Om løvens poter …

Her til aften ville jeg skrive et indlæg om løvens poter – som et symbol i alkymien, men fór vild i diverse referencer, blogs og mærkelige alkymistiske billeder – blandt andet i Jungs Psychology and Alchemy.

Jeg må igen erkende at studiet af alkymi aldrig bliver bragt til ende, og at jeg ikke bare vupti – kan tage ét billede – og skrive om det og tro at jeg har forstået det. Min viden forbliver “stykkevis og delt”.

Alkymi handler ikke om forståelse og viden – i hvertfald ikke en traditionel rationel viden – snarere en dybere, intuitiv viden, der har med kreativitet og fantasi at gøre. Her kommer vores rationalitet til kort. Men det betyder jo ikke at det alkymistiske sprog ikke er logisk.

Det rummer dets egen irrationelle logik, og dets egen sære skønhed.

Historien om løvens poter må komme en anden gang …

Hjertemod, hjerteblod

I dag blev jeg af denne kvinde mindet om at det engelske ord for mod Courage kommer af samme rod som det franske ord for hjerte – Coeur.

Og hvad har mod og hjerte så med hinanden at gøre?

Hjertet er en sjov metafor. Egentlig er det en muskel, der pumper vores blod rundt i kroppen, men hjertet består også af neuroceller. Hjertet  er ikke blot en maskine, det tænker og føler, og derfor kan man opleve at have ondt i hjertet, at hjertet banker hurtigere i bestemte situationer etc.

Derudover er hjertet en metafor eller et symbol for sjælen – vi taler om at have hjertet med eller at have sjælen med, og hjertet er et symbol på vores evne til at føle, til medfølelse – og naturligvis  – kærlighed.

Så mod er at føle og følge sit hjerte, at være i kontakt med sjælen, at turde  os lytte til det, at være åben, at være i samklang med sjælen, at turde forblive åben hjertet, og måske knust, eller krakeleret.

At være autentisk, at være den man er – med sine erfaringer, sine følelser og sin smerte. I denne sammenhæng er følelser ikke det samme som emotioner – men at stå ved det vi føler eller det vi er passionerede om. At vælge vores passioner – (som Rollo May minder os om i The Courage to Create) – at vide hvem vi er, og for hvad vi føler og for hvad vi lider for – og bløder for.

Denne kvinde mindede mig om at autentisk betyder at være genkendelig. Når vi er autentiske handler vi ud fra vores hjerte, vores selv, og det giver mod til at være dem vi er og gøre det som er sandt. På det kan vi kendes.

Ildhu

Billedet
Vi ser en ung mand med én stav i hånd forsvare sig mod yderligere seks stave, der kommer op mod ham nedefra. Tilsyneladende står han på en bakke eller en forhøjning.

Element/nummer
Syverne står for inspiration, ideer, muligheder, visioner og fantasi. De følger efter seksernes harmoni, lidt på samme måde som femmernes forstyrrelse følger efter firernes orden og struktur. I forhold til sekserne står de derfor som et nyt indspark, nye muligheder.

Denne syver repræsenterer Stavenes fyrige, kreative energi – og den ungdommelige energi og ildhu, der ligger i at turde og kunne kaste sig ud i kampen, uanset hvilken. Hertil hører ikke mindst selvtilliden og viljen til sejr, kampgejsten, og glæden ved at konkurrere.Det handler om bevægelse, om at være i gang, være aktiv/proaktiv og at se mulighederne og kæmpe for dem.

Divinatorisk betydning
Kamp, gejst, vindermentalitet, aktivitet, muligheder, fysisk udfoldelse, være ovenpå, styrke, ildhu.

Frustration

Jeg er frustreret.

Dagene går – længere og længere ind i mørket, så travle, så lange, og dog så hurtige. Der er ikke megen energi og overskud til at reflektere, finde ro og til at være kreativ, til at skrive, hverken blogindlæg eller andet.

Jeg arbejder på at være i nuet, og at være det jeg nu er i nuet, også når jeg føler mig fanget i hverdagens trummerum. Jeg ved jo at nuet er det eneste der er og at det jeg er her&nu er det eneste jeg kan være. Også når det jeg er, overvejende føles negativt, overvældende og uforløst i kreativ henseende.

