Tag: Mening

Det symbolske liv II

Vi lever i en logos-kultur. Det er der ikke noget galt med – den har givet os pencillinen og adskillige andre ting, der har været forskellen på liv og død for utallige mennesker. Alligevel er det som om at der mangler noget. Det er det, efterlyste i mit indlæg En bøn for Eros.

Der er en måde at dyrke Eros. Det er at leve det symbolske liv.

Læs blot hvad Murray Stein skriver om det symbolske liv i Spring Journal (Temanummeret):

“The secular world is even more rational and technological today … and the deep cleavages and splits in our contemporary culture have not been bridged and to any significant extent since Jung’s day.”

Og:

“Jung was no happier or more content with modernity than we are today since it offers so little in the way of a personal meaning in a mechanistic universe and blocks all routes of access to the transcent”

Så hvordan lever vi det symbolske liv?

Murray Stein beskriver det således:

“What this entails is a specific attitude toward the psyche, especially toward the unconsious. For it is to the unconscious that one look for hints and cues toward the symbolic, if one follows the classic methods described by Jung. The religious traditions may also offer useful images and motifs, since they are ultimately products of the psyche … Such images may suggest possible hints of transcendence, as do numinous images from other sources such as dreams, personal visions ad intuitions, and synchronistic experiences. This way means opening the door to a vast array of personal and traditional manifestations of the spirit and the human soul. It is this proces of receiving and reflecting on such images that one would to today designate as “a symbolic life”.

Hvad er forbindelsen mellem at hylde eros og at leve det symbolske liv? For mig at se handler det om at acceptere det smukke, det tvetydige, det ikke-kvantificér eller forklarbare i tilværelsen. Det der ikke har en logisk, rationel forklaring, kan have en dyb, vild, skøn mening, som findes på det symbolske plan. Det er er uhyre svært at komme med eksempler, og det er svært at at vise nogen vejen – for – i dette felt – går vi alle vore egne snørklede veje.

Det kan være et billede, der dukker op i en drøm og som får en bestemt betydning for os – for eksempel et hus. Da min mor døde sidste år og jeg skulle sælge hendes hus – drømte jeg adskillige gange om huset og min mor – da huset var solgt og boet gjort op, holdt dette symbol eller tema op med at dukke op i mine drømme. Naturligvis havde det sin forklaring i nogle helt konkrete problemtillinger i mit liv, men det havde naturligvis også noget at gøre med at sige farvel og løsrive mig på et mere fundamentalt plan. (At ens forældre dør gør noget særligt ved én, det er måske i virkeligheden først da, at man bliver voksen?)

Murray Stein skriver også:

“Once an image establishes itself as a symbol for a person it occupies a more permant place in consciousness … A symbol holds a place of privilege and may be active and effective over long periods of time … An attitude of respect for the numinous presence of the Divine, akin to worship, belongs inherently to the symbolic life. To live with a symbol means to come back to it often and, in return, to renew its energy and to be renewed by its profound connections to the Source, the Self.”

Det er en væsentlig pointe at han her skriver om bevidsthed. Symbolerne dukker frem af det ubevidste, men det er ved at indtage en bevidst attitude, en opmærksomhed og åbenhed – awareness – at vi kan leve det symbolske liv og forny os igennem symbolerne. Det er gennem den bevidste opmærksomhed, at symbolerne gives mening og dybde, og at de bliver levende, og fyldte med energi.

Meningen med livet

“[B]ecause of this I no longer wonder about the meaning of “my life” because I do not feel that “I” have a life, but that life has me.”

Nogen kom med ovenstående kommentar til dette fantastiske blogindlæg om meningen med livet (Life is a dot in case you should not know).

Jeg tror, at det er rigtigt. Altså; Vi har ikke et liv, men det er livet der har os eller som udtrykker sig gennem os og vil leves gennem os. Eller en form for bevidsthed (tør jeg sige Gud eller Det hellige?) bevidstgøres gennem os, på hver vores helt unikke, individuelle måde.

Her kommer jeg til at tænke på en giraf. Nogle gange leger jeg med tanken om, at giraffen ser ud som den gør fordi Moder Natur syntes det kunne være sjovt at noget ser sådan ud. Og er så utrolig graciøs som en giraf og så helt igennem smuk og forunderlig at se på. Hun udtrykker et aspekt af sig selv gennem giraffen.

