Traume

“Thi stykkevis erkender vi … “

Det er først nu, at jeg begynder at forstå det fulde omfang af hændelserne i min barndom. Det har været en lang proces, der er kommet stykkevist. Men det har givet mig en stor indsigt i mit eget sind – og den menneskelige tilstand, kan jeg sige uden at blinke.

For længe siden læste jeg, at det at have en alkoholiseret forælder kan afføde et traume på samme vis som krigsoplevelser, overgreb og ulykker. Dengang blev jeg overrasket over at det kunne være “så slemt”, og tog det ikke helt alvorligt – måske fordi jeg ikke ville erkende det.

I disse dage har jeg af forskellige årsager følt at jeg hang i en meget tynd snor. For andre, udenforstående, ville det forekomme uforståeligt, for det der sket i den foregående uge har blot været en ekstrem travlhed. Men samtidig med at der har været travlhed hjemme har der været omorganisering på arbejdet, og begge dele er triggere for stress.

Derfor fik det mig til at tabe luft. Jeg var på nippet til at blive stresset. For et år siden udløste private omstændigheder en akut stress, der fik mig til at gå kortvarigt ned med flaget. Heldigvis var det kortvarigt, og jeg kom op igen.

Jeg er stærk, en overlever, som voksne børn af alkoholikere ofte er.

Både nu og for et år siden var min umiddelbare reaktion derfor, at jeg burde kunne klare det. Men det kan jeg ikke, og erkendelsen af, at jeg ikke skal klare alt, men at det er okay – at erkende at jeg ikke kan, medfødte heling. Måske netop fordi jeg med tiden har lært at række ud og bede om hjælp – istedet for som da jeg var ung, at overleve – og lide – i stilhed. Jeg føler en intens sorg over den unge pige og kvinde, som dengang stod alene i kaoset.

Min pointe med alt dette er, at jeg har erkendt at jeg bærer på en post traumatisk stress, der kan udløses, når mit rolige, naturlige habitat udfordres – når der sker for mange ting på een gang. Og det er naturligvis ikke på nogen måde for at gøre mig selv til offer, at jeg skriver dette, snarere tværtimod. Mit liv er godt, jeg er – sædvanligvis – stærk, sund og glad.

Men min pointe har naturligvis også et videre perspektiv. Vi kan aldrig helt kan vide, hvad der foregår hos og i andre, og hvorfor de reagerer som de gør, og at vi derfor må være overbærende, opmærksomme og omsorgsfulde.

At bære over med – måske kunne det strækkes til at betyde, at vi hjælper andre med at bære deres byrde – at bære med. Jeg har heldigvis oplevet, at mange gode mennesker bærer over med mig.

At være opmærksomme – at se tegnene hos andre, når de er på nippet til at krakelere.

At være omsorgsfulde – måske er det blot at lytte, at sidde sammen med i stilhed – det kan betyde alt.

Og vilje og evne til omsorg er nødvendige i disse tider, vi har brug for det, vi har brug for hinanden, vi har brug for godhed og kærlighed.

Og uanset om vi tror på en højere magt eller ej, så kan kærligheden og det at være kendt jo betyde at vi simpelthen vælger at kende os selv i den Anden, og føler os kendte af den Anden:

“Nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre; men størst af dem er kærligheden.

Venlighed

Jeg har nu oprettet en facebook gruppe, der hedder 3 Acts of Kindness. Jeg blev inspireret til det idag af Kendra under en workshop jeg deltog i til Persuasive Technology konferencen, der netop har fundet sted i København. (Det er derfor jeg ikke har været helt til stede de sidste par dage – næste gang vil jeg advare om det først. Jeg beklager.)

Anyway. Persuasive Technology handler om at anvende teknologi til at overbevise andre om at ændre deres attituder eller adfærd. Fx til at spare på vandet, bevæge sig mere eller hvad det nu kan være. Der er naturligvis nogle etiske overvejelser at gøre sig i den anledning, men det vil jeg nu ikke komme ind på her. Det væsentlige er at man kan gøre dette på en meget enkelt måde.

Jeg fik ideen til til denne gruppe under en workshop om, hvordan man kan anvende Persuasive Technology til at ændre folks vaner i forhold til helbredsspørgsmål, fx i forhold til overvægt eller motion. Men jeg ser helbred også i forhold til sådan noget som søvn, mindfulness – og venlighed.

Da jeg stod på bussen ud til Biblioteksskolen i morges sagde chaufføren meget glad og entusiastisk God morgen til alle der stod på bussen. En pige der spurgte om vej hen til 1A blev hjulpet meget venligt af chaufføren. Og jeg kom til at tænke på, hvilken betydning venlighed har. Jeg tror at venlighed lige så vel som irritation smitter. Min egen irritation smitter Mark og vice versa. Når jeg er irriteret på min børn, bliver tingene kørt lidt højere op etc. Det samme gælder for venlighed. Og venlighed – som en modgift til eller forbyggelse af –  irritation og arrigskab, er godt for vores helbred. Det dæmper stressniveauet.

