Indtil jeg har læst 100 gange – tilbyder jeg gratis tarotlæsninger.
Du kan læse mere om det på siden Tarot.
Hvis du er interesseret kan du kontakte mig via denne formular.
Energi
Jeg er begyndt på noget nyt, som giver energi.
Jeg er begyndt at lave De Fem Tibetanere hver morgen inden morgenmaden.
Efter to børnefødsler er min krop, der i forvejen ikke er i den bedste form, fordi jeg er en doven hund, begyndt at knirke betænkeligt meget. Især har jeg ondt i ben og ankler, når jeg skal op om morgenen. Derudover følte jeg en form for tab af energi, en fornemmelse, der er rimelig svær at definere, men som ikke desto mindre er ganske følelig.
Noget skulle der gøres. Noget nemt, hurtigt og alligevel øjeblikkelig virkende. Og dette noget findes. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men det er det.
Heldigvis har Mark og jeg tidligere gået til yoga, hvorfra jeg husker disse fem øvelser. De tager ca. 10 minutter, de træner kroppen og jeg føler et øjeblikkeligt tilskud af fysisk og mental energi. Sammen med et par gode spadsereture på to timer nogle gange om ugen, betyder de at jeg allerede efter en uge føler mig langt bedre tilpas.
Jeg startede den 3. oktober med 3 x 5 tibetanere, fra d. 4. november vil jeg så lave 4, den 5. december 5 og så fremdeles. Mit foreløbige mål er at lave 10 x 5 tibetanere hver morgen. Derudover har jeg tilmeldt mig et weekend kursus ultimo januar for lige at blive helt sikker på teknikken. Dette er kommet ind i mit liv for at blive. Også selv om det til at starte med er hårdt og svært at lave de fem øvelser.? Især øvelse nr. 4 er en mean motherfucker. Men jeg gør det.
En anden ting, der er værd at nævne er, at jeg kan mærke en mindre lyst til søde sager efter jeg startede. De fem Tibetanere giver mig simpelthen den energi, som min krop mangler og som jeg ellers har substiteret med sukker. Juhuu.
Jeg bruger denne bog som udgangspunkt: Livsenergi med de fem tibetanere : sundhed, energi og personlig styrke i fem dynamiske øvelser af Christopher S. Kilham. Det er også muligt at anvende en lyd-cd: De 5 tibetanere indtalt af Guni Martin, hvis man får mere ud af at lytte.
I Kilham bogen får man også en nem indføring i energi og chakraerne, som er et interessant udgangspunkt for forståelsen af hvordan øvelserne virker.
Buddenbrooks
Fornylig skrev jeg her på bloggen en liste over skønlitterære værker, jeg vil læse før jeg dør. Iblandt dem var Buddenbrooks af Thomas Mann. Den læste jeg så for et par uger siden.
Jeg kan godt lide Manns ironiske, distancerede stil.
Virkningen er, at man ser de skildrede personer på afstand, i et større perspektiv, nærmest voyeuristisk, og får anskueliggjort deres skæbner, mere end man virkelig kommer ind under huden på dem. Man opnår ikke en fuldstændig identifikation eller medleven med dem, men ser dem udefra og kan derfra drage sine konklusioner. Men det er væsentligt at understrege, at skildringen i sig selv ikke er kynisk, omend den beskriver den kynisme, som hovedpersonerne ligger under for. En kynisme, der er pænt pakket ind i borgerlighed, fromhed, dyd og pligtfølelse.
Det kyniske er, at det som disse personers liv handler om, og som udelukkende giver deres liv mening er famillieforetagendet. Firmaet, æren – og i sidste instans – dalerkurant – pengene. Det handler om at familieforetagendet for enhver pris skal overleve, og det måles i penge og penge er målet. Midlet er at give afkald – på kærlighed, lykke, selvbestemmelse, frihed og for Hanno Buddenbrooks vedkommende – ånd og kunst og kreativitet.
Det er interessant, at åndelighed, kunst, musik og kreativitet i den merkantile optik anses for at være værdiløst.
Loyaliteten forkrøbler på forskellige måder hovedpersonernes liv – især Tony og Thomas Buddenbrooks. Men også illoyaliteten, at forsøge at undslippe via forskellige strategier – som fx Christian; udrejse, dovenskab, druk, hypokondri, teatret og et upassende ægteskab – har konsekvenser.
Bogen udkom i 1901 og Mann giver os en tankevækkende analyse og skildring af den begyndende moderne kapitalisme – eller en ældre, ærværdig, ædel, næsten “royal” købmandskapitalisme, der ikke kan følge med de nye tider. Men uanset hvilken kapitalisme – så handler det stadig om hvad mennesker gør for eller giver afkald på for pengenes skyld – og hvad de så står tilbage med, når det viser sig, at alt går i opløsning og penge ikke har nogen værdi …
Tankevækkende.
Puslespilssøndag
Elisabeth er rigtig glad for at lægge puslespil, og hun er også rigtig god til det. Hun er god til at se på brikkerne hvor de skal være og meget hurtig. Vi havde en dejlig eftermiddag, hvor vi spiste boller og lagde de nyeste dyrepuslespil. De er allerede begyndt at kede hende. Hun har snart brug for flere brikker at rykke rundt med, så at sige.