Det er et fantastisk dyr

På samme måde udtrykker universet sig gennem os:

“Når først du forstår, hvem og hvad du er, indser du at du ikke er adskilt fra universet, men at du udgør et felt, hvor igennem universet har mulighed for at komme til udtryk. Jo mere lysende dette felt er, desto højere bevidsthed akkumuleres der.” Lars Muhl, Det knuste hjertes visdom.

Universet er en matrix, hvor alt og alle er forbundet med alt i et netværk af relationer. Vi oplever os selv som værende unikke og specielle, fordi vi hver især udtrykker et unikt og specielt aspekt af universet. Det er ikke dig eller mig der *har* denne højere bevidsthed, disse kvaliteter, men de udtrykkes gennem os.

Det giver ikke mening at måle bevidsthed i forhold til andre, for det er jo ikke os der besidder bevidsthed, men den samme universelle bevidsthed, der udtrykkes gennem os på forskellige måder. Et billede på det kan være den måde lyset brydes i farvespektret som rødt, blåt og violet.

At et lysere felt betyder højere bevidsthed, betyder at vi skal være klarere. Sådan at lyset lettere kan brydes igennem os. Hvordan bliver vi klarere, hvordan lyser vi klarere? Jeg tror at det handler om lære os selv at kende, som de vi nu er, med det vi indeholder af både godt og skidt. Selverkendelse.

Derudover tror jeg det handler om ikke at være bange for at begå fejl og for at vise hvem vi virkelig er, for at overgive os, og bare være dem vi nu er, lige her og nu. At give slip på kontrol og tanker om, hvordan tingene burde være eller have været eller måske vil blive.

Og det er derfor meningen med livet er at det er en prik (dot). Det er NU. Det er lige her og nu vi kan vælge at at være klare og lade universet og livet lyse igennem os – som dem vi er. Og lade andres lys skinne lige så klart.

“Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. “Matt. kap. 5, v. 15.

Trial-and-error

“You don’t have a soul. You are a Soul. You have a body.”
C.S. Lewis

Hvem er vi egentlig vi mennesker? Er vi kroppe med sjæle eller sjæle med kroppe? Eller er kroppen en manifestation af vores sjæl? Er vi her bare eller er vi her for at lære noget?

Er vi her for at lære eller blive dem vi virkelig er, og kan vi blive det ved at turde være menneskelige, sårbare?

Leonard Cohen synger

“There is a crack in everything
That’s how the light gets in.”

Det gælder også – eller måske især – for os mennesker.

I Det knuste hjertes visdom skriver Lars Muhl – med afsæt i ovenstående citat:

“[P]å samme måde som lyset kan trænge ind udefra når hjertet brister, kan dets iboende lys også skinne ud og oplyse din tilværelse indefra.”

Hvor vil jeg hen med alt dette?

Jeg vil faktisk sige Ja til det hele. Vi starter med at være så fine og sarte og uskyldige og rene, så bliver vi socialiseret ind i en bestemt kultur og norm, oglærer  hvordan vi kan og skal og bør være.

Og det prøver vi så. For ikke at blive udelukket og forkastet. Vi fejler og vi prøver og vi fejler igen. Og måske bilder vi os ind at vi skal være succesfulde og lykkelige og perfekte. Og så er det jo ikke så svært ikke at lykkes.

Men vi glemmer undervejs, hvad disse ting virkelig betyder for os, og vi måler os selv med de forkerte alen, der slet ikke er vores, og som intet har at gøre med dem vi egentlig er og som det er meningen at vi skal blive. Vores telos.

Nogle gange ser det ud som som on lyset skinner ud af himlen

Det er menneskeligt at fejle, men tør vi, kan vi, virkelig fejle? Vi skammer os og føler skyld. Vi opdager slet ikke at jo flere ridser, der kommer i lakken,  jo flere knubs, vi får – jo større er muligheden for at det vi egentlig er og startede med at være skinner igennem. Og det betyder, at vi kan acceptere at livet – tilværelsen er netop dette; en trial-and-error proces, hvor vi nogle gange farer vild og føler os fortabte og forladte.

Og erkendelsen af at dette er en del af tilværelsen (et grundvilkår) får os endelig til at forstå, at vi faktisk er der hvor vi skal være. Lige nu og her.

Fordi det vi skal lære er at blive os selv. Mig. Dig. Vi kan jo ikke rigtigt blive til andre, vel?

Det er som en labyrint hvor det ikke handler om at komme ud – men ind til lyset.

