skønhed Arkiv ~ Prima Materia

Om at nære sjælen

“When the amount is right the end result is growth. Love demands that we nurture and give what is needed – not to much and not too little. Love can not be forced on someone; true love is to what is needed, to nurture, to create strenght and to allow for growth.” Robert Place.

Jeg har altid været god til at forkæle mig selv. Det er vigtigt. Det er derfor at jeg skriver om den mad, jeg spiser, hvad enten det er bagte jordbær med fløde eller ørredsalat.

Det er derfor jeg er optaget af nydelse, hvile, stilhed, litteratur, spadsereture og gode, dybe samtaler med folk, jeg holder af – 1:1.

For jeg kan tydeligt mærke, at mit fokus er anderledes nu end tidligere når det kommer til selvforkælelse. Det handler nu ikke kun om at forkæle mig selv, fx i forhold til nyt makeup, tøj, bøger etc. Det handler ikke om at lægge til, men at trække fra.

Less is more.

Og selvom jeg altid sætter en ære i at gøre mig så smuk, som jeg kan – er reglen nu K.I.S.S. – keep it simple, sweetie.

At relatere dybt og leve enkelt.

Nu, hvor jeg føler mig (mere) hel, er mit formål at nære sjælen. At nære sjælen ved at nære kroppen og dyrke det sanselige, nærværet, samtalen, øjenkontakten, latteren, berøringen, pausen.

At mærke kroppen og røre sjælen. At være sammen med mennesker, der gør mig godt. Og ikke mindst ønsket om at gøre andre godt. At nære min sjæl ved at nære andre.

Det væsentlige er ikke min sjæl – for dybest set er det ikke mig der har den, men den, der har mig – men at dyrke sjæl – sammen med den Anden – hvad enten denne er en ven eller veninde – eller en potentiel mand/kæreste, når dét kommer til udfoldelse i mit liv.

Nydelse

Hvis jeg kan forkynde nydelse i betydningen sanselighed, krop, sensualitet, farver, skønhed, poesi, sjæl, og hvis det på nogen måde lykkes for mig in persona at udtrykke disse kvaliteter, så er jeg lykkelig. Så er mit formål opfyldt.

For det har med alle tre dele af mit credo at gøre. At have det godt i min væren, at stråle og at elske og blive elsket.

At elske livet.

Jeg har længe advokeret for kroppen som sjælens beholder, og for skønhed og sanselighed for deres eget skyld, og ikke som led i et projekt, for det at udvise puritansk kontrol. Det er et af mine budskaber, at vi har mistet kontakt med sjæledybderne til fordel for ånd og transcendens.

Nydelse er ikke et spørgsmål om at dykke ned i en sø af fristelser, at blive opslugt og opløst i opfyldelsen af fx seksuelle og materialistiske behov. Det er derfor, at jeg med vilje ikke medtager det seksuelle, men det sensuelle i min definition af nydelse.

Der er en subtil forskel mellem at være nydelsessyg – og nydelsesfuld. Eller det, jeg forstår som at være sanselig.

At være nydelsessyg er netop at være draget, på en ufri måde mod nydelse. I dette scenarie kan implicit ligge at man misbruger både sig selv og andre. Det nydelsesfulde derimod søger at skabe velvære for både krop og sjæl. Umiddelbart er formålet med dyrkelsen af den sanselige skønhed at dyrke og ære sjælen gennem sanserne. Det er ikke perfektionisme, puritanisme eller performance.

Det handler om at gøre det for min krop og sjæl som føles godt. At sole mig, at spise en dejlig dessert, at høre god musik, at finde hvile, at læse. Der er mange måder at omfavne nydelsen på.

Jeg søger beruselse, der bunder i livsglæde – joie de vivre – eller sensuel arousal. Jeg søger at være bevidst, klar og uforgiftet i min beruselse. Det handler om at mærke indefra hvad ønsket er, og så dyrke det som en sensuel gave til mig selv.

Det er interessant, at hedonisme populært opfattes som en tøjlesløs jagt på nydelse. Men vi har glemt, hvad det egentlig dækker over. For selvom Epikur kaldte “nydelse det højeste gode”, var vejen til nydelse at leve beskedent, at opnå viden om verden, og at begrænse ens begær og ønsker. Dette ledte til opnåelsen af fredfyldthed, og ideelt til fravær af fysisk [og kunne jeg tilføje psykisk] smerte. Og kombinationen af disse to er glæde i sin højeste form, ifølge Epikurærerne.

