Fool

There used to be a time
I wore my heart upon my sleeve.
There used to be a time
I’d show my gentle side to anyone.

Selv har jeg vist ikke lært det. Jeg er en nar.

Jeg bærer følelserne på tøjet, viser min venlighed, min sårbarhed. Jeg har et åbent hjerte, og nogle gange er det svært at have det på den måde. Fordi det er at gøre sig sårbar, fordi det medfører riskoen for et knust hjerte.

Det er vist en omkostningerne ved at være og føle sig som en nar. Dybest set bunder det i en accept af væren, uden at forsøge at gøre sig til noget andet og mere end det man er. Det er en erkendelse af egen ydmyghed.

I den erkendelse ligger der – tror jeg, håber jeg  – også en mulighed for empati med andre, og en erkendelse af deres menneskelighed og sårbarhed. Så måske er det ikke så tosset at være en nar.

Det som kendetegner klovnen, fjolset, narren er væren uden prætention om at være noget bestemt.

Alligevel hører der vel til den rolle at græde indvendigt, men smile og lave løjer udadtil. Som i Chaplins sang Smile:

Smile though your heart is aching
Smile even though it’s breaking

I Chaplins egen fortolkning af klovnefiguren er der en god del melankoli, som ikke bliver skjult eller kan skjules, men bæres udenpå.

I tarot er klovnen Nul, Zero. Ren væren, frihed, begyndelse. Det smukke fjols.

Robert Places’ fortolkning af Narren (The Wise Fool) i
the Tarot of The Sevenfold Mystery.

Image from the Tarot of the Sevenfold Mystery, Copyright Robert Place, is used with kind permission. Visit the Alchemical Egg website.

Tarotkursus start

Så, nu starter vi (snart) på det egentlige. Nu har vi været igennem 10 forberedende indlæg, og det er på tide at komme igang med selve tarotkurset. Det var heller ikke fair af mig at foreslå en øvelse når nu vi slet ikke har talt om de enkelte korts meninger endnu. Det kommer vi til.

Først vi jeg komme med en kort opsummering af de ti indledende indlæg, og så vil jeg opridse strukturen for det egenlige tarotkursus.

Opsummering
Der er ingen facitliste når det kommer til tarot. Din fantasi sætter alene grænserne, for hvordan du kan og vil arbejde med tarotkortene. Tarot er et symbolsprog, og det kræver tillid til din egen visdom at arbejde med disse symboler. Det er en god idé fra gøre dig klart hvordan dit forhold til tarot er – hvad er det der fascinerer dig? Det er også en god idé at definere nogle etiske retningslinjer for dit arbejde med tarot – især hvis du vil læse tarot for andre. Tarot giver et billede af nuet, og virker gennem kommunikation med det ubevidste og intuitionen og i til en vis grad også via synkronicitet. Jeg anbefaler dig at starte med de tarotkort, der hedder Universal Waite, og derudover har du kun brug for en pen og en notesbog eller en dagbog, hvori du kan skrive dine tolkninger og refleksioner. Endelig vil jeg anbefale dig at lægge et mindre oplæg op på en daglig eller ugentlig basis for at øve dig.

Narrens rejse er ofte brugt om metafor for Den store Arkana

Disposition
Det tarotkursus der følger vil overordnet være disponeret som følger:

Tarottens struktur – Den store Arkana og Den lille Arkana.

Elementerne
Numrenes betydning og symbolik

Den lille Arkana

Esserne
Toerne
Treerne
Firerne
Femmerne
Sekserne
Syverne
Otterne
Nierne
Tierne
Pagerne
Ridderne
Dronningerne
Kongerne

Den store Arkana

Narren, Magikeren, Ypperstepræstinden, Hierophanten, De elskende, Vognen
Styrken, Eneboeren, Skæbnehjulet, Retfærdigheden, Den hængte mand, Døden, Mådeholdet,
Djævlen, Tårnet, Stjernen, Månen, Solen, Dommen og Verden

Narrens rejse
Tarot som vejen til selverkendelse

Det keltiske kors og andre oplæg

Etc.

Der vil givetvis komme flere indlæg til undervejs, fordi jeg kunne blive inspireret til at tage nogle afstikkere og måske gå i dybden med bestemte facetter eller betydninger af nogle symboler undervejs. Narrens rejse er aldrig den lige vej. Den kan sagtens være lidt snørklet.

Og den tanke leder mig hen til en meget vigtig pointe. Netop den om forskellen på meninger og Mening.

Jeg bruger kombinationen af billedsprogets, numrenes og elementernes symbolik og elementerne til at definere kortenes betydning. Men da der jo intet facit er og da jeg personligt ikke er et orakel, er det blot mit bud – som jeg  håber du vil blive inspireret af. Det er min hensigt og mit håb, at mine bud og fortolkninger inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og din Mening i arbejdet med tarot.

Det er også derfor at jeg ikke er kommet med nogle referencer endnu. Du kan altid finde bøgerne frem senere. Hvis du får brug for dem.

Let’s go!

De første skridt på rejsen vil være som følger:

Torsdag kommer der et indlæg om Tarottens struktur: Den store Arkana og Den lille Arkana. Dernæst følger to indlæg om henholdsvis elementerne og numrenes symbolik, og så starter vi med Esserne i næste uge.