Elementerne IV – Vand

Vand relateres til Bægrene, der repræsenterer introspektion, det ubevidste, intuition, kærlighed og medfølelse.

Jeg tænker tit på linjen “You’ve got the cool water, when the fewer is high”. Vand afbalancerer elementet ild. Til tider så meget at ilden slukkes, i andre tilfælde er det livgivende, når vi oplever tørke og udbrændthed, når der har været for meget gang i den.

Vand kan være helbredende som fx i kilden i Lourdes og andre helligsteder. Vi bruger vand til at vaske og opfriske os i, at rense os og fornye os. Vandet kan altså virke helende, rekonstituerende, og uden vand kan vi slet ikke leve.


Men vi kan også drukne i for mange mængder af vand, såvel i bogstavelig forstand, som i overført betydning. Vandet (og Bægrene) står for det ubevidste, og hvis vi lader os overvælde af mødet med det  forbliver vi netop ubevidste, overvældede, druknede. Vandet skal altså afmåles i de rette mængder for at virke helbredende og livgivende.

Vi taler om det stille vand med den dybe grund, og vi kender fra folkelegender til de væsener der lever i vand, havfruer, søuhyrer, vandnymfer og sirener.

Der er endnu et aspekt ved vand, jeg vil fremhæve; dets piblen og strømmen, dets bevægelse, den måde det kan komme ind alle steder og det at det over mange år kan omforme selv klippen.

Elementerne III – Ild

Ild relateres til Stavene, der står  for kreativitet, passion, følelse, sexualitet.

Ild er varm, men kan også brænde. Den kan være et hjemligt bål, omkring hvilket der blev fortalt historier, eller en altødelæggende brand. Det kan være lampen, der lyser i mørket og hjælper os med at finde vejen hjem, eller vågelyset ved sygesengen.

Nogle gange er der tale om en gnist, om inspiration. Andre gange er der tale om en altfortærende ild, der optænder og opflammer os. Ild gør det muligt for os at skabe, altså at være kreative og at forvandle et stof til noget andet som i den alkymistiske proces.

Ild er metaforen for den sexuelle energi, der bevæger os mod det modsatte køn, og sætter ting igang. Der er også den sublimerede energi,  den hellige ekstase som hos Teresa af Ávila.

Ild giver lys og varme. Ild oplyser os. Prometheus stjal ilden fra guderne for at give den til menneskene. Ild står altså også for kultur og oplysning.


Forskellige metaforer for ild og varme fortæller om følelser; hun brændte varm på ham, han har lune, han er varmblodet, hun er hot eller omvendt; han er en kold skid.

Brænder man sit lys i begge ender, kan man brænde ud, eller man kan opleve en ødelæggende tørke, hvis solen brænder længe, højt og ubarmhjertigt på himlen. Ild er også associeret med det onde, med Djævelen og med Helvedes Ild. Naturen kan også vise sine kræfter i form af ild; tørke kan føre til skovbrande, og jorden kan udspy ild i form af lava og brændende varm aske.

Ilden er – som de andre elementer – både livgivende og ødelæggende, både konstruktiv og destruktiv, og det handler altså om at finde balance i forvaltningen af dem.

Elementerne II

I sidste indlæg skrev jeg om historien bag elementlæren, og om hvordan elementerne blev koblet sammen med tarot. Nu vil jeg i de næste fire indlæg se på, hvordan vi kan anvende vores fantasi i forståelsen af hvilken betydning elementerne har i relation til de fire suits kvaliteter og egenskaber.

Men først: Når det kommer til anvendelsen af korrespondancer og associationer i forbindelse med tarotkortene er jeg både poet og pragmatiker.

Jeg er poetisk i den forstand, at jeg ser på billederne og symbolerne på kortene og spørger hvordan de trigger vores intuition og fantasi. Hvad sker der fx med bægrene og vandet på Bægerkortene? Og hvad fortæller det os? Hvilke historier kan vi skabe?

Det betyder at symbolsproget og billedsproget er i centrum, altså det vi umiddelbart kan se og relatere til.


Det er her jeg så bliver pragmatisk. Det gælder om at skulle huske så få systemer og korrespondancer som muligt, når vi læser kortene. For for mange systemer det stopper det intuitive flow, der giver den umiddelbare forståelse af tarotkortene.

Derfor har jeg,  når det kommer til læsning af kortene i Den Lille Arkana, som udgangspunkt kun de to grundlag; elementerne og nummersymbolikken. Der så kombineres.

