Walk your talk …

… or practise your preach.

Det er faktisk meget svært. I dag da jeg katalogiserede en bog, var jeg distraheret og adspredt, men så kom jeg til at tænke på det med at være nærværende i forskellige situationer. Og fik fokuseret tilbage på det forhåndenværende. Nogle gange når jeg arbejder, er det som om jeg prøver at foretage mig tre ting på een gang og tankerne bare falder over hinanden.

Det smukke er så, at når jeg nu er begyndt at tænke bare lidt i de baner så opdager jeg hurtigere, hvornår jeg bliver fraværende eller lader tankerne køre afsted med mig. Og så handler det bare om at zoome ind igen.

Men alt dette er naturligvis ikke nemt. Det er en udfordring, men det er også sjovt. For jeg lærer hele tiden  noget om, hvad jeg egentlig gør med min bevidsthed.

Vær den forandring du ønsker at se i verden

I forlængelse af et tidligere indlæg om at være sin egen sti kom jeg til at tænke på dette citat af Mahatma Gandhi: “Vær den forandring du ønsker at se i verden”. Vi skaber forandring ved at være forandring.

Anne Christine Hagedorn nævner det også sin bog Dit indre klima:

“At være forandringen vil sige at komme ud af hovedet, strategierne og indfinde sig i hjertet, i nuet og at være tilgængelig for den indre visdom.  Det betyder at tage ansvaret for sig selv, at leve i overensstemmelse med det, man siger og selvfølgelig betyder det også at udføre et skabende arbejde”

For mig betyder det at være forandring at finde ind til sit egen bevidsthed; sit ro, sit fokus, sit nærvær. At stille sig selv til rådighed  for tilværelsen og andre, og finde sin indre visdom.

At stille sig selv til rådighed, hvad betyder det? At stille mig selv til rådighed for det øjeblik, jeg befinder sig i i dette nu, og være nærværende for de mennesker, jeg er sammen med i dette nu eller den opgave, jeg står over for at løse. Hvad enten det er at katalogisere en bog, lave mad, hente børn eller at skrive et blogindlæg. At stille sig selv tilfreds med det der er lige nu, og tro på at jeg får stillet mine basale behov; sult, tørst, søvn og tøj på kroppen. At jeg  får det der er behov for, så jeg kan gøre det, jeg skal gøre.

Det er ikke nemt. Det er nemt at blive distraheret, frustreret, ked af det etc. Men det er hele tiden et skridt nærmere for hver gang man bliver lidt mere fokuseret på bare at være, og tør slippe frygten og tro på forandring.

Hjertets paradigme

Der er nogle  forandringer undervejs i verden på et kollektivt plan. Krisetiderne har affødt en bevidsthed om en anden måde at være på. Et hjertets paradigme, kaldes det. En stille revolution kaldes det også.

Forsåvidt tror jeg ikke at det er en ny bevidsthed – måske snarere en genfødsel af en tidløs visdom, som vi har brug for nu. En moderne renæssance.

hjerte

Kort sagt handler det om at være, og jeg har skrevet om det tidligere på denne blog. Jeg vil anbefale to danske bøger om emnet; Emilia van Hauens Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber, samt Anne Christine Hagedorns Dit indre klima – vi kan forvandle verden indefra. Det er i denne at der tales om et hjertes paradigme:

“[E]t fællesskab, der kommer indefra, som opstår på tværs af sociale skel, køn, alder og etnisk tilhørsforhold. Dette er et hjertets paradigme, og det kan man ikke tvinge frem gennem politik eller revolution. Det folder sig ud som en blomst på lige præcist det tidspunkt som er der rette, og i det tempo som er det rette. Men ligesom med blomsten kan vi også give processen de bedst mulige betingelser for at folde sig ud. Vi kan vande blomsten, luge omkring den, sørge for de rette mængder sol og næringsrig jord. Og vi kan nære vores proces med nærvær og luge ud i den ved at arbejde med vores begrænsede overbevisninger. Vi kan nære os selv ved at mærke vores følelser og give os selv sollys ved at tillade os selv helt nye visioner og ægte menneskelige forbindelser” p. 113

Om at være sin egen sti

“You cannot travel on the path until you become the path itself.”

Det ovenstående citat af Buddha (Siddhartha Gautama) ledte jeg efter i weekenden. Jeg ledte og ledte, men kunne ikke finde det nogle steder. Jeg spurgte på Aeclectic, og fik nogle svar, blandt andet et link til nogle taocitater, men ikke lige dette. Så opgav jeg og tænkte at citatet måtte finde mig. Og vupti her til morgen, var der så en sød person på forummet, der gav mig det citat, jeg havde  prøvet at huske og ledte efter. Jeg elsker Aeclectic!