Jeg ved ikke om dette giver mening. Jeg håber det. Du må gerne sige hvad du synes.

Det som fik mig ansporet til at skrive dette indlæg – inspirationen – var dette link, som er ti sjove og tankevækkende regler for det at være menneske, sendt til mig af Julia. Tak!

Fascination

Hvorfor interesserer jeg mig for tarot? Hvorfor er jeg fascineret af tarot?

Der er 3 grunde:

Den æstetiske
Kærligheden til tarotkortenes billedsprog, skønhed og variation.

Den eventyrlige
Interessen for fortællingens kraft, det ubevidste, eventyr, mytologi, drømme, symbolik. Tarot er simpelthen et Sted, hvor jeg gerne vil være. Og hvor jeg altid kan være, bare ved at lege med kortene, eller ved at tænke på kortene og skikkelserne på kortene. Fordi det er et sjovt, spændende og uforudsigeligt sted at begive sig hen. Og muligheden for at komme dertil er der altid i kraft af fantasien.

Den eksistentielle
Jeg forsøger via kortene at opnå en forståelse af mig selv og mit liv. I sidste instans handler det om at opnå visdom. Jeg tror at det er den dybereliggende grund. Jeg nærer en forhåbning, eller snarere et ideal, om at opnå visdom. Og at jeg kan blive viis ved at være i kontakt med og kommunikation med mit Ubevidste gennem billederne og symbolerne på kortene. At lære mig selv at kende, som den jeg er her og nu, i min hverdag og mit forhold til andre mennesker.

Det handler også om at nå et spadestik dybere; at komme i kontakt med de dybere lag og årsager til den jeg er, og det der er meningen med livet. På den måde bliver det til noget eksistentielt, en søgen efter en mening med tilværelsen.

Indgang til det ukendte
Indgang til det ukendte

Tarot er for mig en portal til det symbolske liv.

Hvorfor er DU fascineret af og interesseret i tarot?

Skriften

“[F]or at give skriften dens fremtid tilbage må myten omstyrtes: Læserens fødsel skal betales med forfatterens død” skriver Roland Barthes sidst i sit berømte essay. Den diskurs der har sat forfatteren i centrum har negliceret læseren og selve skriften. Barthes skriver at for at reetablere skriften, teksten, og dens fremtid, må forfatteren altså dø.

Det er det som sker nu, eller skal til at ske.

Forfatteren som auteur – som guddommeligt ophav – forsvinder, opløses i selve teksten, efterhånden som vores forståelse af skrift, genrer og information transformeres, efterhånden som vi i stigende grad publicerer digitalt.

Internettet går tilbage til 1960’erne men blev først allemandseje i starten af 90’erne da de første webbrowsere kom på banen. Nu kan vi læse, lytte og kommunikere gennem utallige touchpoints.

Vi bliver alle fortællere, og vi bestemmer som læsere, hvad der er interessant, gennem det vi læser – og kommenterer. Vi bliver læser/fortællere.

Det meste interessante er – som Barthes forudsagde – at selve skriften har fået sin fremtid tilbage. Den får identitet, liv, og en anden cyklus, en anden status end når den er låst inde i en bog og udelukkende peger tilbage til en entydig forfatter. I princippet kan skriften nu flyde og tilhøre alle, der løbende kan tilføje ny skrift og ny betydning.

Det giver naturligvis nogle problemer (fordi vi står overfor et nyt paradigme af Gutenbergske dimensioner – tænk på hvad Gutenberg gjorde for udbredelsen af viden … ) i forhold til copyright. Men også praktisk i forhold til katalogisering og klassifikation repræsenterer det nogle udfordringer: Bliver dokumentbegrebet redefineret? Hvad er det mindste katalogiserbare entitet? Hvad sker der med begreber som “aboutness”, når meningen konstant kan ændres, efter hvilken læser der sidst har fortalt og altså ændret skriften?

Bogen som entydigt identificerbart dokument lever stadig i bedste velgående. Gudskelov var jeg lige ved at skrive. Men det betyder ikke at jeg ikke finder paradigmeskiftet udfordrende, interessant og meget vedkommende, både af faglige og personlige årsager. Der sker noget med den måde vi bruger information og dermed for vores rolle i forhold til skriften. Ikke blot som modtagere, men som aktive deltagere. Skiftet i skriftens identitet og skiftet i vores identitet som læsere hænger uløseligt sammen.

Jeg anbefaler Peter Morvilles Ambient Findability – What we find changes who we become.