Symboler finder vi overalt; i sproget, i litteraturen, i film, i kunst, i drømme – og altså i tarot og i alkymien. En kunstner som er utrolig dygtig til at formidle symboler, er Robert M. Place, som har skabt The Alchemical Tarot, som jeg har fået tilladelse til anvende på min blog. The Alchemical er en smuk sammensmeltning af tarottens og alkymiens verden.

Min betagelse af symboler hænger naturligvis sammen med min personlige interesse for jungiansk analytisk psykologi, som jeg aldrig bliver færdig med. Den er den teoretiske horisont – uden at blive en doktrin. Det interessante er, at den er under stadig teoretisk udvikling; der bliver hele tiden arbejdet på at skabe en stadig større forståelse, forfinelse og udvikling af de jungianske begreber, som fx Animus.

Så er der kreativitet. Hvordan hænger det sammen med de andre emner? Når jeg skriver kreativitet tænker jeg mest på det at skrive. At skabe mening via ord og at dele dem. Jeg elsker at skrive. I den udstrækning jeg overhovedet har talent for noget som helst er det at skrive.

Det er selve drivkraften bag denne blog – det også fascinationen ved de emner, jeg netop har beskrevet, og det at dele min forståelse for og viden om disse emner med de (måske meget få) der har lyst til læse med.

Men kreativitet bunder dybere end at skabe mening med ord, på papiret eller bloggen. Det at være kreativ har også at gøre med min aspiration – at skabe Eros.

Alkymien handler også om at skabe; at forvandle uædle metaller til guld – i det indre et symbol på at skabe sjæl.

Prima Materia II

Hvad er denne Prima Materia for noget?

Det er – naturligvis – en meget lang historie – som jeg her vil forsøge at gøre kort.

De gamle presokratiske filosoffer mente at verden udledtes af et enkelt, originalt stof. Thales kaldte det Vand, Anaximenes kaldte det Luft og Heraklit kaldte det Ild. Denne idé har naturligvis ingen empirisk rigtighed.

Men filosofferne mente altså at dette stof undergik en differentiering hvor det blev splittet op i de fire elementer der derefter blev kombineret til alle fysiske entiteter i verden.

Alkymisterne arvede denne idé fra filosofferne og anvendte det i forhold til deres forsøg på at transformere stof. Men for at denne transformation kunne finde sted, måtte stoffet, der skulle forvandles først – mente de – reduceres eller vende tilbage til dets første originale egenskab eller stadie.

Forskellige alkymistiske tekster beskriver Prima Materia og dets egenskaber på vidt forskellige måder. Det beskrives ofte snarere som noget, der skal findes end noget der skal skabes.

Edward F. Edinger lister følgende fire egenskaber:

1. Prima Materia er allestedsnærværende og findes overalt lige foran vores øjne.
2. Prima Materia er i det ydre modbydeligt og afvises derfor.
3. Prima Materia vises som en mangfoldighed – men er stadig en enhed.
4. Prima Materia er udifferentieret, formløst, grænseløst.

Det siger sig selv, at Prima Materia kan være svært at finde og uhåndgribeligt. Der findes et utal af forskellige billeder og symboler i alkymien, der er overlappende og dermed kan drive den ordensøgende rationelle bevidsthed til vanvid. En måde at begribe dem på er at se på de alkymistiske operationer der udføres på Prima Materia og som er nødvendige for transformationen af stoffet (til guld eller De Vises Sten – Lapis Philosophorum). Disse operationer vender jeg tilbage til senere.

Hvis Prima Materia ikke eksisterer “i virkeligheden” – hvorfor så overhovedet interessere sig for det? Hvorfor beskæftige sig med det jeg foretrækker at kalde “Sjælens Alkymi”?

Fordi at alkymien giver os nogle enestående billeder på psykologiske og symbolske tilstande og processer, som nok er uhåndgribelige – men ikke uvirkelige – hvis vi tør se ind i sjælen, hvor de udspiller deres dramer. Derudover er de alkymistiske billeder, metaforer of symboler utrolig smukke, fx dem fra Splendor Solis.