Der kommer lidt mere til, men lad os vente med det. Foreløbig handler det blot om disse to systemer.

Nuvel. Lad os se på elementerne: Ild, Vand, Luft og Jord.

Igen vil jeg understrege, at dette er nogle af mine associationer og at jeg vil opfordre dig til selv at reflektere over, hvad DU forbinder med de forskellige elementer og suits. Find selv på metaforer, billeder og  talemåder, der involverer eller relaterer til de forskellige elementer.

Elementerne I

I indlægget om Den Lille Arkana gav jeg en kort oversigt over de kvaliteter og egenskaber, som jeg forbinder med de fire suits, samt de elementer jeg associerer med disse.

Stave associeres med Ild, Bægre med Vand, Sværd med Luft og Mønter med Jord.

Disse korrespondancer er blevet almindelige og altså også dem der refereres til i de fleste moderne tarotbøger og tarotsæt. Men det betyder ikke at det er deklareret fra oven, at det skal være sådan. Der er med andre ord nogen, der har fundet på disse assocationer, og der har bestemt ikke altid hersket enighed om dem.

Men lad os lige se på, hvordan disse elementer overhovedet er kommet til at spille en rolle i forbindelse med tarottens Lille Arkana.

Læren om elementerne kan føres tilbage de første filosoffer, altså Oldtidens græske filosoffer fra Anaximander til Aristoteles. Elementerne kunne deles op efter forskellige egenskaber; varm, tør, kold, våd. Ild er således tør og varm, jord er er tør og kold, vand er koldt og vådt, luft er våd og varm. Dette er baseret på middelhavsklimaet vel at mærke! Aristoteles tilføjede så Æter eller quintessence, det femte element. Ideen om dette femte element blev så – langt senere – associeret til Triumferne eller Den Store Arkana.

Denne lære om elementerne fik betydning helt op i middelalderen og renæssancen (fx i middelalderens alkymi), og var dermed velkendt på det tidspunkt, hvor de første tarotsæt dukkede op.

Det var dog okkultisten og magikeren Éliphas Lévi (1810-1875), der etablerede den forbindelse mellem elementerne og de fire suits, som de moderne associationer bygger på. Det gjorde han via den kabbalistiske ide om Guds navn i fire bogstaver, det såkaldte Tetragrammaton, hvor  han associerede hvert bogstav til læren om de fire elementer;

J (Yod) til Ild, H (Heh) til Vand, V (Vau) til Air og H (Heh) til Jord. Derefter lavede han så koblingen til de fire suits; Stave, Bægre, Sværd og Mønter.

Han redegjorde, ifølge Huson (Mystical Origins of the Tarot, 2004) ikke for grundlaget for denne kobling, men præsenterede den ikke desto mindre som fakta. Under alle omstændigheder er denne kobling nu blevet stort set bestemmende for, hvordan Den Lille Arkana anvendes og tolkes på. Og altså også den måde, jeg selv læser den på.

Det var iøvrigt også Éliphas Lévi, der lavede koblingen mellem Den Store Arkanas 22 kort og De 22 hebræiske bostaver, og som på den måde etablerede grundlaget for koblingen mellem Kabbalah og Tarot.

Den Røde Bog

I dag modtog jeg The Red Book – Liber Novus af C.G. Jung.

Den er fantastisk – et mesterværk. Lige nu ligger den på mit skrivebord, og jeg er perpleks og noget ærbødig. På en måde ved jeg ikke helt, hvad jeg skal stille op med den, men jeg er virkelig glad for at den endelig er her, selvom jeg næsten ikke tør røre ved den.

Alene dens udseende er jo fantastisk. For ikke at tale om indholdet. Det er et 205 sider manuskript, håndskrevet og illustreret af Jung selv i årene 1914-1930. Arbejdet blev startet kort efter bruddet med Freud – hvor Jung selv var ved at blive overvældet af en psykose. Indtil nu har indholdet været hemmeligt for alle andre end en inderkreds, og bogen har følgelig været omgærdet af mystik.

Jung har selv sagt om hans arbejde med Den Røde Bog:

“The years… when I pursued the inner images, were the most important time of my life. Everything else is to be derived from this. It began at that time, and the later details hardly matter anymore. My entire life consisted in elaborating what had burst forth from the unconscious and flooded me like an enigmatic stream and threatened to break me. That was the stuff and material for more than one life. Everything later was merely the outer classification, scientific elaboration, and the integration into life. But the numinous beginning, which contained everything, was then.” Wikipedia

Denne bog repræsenterer altså Jungs eget møde med Det Ubevidste, og er grundstenen til hans værk, hans teorier om det kollektive ubevidste, arketyperne og individuation.