Så der ligger også en ydmyghed i det, og et ønske om at tage udgangspunkt i der er muligt, her & nu. At skabe glæde i ordets dybeste betydning.

Punktum

Be gorgeous

En person, jeg har kær, spurgte mig, hvorfor der er en rød prik på min nederdel. Tjah, det er der bare.

Senere tænkte jeg, at den er et punktum.

Et kæmpestort rødt punktum for hele mit teenage- og voksenlivs kamp for at acceptere mig selv og min krop som den er. Da jeg købte nederdelen, som var dyr og som jeg har ønsket mig længe, stod jeg og tænkte på om jeg skulle tage en mindre størrelse, for jeg vil jo gerne tabe mig.

Og så tænkte jeg: Fuck det. Jeg taber mig ikke. Jeg gider ikke længere kæmpe den kamp. Jeg accepterer min krop, som den er lige nu, og slutter her, og køber nederdelen til den fantastiske kvinde jeg er NU.

Da jeg kom hjem tog jeg en tur i mit klædeskab. Jeg fandt en flot lilla vest jeg havde glemt alt om, jeg prøvede mine sorte og hvide jeans, dem kunne jeg godt passe. Jeg prøvede to kjoler, som jeg engang kunne passe, men ærmerne har altid været et problem. Jeg gider ikke glo på de kjoler mere, så jeg har sat dem til salg.

Jeg lovede mig selv da jeg stod der og prøvede den nye nederdel, at jeg accepterer mig selv 100 % nu, at jeg holder mit løfte til mig selv om at spise sundere, sove godt og spadsere.

Da jeg spadserede i dag så jeg et citat i en butik af Sophia Loren:

“Nothing makes a woman more beautiful than the belief that she is beautiful.”

Min fede krop

“Cultivate your curves,
They may be dangerous,
But they won’t be avoided”

Jeg er gået i hi. Eller min krop er. Pr. instinkt. Egentlig ville den helst sove til påske, men det er ikke muligt. Istedet skruer den ned for energiforbruget, og vil bare hvile, vegetere.

Jeg har besluttet mig for at lade den gøre det i år. Og acceptere at mine former er blevet rundere, mine bryster større. Når foråret kommer vil den ud og svinge formerne, og så ryger det overskydende energilager af.

For første gang nogensinde er det ikke mit “nytårsforsæt” at tabe mig. Jeg har iøvrigt skilt mig af med badevægten. Jeg tænker at det er imod kroppens natur at tabe sig i januar og februar. I gamle dage var det i den mørke tid, at vi havde brug for fedt til at stå imod vinteren med.

Jeg tror på, at kroppen er sjælens manifeste udtryk. Men at vi i vores præstations- og kontrolprægede kultur glemmer at se kroppen som sjæl, og istedet opfatter den som sjælløst kød, som produkt. Noget vi kan måle og veje, og bliver vurderet på.

Jeg kom til at tænke på det første juledag, da vi gik en tur i det fuldstændigt blændende smukke vintervejr. Isnende, skærende smukt var det. Og så alle disse mennesker, der tonsede derud ad, som om de ikke hurtigt nok kunne ryste julesulet af, som om de ikke kunne nyde roen i hviledagen, og bare duve afsted i takt med sjælen. Jeg tænkte at de gjorde vold på sjælen. På mig virkede det næsten forceret, ulystigt. Som om julen er et irritationsmoment, der kan løbes væk.

Én kvinde skilte sig ud. Rødt flagrende hår, sorte løbebukser, lædervest, solbrændte, muskuløse, bare arme med tatoveringer. Hun kom løbende som en kugle af ild. Hun var smuk og stærk og udtryksfuld. Hun havde sjælen med sig.

Hun var en moderne valkyrie.

I vikingetiden holdt man blót til ære for guderne Odin og Thor ved vintersolhverv. Man åd og drak og ofrede og festede for at fejre lysets tilbagevenden. Der var ikke megen kontrol over det.

Kontrol er kodeordet. Eller dets modsætning; overgivelsen, hengivelse til kroppens egen rytme og lyst, i bred forstand. På den måde opfatter jeg det at acceptere min krop om den er som en form for oprør imod kontrol og imod neglecering af sjælen. Den måde vi behandler kroppen i vores kultur er ikke så meget et udtryk for kontrol af kroppen, som et symptom på et dybere tab af sjæl.

