List

Billedet
En fyr kommer gående med syv sværd i favnen, væk fra en karavane- eller teltlejr, mens han ser sig over skulderen og smiler velfornøjet.

Element/nummer
Syv står for inspiration, ideer, muligheder, visioner, fantasi – og måske er det især de to sidste, der er væsentligt i dette kort. Sammen med Sværdenes mentale luftenergi kan dette udmøntes i kreative ideer, men også tiltag, der medfører list, snuhed og tricksteri. I nogle tilfælde betyder det at man blot laver sjov med og narrer vennerne, i andre tilfælde kan det have en snert af drilleri, eller måske endda ondskabsfuldt mobning.

Denne person har fået en ide, at stjæle fjendens (?) sværd. Da Sværdene står for ideer, rationalitet, det mentale – og kommunikation, kan det måske symbolsk implicere at man stjæler andres ideer, og deres ord, og gør dem til sine egne.

Andre muligheder er at gå om ryggen på folk, at forrædde, snyde og bedrage dem – eller selv at blive udsat for den behandlig. Der er også et element af fejhed i sådanne handlemåder.

Men positivt; den kan være nødvendigt at anvende list og snilde i nogle situationer.

Divinatorisk betydning
Snilde, list, snuhed, forrædderi, fejhed, tyveri, tricksteri.

Sommeren slut

Sommeren slut
elske højt hvert langt minut …

Sommeren er ikke slut, men det er ferien – for denne gang. Vi har haft en dejlig tur i sommerhus med lange varme dage ved stranden, solen i havet, i huden og sand i håret.


Nu er vi så tilbage på stenbroen, og i morgen bliver det hverdag med arbejde, børnehave, fritidshjem, skole og så videre. “Mest af alt holder jeg af hverdagen”, har en vis vesterbropoet skrevet, og det vil jeg give ham ret i.

Det er dejligt at være hjemme igen, til bloggen med nye input og lyst til at gå igang igen med de sysler jeg mest af; at skrive, læse – og tarot. Midt i hverdagen.

Ind i væren

Hvordan bliver vi ét med væren? Hvordan kommer vi i flow?

Hvis jeg vidste det ville jeg sandsynligvis ikke sidde her og skrive om det, men være det. (Selvom det at skrive for mig er flow.)

En grundlæggende idé for mig har altid været at jeg kan finde oplysning (og visdom) gennem at læse. I disse dage er jeg ved at læse Ind i væren af Adyashanti. (En lille kuriositet er at da jeg nævnte det for min veninde, viste det sig at hun også er ved at læse den!)

Dybest set handler den om at give slip på alle vores forestillinger og den dermed affødte lidelse for at finde ind i en større verden eller en kontakt med Gud, Kærlighed, Universet eller hvad vi nu vælger at kalde det.

Ved ikke at modarbejde det der er, men vi har lært altid at ville ændre på omstændighederne for at finde lykke.

Hør blot dette citat:

“Men vi har lært ikke bare at lade tingene være som de er. På mange måder lærer vi hele tiden at være på kant af og kæmpe med det, der er. Vi lærer at vejen til at finde lykke eller fred altid går gennem at ændre det der er, hvad enten det handler om vores indre oplevelse eller verden omkring os. Når vi tager udgangspunkt i denne opfattelse bliver vi fremtidsorienterede, fordi den virkelige frihed eller sande fred så må søges hinsides her og nu. Det fører så igen til en indgroet overbevidsning om at vi skal ændre de indre og ydre omstændigheder  for at opnå fred og frihed”

Det betyder næppe at vi ikke vil blive vrede, eller kede af det når vi oplever svære eller uretfærdige ting. Jeg tror heller ikke at det betyder at vi ikke kan ændre noget i verden, blot at vejen til at ændre verden går igennem en større bevidsthed eller vågenhed hos os selv. Eller en væren i væren.

Det som dette citat handler om er at vi har en tendens til at flygte fra nuet og ud i fremtiden eller tilbage til fortiden, hvad enten vi gør det med håb eller frygt, eller med positive eller negative tanker og forestilllinger. Også de positive forestillinger er problematiske fordi de løfter os ud af nuet og nærværet.

Jeg synes ikke selv at det er nemt at læse denne bog. Men jeg kan anbefale den. Selv vil læse den nogle gange og grunde over dens budskaber. Der er megen kærlighed i den.