Lige for tiden føler jeg mig som Den Hængte Mand fra tarotten, afventende. Noget er i gære, og det må så tage sin tid, før det viser sig hvad det er.

Nu må jeg blot hænge her, og lade livet udfolde sig.  Vente og se.

Image from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Samhain

Vi er på vej
ind i mørket
i vinterilden

Mørket er over os, vi er netop gået bort fra sommertid, og indtil Vintersolhverv vil det blot blive endnu mørkere.


I morgen er det det Samhain – hvilket betyder sommerens slutning – den sidste af tre keltiske høstfester, der markerer enden på det lyse halvår og starten af det mørke halvår.

På dette tidspunkt af året er sløret mellem vores verden og “Den anden side” – Underverden i følge traditionen tyndt, og derfor ærer vi de døde.

Ud fra en moderne betragtning er det, når vi ærer og husker de døde, måske på sin plads også at ære livet og de levende.

Mørket og døden får os til at påskønne livet desto mere.

Samhain er også en nytårsfest, der markerer starten på det nye år. Så lad os roligt se fornyelsen af  livet og året i møde – også selvom det begynder i mørket …

Fool

There used to be a time
I wore my heart upon my sleeve.
There used to be a time
I’d show my gentle side to anyone.

Selv har jeg vist ikke lært det. Jeg er en nar.

Jeg bærer følelserne på tøjet, viser min venlighed, min sårbarhed. Jeg har et åbent hjerte, og nogle gange er det svært at have det på den måde. Fordi det er at gøre sig sårbar, fordi det medfører riskoen for et knust hjerte.

Det er vist en omkostningerne ved at være og føle sig som en nar. Dybest set bunder det i en accept af væren, uden at forsøge at gøre sig til noget andet og mere end det man er. Det er en erkendelse af egen ydmyghed.

I den erkendelse ligger der – tror jeg, håber jeg  – også en mulighed for empati med andre, og en erkendelse af deres menneskelighed og sårbarhed. Så måske er det ikke så tosset at være en nar.

Det som kendetegner klovnen, fjolset, narren er væren uden prætention om at være noget bestemt.

Alligevel hører der vel til den rolle at græde indvendigt, men smile og lave løjer udadtil. Som i Chaplins sang Smile:

Smile though your heart is aching
Smile even though it’s breaking

I Chaplins egen fortolkning af klovnefiguren er der en god del melankoli, som ikke bliver skjult eller kan skjules, men bæres udenpå.

I tarot er klovnen Nul, Zero. Ren væren, frihed, begyndelse. Det smukke fjols.

Robert Places’ fortolkning af Narren (The Wise Fool) i
the Tarot of The Sevenfold Mystery.

Image from the Tarot of the Sevenfold Mystery, Copyright Robert Place, is used with kind permission. Visit the Alchemical Egg website.

Konkylie

Stilheden er havets
brusende susen.
Jeg er nu en konkylie.

Jeg hører en brusende susen i mit venstre øre. Jeg har fået tinnitus som følge af medfødt arveligt høretab. Det betyder dels, at jeg faktisk ikke hører så godt, som jeg troede, dels at jeg altså har denne susende lyd i mit øre, mest det venstre, men også tiltider det højre, og nogle gange diffust – “inde i hovedet”.

Det værste er tabet af stilhed.

Det kommer nok til at tage et stykke tid for mig at acceptere, at stilheden nu er en brusen. Men samtidig må jeg vænne mig til at denne lyd nu er en del af mig selv, og at der trods alt – og heldigvis – ikke er tale om en hyletone.

Men lyden bliver skarpere og mere markant når jeg er træt eller stresset. Derfor må jeg arbejde på  indre ro. Kan jeg ikke få stilhed, må jeg forsøge at finde og skabe ro i mig selv, i sindet.

Jeg har før skrevet om ro som en værdi eller et fokuspunkt. Og jeg må også erkende, at mit temperament ofte forhindrer mig i at finde den ro, men nu kan jeg se at det er virkeligt nødvendigt for mig at finde en indre ro, der gør mig i stand til at forholde mig til denne summen. Jeg må simpelthen finde roen inde i mig selv, i sindet og i kroppen, i stedet for i det ydre. Og det er faktisk en udfordring.