Det nedenstående viser fx alkymisten i et bad, et allegorisk billede på at han SELV er Prima Materia, der skal transformeres.

Kilde: Edward F. Edinger: Anatomy of the Psyche : Alchemical Symbolism in Psychotherapy. 1985.

Prima Materia

“Follow your inner moonlight; don’t hide the madness”

Prætention og pænhed er smidt over bord.

Som du kan se er bloggen nu pakket anderledes ind, har (igen) fået ny titel. Jeg har forsøgt at gøre den enklere, både i design og struktur. Fx har jeg droppet kategorierne. Der netop fik mig til at føle mig – ja – presset ind i nogle bestemte kasser.

Min intention er at enkelhed i design og struktur skal give en mere flydende, kreativ og kaotisk form.

At være blogger er interessant, især at se at bloggen udvikler sig med forfatteren, og denne blog har sandelig fulgt nogle krogede stier. Og det er fint nok. Jeg fortryder ikke at bloggen har forvandlet sig og skiftet spor, og nu gør det igen.

Og stien følger åbenbart lige nu tilbage til Mørket og Materien.

Prima Materia betyder og symboliserer mange ting; kaos og potentiale for blot at nævne nogle få. Navnet er hentet fra alkymien, som er og bliver min store interesse og inspirationskilde. Derfor holder jeg også fast i de tre alkymistiske farver; sort, hvid og rød, der symboliserer de tre faser; Nigredo, Albedo og Rubedo.

Dette smukke billede kan godt tåle at blive genbrugt:

Alkymistiske operationer

“Ride your horse along the edge of a sword; hide yourself in the middle of flames”

Vi brænder og brænder op. Passionens ild fortærer os, hvis vi er villige til at gemme os i, danse i flammerne. Nogle gange gør vi det frivilligt – nogle gange har vi ikke et valg og må overgive os til processen. Betingelsesløst. Og håbe at vi er hele, når vi er færdige med at brænde.

Jeg tror ikke altid at vi er hele. Men måske er vi noget andet og måske er vi hele på en ny måde – forvandlede. Tænk på ord som Metamorfoser og metafor – de betyder forvandling, transformation.

Megen såkaldt selv-udvikling handler om at ændre og forandre os, for at opnå et eller andet ideal, en perfektionisme, som er os fremmed og som intet har med vores sjæl at gøre. Transformation betyder derimod at vi forvandler vores kerne – at vi går fra Prima Materia til Lapis Philosophorum – for at bruge alkymiens terminologi. At vi bliver det, vi egentlig allerede er.

En alkymist arbejder i sit laboratorium

Vi kan naturligvis bevidst indgå i nogle processer, hvor disse forvandlinger vil finde sted, andre gange bliver vi udsat for operationer i det alkymistiske værksted, som livet udgør.

Hændelser steder eller personer øver indflydelse på os som kemiske – måske også hemmelige – agenter. Agenten er i kemien det virksomme stof, som skaber forvandlingen, men agenten bliver ikke selv forvandlet i processen, og er uforvarende eller tilfældig, ubevidst eller indifferent.

Nogle gange stiller vi os selv til rådighed for processen: hopper gladeligt i med begge ben, og bliver chokerede når vi ser på os selv bagefter – eller når vi opdager er processen ikke udelukkede er frydefuld, men også fyldt med smerte. Så føler vi os dumme og naive – fools – men vi kan ikke benægte, at vi har forandret os – hvis vi tør se det i øjnene og reflektere over det. Og derpå tage ansvaret for den, vi nu er. Og også føle smerten, sorgen, ked-af-det-heden og vreden.

I nogle tilfælde såres vi ikke blot selv men sårer også andre.  Den ild vi brænder med brænder ikke blot os os, selv, men også andre kan blive mærket af flammerne. Og det må vi så bøde for. Gennem ægte ydmyghed.