Jeg vil være god ved min krop og acceptere dens rytme, men jeg vil også gerne bruge den, bevæge den, blidt og nænsomt. Jeg accepterer dens kurver og kultiverer dem. Min krop er fed som den er og smuk og frodig. Og jeg gør hvad jeg kan for at følge dette råd:

“[Y]ou must make the absolut best of what you have, you must present yourself as the most delicious, enticing and well-wrapped package as you can possibly manage.”

Åbn din hånd – og dit hjerte

Forestil dig at du rækker hånden frem med håndfladen opad. Og forestil dig at en sommerfugl sætter sig på din hånd.

Vil du holde fast i den? Nej for så vil du ødelægge den, og dens skønhed, og dens evne til at flyve.

Eller forestil dig at du placerer en kugle af silkepapir på din fremstrakte håndflade. På et tidspunkt vil vinden tage den og den vil trille bort. Medmindre du naturligvis holder fast i den.

Men på din fremstrakte håndflade vil den kun være der så længe det er meningen at den skal være der.

Det samme gælder sommerfuglen.

Det samme gælder mennesker i dit liv. Eller tanker eller følelser eller tilstande.

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at vende hånden om, at give slip. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at holde nænsomt omkring, beskyttende. Uanset hvad er det nødvendigt at acceptere at hvis man holder krampagtigt fast så går tingene – eller relationerne – itu.

Hvis man holder hånden åben er der en chance for at der kommer en sommerfugl og tager ophold (og sommerfuglen er som bekendt symbol på sjælen). Hvis man holder hjertet åbent er der en chance for at mennesker kommer forbi og tager ophold. Elsk dem, værdsæt dem og accepter dem som de er, dem selv. Og vær så parat til at give slip igen.

Kroppen

Ja. Kroppen er indgangen. Indgangen til sjælen, og indgangen til Eros.

For en introvert person med intuition som første funktion, følelse som anden funktion og en særdeles veludviklet tænkefunktion som tredje funktion, er det noget jeg “ved” – med mit bevidsthed. Men det er desværre ikke noget jeg har været særligt god til at anerkende eller erfare i praksis – med kroppen. Hele min sansefunktion – den fjerde – er ifølge Jungs typologi ubevidst, og dermed er det ikke noget jeg har været særlig god til at “dyrke”.

Som intuitiv har jeg haft det svært med med kroppen. Til tider har jeg negliceret kroppens egentlige behov. Det kan resultere i at jeg glemmer at lytte til min krop; at spise (sundt), at jeg ikke kan sove på grund af tankemylder, jeg undlader at bruge kroppen hensigtsmæssigt og at lytte til kroppens symptomer. Jeg har opfattet kroppen som inferiør, mindre værd – ja, helt ærligt!

Jeg har oplevet en form for opvågnen, en bevidstgørelse af den hidtil skyggelagte fjerde funktion, der nu er ved at komme til udtryk. Blandt andet som en anerkendelse af min krop og den skønhed, jeg udtrykker.

Det er så min personlige beretning, der dels har sin oprindelse i den måde, jeg personlig er indrettet på, dels min opdragelse og uddannelse. Men der er også et split i hele vores samfund og vores kultur mellem bevidsthed og krop, som gør sig gældende. og som er en af grundene til at jeg nu advokerer for sjæl, krop og eros – ikke i modsætning til – men som komplement til ånd, bevidsthed og logos, som er de bærende værdier og ambitioner i vores kultur.

Vel er der en masse kropsdyrkelse i disse år. Men jeg spørger mig selv, om det bunder i en anerkendelse af kroppen for dens egen skyld, eller om det i nogle tilfælde ikke i lige så høj grad er et spørgsmål om at vise selvdisciplin, at lade bevidsthed og vilje bestemme over kroppen; et spørgsmål om at udvise kontrol og selvkontrol? Sådan at dichotomien mellem krop og bevidsthed forbliver intakt. Vel er der intet galt i at dyrke fx fitness, løb og styrketræning – men det er ikke ringe at stille sig selv det spørgsmål; hvorfor man gør det? Dybest set? Nogle gange tænker jeg på om ikke også meditations- og mindfulnesbølgen til en vis grad også udtrykker en ambition om en sådan kontrol?