Bloggen holder en pause fra nu og de næste 2-3 uger. Jeg tager i sommerhus i Jylland Der er ikke internet, men jeg tager en notesbog og en blyant  med og håber at få nedfældet tanker, ideer og skitser til bloggen.

God sommer, god sommerferielæsning.

Flow er væren

Jeg bliver stadig mere bevidst om at væren og flow i grunden er det  samme. At give slip på tanker og forestillinger om hvordan hvordan jeg selv,  min krop, andre mennesker, verden burde være, men blot lade det være som det er.

Flow betyder netop flyden, strømmen.

For mig indikerer det at flow er at opleve at blive ét med væren. At lade sig flyde med det som er, som det udfolder og forandrer sig. At acceptere forandring som et grundvilkår, istedet for at modarbejde forandring.

Spørgsmålet er blot hvordan?

At være flow

I mit seneste indlæg om flow skrev jeg om enten at være i flow eller selv at være flow. Men hvad er forskellen?

Måske er forskellen den at det at være i flow kræver en form for aktivitet, som Mads foreslog i sin kommentar. For mit vedkommende kan denne aktivitet være at skrive.

Men jeg tror der findes en bredere måde at opfatte flow, der egentlig ikke kræver en bestemt aktivitet, men snarere en bestemt indstilling – eller værensmåde, om du vil.

For dette at være i flow eller “go with the flow” forudsætter i udgangspunktet en dikotomi mellem dig og flow, eller dig og den aktivitet der skaber flow. Istedet kunne vi måske forestille os en tilstand hvor man selv er flow? Hør blot dette citat fra Stephen M. Shapiro: Goal Free Living:

“The reality is you are the river. Don’t go with the flow. Become the flow. Don’t isolate yourself from the universe. Don’t ask what you are supposed to do. Go into your silence through meditation and tap into the collective. Then you become the flow and are one with the universe. When you become the flow you have total alignment and clarity of who you are”.

Flow

Livet tager nogle twists & turns.

Det flyder. Nogle gange er det en ide at flyde med, at lade sig opsluge, at leve. At være.

Det kan være en sanselig, spændende, sitrende og måske også en lidt skræmmende oplevelse.

Det får mig til at tænke på begrebet Flow, at være i flow, eller endda selv være flow?

Jeg vil dedikere denne sommer til at være i flow og til at være flow – og jeg vil naturligvis skrive om det her.

Hav en dejlig sommer!

Læsekrog

Så fik jeg endelig indrettet min læsekrog og fik sat alle bøgerne på plads i reolerne.

Jeg glæder mig til at sidde her og læse om aftenen, og jeg har sat mig for at læse alle de tilbageblevne bøger. Selvom mange røg i oprydningen er der ikke så få jeg faktisk ikke har læst; fx Pamuk: Mit navn er Rød, eller som jeg glæder mig til at genlæse; fx Perec: Livet – en brugsanvisning.

 

Soulmaking IV

“Mor, hvad er en sjæl?”

Det spurgte min datter mig om. Og jeg måtte være hende svar skyldig, for jeg ved jo ikke hvad en sjæl er, eller hvad sjælen er. Svaret bliver ved med at undvige mig, og sådan må det nødvendigvis være, for sjælen er netop ikke en kvanticiferbar eller rationaliserbar størrelse.

Sjælen er associeret med kvalitet, mørke og uendelig dybde. Det er nogle adjektiver, jeg kan sætte på den, men det fortæller stadig ikke, hvad den eller det er i sin essens.

I det sidste indlæg i serien skrev jeg om sjælen som en proces eller en dimension, og som noget der ikke er i os, men at vi er i den eller kan være det.

Måske kan det næste spørgsmål være hvordan kommer sjælen til udtryk?

Måske bor sjælen ikke i kroppen i bogstavelig forstand – men jeg tror, at den bruger kroppen som instrument for dens udtryk. Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi bliver følelsesmæssigt berørte og kan mærke det i kroppen, som fx at blive tunge om hjertet eller når hjertet hopper af fryd, når vi får hjertebanken. Det er sjælen, der kommer til udtryk når vi bruger vores krop kreativt; fx til at danse eller male eller synge eller elske. Når vi smiler, ler og er i engageret samtale med andre.

