Kærlighed

Dette kort er et af mine yndlingskort.

Billedet
En hånd kommer og ud af en sky og rækker et bæger frem, hvoraf der løber fem strømme af vand. Igen indikerer strålerne af hvidt lys, at der her er tale om en guddommelig hånd, og altså om en guddommelig gave, der tilbydes os. Kærlighedens gave. Her optræder igen små Yod’er (guddommelige gnister), nu blot i form af vanddråber.

Over Bægeret holder en hvid due en oblat. Den hvide due symboliserer fred, kærlighed og ikke mindst Helligånden.  Da Jesus døbes daler en hvid due ned over ham, og måske kan Bægeret her også ses som en døbefont, og dermed indikere indvielse, renselse og helliggørelse. Ydermere symboliserer oblaten og Bægeret tilsammen den hellige nadver.  Dette Bæger er et billede af den kristne legendes Hellige Gral.

Alt sammen fortæller om kærlighed, ikke den seksuelle, erotiske kærlighed som Stavenes Es handler om, men Guds kærlighed til menneskene og den selvopoforende, ubetingede kærlighed, vi mennesker kan føle for hinanden; næstekærlighed. Det græske ord for denne kærlighed er Agape.

Element/nummer
Bægrenes element er vandet, det strømmende, helbredende vand. Og da vi her har at gøre med  esset, er der tale om Vandets udspring, dets kilde, vandets energi, dens reneste form.  Og det er vandet i dets overflod, vandet, der pibler frem, strømmer frem, fordi det ikke kan andet.

Det er kærligheden i dens reneste form, kærlighedens helende kilde.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Staves Es betyde kærlighed, healing, kreativitet, renselse, spiritualitet, det Hellige.

Lidenskab

Billedet
En hånd kommer og ud af en sky og rækker en stav frem med friske knopper/blade. Bemærk at der ud fra hånden stråler en glorie af hvidt lys, hvilket kan indikere at det er Guds eller en engels hånd, der rækkes frem.  Det der tilbydes her (som på alle esserne) er altså en guddommelig gave. De små blade, der drysser fra Staven minder om det første tegn i Tetragrammaton, også kaldet Yod og er således det første bogstav i Guds navn. Begyndelsen – med andre ord.

Element/nummer
Stavenes element er ilden, og da vi har at gøre med esset, er der tale om Ildens udspring, om Ildens energi i dens reneste form, før den forarbejdes i den kreative/alkymistiske proces. Der er netop tale om enhed, og om et mægtigt potentiale. Tænk på den kraft, der er i en atomkerne, før den deles.

Stavenes Es er den hellige inspiration. Det første pust af passion, sex og forelskelse. Gnisten, der sætter det hele gang. Incitamentet til handling.

Divinatorisk betydning
I oplæg kan Staves Es betyde kreativitet, inspiration, lidenskab, energi, flow, begyndelse, entusiasme, handling, mod og styrke.

Prioriteter V

Fiasko?

Tjah. Min indre kritiker hvæser aggressivt ordet ind i øret på mig.

Måske kan vi også kalde det Ro. Og Fokus. Ja. Fokus på nuet. Og dermed Nærvær.

Og når det indfinder sig, når vi er rolige, fokuserede og nærværende, så tier den inde kritiker. Han kan ikke stille noget op overfor Nuet.

Hvad så?

Jeg har dét motto:  Ro, Fokus, Nærvær. Jeg har det med at glemme det.

Jeg har også et andet, som jeg har vendt i tankerne i løbet af de sidste par måneder. Og jeg er nået frem til følgende:

“Have less. Be mindful. Write”

Det er mine prioriteter. Mine fokuspunkter. De hænger nøje sammen med mine sidste simplificeringer, blot skåret endnu mere ind til benet. Less is More.

Have Less: Minimalisme. Købe færre ting,  sæt pris på det jeg allerede har. Det som er.

Be mindful: Mindfullness. Netop: Ro, Fokus, Nærvær.

Write: Prioritet nr. 1.

Kan du udtrykke dine fokuspunkter i et enkelt motto. En levemåde? Hvordan lyder det?

Prioriteter IV

At prioritere og at fokusere og at holde fast.

Det er skide svært – det ved jeg alt om. Jeg har arbejdet med mål og droppet dem igen, jeg har kaldt det forandringer, og  jeg har simplificeret det igen flere gange. Ud fra devisen: Kiss – Keep It Simple, Stupid.

Ikke fordi jeg regner mig selv for at være dum, men fordi jeg har opdaget, at jo flere mål eller facetter af mål, der er at fokusere på, jo sværere er det for mig at holde fast.

Nu gider jeg ikke mere.

Jeg er så selvkritisk at hvis jeg sætter mig mål (eller hvad jeg nu vælger at kalde dem) og ikke får fokuseret på dem og ikke får opfyldt dem, så dukker min indre kritikers grimme fjæs frem. Og så kan jeg faktisk være temmelig barsk ved mig selv, og nu er jeg kommet til den konklusion, eller erkendelse, at det ikke er umagen værd.