Denne konkylie ser nu ikke rolig ud –
snarere lidt vild – og temperamentsfuld …

Det er så her metaforer og symboler kommer mig til hjælp. Selvom rejsen mod indre ro og krop/sind balance er intuitiv og ordløs, så det at bruge sproget, og se mig selv som en konkylie, og at skrive et digt, giver en lindring og accept.

The Lovers

I Robert Places’ the Alchemical Tarot Renewed er der to versioner af kortet The Lovers.

The Lovers/De elskende betyder i The Alchemical Tarot:  “The minor conjunction – love, sex, attraction, coming together”.

Betydningen af de to versioner er den samme, ikke desto mindre er der altså to.

En mere traditionel version med et par, Dronningen/månen og Kongen/Solen, der knæler på en mark. Han kysser hende, og Amors pil er rettet i mod dem.  Det symboliserer  kærligheden  mellem manden og kvinden. Denne ene version af kortet er meget sød, meget kysk.

Måske ser vi  det som finder sted umiddelbart før sceneriet på det “andet” Lovers- kort.

Print af det “andet” Lovers-kort.

Denne alternative version af The Lovers viser den seksuelle, erotiske kærlighedsakt mellem manden og kvinden.  Det viser kongen og dronningen have sex på marken, og symboliserer dermed sammensmeltning af det mandlige og det kvindelige.

At det finder sted på marken, direkte på selve jorden hentyder til frugtbarhed både i bogstavelig og overført betydning.For sammensmeltningen af og det erotiske møde mellem det maskuline og det feminine har altid et “produkt” hvad enten det handler om et konkret barn eller et kreativt produkt, en forvandling eller selve kærlighedsrelationen.

Rubedo

Rubedo betyder Rød eller “rødhed”, og er den endelige fase i det alkymistiske opus. Rubedo markerer enden på det alkymistiske værk, og såvel Guld som De Vises Sten associeres med den røde farve, og med kulminationen på værket.

Albedo er afklaringens og lysets fase, men den er på en måde gold. Selvom den repræsenterer befrielse og indsigt, mangler der ægte liv, puls, passion og dybde, som Rubedo repræsenterer:

“In order to make it come alive it must have “blood”, it must have what the alchemists called the rubedo, the redness of  life” Jung

For mig er Rubedo, som kulminationen på transformationsprocessen, symbolet på helhed, og på Eros (i den bredeste forstand), der vi erkender og anerkender os som dem vi virkelig er, vores Selv, vores helhed. Dermed bliver vi i stand til at leve og elske passioneret, i ordets egentlige forstand.

De tre faser hører sammen, og vi gennemlever dem igen og igen; Nigredos depressive sorthed, Sjælens sorte nat – vi kommer alle ud for sorg og prøvelser i tilværelsen, Albedos ro, opklaring, befrielse og lettelse, og Rubedos lidenskab, der gør os i stand til at transformere og transcendere både vores prøvelser og den erfaring og afklaring, der følger.

Selvom Rubedo symboliserer kronen på værket, må vi derfor ikke naivt tro, at processen kun opleves een gang. Hele livet er en spiralisk proces, hvor de tre faser følger og blander sig med hinanden igen og igen, som den tre-hovede drage ovenfor der symboliserer selve livsprincippet.

Albedo

På den anden side af Nigredo kommer Albedo , der betyder “hvid “eller “hvidhed”.

Albedo repræsenterer en følelse af genfødsel, renselse og fornyelse ovenpå mørket.


Detalje fra Splendor Solis – The Philosophical Tree. De sorte og hvide fugle flyver bort ved daggry og igangsætter dermed transformationsprocessen fra Nigredo til Albedo.

Et alkymistisk billede, der knytter sig til Albedo er “the white exfoliated earth”. Den sorte jord dækket af asken fra Calcinatio-processen, asken som er ren og fin og hvid som sne. Det er i denne hvide jord, at man kan begrave sit guld, og se det forædles, hvis man er tålmodig.

Albedo-fasen er renselse, måske en følelse af ro, ovenpå det sorte og depressive. Men det repræsenterer også en abstrakt, ideal følelse, hvor man nok er befriet, klarsynet og renset – men det er ikke liv. Passionen mangler.