Tag: væren

Ind i væren

Hvordan bliver vi ét med væren? Hvordan kommer vi i flow?

Hvis jeg vidste det ville jeg sandsynligvis ikke sidde her og skrive om det, men være det. (Selvom det at skrive for mig er flow.)

En grundlæggende idé for mig har altid været at jeg kan finde oplysning (og visdom) gennem at læse. I disse dage er jeg ved at læse Ind i væren af Adyashanti. (En lille kuriositet er at da jeg nævnte det for min veninde, viste det sig at hun også er ved at læse den!)

Dybest set handler den om at give slip på alle vores forestillinger og den dermed affødte lidelse for at finde ind i en større verden eller en kontakt med Gud, Kærlighed, Universet eller hvad vi nu vælger at kalde det.

Ved ikke at modarbejde det der er, men vi har lært altid at ville ændre på omstændighederne for at finde lykke.

Hør blot dette citat:

“Men vi har lært ikke bare at lade tingene være som de er. På mange måder lærer vi hele tiden at være på kant af og kæmpe med det, der er. Vi lærer at vejen til at finde lykke eller fred altid går gennem at ændre det der er, hvad enten det handler om vores indre oplevelse eller verden omkring os. Når vi tager udgangspunkt i denne opfattelse bliver vi fremtidsorienterede, fordi den virkelige frihed eller sande fred så må søges hinsides her og nu. Det fører så igen til en indgroet overbevidsning om at vi skal ændre de indre og ydre omstændigheder  for at opnå fred og frihed”

Det betyder næppe at vi ikke vil blive vrede, eller kede af det når vi oplever svære eller uretfærdige ting. Jeg tror heller ikke at det betyder at vi ikke kan ændre noget i verden, blot at vejen til at ændre verden går igennem en større bevidsthed eller vågenhed hos os selv. Eller en væren i væren.

Det som dette citat handler om er at vi har en tendens til at flygte fra nuet og ud i fremtiden eller tilbage til fortiden, hvad enten vi gør det med håb eller frygt, eller med positive eller negative tanker og forestilllinger. Også de positive forestillinger er problematiske fordi de løfter os ud af nuet og nærværet.

Jeg synes ikke selv at det er nemt at læse denne bog. Men jeg kan anbefale den. Selv vil læse den nogle gange og grunde over dens budskaber. Der er megen kærlighed i den.

Bloggen holder en pause fra nu og de næste 2-3 uger. Jeg tager i sommerhus i Jylland Der er ikke internet, men jeg tager en notesbog og en blyant  med og håber at få nedfældet tanker, ideer og skitser til bloggen.

God sommer, god sommerferielæsning.

Flow er væren

Jeg bliver stadig mere bevidst om at væren og flow i grunden er det  samme. At give slip på tanker og forestillinger om hvordan hvordan jeg selv,  min krop, andre mennesker, verden burde være, men blot lade det være som det er.

Flow betyder netop flyden, strømmen.

For mig indikerer det at flow er at opleve at blive ét med væren. At lade sig flyde med det som er, som det udfolder og forandrer sig. At acceptere forandring som et grundvilkår, istedet for at modarbejde forandring.

Spørgsmålet er blot hvordan?

Den stille ild

Ilden skal passes og plejes. Den skal holdes ved lige, og må aldrig slukkes. Hvem passer din ild? Hvem sidder tålmodigt i mørket og holder øje med at den ikke dør, hvem holder sig vågen for at passe på den livsvigtige ild?

Vi har alle selv ansvaret for at vores indre ild (passion, eros, energi) ikke dør ud. Vi har selv ansvaret for at pleje og passe den kærligt og tålmodigt, så den kan lyse og varme os op, og også være til gavn og glæde for andre.

I det antikke Grækenland havde gudinden Hestia ansvaret for hjemmets arne, for dets ildsted, for dets centrum, for at den hellige ild aldrig døde ud. Hun blev ved ilden og passede den, stille og opmærksomt.

Muligvis var hun stum. Hun sagde ikke noget. Måske kunne hun ikke. Jeg personligt tror nu snarere, at det hun kunne have at sige – de hemmeligheder hun sad inde med, og hendes visdom, ikke var alle beskåret at forstå. Og derfor tav hun helst.

