Alchemical Tarot Edition III

I dag modtog jeg Robert Places Alchemical Tarot Edition III med en signeret LWB:

“As above so below”

Umiddelbart kan jeg ikke se at de er meget ændret ift Alchemical Tarot Renewned (2. edition), udover at bagsiderne viser de fire elementer (Jord, Luft, Vand og Ild) og de fire op- eller nedadpegende trekanter, der symboliserer dem – istedet for den fine rose på de andre kort.

Men jeg har endnu ikke gransket dem nøjere eller brugt dem, så jeg ved ikke om Robert har sneget nogle små subtile ændringer ind. Derudover er der heldigvis stadig to versioner af The Lovers.

Under alle omstændigheder er det dejligt  at have en ekstra udgave af de kort, som jeg bruger så meget. Nu glæder jeg mig så også til den nye udgave af Alchemical Tarot bogen kommer.

Elementerne VI – Jord

Jord relateres til Mønterne, der repræsenterer naturen, sensualitet, sansning, og det materielle.

Af jord er du kommet og til jord skal du blive.

Jord er det materielle, det håndgribelige, det der umiddelbart kan vejes og måles.

I det med Jord ligger også det med Jorden, vores planet, Moder Jord og Moder Natur. Og en værdsættelse af de gaver, som naturen giver os. Dermed ligger der også en fordring om at passe på den. Og om ikke forlede os selv til at tro andet, end at vi er en del af den. Vi er alle kommet af jorden og er gjort af det samme stof som Jorden. Stjernestøv.


Umiddelbart er Jorden det mest håndterlige og stabile af elementerne. Det er også det stof som omformes af Ilden og Vandet. Det er den materie, som er objektet for alle vore handlinger, og for vores arbejde,  men netop deri ligger faren for at fjerne sig fra den. Jorden er den prima materia, hvoraf vi kan udvinde rigdomme som guld, og af Jorden fremgår den cyklus, som også ligger i det indledende citat. Liv-død-liv i en evig gentagelse.

Men mennesket lever ikke af brød alene – eller af guld. Tænk blot på den grådige kong Midas, der ønskede at alt hvad han rørte ved blev til guld, og endte med at dø af sult.

Vi kan tale om at have jordforbindelse. At have fødderne solidt plantet i jorden. At stikke fingeren i jorden for at  lodde en stemning. At få skidt under negelene som ikke at være bange for at tage fat. Vi taler om at have grønne fingre, det vil sige at have sans for at for at få noget til gro. I den bane tænker jeg også på forretningsmanden der har næse for den gode handel. Vi bruger også nogle gange udtryk som at have jord i hovedet, eller at noget gror til, hvilket peger på den tyngde og inerti, vi også kan finde i elementet Jord. Endelig kan vi taler om at være på gyngende grund, at jorden forsvandt under os, om jordskred. Det ernår det vi tror er solidt og fast viser sig ikke at være det. Vi har brug for at stole på vores grundlag, på Jorden, som vores basale fundament.

Elementerne V – Luft

Luft  relateres til Sværdene, der repræsenterer det mentale, rationalitet, tænkning og kommunikation.

Metaforer der knytter sig til Luft, kan være de højere luftlag, at se det fra oven, at abstrahere, at syntetisere, at hæve sig over tingene, at få luft under vingerne. At have et ørneblik.

Men noget kan også være blot varm luft, altså uden nogen substans eller jordforbindelse. Ting kan fordufte eller fordampe, og luft er i sig selv et temmeligt uhåndgribeligt element. Luften kan stå stille, eller der kan blæse en storm. Der er en mægtig energi bundet i luft som vindenergi.


Der kan være knive i luften eller luften kan være giftig, som en gasart, der kryber ind over alt og virker ødelæggende, og måske endog er eksplosiv.

