400

Dette er indlæg nummer 400 på min blog, som jeg skriver her nytårsdag 2013.

Jeg har været rundt om mange ting, men der er også nye mange ting, som jeg gerne vil skrive om.

Først og fremmest vil jeg arbejde videre med min tarotserie.

Dernæst har jeg lovet at skrive nogle definerede indlæg for interessede læsere. Disse indlæg kræver dog en smule research, men jeg håber på at få researchet og skrevet dem i løbet af de første måneder af det nye år. Det ene indlæg handler om at være introvert/indadvendt og det andet handler om den hellige gral.

Jeg mangler at skrive det sidste indlæg i min serie om de 4 (5) k’er – nemlig det som handler om Kaos.

Men derudover vil jeg arbejde mere i dybden med min aspiration for 2013, om krop, kreativitet og kærlighed, om yoga, om at skrive og om hjertebevidsthed.

I julen har jeg ikke været på Facebook. Jeg var kortvarigt online i dag, men det jeg oplevede var en akut uro og rastløshed i min opmærksomhed – alene ved at være der, og derfor blev jeg der ikke så længe. Og jeg kan mærke at det har været godt for mig at tage den pause, som jeg derfor vil forlænge, således at jeg kun er online en halv time hver dag, ikke nærmest konstant som før jul.

Måske er det muligt at bruge en del af den energi, opmærksomhed og tid som jeg normalt bruger på facebook til istedet at skrive på bloggen, læse eller andre ting. Kodeordet er igen opmærksomhed, hvad er det der får vores opmærksomhed? I sidste instans er det jo det der fylder i vores tid og i vores liv.

Opmærksomhed, koncentration og nærvær er et tilbagevendende tema for mig og på bloggen, og det vil det også være i 2013.

Aspiration 2013

Året 2012 rinder stille ud nu. Det er på tide at sige farvel til 2012 og at se frem til 2013. Hvad ønsker vi os af det nye år?

Jeg gør mig ikke i nytårsforsætter, men som før beskrevet i aspiration. Det at puste liv i noget. Det vokser, som vi giver opmærksomhed.

Min aspiration for 2013, det som jeg vil give opmærksomhed er treleddet:

1. Krop – yoga.

2. Kreativitet – at skrive.

3. Kærlighed – hjertebevidsthed – mere om det i 2013.

Hvad er din aspiration for 2013? Hvad vil du puste liv i? Hvad er vigtigt for dig?

Uanset hvad, så ønsker jeg dig et godt nytår.

 

Julefreden sænker sig

Det er omsider blevet fredag inden jul og jeg har nu juleferie. Jeg sidder i min sofa, er alene hjemme, børnene sover. Jeg drikker en liquorice stout og lader julefreden sænke sig. Hører julemusik med Placido Domingo og Michael Bolton. Jeg har besluttet mig for at denne jul skal være stille og rolig, det skal handle om de små ting, om nærhed og kærlighed.

I går eftermiddags var jeg inde i byen for at købe en julegave og pludselig blev jeg ramt af julelede og en form for meningsløshed og træthed. Hvad skal det hele til for?

Hvorfor løber vi rundt som hovedløse høns og køber en masse gaver, som vi dybest set ikke har brug for, og bruger en masse penge, som vi måske slet ikke har? Spiser en masse mad, drikker for meget etc. Nogle mennesker, læste jeg et sted, bliver sågar (mere) deprimerede i december. Fordi det ikke er perfekt, fordi de er alene, fordi tingene ikke er som de burde være? Jeg ved det ikke.

Hvad er den dybereliggende mening egentlig med julen? Hvori består gaven? Altså hvis man ikke er kristen?

Jeg tænker at gaven ligger i relationen, i kærligheden til de mennesker, vi er sammen med til hverdagen og i julen. Det er naturligvis dejligt at skabe rammerne for at lade julefreden sænke sig, men det er jo ikke rammerne, der er det væsentligste.

Det er vintersolhverv, årets korteste dag. Den dag hvor jorden går under (?). Jeg tror på det symbolske lag i det, muligheden for noget nyt kan måske opstå, hvis vi kollektivt og individuelt slipper det uvæsentlige, det overfladiske, det ligegyldige, og finder ind til det som virkelig betyder noget – hvad dét så er?