Vi har det med at beskrive de ting der har med kroppen at gøre som “nede” og de ting, der har med bevidstheden at gøre som “oppe”. Som om der både er en værdisættelse og en vertikalitet inde i billedet. Hvilket der er, set i perspektivet af den vestlige kulturs åndshistorie. Men måske er denne dichotomi falsk og vertikaliteten en illusion?

Til tider møder jeg et menneske, der er sin krop på en unik måde. Et menneske, der udtrykker bevidsthed gennem kroppen, fx gennem dans, eller musik, eller sport. Hvor krop og bevidsthed smeltes sammen i udtrykket, i væren. Sådanne mennesker synes at udslette dichotomien, og de bliver levende symboler på sammensmeltning af modsætninger og på helhed. Nogle mennesker et simpelthen fantastiske til at være deres krop, og naturligvis bunder det også i disciplin – men det er som om at sådanne mennesker i den grad er deres krop – fremfor at have den* – at de ikke oplever det som en forskel, men at de simpelthen er instrumentet – stemt i den rette tone.

For et et menneske, der er kreativt med ord er det fascinerende. Tilsyneladende er der en form for distance i denne form for kreativitet, som ikke findes i et kropsligt udtryk?

Heldigvis har vi ikke alle de samme talenter eller; vi har adgang til at bruge forskellige udtryk. Jeg tror nu at vi alle – inklusive jeg selv – kan få udbytte af at give slip på dichotomien mellem krop, sjæl, eros og bevidsthed, ånd, logos. Blive os Selv mere. Ved at være selve kroppen – istedet for at have den, disciplinere den og kontrollere den.

*Faktisk kan man også sige at vi ikke har en sjæl – men at vi er en sjæl – men dén diskussion må vente til et senere indlæg.

Skønhed

For nylig hørte jeg to mennesker – uafhængigt af hinanden og i to vidt forskellige sammenhænge – udtrykke den holdning at det at beskæftige sig med og udtrykke skønhed er overfladisk.

Au contraire!

Skønhed kan udtrykke en dyb forbindelse med ens inderste. Se blot dette citat fra Nancy Qualls-Corbett’s The Sacred Prostitute:

The woman who comes to know the Goddess … finds her body beautiful and is consciously aware that it is … an manifestation of the Self … The body is … prime matter [sic!] by which she can come to know and to value her own deep emotions, intuitions and instinctive wisdom. The woman conscious of the goddess cares for her body with proper nutrition and exercise and enjoys the ceremonies of bathing, cosmetics and dress. This is not just for superficial purpose of personal appeal, which is related to ego gratification, but out of respect for the nature of the feminine. Her beauty derives from a vital connection to the Self” (p 62)

Det er egentlig ikke et spørgsmål om, hvorvidt kroppen er smuk udfra objektivt æstetiske kriterier, men udfra følelsen af at den er smuk, og værdsættelsen af den, der udtrykkes gennem den omsorg, der ligger i at bade, smykke og pynte sig. Værdsættelsen – og det at være gorgeous – udstråler i sig selv selvrespekt, selvværd og eros – og så bliver man smuk.

Skønhed er noget universielt – og mangefacetteret – hvorfor ikke hylde den, såvel i andre som i sig selv?

De to billeder viser på hver sin måde den hedenske gudinde, og begge udtrykker hendes skønhed.

Bitch II

I kølvandet på Bitch har Elisabeth Wurtzel skrevet en sjov lille bog kaldet The Bitch Rules. Det er basalt set mere råd end regler, og jeg vil her dykke ned i de af dem der giver mening – nogle gør det mere end andre – ihvertfald for mig. Kort sagt det kan koges ned til tre ting: Vær nysgerig, vær fanatisk, vær smuk!

Always Ask
Vær nysgerrig, spørg, undersøg, lær noget nyt hver dag. Vær ikke bange for at spørge, og føl dig tryg nok ved det du ved, til ikke at være utryg ved at indrømme at du ikke ved alt:

“This is the essence of life. This is the only reason to get out of bed in the morning … Everyday is a new oppurtunity to ask more questions and see what happens. If you do nothing else with your day, at least make many inquiries and feel free to demand good and satisfying answers … Curious people are not always the happiest people, but they are never bored”

Embrace Fanaticism

Hav interesser, vær interesseret, brænd for noget – for din helt egen skyld.