I de græske byer fandtes et offentligt ildsted, under åben himmel, som ikke måtte dø ud, og som var kultsted for Hestia. Hvis ilden skulle slukkes og fornyes skulle det følges af bestemte ritualer. Denne ild var moderild. Hvis nye kolonier og byer skulle etableres blev ilden fra det oprindelige ildsted medbragt og etableret som centrum i de nye byer.

Hvis du skal erobre nyt land skal du have ilden med hjemmefra.

Men. Der er tidspunkter i vores liv, hvor vi må trække energien indad, mod centrum, og lade vores ild brænde stille og vedholdende, hvor den ikke skal flamme op for at brænde sig selv ud – men hvor den ikke må gå ud.

Hvor vi må søge indad, blive stille, rolige og opmærksomme. Være. Hvile i os selv med  blikket på ilden. Vi skal intet gøre og intet skal ske.

Perioder hvor det, der sker, sker dybt inde i ilden, i de små, blå flammer, der efter sigende er dem, der brænder aller, aller hedest.

Stilheden

Jeg nyder stilheden. Jeg er alene. Jeg har stadig en uges ferie, mens resten af familien er startet på arbejde og i institutioner. Jeg har tilladt mig denne uges fred, før jeg vender tilbage til arbejet og efterårssæsonens program, fordi det ellers i dagligdagen kan være svært nok at finde ro til fordybelse og stilhed.

Jeg har tænkt tanken; hvad skal jeg så bruge denne uge til? Men den skal egentlig ikke “bruges” til noget. (Der er dog desværre nogle praktiske og organisatoriske opgaver, der skal løses, men det må blive ind i mellem.)

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg bare tænkt mig at være. At kontempletere, at hvile i mig selv, at være mindful.

Kontemplation defineres i den Store Danske som:

“[K]ontemplation er en erkendelses- eller oplevelsestilstand, hvor den kontemplerende skuer ind i selvet efter sandheden eller det guddommelige.

Skønt begrebet ofte har været forbundet med overnaturlige og “mystiske” foreteelser, er sand kontemplation en bøn uden ord og billeder. Man samtaler ikke med og tænker ikke på Gud, men hviler i Gud, i gudsforening.”

Jeg vil nu ikke gå så langt til at sige, at det er GUD, jeg søger forening med – medmindre Gud er i det daglige, i det hverdagsnære. Det er ikke specielt mystisk. Snarere er det blot det at være, at trække vejret, at mærke åndedrættet.  At være tilstede, uden at søge noget bestemt.

Mere om mindfulness

Det er ikke meningen at det skal være kedeligt eller solipsistisk at være mindful. I en søgning efter mindfullness, faldt jeg over en artikel fra NYT opiniator blog om Mindfulness, hvor bloggeren blandt andet skriver:

For the truth is, however admirable mindfulness may be, however much peace, grounding, stability and self-acceptance it can bring, as an experience to be shared, it’s stultifyingly boring.

I’ve also come to wonder if something desirably human is being lost in all this new and improved selfhood. That is to say: an edge. That little bit of raggedness that for some of us is really the heart of what makes us human.

Jeg kan godt forstå hvor hun vil hen med det. Og det er lidt den samme fristelse og fælde, vi finder med mindfulness som med spiritualitet og selvudvikling. Det er ikke noget vi skal tale om at være eller gøre. Det er ikke en konkurrence. Det er ikke perfektionisme.

Det er ikke: “Jeg er bare SÅ mindful!”

Dybest set handler det om at være dem vi er – vi kan godt være sjove, gale, glade, menneskelige, fejlbarlige, ironiske, kede af og det, vrede etc – samtidige med at være tilstede – som netop dem vi er .

M & M

Det forekommer mig at Minimalisme og Mindfulness er et fint makkerpar. Minimalisme er den ydre horisont og Mindfulness er den indre horisont.

Minimalisme er at forenkle, og spørge dig selv, hvad der virkelig betyder noget for dig, og så koncentrere dig om det. Jeg definerer mindfulness som summen af ro, fokus og nærvær.