Glædelig jul.

Disciplin

Billedet
En ung mand iført arbejdstøj sidder på en bænk og arbejder på at mejsle et pentagram-mønster ind i en ud af 8 Mønter. Han arbejder koncentreret og disciplineret på at udføre den opgave han har fået eller selv har sat sig for.

Element/nummer
Dette kort er nok det der bedst beskriver hvad otterne handler om; udførelse, arbejde disciplin, fokus. Sammen med Mønternes Jord-element handler det om at helt konkret at udføre det arbejde der skal gøres, at få hænderne i det, så at sige – og at blive ved med at gøre det til opgaven er udført. At være disciplineret.

At være en discipel
Jeg tror at vi i vores moderne, individualistiske og sekulariserede verden glemmer hvad det vil sige at være en discipel. Vi forbinder det med noget religiøst, sekterisk – noget med at følge en guru. Men egentligt kommer det af latin discipulus og betyder blot “elev”  – af latin discipulus. Det vil sige “en, der lærer”.

Og den lære kan så i princippet være hvad som helst fra et håndværk til et studie til en spirituel praksis – som fx i yoga.

Men udfoldet yderligere kan det at være en discipel  også handle om at være en discipel i forhold til livet, at være ydmyg og acceptere at vi ikke ved alt, men at vi altid kan blive klogere, tage ved lære og få udvidet vores horisont.

At have disciplin kan så både handle om at være koncentreret om at tilegne sig en bestemt konkret kunnen, eller at følge en bestemt praksis eller at være fokuseret på det man sætter sig for, og følge det til dørs.

Just do it
Dette kort har ikke mindst at gøre med at skabe noget konkret. At starte fra bunden og skabe noget ud af intet eller at omforme det som er til noget andet. Det handler ikke blot om at få ideer, men også at sætte sig ned og gøre noget ved det, at gøre det hårde beskidte arbejde. Eller simpelthen at Gøre istedet for at Tænke på at gøre det. Just do it.

Divinatorisk betydning
Disciplin, arbejde, discipel, læring, udførelse, fokus, koncentration, ydmyghed, dygtighed

Den magiske cirkel

I magiens verden tegner magikeren eller heksen en cirkel i sandet, indenfor hvilken han/hun er beskyttet og indenfor hvilken der kan skabes magi. Det er et rum, en afgrænsning, en koncentration af kraft.

Cirklen er en slags imaginær alkymistisk kolbe, hvori der kan ske en forvandlingsproces.

Cirkel er et medium for koncentration eller for fokus, for kanalisering af energi, hvilket til syvende og sidst er hvad magi er. Bemærk at for mig – i en moderne kontekst – er magi en måde at kanalisere og transformere energi, fx i kreative, bevidsthedsmæssige,  psykologiske eller seksuelle processer.

Jeg vil ikke sige, at der intet mystisk er ved magi, det er der i høj grad, for der er noget mystisk ved forvandling, ved skabelse eller ved sammensmeltning. Problemet er måske at vi har glemt hvad magi egentlig er og nu ser det som noget hokus-pokus.

Men det er ikke hokus-pokus. Dybest set handler det om at at fokusere sin opmærksomhed OG være bevidst om hvad det er man er opmærksom på. Det er her den magiske cirkel kommer ind i billedet.

Du kan når du skal foretage dig noget der kræver koncentration slå en imaginær cirkel omkring dig. Det kan være, hvis du skal skrive, eller det kan være som forberedelse til en tarotlæsning.

Du behøver ikke at tegne en cirkel konkret. Du kan forestille dig at den er der og eventuelt give den en farve. fx rød, lysende blå eller hvid. Du kan eventuelt forestille dig bestemte kvaliteter du vil  have med ind i cirklen, Fx ro. (Denne øvelse lærte jeg af en veninde engang jeg skulle til eksamen og led af voldsom nervøsitet – og det hjalp. Egentlig er det en NLP-øvelse, men hvis vi definerer magi som at arbejde med at ændre bevidstheden ved hjælp af symboler eller sprog, så er det magi)

Du kan også forestille dig at du har en magisk cirkel omkring dig generelt, en koncentration af psykisk energi og at denne cirkel hjælper dig til at styre din opmærksomhed. Hvad skal ind i cirklen og hvad skal blive ude? Hvad er væsentligt? Hvad er ikke væsentligt? Hvad vil du koncentrere dig om, hvad vil du ikke koncentrere dig om.

