Tag: perfektionisme

Kend din indre Don Draper

Forhindrer tidens nypuritanske krav om, at vi skal være nærværende, autentiske og integrerede, os i virkeligheden i at være netop dét?

Det er jo paradoksalt – men ikke nødvendigvis overraskende.

Her til morgen hørte jeg i radioen om vores fascination af tv-serien Mad Men. Filosoffen Ole Fogh Kirkeby talte om at vi lever i en tid med “profan puritanisme”, med  krav om puritanisme. Og netop dette betyder at vi fascineres af seriens rygning, hor og druk, fordi den konfronterer os med vores egne skyggesider. Som vi ikke selv kan udleve eller anerkende.

Puritanismens fordring betyder at vi lader som om vi ikke har mørke sider. Men det har vi naturligvis.

Måske kan vi bruge Don Draper til at lede efter ham i os selv?!

Og ud fra en jungiansk psykologisk synsvinkel vil netop anerkendelsen af dette – Skyggen, det mørke i os selv – netop være det som gør os til hele, autentiske, integrerede mennesker. Det betyder ikke at vi skal have en adfærd som Don Draper, men at vi skal anerkende vores LYST til det, og kende os selv.

I stedet for er tidens løsen snarere at vi skal perfektionere os selv; tænk blot på tendenserne indenfor psykologien; kognitiv terapi og positiv psykologi. For at sige det lidt hårdt handler det om at ændre adfærd og ændre tanker (hvis vi ikke lige passer ind) og tænke positivt. Men det positive har ingen klangbund, hvis ikke det mørke anerkendes.

Uperfekt er det nye sort

I starten af juni måned skrev jeg om det uperfekte i forbindelse med Pernille Schnoors bog Miss Perfect, som jeg nu har læst.

Jeg synes det er så fedt, at der kommer gang i den debat, og hilser virkelig bogen velkommen.

Den er hurtigt læst, og kan tages med og læses i s-toget. Måske kunne jeg godt have tænkt mig at der var gravet et par spadestik dybere, og der havde været mere analyse – vægtet i forhold til interviewdelen.

Men. Det er et glimrende indspark og der er helt klart nogle pointer i den, som vi kvinder nok har grund til at tygge lidt på. Så læs den, og anbefal den  til en anden perfektionist, der kan have brug for at tage sig selv og verden mindre alvorligt.


Det som får mine alarmklokker til at ringe er om det uperfekte nu er ved at blive det nye sort? Altså, om vi ender i den omvendte situation, at det er cool at tillade os selv at være uperkekte, kaotiske (på en kontrolleret, kreativ måde) og så istedet bruger det det til at måle os selv og hinanden med? For så er vi vel lige langt?

Bare et spørgsmål og en eftertænksomhed.

Tjek lige dette citat fra bogen – af Marilyn Monroe. Måske den mest perfekte uperfekte kvinde, vi kan komme i tanke om:

“Imperfection is beauty, madness is genius and it’s better to be absolutely ridiclous than absolutely boring.”

Det uperfekte

På mandag udkommer bogen Miss Perfect af Pernille Schnoor. Den handler om kvinders hang til at ville være perfekte og hvilke konsekvenser det har for os. Hun var i radioen hos Poul Friis her til morgen og det kan du læse om og høre her.

Det forekommer mig at der er en ændring på vej i dette kollektive ønske om perfektionisme, som så mange kvinder tilsyneladende og desværre ligger under for. Det synes jeg bare er så godt. Glansbilledet er ved at sprække. Jeg synes det sprækker fra flere sider, og jeg hører til stadighed flere kvinder – fx hende her – tale om det, at der en forandring i gang, der handler om at vi ikke vil leve med dette krav om perfektionisme.

Jeg tror at der skal arbejdes på at opløse dette ideal om perfektionisme, både udefra og ind, og indefra og ud.

Een ting er de krav, som kommer ude fra. Eller som vi tror kommer udefra. Så er der det, der kommer indefra.

Det er væsentligt, at vi selv griber i egen barm og lader være med at kritisere os selv hele tiden. Selvkritik er selvvold. Tænk på det du fortæller dig selv, at du skal eller bør.  Den lille stemme inden i, som uafladeligt kværner løs og kritiserer. MEN som netop ikke er DIG. Kunsten er ikke at identificere dig med den stemme. At blive bevidst om den, erkende at den er der og så slippe den.

Vær god ved dig selv. Tillad dig selv at holde af dig selv. Tillad det perfekte billede af dig selv at sprække.  Når du får stemmen i dit indre til at tie og holder op med at være så perfekt hele tiden. Når du slipper kontrollen. Gad vide hvad der så kommer ud? Lyser ud af dit hjerte?