Spirituel praksis

I dag kom jeg ad om omveje til at læse yogalærer Julian Walkers kritik af filmen The Secret (2006). Jeg har ikke set filmen eller læst bogen, og jeg har ingen intention om at gøre noget af det.  (Af samme grund er dette indlæg heller ikke en kritik, da man jo ikke kan kritisere noget man ikke har set.)

Men jeg kom til at reflektere over begrebet Spiritualitet og hvad jeg egentlig selv forstår ved det, da jeg læste Julians indlæg og hvad han foreslår at man sætter i stedet (for The Secret).

Han peger på tre ting:

Kritisk tænkning og refleksion:

Educating the mind by studying actual philosophy, psychology, literature and art that grapples with the universal spiritual themes that great minds have been expressing since at least the ancient Greeks.

At man erkender at ens skygge er ens ven:

Your so called “negative emotions” have value and meaning. They are communications from your psyche. Be curious about them. Compassionate. Follow a path of inquiry into what lies beneath the surface of your reactions, fears, anger-triggers, unsatisfied feelings, sadness etc. The way to be free of these is to embrace them and listen to what they might be telling you about your shadow – the part of you that you have disowned and disconnected from.

Spirituel praksis:

Spiritual practices actually require that you do the work. That you sit down and meditate. That you start a yoga practice. That you journal. That you dance your demons and shake your Buddha. That you be present to your emotions, your body, your mental patterns and learn the art of self observation, introspection and that most harrowing of skills – honest communication. Spiritual practice requires that you turn to face your shadow. That you get real about your social conditioning, your political situation, the distinction between what you have power over and what has power over you.

Spiritual practice is inspiring, but it’s also deeply humbling. It does not tell you that you can have anything, be anything, do anything, without limit. …  But real practice does give you tools and resources to deal with the inevitable disasters, disappointments and struggles that make up every human life.

Ligesom med begrebet Selvudvikling har jeg ofte tænkt at det er nemt at sige at man er Spirituel. Det er nemt for mig at sige, at jeg interesserer mig for spiritualitet. Det er næsten gratis og politisk korrekt. Men hvad betyder det? Og hvad kræver det? Jeg finder således Julian Walkers differentiering mellem spirituelle ideer og spirituel praksis meget frugtbar.

I sidste ende er spørgsmålet, hvad formålet er. Og her er svarene fra min side igen; Forøget bevidsthed og selverkendelse. Tør jeg skrive visdom?

Så hvad er min spirituelle praksis, så, egentlig?

Drømme- og skyggearbejde i en jungiansk forståelsesramme, dagbogsskrivning og tarot.

Det sidste har været en del af mit liv siden jeg var 17-18 år, og det bringer mig ind i den kategori, som af mange kendes som New Age. Sagen er blot den, at jeg stiller mig kritisk overfor denne bevægelse. Og det vil et senere indlæg handle om.

Jeg vil foreslå at du læser Walkers blog og at du spørger dig selv hvad din spiritualitet og spirituelle praksis er. Eller hvad du ønsker den skal være, hvis noget? Det er spændende og øjenåbnende.

Yoga

Jeg vil gerne rette din opmærksomhed på Birgittes blog, Min Yoga Passion.  Som jeg kan anbefale. Især kan jeg lide Birgittes enkle budskab om hvad yoga er, fordi det indeholder begreber som åndedræt og fokus:

Dena Kingsberg, min vidunderlige yogalærer i Goa sidste år, har fortalt, at det vigtigste i yoga er “having succesful relationships”. Det behøver man altså ikke at kunne stå på hovedet for at få – og man får det heller ikke nødvendigvis bare fordi man kan. Det næstevigtigste er ifølge Dena “to breathe right”. Igen, det kræver heller ikke en fysik som en cirkusartist. Begge disse kundskaber kræver fokus, tilstedeværelse og at man bevidst arbejder med dem. Og at lave yogastillinger er en måde at arbejde med at blive bedre til begge dele. Et middel til at nå målene, og ikke målet i sig selv.

Tak, Birgitte!

Skriver du dagbog?

Altså med en pen eller en blyant i en bog eller på en spiralblok? Helt for dig selv?

