Alchemical Tarot Edition III

I dag modtog jeg Robert Places Alchemical Tarot Edition III med en signeret LWB:

“As above so below”

Umiddelbart kan jeg ikke se at de er meget ændret ift Alchemical Tarot Renewned (2. edition), udover at bagsiderne viser de fire elementer (Jord, Luft, Vand og Ild) og de fire op- eller nedadpegende trekanter, der symboliserer dem – istedet for den fine rose på de andre kort.

Men jeg har endnu ikke gransket dem nøjere eller brugt dem, så jeg ved ikke om Robert har sneget nogle små subtile ændringer ind. Derudover er der heldigvis stadig to versioner af The Lovers.

Under alle omstændigheder er det dejligt  at have en ekstra udgave af de kort, som jeg bruger så meget. Nu glæder jeg mig så også til den nye udgave af Alchemical Tarot bogen kommer.

Kosmos

I dag oprandt dagen, hvor restaureringen af vores fugtskadede væg blev færdig, og jeg kunne sætte mit skrivebord op, ryddet og klart.

Virginia Woolf skrev om A room of one’s own – det er ikke muligt i denne lejlighed – men et ryddet skrivebord er også godt.

Resten af lejligheden, ihvertfald køkken, badeværelse og børneværelse er stort set i kaos på grund af ombygningen af badeværelset, så for mig er det dejligt at min skrivekrog nu er færdig – og min læsekrog med bogreoler og lænestol.

Det var lidt af et chok med den fugtskade bagved bogreolerne, men det tvang os til at tage stilling til nogle ting, at rydde op, at smide væk (også bøger!), at skabe en smule mere enkelhed og minimalisme – et skridt i den rigtige retning.

Det er så en lille oase, et minikosmos,  mens alt det andet endnu er i kaos.

Konger og dronninger

I dag hvor det er dronningens 40-års jubilæum og alt handler om denne begivenhed, kan jeg ikke udlade at overveje, hvad det med dronninger og konger egentlig betyder.

Som statsform synes jeg – det skal ikke være en hemmelighed – at monarkiet er forældet. Vi lever i et sekulariseret, demokratisk samfund, hvor tanken om at nogen er hævet over andre som udgangspunkt er latterlig.

Ideen med kongeværdigheden er vel netop at det er en sakral institution; kongen er indsat af Gud. I nogle samfund blev kongen opfattet som Gudindens mand, der blev rituelt ofret ved høsttide og genopstod ved vintertide. Nogle forskere mener sågar at konger i fx England blev dræbt i sådanne hedenske ritualer.

Alt dette netop for at sige, at kongevældet er en sakral institution, men det er vel de færreste af os, der  reelt mener at kongefamilien er indsat af Gud?!

Spørgsmålet er så, hvad vi skal med ideen om konger og dronninger?

I eventyrene skal den gamle konge finde en efterfølger i form af en svigersøn, en ægtemand til sin datter, så bejleren skal gennemgå en række prøvelser for at blive fundet værdig. I andre eventyr er det kongelige eller fyrstelige forklædt eller forvandlet – fx til en frø eller en lindorm. I alkymien ofres kongen som symbol på det gamle jeg. Han drukner eller får hovedet hugget af. I Conjunctio skal dronningen og kongen forenes for at en ny helhed kan skabes.

Ideen om det royale, om dronningen og kongen, slipper os aldrig, som noget ekstraordinært. Eksempler fra eventyr og alkymien illustrerer at det kongelige lever i os på et dybt psykologisk, symbolsk plan. Det hellige, det numinøse spiller en rolle som billeder af indre dronninger og konger.

Og måske er det – ironisk nok – derfor vi i dette lille land er så glad for dronningen, fordi en masse indre materiale bliver projiceret ud på hende. Vi har brug for dette billede i det ydre, fordi vi ikke har kontakt med det i det indre, hvor det giver mere mening at lede efter det og at arbejde med det.

Kend din indre Don Draper

Forhindrer tidens nypuritanske krav om, at vi skal være nærværende, autentiske og integrerede, os i virkeligheden i at være netop dét?

Det er jo paradoksalt – men ikke nødvendigvis overraskende.

Her til morgen hørte jeg i radioen om vores fascination af tv-serien Mad Men. Filosoffen Ole Fogh Kirkeby talte om at vi lever i en tid med “profan puritanisme”, med  krav om puritanisme. Og netop dette betyder at vi fascineres af seriens rygning, hor og druk, fordi den konfronterer os med vores egne skyggesider. Som vi ikke selv kan udleve eller anerkende.

Puritanismens fordring betyder at vi lader som om vi ikke har mørke sider. Men det har vi naturligvis.