Du kan vælge at trække den energi du lægger ud i andre (i form af projektioner) tilbage til din cirkel og se på dem der, eventuelt se på den spænding og det psykiske indhold der er i projektionen. Du kan se din magiske cirkel som en koncentration af kraft, og hvile i den. For så at se hvilke processer der går igang i dit indre.

Det intelligente hjerte

Hjertet er sjælens centrale organ. For at erfare sjælens virkelighed må man derfor lytte med hjertet.

Jeg har tidligere skrevet om hjertets paradigme, som en relation mellem mennesker, som et nyt fællesskab der vokser frem. Forudsætningen for det er imidlertid at mærke sit eget hjertes intelligens, og at leve ud fra hjertet. At lytte til hjertet.

Hvordan gør man det?

Først og fremmest er der tale om en spiralisk proces, hvor der ikke er noget mål, (men måske nok et formål), og ikke nogen succeskriterier. Man kan kalde det at gå hjertevejen, eller netop at leve efter et hjertes paradigme.

Der er tale om en åben op, måske ikke så meget udad som indad. Også ind mod det svære. Det kan siges enkelt at lytte, at være nærværende, at finde en indre stilhed, at lytte efter sin indre sandhed eller guide.

I bogen Det Intelligente Hjerte kan du læse om hvordan du finder vej til dit eget hjertes intelligens. Forfatteren Margit Madhurima Rigtrup fortæller på en nænsom, indfølende måde hvordan du påbegynder rejsen.

Det er en bog jeg klart kan anbefale!

K for Kærlighed

“You may break, you may shatter the vase, if you will
But the scent of the roses will hang round it still.”

Kan det tænkes at kærligheden er større end det vi føler for et givent “kærlighedsobjekt”?

At kærlighen er større end os og dem vi elsker tilsammen? At den er større end relationen? At kærligheden vedbliver at blive i og eller med os, og at vi kan bringe den kærlighed med os, selv når relationen er slut?

At kærligheden har en helt konkret pol, den måde hvorpå vi elsker dette specifikke menneske. Men også en en universel pol, der transcenderer det konkrete.

At kærligheden er en kilde, som ikke løber tør, heller ikke selvom vi mister dem, som vi elsker, hvad enten det er fordi de dør eller forlader os? Eller vi forlader dem?

Og kan det tænkes at når vi  oplever kærlighed på den måde, kan vi give slip på angsten for at miste, men være i kærligheden, i nuet, og vi holder op med at forvente noget af dem vi elsker, vi holder op med at være afhængige af vores følelser for dem eller deres for os. Vi holder op med at bruge kærligheden, men lader den være, som en flamme indeni os, der brænder uanset.

Kærlighed har mange ansigter, mange fremtoninger, mange muligheder. Vi elsker forskellige mennesker på forskellige måder, med forskellig styrke, vi lader os påvirke af kærlighed på forskellige måder.

Kærlighed som erotisk passion kan være overvældende og frygtelig, noget som vi viger tilbage for og flygter fra – som ild. Kærlighed kan være lindrende, kølig, helsebringende – som vand.

Alle står vi overfor at skulle forholde os til kærlighed, hvad enten vi møder den, eller vi oplever den som en mangel. Hvad enten vi har fået den i rigt mål, eller den på en eller anden måde er mistet, eller meget værre, aldrig givet.

I den situation kan det være umådeligt svært at åbne op for og give til andre. Det kan derfor være utroligt svært at elske andre, at vise empati og forståelse, at lytte. Og det kan være en lige så  svær opgave at give sig selv omsorg, at nære vores egen flamme, holde den ved live, som den græske gudinde Hestia, der passer arnens ild.

I kærligheden ligger der en stille lytten, en træden til side, en væren til stede, ikke mindst i forhold til os selv. Det er derfor at jeg finder tanken om kærlighed som en kilde der er større end os selv og relationen til den Anden så smuk og meningsfuld. For når den anden ikke længere er i vores liv er kærligheden der stadig, og når den Anden er der, er kilden uudtømmelig.

