proces Arkiv ~ Side 2 af 2 ~ Prima Materia

Renhed

Er mit hjerte rent? Er dit?

Min blog hedder hjertets renhed, ikke fordi mit hjerte er rent. Og heller ikke fordi jeg vil pudse min glorie, eller noget i den retning. Jeg har vist heller ikke nogen glorie at pudse.

Livet gør os beskidte, giver os erfaring, kaster grus i maskineriet, livet – det at engagere os i livet, betyder at vi begår fejl, at vi lærer af vores fejl, at vi lærer os selv bedre at kende. Vi er mennesker, vi kan ikke undgå at fejle. Måske handler det i virkeligheden om at fejle på nogle stadig mere interessante og kreative måder.

At stræbe efter hjertes renhed er en proces. Livet er en proces, der i sig selv farver vores hjerter. Jeg tror vi fødes med rene hjerter, med tiltro og tillid til verden. Det er også derfor at jeg afviser begrebet arvesynd. På den måde bliver bestræbelsen efter hjertes renhed en modsatrettet proces – eller gør den?

For i virkelheden handler det med hjertets renhed for mig ikke om dydighed eller renhed i moralsk forstand, mere om en renhed, eller enkelhed hvor man kommer ind i et kreativt og inspireret flow, hvor modsætninger, splittelse og tvivl (eller fortvivlelse) ophører. At ville ét. At blive hel.

Alkymisterne ville finde De Vises Sten, Tinkturen, Eliksiren. Forudsætningen var et rent hjerte. Jeg forstår dette som at man kun kan opnå at finde eller skabe de vises sten, hvis man er villig til at overgive sig uforbeholdent til processen, og glemme sig selv og sit ego. Det er den renhed jeg søger. Ikke en vanartet dydighed.

Jeg illustrerer dette indlæg med 3 Sværd fra Place’s Alchemical Tarot. Det handler om at anvende erfaringen og de stik og stød og livet giver på en konstruktiv måde. Ja det er skidesvært, ja det er uretfærdigt og hårdt – livet altså. Og vi møder både glæder og sorger. Men sorgen lutrer os, gør os vise, og den visdom får så rosen til at gro. Bemærk at rosen gror på en stenet grund. Rosen som er kærlighedens og passionens symbol. Og symbolet den Røde Sten. De Vises Sten.

Images from The Alchemical Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Alchemical Tarot website.

Minimalisme

Jeg læser et par blogs der handler om minimalisme, eller om det som på dansk nok kendes bedst under betegnelsen Simple Living. Det er en bevægelse eller trend, der handler om at skabe et mere enkelt liv, hvor det er nogle mere essentielle værdier, der betyder noget, fremfor forbrug, fremfor eje, have og købe fx.

For mig handler det om de værdier, jeg tidligere har skrevet om; Ro, Fokus, Nærvær, og om Intention, Intuition og Inspiration. Og også Introspektion; det indre liv, selverkendelse, drømmearbejde etc. For at skabe rum til dem i mit liv, er det nødvendigt at skære andre ting fra.

Det handler om at starte i det små.

Ifølge Babautas e-bog the simple guide to a minimalist life handler det om at starte med disse fire trin:

1. Start med at erkende, at du allerede har nok

2. Skær ned på dine ejendele

3. Gør din kalender mere enkel

4. Redigér det du gør ud fra principperne fra minimalisme/simple living

Bogen er en guide, der beskriver principperne. Den er ikke en trin for trin guide, man vælger selv den vej man vil gå og den grad af minimalisme, man ønsker at integrere i sit liv.

Det er derfor at de fire punkter er udgangspunktet, man kan gå ud fra og uddybe gradvist.

For mig at se er det umådeligt vigtigt at huske at det er en proces. Og jeg synes det er svært, men det er en udfordring. Og det er også derfor at 2 ud af de 4 forandringer, jeg ønsker at indføre i 2010 har at gøre med minimalisme, det med at rydde op og bruge færre penge. I det hele at søge mere enkelthed. Så der bliver mere tid til at skrive, og til at beskæftige mig med tarot, og læse, og være sammen med familien.

Skønheden i de små ting

Jeg blev en smule udfordret nytårsaften.

Vi spillede et spil, der hedder Ego. Det handler om at ens venner skal gætte ens holdning til forskellige ting. Og det er jo altid sjovt at blive udfordret på det man tror man gør eller mener, i forhold til andres opfattelse af, hvad man gør eller mener.