Jeg kan ikke helt gennemskue dette mønster, men det er et eller andet med, at jeg undervejs får talt mig selv fra det, får overbevist mig selv om at jeg alligevel ikke kan nå det. Pinligt, men sandt. Jeg skal naturligvis have talt med denne indre kritiker. Jeg er i fuld gang med denne dialog. Og det er i sig selv lidt af en barsk omgang.

Men. Jeg tror det har noget at gøre med – ironisk nok – at jeg, der taler imod perfektionisme og præstation, selv er topperfektionistisk på egne vegne. Kuren må netop være ikke at give denne indre perfektionist/kritiker noget at arbejde med. Jeg tror jeg har gjort det de sidste 10 år. Pacet mig selv. Jeg tror at det er på tide at give mig selv lidt fred.

Så der kommer ikke flere mål herfra. Der kommer ikke flere nytårsforsætter, eller forandringsforsætter. Eller noget.

Fiasko?

Prioriteter III

Med til at prioritere hører ud over at vælge også at vedholdende at fokusere på dine valg. Altså at holde fast i dine prioriteter. At holde snuden i sporet. Og lade være med alligevel at hænge fast i de ting du har fravalgt.

Coach Mette Weber skriver på sin blog om fokuspunkter. Det er en god øvelse, som hun foreslår, nemlig at skrive fem fokuspunkter ned, som du vil holde sig for øje i de næste seks måneder.

Hvis du lige nu og her er ved at blive overvældet af for mange gøremål, er det en god idé at følge Leo Babautas råd om at holde sig til én vigtig ting, fokusere på det og droppe alt det andet. Do the one important thing.

Blot fordi man har et skarpt fokus betyder det ikke at man ikke kan se langt

Hvordan holder du fast? Hvordan fokuserer du?

Tallenes betydning

Nu har vi set på de fire elementer. Det næste skridt er at se på numrenes betydning for så – endelig – at kombinere dem med elementerne, når vi gennemgår de enkelte tarotkort i de fire suits eller kulører. (Ja, det er vist det, som det hedder på dansk).

Jeg vil igen understrege, at jeg har en pragmatisk tilgang. Det skal være enkelt.

Derfor følger nu en oversigt over de betydninger, der knytter sig til numrene 1 til 10. Kombineret med de fire elementer giver det så de forskellige betydninger. Jeg ser elementet som en bestemt form for energi, og numrene for den måde energien kommer til udtryk.

I Punkt ~ enhed, kilde, essens, udspring, potentiale

II Distinktion ~ dualitet, polaritet, balance

III Udfoldelse ~ kreativitet, flow, udvikling, syntese

IV Konsolidering ~ struktur, stabilitet, fiksering, fundament

V Forstyrrelse ~ forandring, transformation, disintegration

VI Harmoni ~ skønhed, generøsitet, kærlighed, nuet

VII Inspiration ~ ideer, muligheder, visioner, fantasi

VIII   Udførelse ~ arbejde disciplin, fokus

IX Modenhed ~ konklusion, erfaring, tilbagetrækning

X Fuldendelse ~ helhed, transcendens, manifestation, cyklus

Mere om denne trekant kaldet Tetractys i et senere indlæg

Igen vil jeg understrege at det vigtigste er at se på billederne og undersøge, hvad de intuitivt fortæller dig i det øjeblik kortene læses.

Men kombinationen af nummer og element giver noget at hænge det op på, så at sige – ikke mindst i den periode, hvor du lærer det. Og det gør man stort set hele livet … men mere om det i et senere indlæg.

Prioriteter II

Som jeg skrev om det med at prioritere og at være bevidst om sine valg, tror jeg at det er  meget vigtigt at kunne og turde vælge. Især i disse tider, hvor vi lever med en høj grad af kompleksitet og mange valgmuligheder.

Jeg har hørt flere kloge kvinder sige det samme; at vi ikke kan være perfekte til alt, og at det handler om prioritere. Hvis man vælger at have en karriere og børn, er det ikke sikkert at man også kan have et hjem, der kan komme i Bo Bedre eller har tid til at løbe rundt om søerne om morgenen.

Fordringen om det perfekte liv giver stress.

Det vigtigste valg er at vælge ikke at ville være perfekt. At acceptere et vist niveau af kaos. At acceptere at tilværelsen ikke kan kontrolleres.

Dette blomstrende træ gør sig ikke umage med at være perfekt

At turde stå ved sine valg.

Også selvom der bliver set skævt til én. Også hvis man er en nørd.

Ja, jeg vil hellere bruge min dyrebare tid på at skrive end at løbe og jeg vil hellere læse faglitteratur inden for mine yndlingsemner end at se fjernsyn. Jeg er også så introverteret at jeg foretrækker at være mere inde og hjemme end ude og have et rigt selskabsliv.