Skulle vi så ikke brænde? Når vi såres og sårer os selv og andre? Jo, naturligvis – for uden at investere os selv i ilden – bliver vi ikke os selv. Kommer vi ikke til os selv, til bevidsthed.

Den proces, jeg taler om, handler netop om at føle smerten og alle de grimme følelser også, at tage dem på os. Også de brænder også i flammerne og de – flammerne – lutrer os. Rub og stub ryger i processen.

Det jeg taler om er Calcinatio, som er den første af de alkymistiske processer, jeg vil skrive om her på bloggen hen over vinteren. De andre er Solutio, Coalgulatio, Sublimatio, Mortificatio, Separatio og Coniunctio.

[NB Det bliver snarere et sommer/efterårsprojekt]

Presence

Hvordan hylder vi bedst nuet, øjeblikket?

Jeg trækker fra The Alchemical Tarot Ace of Swords – The Basilisk.

Sværdet i sig selv repræsenterer Luften i sin rene form, det vil sige intellekt, rationalitet, viden, information, ideer, erkendelse, bevidsthed og åndelighed. Sværdet er logikkens skarpe sværd, der skærer igennem, og ser alting klart.

Men her er en slange med en hanes hoved, en såkaldt Basilisk, viklet rundt om sværdet. En basilisk er et uhyre, der kan slå et menneske eller et dyr ihjel, alene ved at se på det – apropos at se klart. Men det symboliserer også visdom, og at blive opslugt af visdom er et symbol for oplysning, eller gnosis. I kristendommen er basilisken (naturligvis) associeret med Djævelen, men for at opnå visdom er vi nødt til at konfrontere os med Djævelen, mørket, skyggen. Intellekt gør det ikke alene. Bevidsthed og Ubevidsthed må integreres for at opnå visdom, og det er netop det, denne basilisk symboliserer.

Udfra the LWB lærer vi at kortet betyder positiv tænkning, søgen efter visdom, en god idé. Så hvad siger alt dette om at hylde øjeblikket?

For at forstå og gribe øjeblikkets kvaliteter må vi bruge såvel vores bevidste som vores ubevidste opmærksomhed. Ellers vil vi ikke finde visdom i nuet, og vi vil ikke kunne modtage nuets gaver i form af inspiration, indsigter og ideer.

Vi må ikke være bange for at lade os opsluge af noget, der er større end os selv – og dermed skræmmende.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Guld III

Som kong Midas kan vi  søge guldet i den ydre verdens materielle former, med store vanskeligheder til følge.

På et mindre materielt og mere subtilt plan kan vi søge guldet i andre i form af mening eller betydning, altså det som jeg i mit første indlæg om Guld beskrev som projektioner. Fordi vi i nogle tilfælde først kan få øje på vores guld ved ubevidst bede et andet menneske om at bære det for os, som Robert A. Johnson skriver:

“The exchange of gold is a mysterious process. It is our gold but it is too heavy for us so we need some one else to carry it for a time. That person becomes synonymous with meaning. We follow him with an eagle eye whereever he goes. His smile can raise us to heavenly heights, his frown will hurl us to hellish depths, so great is the power of meaning.”

Så måske kan vi konkludere, at den symbolske betydning af Guld er Mening – at skabe mening.

Nigredo, albedo og rubedo i form af tre fugle i den alkymistiske kolbe. Splendor Solis.

At forstå meningen med livet, at skabe mening for sig selv og forståelse for relationen til den Anden. Og dermed også at se den Anden som vedkommende er – minus de betydninger vi tillægger ham/hende i form af egne projektioner.

At skabe guld i alkymistisk forstand er dermed at den livslange, vanskelige proces at forædle sig selv gennem selverkendelse.  Det kalder jeg Sjælens Alkymi.

Og når det indre guld skinner lyser vi med med en særlig indre glød.

Renhed

Er mit hjerte rent? Er dit?

