På et tidspunkt i mit liv gik det op for mig, at jeg ikke kunne læse ALLE bøger i verden. Det lyder sikkert frygtelig naivt – og det forekommer mig også at være naivt nu – men der var engang, jeg bildte mig ind, at jeg kunne være en polyhistor eller en polymath, som vist er det rigtige ord.
Senere måtte jeg resignere. Det blev derfor min mission i livet – qua mit valg af uddannelse og nu gennem mit arbejde – ikke at læse bøger, men at klassificere og katalogisere dem, og at forholde mig til viden og information på et metaplan.
Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg på vej til Hillerød i toget forsøgte at læse Politiken. Jeg fandt ud af, hvorfor vi ikke holder avis længere: På trods af alle gode intentioner har jeg hverken tid til eller overskud til at forholde mig til den mængde af information der står i en ganske almindelig weekendudgave af Politiken.
Jeg kom til at tænke på den mængde af information vi mennesker i det såkaldte informationssamfund skal forholde os til hver dag, det udbud af bøger, opinioner, hjemmesider og ja … filer – som vi hver dag præsenteres for og som vi må vælge eller fravælge. Igen er begrebet selektion aktuelt for mig.
Jeg bliver træt bare ved tanken. Jeg, der uddannet til at organisere og strukturere information, jeg der blogger og deltager aktivt i web 2.0. Jeg der er veluddannet, velbegavet og information literate.
Hvad med alle de andre mennesker, der ikke er så heldige?
I denne weekend er der ovenikøbet Bogforum – og en trilliard mennesker strømmer ind i et alt for lille Forum for at se på bøger og høre – forhåbentligt – begavede mennesker tale om dem. Men som jeg også læste mig til i Politiken – en mening jeg kun kan være enig i – vil et menneske, der ønsker at tale på et mere dybsindigt plan om bøger, nok fravælge Bogforum (eller noget i den retning – se jeg kan ikke engang huske den lillebitte bid information, jeg rent faktisk kunne forholde mig til). Jeg har for længe siden fravalgt Bogforum. Ikke fordi jeg ønsker at tale dybsindigt om bøger, men fordi jeg ønsker at læse dem – dem, jeg kan nå at læse inden jeg dør. Jeg synes Bogforum er en markedsplads – en slags bøgernes Vanity Fair. Og ja, sådan er det. Og ja – jeg ved at sådan er vilkårene – jeg frekventerer bare nogle andre markedspladser.
Jeg kan lide tanken om at kunne vælge, at leve i en tid, hvor al denne information er tilstede – ja – også for det hellige demokratis skyld. Men jeg finder det også helt utroligt overvældende – og jeg forstår godt at nogle mennekser ikke engang orker at selektere, men melder sig helt ud, eller kun forholder sig overfladisk eller lader sig nøje med alt det information trash, der florerer på nettet.
So what to do?
På det personlige plan vil jeg blive ved med at selektere den information, jeg ønsker at forholde mig til, og på det faglige plan vil jeg tage min mission her i livet alvorligt. Som bibliotekar er det min velsignede og forbandede pligt at være godt til at katalogisere og klassificere information – for at give brugerne det bedst mulige grundlag at vælge og fravælge på.