“Women must learn to be completely nutcases and crazily committed to ideas, theology, interests – anything.”

Wurtzel implicerer, at mænd er bedre til at have altopslugende interesser end kvinder, og at de er mindre tilbøjelige til at lægge dem til side for kvinder end omvendt. Måske er det sandt. Jeg kender nu også mænd, der ikke synes at være interesseret i noget som helst – og for så vidt også kvinder.

Det korte af det lange er at personer, der brænder for noget er ti gange mere interessante at tale med og lære fra end de, der ikke har nogle interesser og heller ikke er særlig interesserede i noget som helst.

Sagen er at hvis du er interesseret – bliver du interessant. Hvis du brænder, så varmer du.

Be Gorgeous
Sørg for at præsentere dig selv bedst muligt for verden – uanset hvordan du fra naturens side er skruet sammen – det hjælper på alt – ikke mindst selvværdet.

“[Y]ou must make the absolut best of what you have, you must present yourself as the most delicious, enticing and well-wrapped package as you can possibly manage.”

Det handler ikke mindst om at have omsorg for sig selv, men der er også lidt alkymi eller magi på færde her:

“And in the course of taking care of yourself, somehow you get better looking. No one knows precisely how this alchemy works but attending to your personal needs and wants and desires is more likely to prettify and beautify you than any kind of platic surgery” … If You do these thing with regularity [fx facials, massages etc] you will strat to feel it is your right to be treated right. And people who feel entitled are more likely to to get what the want, than those who meekly stand by in a chronic state of worthlessness.”

Det sidste råd jeg vil viderebringe fra bogen er det evigtgyldige: Save yourself. Tag selv magten og ansvaret for dit velbefindende.

Kan den historie ikke fortælles?

Sidste søndags afsnit af Borgen har naget mig de sidste par dage. Vi har den kvindelige minister – spillet af Stine Stengade – med magt, dygtighed og erotisk udstråling. Hun bringer et lovforslag på bordet, som skal skabe ligestilling i alle bestyrelser. Naturligvis er det ikke populært, og det er så det afsnittet handler om. Lovforslaget bliver vedtaget – i sidste ende – men ministeren må gå af.

En smædekampagne er blevet sat igang om, at hun har bollet sig til tops. Det er ikke det, der fælder hende. Det der fælder hende er, at hun har snydt med sine eksamensbeviser i bedste Anna Castberg stil.

Det er historiens gang, hun bliver bedt om at trække sig tilbage med henvisning til smædekampagnens betydning for hende og hendes familie. Sagen er, at Statsministeren ikke kan have en minister, der har løjet om sine kompetencer og kvalifikationer. Det er forståeligt nok.

Det der irriterer mig er, at det rent narrativt – på metaplanet – ikke er muligt at fortælle historien på en anden måde. At skabe en anden – “happy ending” – hvor hun godt kan være smuk , magtfuld og dygtig på samme tid. Hvor hun har kvalifikationerne og kompetencerne, samtidig med at hun er smuk, attråværdig OG magtfuld.

Virkeligheden viser jo, at det er sådan – at det kan lade sig gøre; at kvinder kan det hele. Men den historie kan måske ikke fortælles? Borgen sidder fast i en sump, hvor disse ting stadig er uforenelige. Det er en kliché.

Jeg er bekymret for, hvad det alligevel fortæller om virkeligheden – eller vores opfattelse af den?

Udrensning

For at fejre at det er blevet forår og som led i at leve mere minimalistisk og enkelt har jeg i disse dage foretaget en udrensning af gammelt make up og tøj – til genbrug – som jeg ikke har brugt i længere tid.

Så min garderobe er blevet lidt slankere (gid jeg også var!). Både den og min make up svarer til det jeg egentlig bruger – og min smag. Jeg forsøger at holde en enkel stil med udgangspunkt i sort og hvidt … dog kan jeg godt lide klare, strålende farver, som rød, pink, lilla og turkis.

Derfor flottede jeg mig og købte en ny læbestift . Nemlig den nye Rouge Coco fra Chanel. Farven er Taffetas Rose. Frisk til foråret. Jeg kunne blive rigtig glad for den.

Tak til Anette for tippet om de nye læbestifter fra Chanel.