Kilden er altid uudtømmelig. Ilden brænder altid. Vi skal bare huske at puste til flammen.

K for Kommunikation

For nyligt lærte jeg noget meget vigtigt. Anledningen er sådan set underordnet. Det var smertefuldt at gå igennem, men nu er jeg ikke i tvivl, om at meningen med situationen var at lære netop dette:

Nemlig betydningen af at tilstræbe en kommunikation, der bygger på Autencitet, Ærlighed og Respekt. Dybest set på værdighed. Både min egen værdighed og modpartens.

Desværre er det ikke altid muligt. Det er derfor jeg skriver at jeg “tilstræbe”.

Lad os se på de 3 punkter enkeltvis:

Autencitet: At være autentisk betyder at være pålidelig, ægte, troværdig. At kommunikere autentisk betyder for mig at have et nøje kendskab til, hvem jeg er og hvad jeg vil og måske især hvad jeg ikke vil. Det forudsætter at jeg lytter til min indre stemme, min visdom, min intuition eller min “mavefornemmelse”. At jeg stoler på mig selv, min dømmekraft og min evne til at vide, hvad der er rigtigt og forkert for mig i en situation.

Og så tale ud fra det sted i mig selv. Nogle gange kan det betyde, at jeg endnu ikke har noget at sige, fordi jeg endnu ikke ved, hvad der skal eller kan siges i eller om en situation.

At være autentisk betyder også at tage ansvaret for, hvordan jeg har det, og ikke lade dette ansvar flyde over i den anden person. Men at lade “bolden” blive på min egen banehalvdel. Det betyder at jeg påtager mig min egen følelse; fx af vrede eller frustration, og ikke forsøger at placere dette hos den anden eller omvendt at påtage mig ansvaret for det den anden føler.

Ærlighed: Ikke at lyve. Hvis jeg kender mig selv, og har mærket efter, hvad der sandheden for mig i en given situation, kan jeg ikke gøre mindre end at sige direkte og ærligt, hvad jeg mener, tror, tænker, føler.

Hvis jeg er i en situation, hvor jeg måske kommer til at såre nogen ved at sige det jeg mener ærligt, må jeg afveje, hvad der er vigtigst; ikke at såre vedkommende eller sige sandheden og så acceptere at sandheden eller en direkte udtrykt mening kan være sårende. Nogle gange sårer vi os selv i den proces det er ikke sige ligeud, hvordan vi har det i et misforstået forsøg på at gøre andre tilpasse.

Løgn kan gradbøjes. Ting kan twistes, små ting kan forties. Vi kender alle til at manipulere en lille smule med ord. Men jeg tror også at de fleste af os godt ved, hvad det vil sige, og at det dybest set er at lyve.

Respekt: At kommunikere respektfuldt, at tale pænt til andre, ikke at forfalde til at tale grimt til eller om andre, selvom det er sådan de taler til en eller om en selv. Når jeg gør det har jeg allerede tabt. Og med tabt tænker jeg ikke på at have tabt en kamp, men selve situationen, respekten for den anden, respekten for mig selv.

Da jeg har et temmelig heftigt temperament, kan jeg godt begynde at råbe, når jeg er vred.    At råbe højt af nogen er heller ikke at vise dem respekt. Og jeg må indrømme at selvom jeg ikke  nødvendigvis taler grimt når jeg råber (fx af Mark) så er det et problem at jeg lader temperamentet løbe af med mig. Det er virkelig et udviklingspunkt for mig.

Værdighed: Alt dette summer op til ordet Værdighed. At være mit eget værd bevidst, at stå op for mig selv. At vide, hvem jeg er, kende mig selv, at tale ærligt ud fra dette og endelig at have respekt for andre i min kommunikation. Det er at være værdig OG at ære den Andens værdighed og værd.

Det er en proces, vi aldrig bliver færdige med. Der vil være situationer, hvor vi mestrer kunsten at kommunikere med værdighed, autencitet  ærlighed og respekt. Og der vil uværligt være situationer, hvor vi fejler. Dybest set fordi vi kun er mennesker. Her må vi tilgive os selv for vores menneskelighed.