Måske kan vi bruge Don Draper til at lede efter ham i os selv?!

Og ud fra en jungiansk psykologisk synsvinkel vil netop anerkendelsen af dette – Skyggen, det mørke i os selv – netop være det som gør os til hele, autentiske, integrerede mennesker. Det betyder ikke at vi skal have en adfærd som Don Draper, men at vi skal anerkende vores LYST til det, og kende os selv.

I stedet for er tidens løsen snarere at vi skal perfektionere os selv; tænk blot på tendenserne indenfor psykologien; kognitiv terapi og positiv psykologi. For at sige det lidt hårdt handler det om at ændre adfærd og ændre tanker (hvis vi ikke lige passer ind) og tænke positivt. Men det positive har ingen klangbund, hvis ikke det mørke anerkendes.

Ideer

I aften skriver jeg ikke. Det vil sige, jeg skriver lidt dagbog, og jeg funderer over livet og de mange små snørklede puds det kan spille os.

Jeg hører George Michael og drikker kaffe. Jeg sidder i sofaen med computeren og katten, og gør ikke det jeg “burde” gøre.

Jeg tænker på idéer til bloggen og så kom jeg til at tænke på Evernote som er rigtig god til at generere ideer eller rettere sagt notere ideer, tanker, indfald og arbejde videre med dem.

Jeg bruger det til mine blogideer, for det kan fås som applikation til telefonen, så man kan altid notere sine tanker on the fly, og så arbejde videre med dem, når man kommer hjem til computeren.

Soulmaking III

Jeg tror måske at det er forkert spørge hvor sjælen er?” For det er ganske rigtigt meget svært at beskrive, hvor sjælen befinder sig.

Måske er det fordi spørgsmålet er forkert. Måske er det mere relevant at spørge, hvad sjælen er.

Og da jeg grundede over dette i løbet af dagen, faldt det mig ind, at sjælen måske mest af alt er en dimension eller en proces, vi kan befinde os i, eller som vi kan træde ud og ind ad. Lidt som klædeskabet i Narnia-serien.


At den ikke bor inde i os, men at vi kan træde ind i den, gennem det, som Hillman kalder Soulmaking:

The potential for soulmaking is revealed by psychic images to which a person is drawn and apprehends in a meaningful way. Indeed the act of being drawn to and looking deeper at the images presented creates meaning – that is, soul.

Dermed bliver det at skabe sjæl en kreativ meningsskabende proces, hvor vi er i kontakt med vores drømme, fantasier og vores passion, og hvor vi tør træde ind i de mere skyggeagtige, smertende, svampede områder af sindet – og gå i dialog med disse sider af os selv. Ikke for at analysere dem, men for at skabe en relation til dem.

For at skabe mening. Det betyder ikke at vi forstår alt, eller at alt bliver belyst af pludselig indsigt. Måske betyder det en anerkendelse af at mørket, at dybet, at stemningen –  being blue – vitterligt tilhører os, er os, vores sandeste essens.

Det betyder ikke at smerten mirakuløst forsvinder eller at den eksistentielle lidelse slipper sit tag i os, men at vi kan bære den som en del af os.

Det giver sjæl og dybde til et menneske.

Soulmaking II

Men hvad er da “Sjæl”? Hvor findes sjælen? Hvordan “skaber” vi sjæl? Hvordan giver vi den mere rum, mere plads?

Det er alt sammen spørgsmål, som jeg ikke har svaret på, men jeg vil forsøge at indkredse dem her på bloggen i 2012.

James Hillman, som døde i oktober 2011 er måske den moderne psykolog, der har fokuseret mest på sjælen, idet han mente at det er det psykologi oprindeligt og egentligt handler om; studiet af sjælen – og ikke studiet af adfærd eller kognitive processer.

Men igen, kan vi så spørge; for at kunne studere sjælen og dens udtryk, må vi prøve at indkredse “hvor” den er – eller hvad den er?

Ifølge Hillmans samling af tekster A Blue Fire har vi mistet forståelsen af  sjælen i det cartesianske split mellem ydre og indre – mellem den ydre håndterlige virkelighed og indre bevidsthedstilstande eller mellem krop og et sammenfiltret konglomerat af bevidsthed, psyke og ånd.


Sjælen findes det tredje sted, som vi på en eller anden måde har mistet og som vi har stadig sværere ved at orientere os efter. Stedet for drømme, fantasi, passion, refleksion  –  og divination? – som hverken er fysisk håndgribelig eller spirituelt eller abstrakt.

Så enten synes ånd og sjæl at blive forvekslet – eller også bliver det åndelige eller spirituelle favoriseret på bekostning af sjælen.