Der er det ved mindfulness, at det er en praksis der hele tiden kan øves. Ingen er mindful hele tiden, men hvis du er opmærksom på at være det – nærværende i nuet – bliver du hele tiden bedre til det. Og det handler altså ikke om at slå dig selv oven i hovedet for ikke at være det, eller ikke at være god til det – brug energien på at være det, istedet for at kritisere dig selv for ikke at være det 24/7.

Jeg tror at der ligger en mulighed i forsættet om at være mindful og at det samme gælder for mindfulness som for glæde;

“[Y]our happiness is based solely on your decision to be happy – and this may be one of the most important life lessons you can ever learn”.

Du kan vælge at praktisere mindfulness aktivt. Du kan vælge at gå et lille skridt i den retning hver dag – ikke ved at sætte dig som mål at være mindful, men at sætte dig som mål at være lidt mere mindful i dag end i går. Tak til Carsten for den måde at tænke på!

Det interessante er egentlig mest sammenhængen mellem minimalisme og mindfulness. Jeg opfatter dem altså som  to sider af samme sag.
Når du får ryddet op i dine papirer, ting, din kalender, dine forpligtelser, dine vaner etc, så er der forhåbentligt færre ting der distraherer, og så er det nemmere at være mindful.

Det er vigtigt at pointere at mindfulness ikke er at gøre dig selv tom. Se på dine tanker og følelser og input og fornemmelser; vær bevidst om dine tanker, og giv så slip på dem.

Mindfulness er lade det være som er; dig selv og verden. Vær det du er og lad verden være det den uden at vurdere dig selv eller verden. Og træk vejret ;o)

Anbefalet læsning: Bøger af Charlotte Mandrup og Jon Kabat-Zinn.

Det er nu

At jeg burde skrive på mit næste indlæg om det onde – det om selve Djævelen, som jeg arbejder på, eller et andet spændende indlæg. Det er nu jeg burde være kreativ og komme op med noget interessant.

Men for at være helt ærlig. Burde er død. Jeg sidder bare her i sofaen og er nærmest i trance. Dagen er omme. Jeg føler mig fladmast.

Nærmest i en form for ikke-væren der måske netop er væren. Da det eneste jeg kan forholde mig til er dette nu og ellers ingenting.

I får lige et billede. Det indre af en tulipan, der nærmest er en hule, en indgang til noget spændende  …

tulipan

Nærvær

Mens Ro er at være i balance og Fokus er at være koncentret om noget, så meget at man flyder sammen med det i følelse af flow, er Nærvær en ren Væren i sig selv, i dette Nu.

At være opmærksom på sig selv ved at være opmærksom på sit åndedræt, som i meditation eller yoga. Det er ikke at være opmærksom på noget udenfor dig selv, og det er heller ikke at være opmærksom på dig, eller dit ego, men mere på den bevidsthed der flyder udenom dit ego. Det du også er. Det som fylder dig når du selv er stille og lytter indad.

På et mere jordnært plan kan det handle om at være tilstede i det man laver her og nu. Eller som den man er her og nu, uanset den aktivitet man udfører. Måske udfører man netop ingen anden aktivitet end at være tilstede, leve, trække vejret.

Det væsentligste af de 7 punkter, som jeg før jeg har beskrevet er:

Breathe – Vejrtrækningen er forudsætningen for det hele. Når du trækker vejret dybt og roligt bliver du kysset af Gud. Når du trækker vejret ånder du energi ind, finder du din egen klangbund, din forbindelse med jorden og med kosmos på samme tid. Når du ånder ud, spænder du af i kroppen, giver slip. 

Du bliver en del af det store hele og tillader dig selv at være det du nu er. Du har din egen plads i altet. Du behøver ikke at føle splittelse, isolation eller at tvivle på dig selv. Det er nok bare at være. Det er nok at lade ting og mennesker være som de nu er.

Lige som med fokus er det svært at give sig selv tid og rum til bare at være. Det er er svært at slippe tanken om og behovet for hele tiden at skulle gøre og udføre og handle. Det er et konstant pres på at være noget eller at gøre noget, eller at forholde sig eller at sige noget, eller at have en mening om noget.

