Tag: fokus

Walk your talk …

… or practise your preach.

Det er faktisk meget svært. I dag da jeg katalogiserede en bog, var jeg distraheret og adspredt, men så kom jeg til at tænke på det med at være nærværende i forskellige situationer. Og fik fokuseret tilbage på det forhåndenværende. Nogle gange når jeg arbejder, er det som om jeg prøver at foretage mig tre ting på een gang og tankerne bare falder over hinanden.

Det smukke er så, at når jeg nu er begyndt at tænke bare lidt i de baner så opdager jeg hurtigere, hvornår jeg bliver fraværende eller lader tankerne køre afsted med mig. Og så handler det bare om at zoome ind igen.

Men alt dette er naturligvis ikke nemt. Det er en udfordring, men det er også sjovt. For jeg lærer hele tiden  noget om, hvad jeg egentlig gør med min bevidsthed.

Ro, fokus og nærvær II

Jeg skrev i et tidligere indlæg, hvordan jeg i det kommende (lange) stykke tid vil forøge at skabe ro, fokus og nærvær i mit liv.

Nu vil jeg så prøve at zoome ind på disse tre kvaliteter, ved i tre kommende indlæg

1. at definere, hvad jeg mener, når jeg siger Ro, Fokus og Nærvær, og 
2. at konkretisere hvordan jeg kan arbejde med dem.

Jeg skriver med vilje Kan, for dette er netop et forsøg på ikke at have noget bør eller skal i mit liv, udelukkende kan eller i enkelte tilfælde vil, som jeg har skrevet om i et tidligere indlæg om hvad der driver os mod et givent mål.

Men det er så netop også det. Når vi taler mål. Målet er – formålet er – ikke at have nogle mål, men at bestræbe mig på at være.

Overordnet set er nogle af elementerne som nævnt før, nu blot barberet ned til følgende syv punkter:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Single-task. 
6. Breathe.
7. Sleep.

De har alle sammen at gøre med opøvelsen af de tre kvaliteter på forskellige måder: At være tilstedeværende er at være nærværende, at fokusere på det, der er her&nu, og ikke forsøge at gøre flere ting, eller at være flere steder mentalt på en gang. At slukke mobilen betyder at man ikke kan forstyrres udefra, når man er midt i noget. At gøre mindre betyder større fokus på det man rent faktisk vælger at gøre. Etc.

Åndedrættet gør det muligt at finde tilbage til sig selv, til kroppen, hver gang man har brug for det. Søvnen er i sig selv helbredende og en forudsætning for det hele.

Ro, fokus og nærvær

Dette indlæg på ZenHabits beskriver fuldstændigt, hvad jeg mener, når jeg siger at det centrale for mig i de næste mange måneder vil være ro, fokus og nærvær. Jeg har simpelthen brug for at komme helt ned på jorden, helt ind til det essentielle.

De ti retningslinjer, Leo giver, er følgende:

1. Do less.
2. Be present.
3. Disconnect.
4. Focus on people.
5. Appreciate nature.
6. Eat slower.
7. Drive slower.
8. Find pleasure in anything.
9. Single-task.
10. Breathe.

En elvte ting for mig ville være:

11. Sleep – ihvertfald 7-8 timer hver nat. Jeg læste for nylig at i søvnen fornyes cellerne fra klokken 22-23 til 3 om natten, mens sindet fornyes fra klokken 3 og frem mod opvågningstidspunktet (for mit vedkommende omkring 6-6.30). Det er altså vigtigt at få sovet hele natten.

Min mor

For ganske nylig mistede jeg min mor. Hun havde været temmelig syg i et stykke tid, og på den måde var det ikke uforståeligt eller fuldstændigt meningsløst, og ubegribeligt, at hun nu ikke er hos os mere. Men det gør ikke savnet mindre, eller sorgen. Eller chokket over, at det er sket – lige nu.

De sidste par uger er gået med at tage stilling til alle mulige praktiske ting; såsom bisættelse mm. Så kommer afmelding af telefon, avis, bogklub etc. Så kommer mødet i skifteretten, og oprydningen i hendes hus, især dette bliver slemt, og endelig salg af huset. Jeg kan mærke, at selvom jeg er knyttet til huset, fordi jeg boede der i mine teenageår, fra jeg var 11 til jeg var 19-20 år, må jeg give slip på huset, eller det må give slip på mig.