Måske fordi sjælen ifølge Hillman skal findes der hvor det gør ondt;

“For soul is always in the thick of things; in the repressed, in the shadow, in the messes of life, and in the pain and confusion of love.”

Ved at forsøge undfly disse smertefulde steder og tilstande gennem transcendent spiritualitet gør vi blot splittelsen dybere, vi mister forbindelsen til sjælen, vi sårer den og vi risikerer – som kultur og på det personlige plan – at forfalde til ekstremer, til det bogstavelige og til fanatisme.

James Hillman: A Blue Fire. 1991.

Soulmaking

Det gamle år rinder stille ud, og det nye venter.

For mig har der altid været en speciel magi forbundet med dette tidspunkt på året, og overgangen fra det nye til det gamle. Det giver en mulighed for fornyelse, for at starte på en frisk, for nye kræfter og ny energi.

Jeg ved at 2012 bliver et år præget af nøjsomhed og fokus, for jeg har et mål, som kræver dette af mig. Og som jeg vil hellige mig.

Billedligt talt har jeg i løbet af de sidste år vandret på det flade land hen imod det bjerg, jeg vil bestige.  Jeg har vandret langt for at nå hen til bjergets fod og nu skal jeg til at begynde opstigningen – så nytter det ikke vige tilbage, selvom der kommer forhindringer.

Hvis jeg på nogen måde har lært noget i 2011 er det hvor vigtigt det er at være – bare at være. At give sig selv rum til, lov til bare at være, uden at være og ville noget bestemt.

At give sig selv rum, og dermed give plads til sjælen, til den man virkelig er.

Det er soulmaking – og det er et tema jeg vil arbejde videre med i det kommende år.

Nu er der så tilbage at ønske alle et godt nytår med ro, fordybelse og plads til sjælen i 2012!

Julelede

I dag, da jeg var ude at købe ind, blev jeg overfaldet af et akut anfald af julelede.

Over alt  det (jeg føler) der skal gøres, købes, laves etc før julefreden kan indfinde sig. Det kom sig af – og det føles faktisk lidt latterligt – at det juleslik, man kan få ikke er som det vi havde da jeg var barn. Som om om alting var bedre dengang.

Tingene var ikke altid bedre dengang – heller ikke i julen, men måske vil jeg gerne tro det.

Jeg er nok ikke den eneste der har det sådan, og måske er det derfor vi alle sammen kollektivt har så travlt med at nå alt muligt inden jul. Fordi vi har en eller anden forestilling om hvordan tingene skal være. Og vi pisker rundt for at få det at blive sådan. En nostalgisk længsel efter det som var eller forestillingen om det.

For hvis skyld? For børnenes skyld. For vores egen skyld? Måske for vores eget  indre barns skyld?


Jeg greb mig selv i at tænke, at jeg bare gerne vil have, at det er pænt, trygt og godt. Måske skal jeg bare droppe det med det pæne. Det vigtigste er at vi har det trygt og godt – det behøver ikke at være perfekt.

Julens sande budskab er fred, fred i det indre, fred med det som er, og fred med andre. Mere kompliceret behøver det ikke at være. Og det vil jeg forsøge at huske i julen.

Jeg ønsker jer en fredelig og glædelig jul og et godt nytår.

Der vil også være fred her på bloggen indtil første uge af januar.

Illusion

Billedet
En skikkelse med ryggen vendt ud mod beskueren synes forblændet af syv fyldte bægre, der kommer til syne fra skyerne.

Element/nummer
Syv står for inspiration, ideer, muligheder, visioner, fantasi – og måske er det især de to sidste, der er væsentligt i dette kort. Sammen med bægrenes vandenergi kan dette udmøntes i flertydighed, flygtighed eller uhåndgribelighed.

Denne person er tydeligvis inspireret af visioner eller fantasier om rigdom, lykke, berømmelse eller eventyr. Der er intet galt med inspiration eller visioner, men selve billedets opbygning tyder på, at det måske mere handler om illusion eller ønsketænkning end om hvordan tingene reelt er. Måske er der en fare for at miste jordforbindelsen, og lade sig forføre af ønsketænkning?

Det interessante er, at mens den første række af bægre byder på eventyr, rigdom og berømmelse, tilbyder den sidste måske snarere det som livet egentlig handler om på et dybere plan; slangens visdom, selvet bag masken og mysteriet bag klædet.

Kortet kan få os til spørge og selv, hvad vi egentlig ønsker os og af hvilke grunde? Hvad er vores sande værdier? Hvad er det værd at stræbe efter?

Divinatorisk betydning
Illusion, forførelse, ønsketænkning, værdier, røgslør, visioner, fantasier.