Hvad betyder citatet? Jeg kan jo kun skrive, hvad jeg selv mener, at det betyder.

Det er et af den slags citater, som jeg kan blive ved med at vende tilbage til, både fordi det har en evig grundbetydning, og fordi det har  forskellige betydninger og giver mange associationer, afhængig af kontekst.

Én association er til Stephen R. Covey og hans bog 7 gode vaner, hvor han til at starte med skriver om handlingsetik vs. karakteretik. Handlingsetik betyder, at hvis vi blot fokuserer på at ændre vores ydre adfærd og handlinger, tror vi at kunne skabe de ønskede ændringer i vores liv, men det vil være på en overfladisk, ikke vedvarende måde.

Mens vi, ved at at arbejde med vores karakter og vores opfattelse (paradigmer) og ved at tage nogle grundlæggende principper til os og dermed ændre os selv, vil opleve og opnå virkelige forandringer, der kan gøre en reel forskel, både i vores eget liv, og i relation til andre.

Med andre ord, vi kan ikke høste frugten af at foretage ændringer, hvis vi ikke ændrer os selv, hvis vi ikke bliver vores egne ændringer.

En vigtig pointe er, i denne forbindelse, at formålet med selv-udvikling ikke er et opblæst ego – men selv-afvikling – eller måske snarere ego-afvikling. Jeg ser det som et bjerg. Først bestiger vi bjerget for at udvikle os – derefter går vi ned ad bjerget for at afvikle os. Når vi kommer ned ad bjerget er vi måske – tilsyneladende – tilbage til udgangspunktet. Nede på jorden igen. Men landskabet er anderledes, og det er vi osse.

Vi er selv det bjerg, vi bestiger. Og stien, vi går. Det er ikke en nem rejse.

Ro, fokus og nærvær II

Jeg skrev i et tidligere indlæg, hvordan jeg i det kommende (lange) stykke tid vil forøge at skabe ro, fokus og nærvær i mit liv.

Nu vil jeg så prøve at zoome ind på disse tre kvaliteter, ved i tre kommende indlæg

1. at definere, hvad jeg mener, når jeg siger Ro, Fokus og Nærvær, og 
2. at konkretisere hvordan jeg kan arbejde med dem.

Jeg skriver med vilje Kan, for dette er netop et forsøg på ikke at have noget bør eller skal i mit liv, udelukkende kan eller i enkelte tilfælde vil, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om hvad der driver os mod et givent mål.

Men det er så netop også det. Når vi taler mål. Målet er – formålet er – ikke at have nogle mål, men at bestræbe mig på at være.

Overordnet set er nogle af elementerne som nævnt før, nu blot barberet ned til følgende syv punkter:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Single-task. 
6. Breathe.
7. Sleep.

De har alle sammen at gøre med opøvelsen af de tre kvaliteter på forskellige måder: At være tilstedeværende er at være nærværende, at fokusere på det, der er her&nu, og ikke forsøge at gøre flere ting, eller at være flere steder mentalt på en gang. At slukke mobilen betyder at man ikke kan forstyrres udefra, når man er midt i noget. At gøre mindre betyder større fokus på det man rent faktisk vælger at gøre. Etc.

Åndedrættet gør det muligt at finde tilbage til sig selv, til kroppen, hver gang man har brug for det. Søvnen er i sig selv helbredende og en forudsætning for det hele.

Kan eller Skal? Bør eller Vil?

I vores moderne verden er det tilsyneladende godt at være målrettet, disciplineret, smuk, stærk, kreativ, hip, i ro, i balance etc. Indtil for nylig, forekommer det mig, har det i høj grad handlet om at være – perfekt – uanset indenfor hvilket område, man så søgte denne perfektionisme. Men det er som om at trenden er ved at vende – fra at være fx perfekt til at være – hverken mere eller mindre. 

Men der er jo ikke noget galt i at ville være nogle af disse ting i sig selv. Ikke for perfektionismens skyld – jeg tror dybest set, at det er omsonst at søge perfektionisme – ihvertfald for at kunne sige at man er perfekt. Hvad er der omme bag perfektionismen, i en grad at den overhovedet kan opnås?

Spørgsmålet er, hvad der driver os til at sætte de mål, vi sætter os?

Er det Kan eller Skal? Bør eller Vil?

I hvilke af disse udsagn er der mest energi: “Jeg bør gøre dette fordi jeg skal. Jeg skal gøre dette fordi jeg bør”.  Eller: “Jeg kan gøre dette fordi jeg vil. Jeg vil gøre dette fordi jeg kan”.