Så denne gruppe handler altså om at du på en daglig eller ugentlig basis kan beskrive tre venlige handlinger, som du har foretaget i forhold til andre, eller som andre har foretaget i forhold til dig. Dette er IKKE for at prale eller pudse glorien. Vi kan alle blive irriterede, frustrerede og arrige. Men vi kan blive mere opmærksomme på at være venlige i forhold til andre. Vi kan øge vores bevidsthed.

Lad mig lige her til sidst fortælle dig, hvordan jeg opfatter begrebet venlighed.

Jeg holder af det kristne næstekærlighedsbud “Du skal elske din næste som dig selv”. Og jeg prøver i en eller anden grad at efterleve det. Men realistisk set elsker de fleste mennesker deres nærmeste (kæreste, forældre, børn, ægtefælle, familie etc) mere end den fremmede, der udfra buddet faktisk er ens næste. Hvordan kan dette ideal/bud da efterleves i praksis?  Ved at være venlig. Ved at udvise venlighed. Ved at handle venligt.

Måske er du irriteret på damen i supermarkedet, fordi hun bare er for langsom. Men du behøver ikke at være uvenlig. Du kan bide irritationen i dig. Jeg har selv svært ved det. Sjovt nok ikke så meget overfor fremmede som overfor min mand, men det gælder naturligvis også i de nære relationer. Så venlighed handler om at være nærværende, anerkendende, generøs og ærlig.

Det vil jeg komme ind på i senere poster.

Som sagt kan jeg selv være irritabel. Så denne gruppe er også skabt for at hjælpe mig selv til at huske på venlighed i hverdagen. Men måske kan du også blive inspireret af den. Det håber jeg.

Gruppen 3 Acts of Kindness finder du her.

Damebladsspiritualitet

Er det egoet eller selvet der er målet for en given udviklingsproces?

Jeg faldt over en interessant artikel om moderne spiritualitet på Information.  Den stiller kristendommen over for den såkaldte “damebladsspiritualitet”, som vi finder i fx ALt for Damerne og Femina.

Iben Krogsdal, postdoc ph.d ved afdeling for religionsvidenskab på Aarhus Universitet citeres i artiklen for at sige blandt andet disse ting om den nye spiritualitet:

“Den religiøse mode kredser om alt andet end Gud, kirke og kristendom. Det handler i stedet om at være optaget af ånd, krop, spiritualitet, buddhisme, zen og tantra. Alt, der lugter lidt af noget østligt, og som handler om at finde ind til et eller andet i selvet. Men hvor Østens religioner jo dybest set handler om, at man skal komme væk fra sig selv, handler det i damebladene om, at man skal finde sin egen kerne. Om at rejse ind i sig selv og være dér, og så vil tingene lykkes for dig.”

Det ser ud til, at der sker der en lille forskydning i formålet med udviklingsprocessen, der betyder at egoet kommer i centrum – når de østlige spirituelle strømninger overføres til det vestlige moderne menneskes liv.

Jeg ser ikke noget problem i at hente genuin inspiration i østlige traditioner – som fx yogaen. Faren ligger i, hvordan de bliver anvendt, når de er modtaget og optaget i den vestlige kontekst. Jeg behandlede dette, da jeg skrev om Tacey-artiklen om Jung og New Age. Der ligger den fare i New Age, at hele projektet kommer til at handle om at udvikle egoet, og ikke sjælen – eller Selvet.

Spiritualitet er blevet et marked – det er ikke en ny tanke – hvor vi kan vælge til og fra. Og hvor kristendommen i disse tider vælges fra. Men som det siges, både i selve artiklen og i kommentarerne, er kristendommen ikke så dogmatisk og kedelig som det udlægges af main stream spiritualiteten. Kristendommen er jo også Grundtvig og Kierkegaard. Og netop Kierkegaard sættes i følge artiklen frem på hylden, som et substantielt svar på et moderne menneskes søgen.

I kristendommen – også i Kierkegaards kristendom – er det jo netop ikke egoet, men næstekærligheden, der er budskabet.

Den danske filosof Søren Kierkegaard

Hertil kommer at der i den vestlige tradition, såvel i kristendommen som udenfor den kan findes spirituelle strømninger, som vi har glemt og som trænger til at blive genoplivet – eller genoplevet. Det kan være alkymi, gnosis eller det jeg kalder visdomstraditionen – med reference til Lars Muhl. Traditioner, der også peger på Jesu liv, men som læser dette i en anden kontekst end den dogmatiske kristne. Og det finder jeg jo virkelig interessant!

Min pointe er altså: Hvorfor gå over åen efter vand, når vi allerede har skatten her i vesten, gemt i traditionen?