Jeg kan godt lide den måde lyset spiller i omslaget

Som du kan se har jeg endnu ikke åbnet den. Men jeg lover at den vil blive læst og studeret.

Tarottens struktur II – Den Lille Arkana

Den Lille Arkana består af 56 kort, opdelt i fire “rækker” eller suits, som jeg foretrækker at kalde dem. Det vil sige es til 10, samt Page, Ridder, Dronning og Konge indenfor de fire suits; Stave, Bægre, Sværd og Mønter.

Disse fire – Stave, Bægre, Sværd og Mønter – kaldes emblemer og er altså en slags våbenmærker for de fire suits. De fire suits repræsenterer forskellige kvaliteter og egenskaber, som jeg kort ridser op nedenfor og som jeg vil komme nærmere ind på næste gang, når vi kommer til elementernes symbolik.

De 14 kort i hvert suit repræsenterer de forskellige måder disse kvaliteter og egenskaber udtrykkes på. Dette har igen at gøre med nummersymbolik – altså betydningen af numrene 1-10, samt den måde hvorpå de fire typer af hofkort forvalter disse egenskaber og kvaliteter.

Jeg ser disse fire som forskellige oplevelseskvaliteter eller optikker, hvorpå vi ser på verden. En anden fortolkning er at se dem som forskellige typer af psykisk energi (libido i den bredeste forståelse af begrebet), og det betyder at de 14  kort  indenfor hvert suit lader denne energi komme til udtryk på forskellige måder.

Dette vil jeg naturligvis komme dybere ind på, når de enkelte kort beskrives.

Her er en oversigt over de fire suits:

Stave repræsenterer kreativitet, passion, følelse, sexualitet og elementet ild.
Bægre repræsenterer introspektion, det ubevidste, intuition, kærlighed, medfølelse og elementet vand.
Sværd repræsenterer det mentale, rationalitet, tænkning, kommunikation og elementet luft.
Mønter repræsenterer naturen, sensualitet, sansning, det materielle og elementet jord.

Tarottens struktur I – Den Store Arkana

Tarotten består af to dele; Den store Arkana, der består af 22 kort (0 til 21) og Den lille Arkana, der består af 56 kort, opdelt i fire “rækker” eller suits, som jeg foretrækker at kalde dem. Det vil sige es til 10, samt Page, Ridder, Dronning og Konge indenfor de fire suits; Stave, Bægre, Sværd og Mønter. Dem kommer jeg tilbage til, når jeg fortæller om elementerne.

Den store arkana kaldes også triumferne, og det er disse 22 kort, der adskiller tarot fra et almindeligt sæt spillekort. Det er uvist hvornår de blev tilføjet, men et bud er i 1440’erne.

De 22 triumfer kan, hvis vi lader Narren (0) ude, lægges op i 3 rækker af syv kort, således;

Magikeren, Ypperstepræstinden, Kejserinden, Kejseren, Hierophanten, De elskende og Vognen
Styrken, Eneboeren, Skæbnehjulet, Retfærdigheden, Den hængte mand, Døden og Mådeholdet
Djævelen, Tårnet, Stjernen, Månen, Solen, Dommen og Verden

Kortfattet kan man sige, at de tre linier har at gøre med det bevidste, det ubevidste og det overbevidste.


Man kan se dette som en rejse, hvor de enkelte horiontale lag har forskellige betydninger. Fx har det første lag, der slutter  med Vognen, at gøre med konstellationen af jeg’et i verden. Anden række har at gøre med udvikling, og med viden om selvet (selverkendelse). I gamle dage kaldtes dette initiation, hvor en person går igennem en oplevelse af symbolsk død og genfødsel. Den sidste linie ligger over det bevidste og det ubevidste og peger ud over os selv, og ud på en større helhed, på universet, eller verdensaltet.

Derudover kan matrixen læses som 7 grupper med 3 kort i hver, hvor den første gruppe udgøres af Magikeren, Styrken og Djævelen, (der faktisk kan ses som en karikatur af Magikeren). Alle syv vertikale rækker (triader) fortæller forskellige historier om deres indbyrdes forhold. Forskellige historier, som vi kan udforske, når vi kommer til arbejdet med Den Store Arkana.