En blog er en form for online dagbog.
Men det at skrive dagbog er alligevel anderledes. Mere råt og uraffineret. Nogle bloggere mener, at man skal være i stand til at skrive på sin blog, som om det var ens helt personlige dagbog.

Jeg er ikke helt enig. Jeg gerne ville være mere modig som blogger. Imidlertid er der ting, jeg kan skrive i min dagbog, som jeg ikke finder egnet til min blog. Fx hvis jeg er vred eller ked af det, eller hvis jeg skal skrive en drøm ned, eller komplekse eller forvirrende problemstillinger.

På den anden side kan de ideer og tanker, der fødes i min dagbog sagtens anvendes som udgangspunkt for et indlæg på mine blogs.

Dagbog
Dagbog

Jeg har skrevet dagbog jævnligt – det vil sige, ikke hver dag, men ca. en om ugen – siden jeg var 11-12 år.
Det vil nu sige i 25 år, rundt regnet. Jeg har fyldt jeg ved ikke hvor mange kinabøger. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil læse dem igen. Jeg tror, at jeg har haft behov for at have mit eget “virtuelle” rum, hvor jeg kunne øse alt ud.

På bloggen Jung at Heart skriver forfatteren, at hun læser sin dagbog hvert år ved nytårstid. På den måde kan dagbogen fungere som et redskab til introspektion og selverkendelse. Hun startede sin dagbog fordi hun ikke følte at hun kendte sin mor som person, som noget andet end mor og husmor. Hun ville gerne selv efterlade sig noget til sine på det tidspunkt ufødte børn.

Der er utallige udgangspunkter for og grunde til at føre dagbog. Og der er utallige eksempler, fx Anaïs Nins berømte dagbog.

Hvis du har lyst til at dykke ned i dette univers, dit helt eget fabelagtige univers, kan jeg anbefale at du læser Tristine Rainers berømte og klassiske værk The New Diary.

Dagbog, pen og tarotkort er vigtige redskaber til selverkendelse, refleksion og introspektion
Redskaber til selverkendelse

Minimalisme

Jeg læser et par blogs der handler om minimalisme, eller om det som på dansk nok kendes bedst under betegnelsen Simple Living. Det er en bevægelse eller trend, der handler om at skabe et mere enkelt liv, hvor det er nogle mere essentielle værdier, der betyder noget, fremfor forbrug, fremfor eje, have og købe fx.

For mig handler det om de værdier, jeg tidligere har skrevet om; Ro, Fokus, Nærvær, og om Intention, Intuition og Inspiration. Og også Introspektion; det indre liv, selverkendelse, drømmearbejde etc.  For at skabe rum til dem i mit liv, er det nødvendigt at skære andre ting fra.

Det handler om at starte i det små.

Ifølge Babautas e-bog the simple guide to a minimalist life handler det om at starte med disse fire trin:

1. Start med at erkende, at du allerede har nok

2. Skær ned på dine ejendele

3. Gør din kalender mere enkel

4. Redigér det du gør ud fra principperne fra minimalisme/simple living

Bogen er en guide, der beskriver principperne. Den er ikke en trin for trin guide, man vælger selv den vej man vil gå og den grad af minimalisme, man ønsker at integrere i sit liv.

Det er derfor at de fire punkter er udgangspunktet, man kan gå ud fra og uddybe gradvist.

For mig at se er det umådeligt vigtigt at huske at det er en proces. Og jeg synes det er svært, men det er en udfordring. Og det er også derfor at 2 ud af de 4 forandringer, jeg ønsker at indføre i 2010 har at gøre med minimalisme,  det med at rydde op og bruge færre penge.  I det hele at søge mere enkelthed. Så der bliver mere tid til at skrive, og til at beskæftige mig med tarot, og læse, og være sammen med familien.

Skønheden i de små ting

Jeg blev en smule udfordret nytårsaften.

Vi spillede et spil, der hedder Ego. Det handler om at ens venner skal gætte ens holdning til forskellige ting. Og det er jo altid sjovt at blive udfordret på det man tror man gør eller mener,  i forhold til andres opfattelse af,  hvad man gør eller mener.

Jeg blev spurgt, om jeg mener jeg lægger mærke til skønheden i de små ting i hverdagen, og mine venner skulle så gætte mit svar på det spørgsmål.