Jeg blev spurgt, om jeg mener jeg lægger mærke til skønheden i de små ting i hverdagen, og mine venner skulle så gætte mit svar på det spørgsmål.

Jeg mente ja, det gør jeg da.

Det sjove er at de alle tre mente, at det gør jeg ikke – eller i hvertfald ikke så meget, som jeg selv tror. Udfra at jeg skriver at jeg gerne vil lægge mere vægt på det. Jeg tor der blev hentydet til denne blog og det jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær. Og hvis man gerne vil noget, så gør man det per definition ikke – eller?

Men spørgsmålet er om man ikke allerede begynder at lægge mærke til skønheden i de små ting, når man opdager at det gør man ikke i tilstrækkelig grad?

Eller også er svaret faktisk at det gør jeg ikke i tilstrækkelig grad, eller så meget som jeg gerne vil. Og så bliver det en intention, under alle omstændigheder.

Hvis også det er en proces, er det første skridt hermed taget.

Mine forandringer

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?

Modgiften til nytårsforsætternes fiasko

Har du – ligesom jeg – problemer med at holde nytårsforsætter?

Mister du orienteringen fordi du fokuserer på målet istedet for selve rejsen derhen?

Hvis du ønsker at skabe ændringer i dit liv, i form af nye permanente vaner i det nye år og fremefter, er den ny blog fra Leo Babauta 6 Changes måske en kilde til inspiration. Leo beskriver den selv således

“It’s the antidote to the failure of New Year’s Resolutions”

Ideen er ikke at skabe for mange ændringer og at fokusere mere på de enkelte trin i processen, istedet for et “quick fix”. At vælge færre ændringer – altså 6 eller derunder – og fokusere på én ad gangen.

Babauta skriver også:

“Forget about the long-term goals. Focus on creating your new habit, right now. You’ll get there eventually, and you’ll love every minute of the ride.”

Læs bloggen og bliv inspireret.

God nytår!

Pejlemærker

I det antikke Grækenland og Rom stod der såkaldte Herma eller Hermessten ved vejene. De fungerede som pejlemærker og som en form for amuletter, der afværgede ondskab og uheld. De var placeret ved overgange og grænser som beskyttelse for de rejsende.

Hermes er guddom for rejsende, for købmænd og for kommunikation, og i tidligere tider en fallisk guddom for lykke, fertilitet og ja, veje. Han er en tricksterfigur – det var ham som stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene. Og han er en såkaldt psykopomp, en guide til Underverdenen. Så det giver virkelig mening at sten som er opkaldt efter ham fungerer som pejlemærker på rejsen, både konkrete rejser og i overført betydning.

Hvor vil jeg hen med det? Jo, når man begiver sig ud på en rejse og endda har besluttet sig for ikke at have et eller flere bestemte mål på rejsen, så er det godt at have nogle pejlemærker, nogle Herma på rejsen til at beskytte en.

Hvis processen er vigtigere end selve målet, hvordan kan man så vide, om processen forløber godt eller om den er ved at glide af sporet – ?

Måske er det her at værd at tilføje, at det måske ikke gør noget, hvis man ikke ved, hvor man kommer hen. Man kan jo alligevel ikke kontrollere alt. Og måske gør det heller noget hvis man kommer nogle andre steder hen end der, hvor man havde regnet med at komme hen. Men derfor kan man jo godt komme langt ud, hvis man ikke har et pejlemærke eller to (eller flere), at holde sig til.

Det første spørgsmål drejer sig om, i hvilken retning man skal gå. Her kommer begrebet Intention ind i billedet igen. Jeg har før skrevet om min Intention om at stille mig til rådighed for Universet. Jeg har besluttet mig for at sætte Intention istedet for mål. Intention fortæller noget om den retning, jeg gerne vil gå i, men det fortæller intet om, hvor jeg kommer hen. Det er jo ret spændende så. Ligesom jeg jo heller ikke ved noget om, hvordan Universet besvarer min intention.

Det næste spørgsmål handler om hvordan rejsen forløber, uanset retningen. Her er Intuition et væsentligt begreb. Hvordan er det, hvordan føles det? Giver det ro, flow, mulighed for fordybelse eller erkendelse. Er rejsen sjov eller spændende, eller føles det bare helt forkert, fordi Burde eller Skulle får sneget sig ind i processen – alligevel?