Man kan vælge at se på kortene i Den Store Arkana som enten en sammenhængende rejse, eller som enkeltstående “lærestykker”. Her fortæller det enkelte triumfkort om kvaliteter eller udviklingsmuligheder, som på det bestemte tidspunkt, Nuet, hvor kortene læses, er vigtige for en persons spirituelle udvikling. Dette giver mening i forhold til selve det at læse kortene, og altså i sammenhæng med de andre kort, der optræder i et oplæg.

Jeg har tidligere brugt kalejdoskopet som en metafor for tarot, for mønstrene og relationerne skifter hele tiden. Men et hus kan ligeledes anvendes som metafor. Således kan man se triumfkortene som døre ind til et mystisk hus, som man kan udforske. I selskab med Narren.

Uinspireret

Jeg er uinspireret. Det indlæg jeg skulle skrive om tarottesn struktur spiller bare ikke. Det spiller slet, slet ikke.

Og her sidder jeg så nu. Jeg får ikke skrevet det jeg havde lovet, og jeg er irriteret og frustreret. Min indre lille djævel er irriteret over at jeg overhovedet har lovet noget som helst. Why bother? siger den. Den lille perfektionist (og nogle gange falder de sammen, de to men lige nu er de altså i konflikt) siger “du burde også …” , “nu skal du” etc. Jeg vælger ikke at lytte til nogen af dem.

Så gerne som jeg vil skrive det tarotkursus, vil jeg ikke have at det skal være et flinkeskoleprojekt, det skal ikke være sur pligt. Jeg vil ikke have the ususal suspects – dvs. Kritikeren, Djævelen eller Perfektionisten – til at ånde mig i nakken over dette her. Det skal være noget jeg gør af overskud og glæde, og hvis det ikke fungerer sådan lige nu så må det altså vente lidt – det skal nok komme.

Så det må vente, kære læser, jeg beklager, men det kommer til at vente lidt endnu, til jeg har fundet teten, og inspirationen.

Lys i mørket

Traditionelt er det i aften, d. 4.maj, at vi sætter lys i vinduet for at mindes befrielsen. Som symbol på at mørket forsvandt. Konkret i form af at mørklægningsgardinerne ikke længere var nødvendige og fordi mørket i form af besættelsen omsider var til ende. Som symbol på frihed, menneskeværd og ånd.

Tænk blot på disse smukke linjer af sange, der blev skrevet før og under krigen:

P.H. (1940)

“Man binder os på mund og hånd/men man kan ikke binde ånd/ og ingen er fangne når tanken er fri”

“Den som holder sjælen rank/ ka’ aldrig blie træl.”

og

Nordahl Grieg (1936):

“Her er dit vern mot vold/her er dit sverd:/troen på livet vårt/menneskets verd”

“Solskin og brød og ånd/eies av alle”

“Skaper vi menneskeverd/ skaper vi fred”

Vi sætter lys i vinduet for aldrig at glemme hvorfor det er (og altid vil være) nødvendigt at huske disse år under krigen. Jeg kan ikke huske dem, for jeg var der ikke, og min mor, som var tre år i 1940 er nu død, og kan ikke længere fortælle om det.

Der er ikke længere så mange tilbage som kan fortælle om, hvordan de selv oplevede krigsårene. Desto større grund er der til at mindes. Jeg tror det er vigtigt at holde de værdier i hævd, som fik folk igennem krigen og som stradig har gyldighed og altid vil have det – dengang, nu og i morgen.

Der er stadig mennesker i verden for hvem disse værdier ikke er en selvfølge og der er stadig mennsker, der lever og husker og ved at disse værdier skal beskyttes.

Så lysene er også en tilkendegivelse af, at selvom vi ikke selv var der, så værner vi stadig om erindringen om befrielsen og dens betydning og de værdier, som vi er nødt at beskytte for at historien ikke skal gentage sig.

Måske har Sting ret (selvom han nok ikke selv ønsker det):

History will teach us nothing

Måske giver lysene et håb om at det er lidt mindre sandt, og at vi – som menneskehed og enkeltmennesker – alligevel kan lære af erfaringen og historien.

Ja, jeg ved det godt, jeg har ikke været særlig sød ved disse sange men du kan læse dem i deres helhed i Højskolesangbogen (17. udg., 9. opl. , nr. 430 og 475).