Min blog hedder hjertets renhed, ikke fordi mit hjerte er rent.  Og heller ikke fordi jeg vil pudse min glorie, eller noget i den retning. Jeg har vist heller ikke nogen glorie at pudse.

3 of Swords Alchemical Tarot
3 of Swords Alchemical Tarot

Livet gør os beskidte, giver os erfaring, kaster grus i maskineriet, livet – det at engagere os i livet, betyder at vi begår fejl, at vi lærer af vores fejl, at vi lærer os selv bedre at kende. Vi er mennesker, vi kan ikke undgå at fejle. Måske handler det i virkeligheden om at fejle på nogle stadig mere interessante og kreative måder.

At stræbe efter hjertes renhed er en proces. Livet er en proces, der i sig selv farver vores hjerter. Jeg tror vi fødes med rene hjerter, med tiltro og tillid til verden. Det er også derfor at jeg afviser begrebet arvesynd. På den måde bliver bestræbelsen efter hjertes renhed en modsatrettet proces – eller gør den?

For i virkelheden handler det med hjertets renhed for mig ikke om dydighed eller renhed i moralsk forstand, mere om en renhed, eller enkelhed hvor man kommer ind i et kreativt og inspireret flow, hvor modsætninger, splittelse og tvivl (eller fortvivlelse) ophører. At ville ét. At blive hel.

Alkymisterne ville finde De Vises Sten, Tinkturen, Eliksiren. Forudsætningen var et rent hjerte. Jeg forstår dette som at man kun kan opnå at finde eller skabe de vises sten, hvis man er villig til at overgive sig uforbeholdent til processen, og glemme sig selv og sit ego.  Det er den renhed jeg søger. Ikke en vanartet dydighed.

Jeg illustrerer dette indlæg med 3 Sværd fra Place’s Alchemical Tarot. Det handler om at anvende erfaringen og de stik og stød og livet giver på en konstruktiv måde. Ja det er skidesvært, ja det er uretfærdigt og hårdt – livet altså. Og vi møder både glæder og sorger. Men sorgen lutrer os, gør os vise, og den visdom får så rosen til at gro. Bemærk at rosen gror på en stenet grund. Rosen som er kærlighedens og passionens symbol. Og symbolet  den Røde Sten. De Vises Sten.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Alkymi

Jeg skrev at jeg ville skrive om alkymi på denne blog.

Hvorfor dog, tænker læseren, måske. Det er da for underligt! Hvad er alkymi egentlig. Er det ikke noget med at tro at man kan lave guld – altså rigtigt guld?! Hvad er guld? Hvad vil det sige, at lave guld?

Denne blogs undertitel er et alkymistisk ordsprog, der fortæller at alkymististens mål  ikke er det vulgære guld, det verdslige guld – men sindets guld, de vises sten; Lapis Philosophorum. Alkymi handler altså om at opnå oplysning – og også om selve processen. Sindet er den alkymistiske kolbe, hvori forskellige psykiske processer finder sted. Den Alkymiske Proces er altså  en metafor eller et symbol for de processer, der finder sted i det ubevidste. Eller for individuationsprocessen som C.G. Jung kaldte det.

Fordi denne blog altså handler om tarot, og alkymi, har jeg indhentet og fået tilladelse til at bruge illustrationer fra Robert M. Places fantastiske tarot The Alchemical Tarot.

Two of Vessels - The Alchemcial Tarot
Two of Vessels The Alchemcial Tarot

Kortet er Two of Vessels (To Bægre). Det symboliserer foreningen mellem mand og kvinde, eller foreningen mellem det maskuline og det feminine i det enkelte menneske, hvad enten dette menneske er en mand eller en kvinde. Det står for tiltrækning, forening, lyst, sammensmeltning. Rosen symboliserer eros og kærlighed; produktet af foreningen mellem mand og kvinde på alle planer. Det som kommer ud af den alkymistiske proces, magien, der udspringer af arbejdet i kolben.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.