Det handler med andre ord om at acceptere sine fravalg. For bedre at kunne fokusere på det man er og vil, end det man ikke er og dybest set ikke kan eller vil være, fordi det dybest set er et udefrakommende krav/ønske/mål/ideal.

Og måske er dette blevet sagt tit nok. Men det ser nu ud til at vi ikke rigtigt har forstået at det med at søge det perfekte liv på en eller anden måde ikke gøre os gladere, men ufrie.

Jeg håber, at det giver mening.

Prioriteter I

Nogle gange er vi nødt til at prioritere. Benhårdt. Også når vi vil det hele og når der er noget, som vi føler at vi burde. Jeg har smidt det med burde væk. Og foretrækker at vælge.

Så prioriteringer handler om at skære fra og vælge til. Og ikke mindst være bevidst om og stå ved sine valg.

Fx.

Min ven Carsten Riis, til hvem jeg netop havde sagt, at “jeg ikke har tid til at motionere”, svarede at at man har tid – det er et spørgsmål om at prioritere. (Undskyld, Carsten, hvis jeg ikke gengiver dit svar 100 % korrekt). Og det benægtede jeg først. “Nej jeg har ikke tid til at motionere”.

Men han har ret. Naturligvis. Jeg har tiden, den tid, jeg – når børnene endelig sover om aftenen – ikke bruger til at motionere. Jeg ser heller ikke fjernsyn. Jeg sætter mig ved pc’en og skriver her på bloggen, jeg holder mig orienteret på andre blogs, eller jeg læser. Fordi det har jeg valgt at prioritere højere end at motionere. Det betyder mere for mig.

Også selvom jeg så ikke lige taber mig. Ihvertfald ikke ved at motionere. Og heller ikke ved ikke at spise chokolade.

Den evige fristelse - sammen med en god kop kaffe

Hvad prioriterer Du? Og fremfor hvad?

Elementerne VI – Jord

Jord relateres til Mønterne, der repræsenterer naturen, sensualitet, sansning, og det materielle.

Af jord er du kommet og til jord skal du blive.

Jord er det materielle, det håndgribelige, det der umiddelbart kan vejes og måles.

I det med Jord ligger også det med Jorden, vores planet, Moder Jord og Moder Natur. Og en værdsættelse af de gaver, som naturen giver os. Dermed ligger der også en fordring om at passe på den. Og om ikke forlede os selv til at tro andet, end at vi er en del af den. Vi er alle kommet af jorden og er gjort af det samme stof som Jorden. Stjernestøv.


Umiddelbart er Jorden det mest håndterlige og stabile af elementerne. Det er også det stof som omformes af Ilden og Vandet. Det er den materie, som er objektet for alle vore handlinger, og for vores arbejde,  men netop deri ligger faren for at fjerne sig fra den. Jorden er den prima materia, hvoraf vi kan udvinde rigdomme som guld, og af Jorden fremgår den cyklus, som også ligger i det indledende citat. Liv-død-liv i en evig gentagelse.

Men mennesket lever ikke af brød alene – eller af guld. Tænk blot på den grådige kong Midas, der ønskede at alt hvad han rørte ved blev til guld, og endte med at dø af sult.

Vi kan tale om at have jordforbindelse. At have fødderne solidt plantet i jorden. At stikke fingeren i jorden for at  lodde en stemning. At få skidt under negelene som ikke at være bange for at tage fat. Vi taler om at have grønne fingre, det vil sige at have sans for at for at få noget til gro. I den bane tænker jeg også på forretningsmanden der har næse for den gode handel. Vi bruger også nogle gange udtryk som at have jord i hovedet, eller at noget gror til, hvilket peger på den tyngde og inerti, vi også kan finde i elementet Jord. Endelig kan vi taler om at være på gyngende grund, at jorden forsvandt under os, om jordskred. Det ernår det vi tror er solidt og fast viser sig ikke at være det. Vi har brug for at stole på vores grundlag, på Jorden, som vores basale fundament.

Elementerne V – Luft

Luft  relateres til Sværdene, der repræsenterer det mentale, rationalitet, tænkning og kommunikation.

Metaforer der knytter sig til Luft, kan være de højere luftlag, at se det fra oven, at abstrahere, at syntetisere, at hæve sig over tingene, at få luft under vingerne. At have et ørneblik.

Men noget kan også være blot varm luft, altså uden nogen substans eller jordforbindelse. Ting kan fordufte eller fordampe, og luft er i sig selv et temmeligt uhåndgribeligt element. Luften kan stå stille, eller der kan blæse en storm. Der er en mægtig energi bundet i luft som vindenergi.


Der kan være knive i luften eller luften kan være giftig, som en gasart, der kryber ind over alt og virker ødelæggende, og måske endog er eksplosiv.

Associeret med luft har vi også Guds ånde, der blæste liv i Adam, altså mennesket. Luft har altså med liv, med åndedræt og med Ånd at gøre. Vi taler også om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer og at tænke og at kommunikere vores tanker. Associeret med luften er også den bevingede Merkur, guden for handel og kommunikation, der er snart her, snart der.