Associeret med luft har vi også Guds ånde, der blæste liv i Adam, altså mennesket. Luft har altså med liv, med åndedræt og med Ånd at gøre. Vi taler også om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer og at tænke og at kommunikere vores tanker. Associeret med luften er også den bevingede Merkur, guden for handel og kommunikation, der er snart her, snart der.

Elementerne IV – Vand

Vand relateres til Bægrene, der repræsenterer introspektion, det ubevidste, intuition, kærlighed og medfølelse.

Jeg tænker tit på linjen “You’ve got the cool water, when the fewer is high”. Vand afbalancerer elementet ild. Til tider så meget at ilden slukkes, i andre tilfælde er det livgivende, når vi oplever tørke og udbrændthed, når der har været for meget gang i den.

Vand kan være helbredende som fx i kilden i Lourdes og andre helligsteder. Vi bruger vand til at vaske og opfriske os i, at rense os og fornye os. Vandet kan altså virke helende, rekonstituerende, og uden vand kan vi slet ikke leve.


Men vi kan også drukne i for mange mængder af vand, såvel i bogstavelig forstand, som i overført betydning. Vandet (og Bægrene) står for det ubevidste, og hvis vi lader os overvælde af mødet med det  forbliver vi netop ubevidste, overvældede, druknede. Vandet skal altså afmåles i de rette mængder for at virke helbredende og livgivende.

Vi taler om det stille vand med den dybe grund, og vi kender fra folkelegender til de væsener der lever i vand, havfruer, søuhyrer, vandnymfer og sirener.

Der er endnu et aspekt ved vand, jeg vil fremhæve; dets piblen og strømmen, dets bevægelse, den måde det kan komme ind alle steder og det at det over mange år kan omforme selv klippen.

Elementerne III – Ild

Ild relateres til Stavene, der står  for kreativitet, passion, følelse, sexualitet.

Ild er varm, men kan også brænde. Den kan være et hjemligt bål, omkring hvilket der blev fortalt historier, eller en altødelæggende brand. Det kan være lampen, der lyser i mørket og hjælper os med at finde vejen hjem, eller vågelyset ved sygesengen.

Nogle gange er der tale om en gnist, om inspiration. Andre gange er der tale om en altfortærende ild, der optænder og opflammer os. Ild gør det muligt for os at skabe, altså at være kreative og at forvandle et stof til noget andet som i den alkymistiske proces.

Ild er metaforen for den sexuelle energi, der bevæger os mod det modsatte køn, og sætter ting igang. Der er også den sublimerede energi,  den hellige ekstase som hos Teresa af Ávila.

Ild giver lys og varme. Ild oplyser os. Prometheus stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene. Ild står altså også for kultur og oplysning.


Forskellige metaforer for ild og varme fortæller om følelser; hun brændte varm på ham, han har lune, han er varmblodet, hun er hot eller omvendt; han er en kold skid.

Brænder man sit lys i begge ender, kan man brænde ud, eller man kan opleve en ødelæggende tørke, hvis solen brænder længe, højt og ubarmhjertigt på himlen. Ild er også associeret med det onde, med Djævelen og med Helvedes Ild. Naturen kan også vise sine kræfter i form af ild; tørke kan føre til skovbrande, og jorden kan udspy ild i form af lava og brændende varm aske.

Ilden er – som de andre elementer – både livgivende og ødelæggende, både konstruktiv og destruktiv, og det handler altså om at finde balance i forvaltningen af dem.

Elementerne II

I sidste indlæg skrev jeg om historien bag elementlæren, og om hvordan elementerne blev koblet sammen med tarot. Nu vil jeg i de næste fire indlæg se på, hvordan vi kan anvende vores fantasi i forståelsen af hvilken betydning elementerne har i relation til de fire suits kvaliteter og egenskaber.

Men først: Når det kommer til anvendelsen af korrespondancer og associationer i forbindelse med tarotkortene er jeg både poet og pragmatiker.