Hun syntes dog, at der mangler en kanin … Derfor skal jeg nu ud og lede efter en kanin på 100 brikker.
Ny tarotblog
For fremtiden vil jeg skrive – på engelsk – om min store interesse tarot på min nye tarotblog Kristine Gazel Tarot Web.
Kategorien Tarot er nu slettet og specifikke tags er fjernet, men de enkelte indlæg er gemt i kategorien Kristines weblog med det generelle tag Tarot.
Spinning
Jeg har netop været på Aeclectic og diskuteret tarot. Og der var nogle ting, der faldt på plads. Jeg fik inspiration og indsigt. Men det var også som om jeg blev lidt svimmel. Og så kom jeg til at tænke på dette citat af U2:
I feel like I’m falling
Like I’m spinning on a wheel
It always stops beside of me
With a presence I can feel
I…I believe in love
Isbjørnene – hvad med dem?
I går aftes så jeg et indslag på TV2 Nyhederne om, at man nu som følge af klimaændringerne og for første gang i 125.000 år (dvs. nogensinde i menneskehedens historie!) kan sejle gennem hhv. Nordvest- og Nordøstpassagen. Dvs. rundt om Nordpolen, fordi isen nu er smeltet og der er åbent hav. Det giver naturligvis nogle muligheder af bl.a. kommerciel art. Det blev præsenteret som noget fascinerende, ja, ligefrem noget godt, mens jeg synes det er meget skræmmende. I forbifarten blev det dog også nævnt, at det ikke er så godt for isbjørnene, der helst jager på isen …?
Hvad kan jeg gøre ved det?
Faktisk ingenting. Jeg kan overveje, hvordan jeg anvender energi her på kloden. Huske at slukke lyset, etc. Men det er blot en dråbe i havet. Det jeg vil gøre – for alligevel ikke at føle den totale afmagt – er at tilmelde mig et af Verdensnaturfondens støtteprogrammer.
Det er muligt at det bare er en form for afmagtsaflad – men det er da noget – i forhold til ikke at gøre eller tænke noget.
Selektion: Blogs
Jeg har kigget lidt rundt på andre blogs nu.
Igen må jeg erkende, at jeg må selektere. Der findes ekstremt mange blogs, derude i blogosfæren, og jeg kan kun nå at læse en brøkdel af dem. En del handler om boller, børn, barsel – og strikketøjet. Og ser man bort fra strikketøjet, står jeg selv i den situation. Og alligevel – måske netop derfor – er der ikke noget der appellerer særligt meget til mig.
Jeg fandt nogle stykker, som jeg gerne vil besøge igen:
Mashed Potatoes, Fruens sider, Emmes weblog
Vi starter i det små med tre – der er trilliarder derude.
Blogosfæren – nye horisonter
Jeg er nu kommet til et punkt i mit bloglife hvor jeg enten må dø eller forsøge at komme ud i blogosfæren.
Jeg har derfor tilmeldt mig og min blog til Blogbot, der åbenbart er stedet hvor danske bloggere mødes. Dels for at gøre min egen blog mere synlig, dels for at se, hvad der skrives om.
Er der andre, der skriver om de samme emner som interesserer mig (Litteratur, Tarot, Spiritualitet, Filosofi)? Er der nogen der skriver om noget, som jeg endnu ikke vidste var interessant? Er der med andre ord, nogle blogs som jeg kan læse, og som kan berige og inspirere mig?
Selektion: Bøger jeg skal læse før jeg dør
Tiden er knap. Pludselig er livet forbi, og vi kan ikke nå det hele. Det er en eksistentiel omstændighed, der med stadig større styrke har presset sig på i min bevidsthed i løbet af de seneste par år – ja faktisk efter at jeg fyldte 30.
Jeg læser mindre og mindre skønlitteratur, men fornylig da jeg læste Bibliopatens blog om Buddenbrooks kom jeg til at tænke på at jeg bør læse nogle skønlitterære værker og at det med henvisning til ovenstående handler om at vælge disse med omhu. Listen omfatter disse 7 skønlitterære forfattere/værker:
- Mann: Buddenbrooks, Trolddomsbjerget, Dr. Faustus
- Melville: Moby Dick
- Conrad: Mørkets hjerte
- Tolstoj: Krig og Fred
- Shakespeare (her afventer jeg Niels Brunses oversættelse)
- Blixen: 7 fantastiske fortællinger og Vintereventyr
- Dostojevski: Genlæsning af Bdr. Karamazov, Idioten og Forbrydelse og Straf
Naturligvis kan man argumentere for at der burde have stået nogle flere eller nogle andre navne og titler på denne liste. Men hvis jeg skulle vælge måtte det blive disse 7. Jeg har med vilje ikke valgt nogle af dem jeg i forvejen ville læse eller har læst; Kundera, Borges eller Auster – men nogle jeg ikke har læst, og måske heller ikke umiddelbart ville læse, hvis ikke jeg aktivt sætter mig for at gøre det.
Til min, måske imaginære, læser: Hvad vil du læse før du dør?