Inspiration kunne være et tredie pejlemærke. Bliver jeg inspireret undervejs til at gå i nye retninger, tænke nye tanker eller skabe noget nyt?

Lige nu kan jeg ikke komme i tanker om andre pejlemærker eller herma, der kan guide mig på rejsen. Men det er nok fordi jeg kun lige skal til at begynde … Og med Hermes eller Dionysos som guides kan alt jo ske.

Tak

Jeg har fået god respons på mit indlæg Kend dig selv fra Mark, Det lille spørgsmål og på facebook fra Fruen. Tak for det! I får lige en buket tulipaner for det:

Jeg er rigtig glad for den respons, for det indikerer for mig at jeg er på rette vej. At det jeg skriver giver mening og vinder genklang. Jeg synes at de her emner er virkelig interessante og vigtige, men jeg er klar over at det enten kan blive for sukkersødt eller for abstrakt.
Min opgave er finde balancen for at denne blog bliver vedkommende og inspirerende, også på et praktisk niveau.

Fruen skriver blandt andet at det med at kende sig selv er gammel visdom, som skal hentes bagerst i sjælen. Og det er rigtigt for vi besidder den jo netop alle sammen allerede.

Det lille spørgsmål skriver at “vi ikke kan undgå udvikling, hvis vi lever i virkeligheden med øjnene åbne og ikke viger udenom smerten”.

Det er her jeg synes begreber som forandring og forvandling giver mening. Hvis vi går ind i selverkendelsesprocessen og tør se smerten og dæmonerne i øjnene er det som at se ind i den alkymistiske kolbe eller kar, hvor der er nogle processer i gang. Det kan godt være at processen startes af noget udefrakommende. Det kan være et gnist af inspiration eller en indsigt, eller måske – desværre – en traumatisk oplevelse af en eller anden form. Men selve grundmaterialet til forvandlingen er allerede i kolben, i sindet. Vi har allerede det der skal til. Og hvis vi er bevidste om det kan der ske en proces af forvandling eller udvikling.

Mål eller proces?

Jeg har taget en drastisk beslutning. Jeg har besluttet mig for at gøre op med hele tanken om have mål.

Jeg har besluttet mig for at smide tanken om Mål i skraldespanden, sammen med tanken om Burde og Skal. De gør mere skade end gavn.

Det var indirekte Franks kommentar der fik mig derhen. Eller min egen respons til den. Min automatiske tanke: At jeg måtte på den igen – De Fem Tibetanere.

Men så var der en lille djævel, der hviskede i mit øre: Hvorfor egentlig det? Hvorfor egentlig sætte mig et mål, der selvom jeg nok ville have det godt ved at efterleve det, vil gøre mig stresset og frustreret i den udstrækning, jeg ikke får det gjort. Og sandheden er at jeg ikke får det gjort, som mit liv er nu. Sandheden er at jeg har mange ting, jeg gerne ville gøre, mange mål, jeg gerne ville stræbe efter, men de er bare så umindeligt svære at få presset ind min dagligdag, og når jeg så sætter mig et mål, ender det bare i frustration. At se det i øjnene var en enorm befrielse.

Det er ikke fordi der er noget galt med De Fem Tibetanere, eller andre mål. Men jeg har det godt med at give slip på tanken om det. Jeg har det simpelthen bedre med mig selv, når der ikke er noget jeg skal eller burde.

Der åbner sig et rum for nogle andre muligheder. For at se procesorienteret på det jeg Kan og det jeg Vil. Et rum for der ikke er nogen indre perfektionist eller lille perfid kritiker, der hiver mig i øret eller slår mig i hovedet. Så bliver der pludselig mulighed for at være tilstede i Nuet og leve de værdier ud, som jeg tidligere har nævnt; Ro, Fokus og Nærvær.

Jeg vil i senere blogindlæg skrive mere om, hvad jeg vil sætte istedet for mål.

Og tilsidst vil jeg citere Leo Babauta om det at være procesorieteret fremfor målorienteret – her interviewet på Far Beyond The Stars:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me.

That will lead to something amazing, I’m sure, but what it leads to, I have no idea. There’s actually no way to know … the idea that we can control the outcome is an illusion. We cannot predict or control the future, so I’ve given up trying.”

Leo er en stor inspirationskilde i forhold til at leve ud fra et Less is More perspektiv. Og bloggen Far Beyond The Stars, samt Leos egen blogs, som du finder links til ude til højre i min linksliste er helt klart blandt mine favoritter. Bliv inspireret.