Jeg er poetisk i den forstand, at jeg ser på billederne og symbolerne på kortene og spørger hvordan de trigger vores intuition og fantasi. Hvad sker der fx med bægrene og vandet på Bægerkortene? Og hvad fortæller det os? Hvilke historier kan vi skabe?

Det betyder at symbolsproget og billedsproget er i centrum, altså det vi umiddelbart kan se og relatere til.


Det er her jeg så bliver pragmatisk. Det gælder om at skulle huske så få systemer og korrespondancer som muligt, når vi læser kortene. For for mange systemer det stopper det intuitive flow, der giver den umiddelbare forståelse af tarotkortene.

Derfor har jeg,  når det kommer til læsning af kortene i Den Lille Arkana, som udgangspunkt kun de to grundlag; elementerne og nummersymbolikken. Der så kombineres.

Der kommer lidt mere til, men lad os vente med det. Foreløbig handler det blot om disse to systemer.

Nuvel. Lad os se på elementerne: Ild, Vand, Luft og Jord.

Igen vil jeg understrege, at dette er nogle af mine associationer og at jeg vil opfordre dig til selv at reflektere over, hvad DU forbinder med de forskellige elementer og suits. Find selv på metaforer, billeder og  talemåder, der involverer eller relaterer til de forskellige elementer.

Elementerne I

I indlægget om Den Lille Arkana gav jeg en kort oversigt over de kvaliteter og egenskaber, som jeg forbinder med de fire suits, samt de elementer jeg associerer med disse.

Stave associeres med Ild, Bægre med Vand, Sværd med Luft og Mønter med Jord.

Disse korrespondancer er blevet almindelige og altså også dem der refereres til i de fleste moderne tarotbøger og tarotsæt. Men det betyder ikke at det er deklareret fra oven, at det skal være sådan. Der er med andre ord nogen, der har fundet på disse assocationer, og der har bestemt ikke altid hersket enighed om dem.

Men lad os lige se på, hvordan disse elementer overhovedet er kommet til at spille en rolle i forbindelse med tarottens Lille Arkana.

Læren om elementerne kan føres tilbage de første filosoffer, altså Oldtidens græske filosoffer fra Anaximander til Aristoteles. Elementerne kunne deles op efter forskellige egenskaber; varm, tør, kold, våd. Ild er således tør og varm, jord er er tør og kold, vand er koldt og vådt, luft er våd og varm. Dette er baseret på middelhavsklimaet vel at mærke! Aristoteles tilføjede så Æter eller quintessence, det femte element. Ideen om dette femte element blev så – langt senere – associeret til Triumferne eller Den Store Arkana.

Denne lære om elementerne fik betydning helt op i middelalderen og renæssancen (fx i middelalderens alkymi), og var dermed velkendt på det tidspunkt, hvor de første tarotsæt dukkede op.

Det var dog okkultisten og magikeren Éliphas Lévi (1810-1875), der etablerede den forbindelse mellem elementerne og de fire suits, som de moderne associationer bygger på. Det gjorde han via den kabbalistiske ide om Guds navn i fire bogstaver, det såkaldte Tetragrammaton, hvor  han associerede hvert bogstav til læren om de fire elementer;

J (Yod) til Ild, H (Heh) til Vand, V (Vau) til Air og H (Heh) til Jord. Derefter lavede han så koblingen til de fire suits; Stave, Bægre, Sværd og Mønter.

Han redegjorde, ifølge Huson (Mystical Origins of the Tarot, 2004) ikke for grundlaget for denne kobling, men præsenterede den ikke desto mindre som fakta. Under alle omstændigheder er denne kobling nu blevet stort set bestemmende for, hvordan Den Lille Arkana anvendes og tolkes på. Og altså også den måde, jeg selv læser den på.

Det var iøvrigt også Éliphas Lévi, der lavede koblingen mellem Den Store Arkanas 22 kort og De 22 hebræiske bostaver, og som på den måde etablerede grundlaget for koblingen mellem Kabbalah og Tarot.