Det er sjælen, der kommer til udtryk, når vi er i flow og glemmer os selv. Når vi i positiv forstand er ude af os selv. Så er vi besjælede. Vi er sjæl.

Sjælen udtrykker sig også gennem drømme, fantasier og indre billeder – om det handler et senere indlæg …

80 %

Jeg har et noget ambivalent forhold til minimalisme eller simple living.

På den ene side er jeg tiltrukket af ideen på mange forskellige planer; at have færre, men bedre ting, at leve et mere enkelt liv, at leve mere i nuet, i stedet for  at opstille en masse mål og fordringer om det ideelle eller perfekte liv.

På den anden side er der noget  i min (kvindelige?) natur, der er tiltrukket af sanselighed i form af overflod, luksus, skønhedsprodukter, skønne kjoler, smykker, champagne etc.

Champagne –
en luksus jeg aldrig vil sige nej til …

Jeg tror det handler om at være minimalist på en måde der passer til ens natur. Det ville aldrig være mig kun at eje 100 ting fx.

Fornylig fik vi en ny nabo her i opgangen, som også er minimalist, og det er dejligt at have nogle mennesker i kød&blod at diskutere disse koncepter med – og høre hvordan de gør det i deres familie.

Så jeg tror at jeg er 80 % minimalist. Hvilket dels betyder at jeg ikke er 100 % minimalist. Dels at jeg fx arbejder på kun at spise mig 80 % mæt. Det vil sige at træne mig i at mærke efter – ikke hvornår jeg er mæt – men hvornår jeg ikke er sulten mere.

Måske kan denne levemåde udfoldes til også at omfatte andre ting, til at mærke efter hvor meget jeg egentlig har brug for af en given ting i en given situation.

Dybest set handler det om hele tiden at mærke efter, hvem jeg er, hvordan jeg har det og hvad jeg egentlig har brug for i dette nu.

Rhomben

På stjernen i The Alchemical Tarot Edition III er der faktisk tilføjet en lille ændring.

Nemlig rhomben med øjet i den centrale hvide stjerne over havfruen.

De to udgaver af Stjernen i The Alchemical Tarot

Rhomben optræder også på Ace of Coins, sammen med den hvide kanin, et symbol på frugtbarhed. I LWB refereres der til rhomben  som “The unseen anima mundi”.

Detalje fra Ace of Coins.

To spørgsmål melder sig: Hvad betyder Animus Mundi? Og hvad symboliserer Rhomben? Jeg går ud fra at Robert Place i begge tilfælde anvender Rhomben som en reference til Animus Mundi, (men det vil jeg først få bekræftet, når jeg har hans nye bog i hånden).

Jeg har ikke umiddelbart i nogle af de efterhånden adskillige symbolleksika jeg ejer, fundet en specifik reference til rhomben, men jeg vidste, at den oprindeligt var et symbol for det kvindelige, det feminine.

En hurtig netsøgning bekræftede dette, da denne artikel i magasinet MatriFocus beskriver, hvordan rhomben i mesapotamien var et symbol for frugtbarhed associeret med Ishtar/Inanna

“Usual scholarly interpretation of the rhomb, … is that it was a vulva symbol, and thus entirely appropriate for Inanna/Ishtar as goddess of sexuality … On some seals the symbol was even depicted inside Ishtar’s shrine, thus making the identification quite explicit. Clay rhombs, as well as images of penises and scenes of sexual intercourse, were unearthed in Mesopotamia, often in temples of the goddess Inanna/Ishtar. It is likely that they were objects used in rituals. They might have been connected with the “Sacred Marriage” … rite or used as amulets to ensure sexual potency and fertility.

Så rhomben symboliserer det kvindelige køn, seksualitet, frugtbarhed, en ældgammel stiliseret gengivelse af den kvindelige vulva, ligesom disse andre figurer:

Det næste spørgsmål er så, hvad det har med Verdenssjælen – Anima Mundi – at gøre? Og hvad denne er for noget? Herom handler et senere indlæg …

To be continued.

PS: Der var en spændende reference i den ovenfor nævnte artikel til: Black, Jeremy and Anthony Green, eds. 2003. Gods, Demons and Symbols of Ancient Mesopotamia: An Illustrated Dictionary.

(Photos of) Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.