Jeg mente ja, det gør jeg da.

Det sjove er at de alle tre mente, at det gør jeg ikke – eller i hvertfald ikke så meget, som jeg selv tror. Udfra at jeg skriver at jeg gerne vil lægge mere vægt på det. Jeg tor der blev hentydet til denne blog og det jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær.  Og hvis man gerne vil noget, så gør man det per definition ikke – eller?

Men spørgsmålet er om man ikke allerede begynder at lægge mærke til skønheden i de små ting, når man opdager at det gør man ikke i tilstrækkelig grad?

Eller også er svaret faktisk at det gør jeg ikke i tilstrækkelig grad, eller så meget som jeg gerne vil. Og så bliver det en intention, under alle omstændigheder.

Hvis også det er en proces, er det første skridt hermed taget.

Mine forandringer

For nogle dage siden skrev jeg om Leos nye blog 6 Changes. Og om hvordan det at ændre sine vaner på en daglig kontinuerlig basis er væsentligere og mere produktivt end at fokusere på (langsigtede) mål. Andetsteds har han talt om at det er væsentligt at gøre noget nu:

“I no longer focus on goals — I think people are too focused on destinations and not on the journey itself. That doesn’t mean I don’t try to do anything important — it just means I’m focused on doing something important right now, something I love doing and that excites me”

Her har han skrevet om metoden 6 changes og om at få nytårsforsætter til at fungere ved at bruge metoden.

Så de forandringer jeg selv finder er vigtige at foretage er:

At skrive.

At spise sundt (i stedet for kun at have vægttabet som mål).

At bruge færre penge.

At rydde op og skabe mere orden i mine ting – i et forsøg på at skabe en mere minimalistisk livsstil.

Der er bare et lille catch her; forandringerne skal være specifikke, Det er ikke nok at skrive at jeg vil spise sundt; det skal defineres, hvordan jeg vil spise sundt. Det er ikke nok at sige at man vil løbe (hvis man altså vil det – det vil jeg ikke) men hvor meget og hvornår etc.

Så derfor:

Jeg vil skrive en time hver dag.

Jeg vil følge min kostplan så vidt muligt i hverdagen og spise mindre slik.

Jeg vil kun købe én ting til mig selv om måneden i hele 2010 – inkl. makeup, tøj, bøger, tarotkort o.lign. eksl. plejeprodukter.

Jeg vil bruge 1 time om ugen på at rydde op i en skuffe eller en kasse, indtil jeg er færdig. Jeg vil finde et sted til hver ting og jeg vil blive ved med at rydde op kontinuerligt, så tingene ikke roder til igen.

Det vigtigste er at gøre det og at finde en måde, så det er synligt at jeg gør det – deraf det med at det skal være specifikt. Derudover skal jeg vælge, hvilken vane, jeg vil starte med at integrere. Hvad er det vigtigste lige nu? Faktisk tror jeg at det er at rydde op. I kasserne fra min mors hus og i papirer og ikke mindst i diverse kommodeskuffer. Det er altså der, jeg starter her i januar.

Det vigtigste ikke er at nå et mål – den tanke har jeg som skrevet om før kastet overbord, men at starte nogle processer og se hvor de bringer mig hen.

Hvad vil du gerne forandre i 2010?

Vær den du er

I 2010 vil jeg prøve at lægge mindre vægt på, hvad jeg tror andre tænker om mig.

To citater begge fundet på bloggen PluginID giver mening i denne sammenhæng:

“What people say about you is none of your business” (Sean Stephenson)

og

“Be who you are and say what you feel because those who mind don’t matter and those who matter don’t mind” (Dr. Seuss)

Det er alligevel ikke muligt at vide eller kontrollere hvad andre mennesker tænker, og hvis man tillader sig selv at blive intimideret af hvad man tror andre tænker, afskærer man sig fra en masse muligheder for at være, tænke, føle og handle ud fra den man virkelig er.

Så derfor: Spring ud. Vær dig selv.  Kend dig selv. Elsk dig selv. Så er det lettere at elske og kende andre som de er.

Endnu engang: Godt nytår!

Modgiften til nytårsforsætternes fiasko

Har du – ligesom jeg – problemer med at holde nytårsforsætter?