Så dette handler ikke så meget om hvem jeg er nu. Jeg er i lige høj grad som alle mulige andre underlagt dette pres, eller måske i højere grad underlagt et pres eller et krav eller en ambition, der kommer indefra om at ville, skulle, gøre, sige, tænke alt muligt. Nogle gange er det nødvendigt at stilne denne indre stemme, der kværner løs, og lytte om bag den. At være lydhør overfor stilheden.

Jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær, ikke fordi jeg lever dem 100 % hele tiden. Langtfra. De er en form for pejlemærker eller værdier, som jeg kan orientere mig efter, og som jeg ønsker at leve mere. Jeg skriver om disse ting for at få dem til at fylde blot lidt mere i min travle hverdag, og at blive blot lidt mere bevidst om disse ting end jeg ellers ville være.

Vær den forandring du ønsker at se i verden

I forlængelse af et tidligere indlæg om at være sin egen sti kom jeg til at tænke på dette citat af Mahatma Gandhi: “Vær den forandring du ønsker at se i verden”. Vi skaber forandring ved at være forandring.

Anne Christine Hagedorn nævner det også sin bog Dit indre klima:

“At være forandringen vil sige at komme ud af hovedet, strategierne og indfinde sig i hjertet, i nuet og at være tilgængelig for den indre visdom.  Det betyder at tage ansvaret for sig selv, at leve i overensstemmelse med det, man siger og selvfølgelig betyder det også at udføre et skabende arbejde”

For mig betyder det at være forandring at finde ind til sit egen bevidsthed; sit ro, sit fokus, sit nærvær. At stille sig selv til rådighed  for tilværelsen og andre, og finde sin indre visdom.

At stille sig selv til rådighed, hvad betyder det? At stille mig selv til rådighed for det øjeblik, jeg befinder sig i i dette nu, og være nærværende for de mennesker, jeg er sammen med i dette nu eller den opgave, jeg står over for at løse. Hvad enten det er at katalogisere en bog, lave mad, hente børn eller at skrive et blogindlæg. At stille sig selv tilfreds med det der er lige nu, og tro på at jeg får stillet mine basale behov; sult, tørst, søvn og tøj på kroppen. At jeg  får det der er behov for, så jeg kan gøre det, jeg skal gøre.

Det er ikke nemt. Det er nemt at blive distraheret, frustreret, ked af det etc. Men det er hele tiden et skridt nærmere for hver gang man bliver lidt mere fokuseret på bare at være, og tør slippe frygten og tro på forandring.

Ro, fokus og nærvær II

Jeg skrev i et tidligere indlæg, hvordan jeg i det kommende (lange) stykke tid vil forøge at skabe ro, fokus og nærvær i mit liv.

Nu vil jeg så prøve at zoome ind på disse tre kvaliteter, ved i tre kommende indlæg

1. at definere, hvad jeg mener, når jeg siger Ro, Fokus og Nærvær, og 
2. at konkretisere hvordan jeg kan arbejde med dem.

Jeg skriver med vilje Kan, for dette er netop et forsøg på ikke at have noget bør eller skal i mit liv, udelukkende kan eller i enkelte tilfælde vil, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om hvad der driver os mod et givent mål.

Men det er så netop også det. Når vi taler mål. Målet er – formålet er – ikke at have nogle mål, men at bestræbe mig på at være.

Overordnet set er nogle af elementerne som nævnt før, nu blot barberet ned til følgende syv punkter:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Single-task. 
6. Breathe.
7. Sleep.

De har alle sammen at gøre med opøvelsen af de tre kvaliteter på forskellige måder: At være tilstedeværende er at være nærværende, at fokusere på det, der er her&nu, og ikke forsøge at gøre flere ting, eller at være flere steder mentalt på en gang. At slukke mobilen betyder at man ikke kan forstyrres udefra, når man er midt i noget. At gøre mindre betyder større fokus på det man rent faktisk vælger at gøre. Etc.

Åndedrættet gør det muligt at finde tilbage til sig selv, til kroppen, hver gang man har brug for det. Søvnen er i sig selv helbredende og en forudsætning for det hele.