Der er naturligvis ting i denne verden, der skal gøres. Hvis man for eksempel har børn. Jobbet skal passes, regningerne skal betales og basale praktiske ting skal ordnes. Etc. Men det er egentlig ikke sådanne ting, jeg tænker på. Som udgangspunkt tager man sig af sine børn, fordi man har har valgt dem og elsker dem. Man passer sit job, fordi man kan lide det og har valgt en profession, hvor man kan anvende sine kvalifikationer, evner og kompetencer bedst muligt. Eller jobbet gør en i stand til at opfylde andre mål.

Nu tænker jeg netop på de mål, der har med vores mere personlige drømme og ønsker at gøre. Det vi ønsker at være eller gøre eller opnå. At tabe sig, at lære en ny færdighed, at tage ud at rejse, at løbe en marathon, at bestige et bjerg, at skrive en bog.

Jeg tog det første eksempel med, fordi det egentlig meget godt beskriver forskellen på Skal/Bør vs. Kan/Vil. Skal jeg tabe mig, fordi jeg bør være slank. Skal jeg tabe mig fordi jeg vil og det at ville det, gør at jeg kan?

Med andre ord, er det der driver mig drevet af det jeg forventer, at andre forventer af mig? Eller mine egne forventninger projiceret ud på andre? Så jeg føler at mine omgivelser dømmer mig – men egentlig dømmer jeg mig selv.

Eller er jeg drevet af en indefra styret vilje, der gør mig istand til at arbejde mig hen imod mit mål?

Det er nogle spørgsmål jeg selv er blevet mere bevidst om i den proces, det er at arbejde med mål. For det er jo godt at have nogle mål. Men det er også godt at blive bevidst om, hvad der styrer mig henimod mit mål, både i det at gøre dem klart og det at arbejde mig hen imod dem.  Og måske bliver jeg klar over, at det vigtigste ikke er at opnå selve målet, men snarere den bevidstgørelse og forståelse, der ligger i selve processen, og måske bliver jeg så igen klar over, at det ikke er så vigtigt at have et mål eller at nå et mål, eller at være noget – men snarere det at være til – og at være bevidst om denne væren.

Ro, fokus og nærvær

Dette indlæg på ZenHabits beskriver fuldstændigt, hvad jeg mener, når jeg siger at det centrale for mig i de næste mange måneder vil være ro, fokus og nærvær. Jeg har simpelthen brug for at komme helt ned på jorden, helt ind til det essentielle.

De ti retningslinjer, Leo giver, er følgende:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Appreciate nature.
6. Eat slower.
7. Drive slower.
8. Find pleasure in anything.
9. Single-task.
10. Breathe.

En elvte ting for mig ville være:

11. Sleep – ihvertfald 7-8 timer hver nat. Jeg læste for nylig at i søvnen fornyes cellerne fra klokken 22-23 til 3 om natten, mens sindet fornyes fra klokken 3 og frem mod opvågningstidspunktet (for mit vedkommende omkring 6-6.30). Det er altså vigtigt at få sovet hele natten.

Min mor

For ganske nylig mistede jeg min mor. Hun havde været temmelig syg i et stykke tid, og på den måde var det ikke uforståeligt eller fuldstændigt meningsløst, og ubegribeligt, at hun nu ikke er hos os mere. Men det gør ikke savnet mindre, eller sorgen. Eller chokket over, at det er sket – lige nu.

De sidste par uger er gået med at tage stilling til alle mulige praktiske ting; såsom bisættelse mm. Så kommer afmelding af telefon, avis, bogklub etc. Så kommer mødet i skifteretten, og oprydningen i hendes hus, især dette bliver slemt, og endelig salg af huset. Jeg kan mærke, at selvom jeg er knyttet til huset, fordi jeg boede der i mine teenageår, fra jeg var 11 til jeg var 19-20 år, må jeg give slip på huset, eller det må give slip på mig.

Alt dette bare for at sige, at disse praktiske ting, overvejelser og tanker, har gjort det muligt at distancere mig lidt fra det hele, at lægge afstand til visheden om, at hun bare ikke er her mere. Jeg tror ikke, at det er sundt at blive ved med at distancere sig med henvisning til det praktiske, men det er da en mulighed for at komme igennem de første uger uden at være fuldstændig ødelagt.

Jeg ved af erfaring at savn og sorg tager tid. Det er ikke noget, man bare kommer sig over. Og der er også en masse tanker og følelser, der skal afklares – tanker og følelser, der ikke nødvendigvis er så nemme og ligetil at forholde sig til. Sådan er det nødvendigvis.

Det er også fint. Jeg har besluttet mig for at gøre alting meget langsomt, eller så langsomt, som det nu er mig muligt i denne periode. Det kan næsten ikke være anderledes, så træt som jeg føler mig.

Det betyder også at jeg har suspenderet alle mine hidtidige mål indtil ihvertfald slutningen af dette år. Jeg har tre optikker: Ro, Fokus og Nærvær – så må alt andet komme som det vil.