Og det har aldrig skadet nogen at være ydmyg og sige undskyld, hvis det er berettiget.

Jeg er glad og taknemmelig for at jeg lærte dette af livet.

K for Kreativitet

Det næste K af de fire K’er er K for Kreativitet.

Når jeg tænker på kreativitet, tænker jeg det i bred forstand. For mig specifikt vil kreativitet altid være noget med at skrive, men kreativitet er mange ting for mange forskellige mennesker.

Prøv at tænke på hvad kreativitet er for dig? Hvilke aktiviteter gør dig glad, bibringer dig flow? Er det at tegne, at spille musik, at male, at lave kostumer til halloween?

Du kan også tænke mere generelt på kreativitet, som dine aktiviteter, handlinger og det du siger i løbet af dagen : Hvad skal jeg skabe, sige, gøre idag – hvis noget?

Måske er det nok bare at være til?

Kollektiv bevidsthed

C.G. Jung er som bekendt faderen til begrebet “Det kollektive ubevidste”, som refererer til det lag i det ubevidste som vi alle deler, og som vi møder i form af arketyper, som giver symbolsk indhold til myter, eventyr og drømme.

Spørgsmålet er så, hvad det kollektive bevidste er?

Egentligt var den kollektive bevisthed et begreb defineret af den franske sociolog Durkheim med reference til et fælles sæt af værdier, overbevisninger, tro og moral som opererer som en samlende kraft i et samfund, og som dette samfunds individer altså deler. Egentlig går det vist mest på såkaldt traditionelle samfund, men i en moderne kontekst kunne det være en fælles værdi som demokrati.

Så umiddelbart kan det se ud til at det kollektive ubevidste er et (dybde)psykologisk begreb, mens det kollektive bevidsthed er et sociologisk begreb. Men det kollektive ubevidste har betydning for vores kultur og dermed også for vores kollektive bevidste.

Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde referencer fra Jung til det kollektive bevidste, men den store jungianske psykolog Eric Neumann har skrevet en bog kaldet The Origins and History of Consciousness. Formålet med denne er at vise hvordan det enkelte menneskes bevidsthedsudvikling i det individuelle livsløb gennemgår de samme stadier som menneskeheden som helhed. At det enkelte menneskes erfaring af at være menneske altså hviler på den fællesmenneskelige erfaring.

Nyere moderne begreber der beskæftiger sig med kollektiv bevidsthed ser det, så vidt jeg kan se, som noget transpersonelt eller metabevidst, som en slags empatisk tankefelt, som gør det muligt for os at udveksle ideer og intuitioner med andre over afstande.

Min egen umiddelbare tanke er at det helt klart er noget, der er værd at beskæftige sig mere med. Dette indlæg er skrevet på opfordring fra Mads Vang Christensen, og repræsenterer som sådan et umiddelbart skrabsammen af hvad jeg kunne finde om emnet.

Så indtil videre forstår jeg blot stykkevist og delt, hvad der menes med kollektiv bevidsthed, men jeg har en fornemmelse af at det er noget jeg vil vedblive at interessere mig for.

Dette skyldes ikke mindst en indtil videre temmelig uklar intuition om at dette kunne have noget at gøre med det Hjertets Paradigme, som jeg for snart lang tid siden skrev et par indlæg om, og som jeg nu tror at jeg vil gå dybere ned i inden så længe.

Hvis mennesket som art er i færd med at udvikle en metabevidsthed, der gør os i stand til at være bevidste sammen og om hinanden i grupper eller på afstande, kan det også have at gøre med udviklingen af et hjertets paradigme, der bygger på empati, fællesskab og en hjertes visdom, der egentlig er tidløs.

Her er det måske væsentlig at forstå begrebet bevidsthed, som noget der ikke blot er rationalt og mentalt men netop har med sindet at gøre, med sammenhængen mellem tanke og følelse. Måske handler det ikke mindst om at hele den split der er i vores kultur – og ja kollektive bevidsthed – mellem tanke og følelse.

Jeg har på fornemmelsen at der ligger noget hjerte- og bevidsthedsarbejde foran os.