Mister du orienteringen fordi du fokuserer på målet istedet for selve rejsen derhen?

Hvis du ønsker at skabe ændringer i dit liv, i form af nye permanente vaner i det nye år og fremefter, er den ny blog fra Leo Babauta 6 Changes måske en kilde til inspiration. Leo beskriver den selv således

“It’s the antidote to the failure of New Year’s Resolutions”

Ideen er ikke at skabe for mange ændringer og at fokusere mere på de enkelte trin i processen, istedet for et “quick fix”. At vælge færre ændringer – altså 6 eller derunder – og fokusere på én ad gangen.

Babauta skriver også:

“Forget about the long-term goals. Focus on creating your new habit, right now. You’ll get there eventually, and you’ll love every minute of the ride.”

Læs bloggen og bliv inspireret.

God nytår!

Pejlemærker

I det antikke Grækenland og Rom stod der såkaldte Herma eller Hermessten ved vejene. De fungerede som pejlemærker og som en form for amuletter, der afværgede ondskab og uheld. De var placeret ved overgange og grænser som beskyttelse for de rejsende.

Hermes er guddom for rejsende, for købmænd og for kommunikation, og i tidligere tider en fallisk guddom for lykke, fertilitet og ja, veje. Han er en tricksterfigur – det var ham som stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene. Og han er en såkaldt psykopomp, en guide til Underverdenen. Så det giver virkelig mening at sten som er opkaldt efter ham fungerer som pejlemærker på rejsen, både konkrete rejser og i overført betydning.

Herma_Dionysos
Herma af Dionysos

Hvor vil jeg hen med det? Jo, når man begiver sig ud på en rejse og endda har besluttet sig for ikke at have et eller flere bestemte mål på rejsen, så er det godt at have nogle pejlemærker, nogle Herma på rejsen til at beskytte en.

Hvis processen er vigtigere end selve målet, hvordan kan man så vide, om processen forløber godt eller om den er ved at glide af sporet – ?

Måske er det her at værd at tilføje, at det måske ikke gør noget, hvis man ikke ved, hvor man kommer hen. Man kan jo alligevel ikke kontrollere alt. Og måske gør det heller noget hvis man kommer nogle andre steder hen end der, hvor man havde regnet med at komme hen. Men derfor kan man jo godt komme langt ud, hvis man ikke har et pejlemærke eller to (eller flere), at holde sig til.

Det første spørgsmål drejer sig om, i hvilken retning man skal gå. Her kommer begrebet Intention ind i billedet igen. Jeg har før skrevet om min Intention om at stille mig til rådighed for Universet.  Jeg har besluttet mig for at sætte Intention istedet for mål. Intention fortæller noget om den retning, jeg gerne vil gå i, men det fortæller intet om, hvor jeg  kommer hen. Det er jo ret spændende så. Ligesom jeg jo heller ikke ved noget om, hvordan Universet besvarer min intention.

Det næste spørgsmål handler om hvordan rejsen forløber, uanset retningen. Her er Intuition et væsentligt begreb. Hvordan er det, hvordan føles det? Giver det ro, flow, mulighed for fordybelse eller erkendelse. Er rejsen sjov eller spændende, eller føles det bare helt forkert, fordi Burde eller Skulle får sneget sig ind i processen – alligevel?

Inspiration kunne være et tredie pejlemærke. Bliver jeg inspireret undervejs til at gå i nye retninger, tænke nye tanker eller skabe noget nyt?

Lige nu kan jeg ikke komme i tanker om andre pejlemærker eller herma, der kan guide mig på rejsen. Men det er nok fordi jeg kun lige skal til at begynde … Og med Hermes eller Dionysos som guides kan alt jo ske.

Faste

Tulipanerne er flade og færdige og det er jeg også. Jeg tror jeg skal faste i dag. Jeg synes, at jeg trænger til at føle sult igen ovenpå julen.
Jeg kan vist godt trænge til en dags afholdenhed fra føde. Jeg var på vægten i dag, og resultatet var ikke så slemt som frygtet, men alligevel  …

hyacinter1

 I mellemtiden vil jeg så glæde mig over at mine hyacinter så småt er ved at springe ud.