Alt dette bare for at sige, at disse praktiske ting, overvejelser og tanker, har gjort det muligt at distancere mig lidt fra det hele, at lægge afstand til visheden om, at hun bare ikke er her mere. Jeg tror ikke, at det er sundt at blive ved med at distancere sig med henvisning til det praktiske, men det er da en mulighed for at komme igennem de første uger uden at være fuldstændig ødelagt.

Jeg ved af erfaring at savn og sorg tager tid. Det er ikke noget, man bare kommer sig over. Og der er også en masse tanker og følelser, der skal afklares – tanker og følelser, der ikke nødvendigvis er så nemme og ligetil at forholde sig til. Sådan er det nødvendigvis.

Det er også fint. Jeg har besluttet mig for at gøre alting meget langsomt, eller så langsomt, som det nu er mig muligt i denne periode. Det kan næsten ikke være anderledes, så træt som jeg føler mig.

Det betyder også at jeg har suspenderet alle mine hidtidige mål indtil ihvertfald slutningen af dette år. Jeg har tre optikker: Ro, Fokus og Nærvær – så må alt andet komme som det vil.

Deep Inside Fuck Up – eller om at arbejde med sine mål uden Angst

Så er det nu. Tilbage på dydens smalle sti. Nu skal der ske noget for at nå mit mål om at veje 70 kg. Hjælp!

Det kan faktisk være temmelig skræmmende at sætte sig for at nå et bestemt mål. Muligheden for fiasko ligger altid og lurer bagved ønsket om at målet, eller det som en skribent på Aeclectic kalder DIFU – the Deep Inside Fuck Up. Det er den djævelske stemme i bevidstheden, der hvisker at du aldrig når det du sætter dig for, at du aldrig bliver slank, klogere, løber et marathon, rejser kloden rundt – eller hvad det nu er du har som mål. At du bare ikke kan, fordi du er for dum. Det kaldes vist også den indre kritiker, og sikkert mange andre ting.

Jeg tror desværre at der er mange af os, der lider under DIFU.

Stemmen efterlader et spor af goldhed, uproduktivitet og angst i sit kølvand. Kunsten må være at lade være med at lytte til den. Og istedet begynde at arbejde positivt, bevidst og stædigt for at nå det man sætter sig for. Kunsten i den forbindelse er at fokusere på få ting på en gang. Max tre ting ad gangen. Fokus er nøgleordet.

Nu bryder jeg mig ikke om begrebet guru. Jeg har ikke nogen guruer – det skulle da lige være Lars Muhl. Nej. Spøg tilside – jeg bryder mig ikke om begrebet guru. (Jeg tror vi har visdom i vores indre, og ved at lytte til den visdom ved, hvad der er det rigtige at gøre. Problemet er så når DIFU-djævelen tager over og taler højere end din indre stemme, som du måske slet ikke er vant til at lytte til. ) Men guru eller ej – jeg må sige at Leo Babauta er en stor inspiration i forhold det med at arbejde med sine mål, uden angst. Hans bog The Power of Less er den bedste bog, jeg nogen siden har læst om at arbejde med sine mål, og han anbefaler netop at man fokuserer på så få ting som muligt ad gangen.

Jeg har valgt at se på mine mål som projekter, og har derfor valgt tre projekter, som jeg vil arbejde med i de næste 2-4 måneder:

1. At tabe mig til 70 kg.
2. At læse 1 time hver aften (de aftener, hvor jeg er hjemme og ikke har gæster – i alt giver det ca. 5 timer om ugen) på et af mine yndlingsemner – lige nu alkymi i et jungiansk perspektiv. Jeg har valgt 5-10 centrale bøger om emnet.
3. At rydde op i skuffer, kommoder og på mit skrivebord (skrivebordet er nu helt space clearet – det gør det meget nemmere at fokusere på det forhåndenværende).

Jeg startede med at lave en bruttoliste på ca. 20 ting, jeg gerne vil (se indlægget om Flow) og valgte så disse tre ting til min nettoliste. Pointen er så at man ikke flytter noget op på listen før man er færdig med alle tre projekter! For ellers bliver man ikke færdig. Det er den ene “regel”. Den anden “regel” er at et af disse tre projekter har at gøre med ens Overordnede Mål (the One Goal System), sådan at man hele tiden arbejder sig i retning mod det. (Du kan så gætte på hvilken af disse tre ting, der understøtter Mit Overordnede Mål (My One Goal)).

Men altså: den lille, store bog The Power of Less er hermed til anbefaling. Den rummer mange guldkorn.

Og tak til Per Munch fra Moderne Liv for inspirationen.