Tag: skygger

Vampyrer

Hvorfor er vi i disse år så fascineret af vampyrer? Tjah måske har vi altid været det – men det forekommer mig at det griber om sig. Selv er jeg ganske fascineret af Trueblood – men det hænger måske sammen med at emner som sex, vold, fanatisme og hedenskab er en del af blandingen.

Der er utallige eksempler fra populærkulturen. Også min yndlings tarotillustrator Robert M. Place har beskæftiget sig med vampyrer i den sofistikerede og mørke Robert Place Vampire Tarot. Herunder The Lovers.

Her kommer 10 grunde til at vi elsker og er dybt fascinerede af vampyrer;

1. De er sexede – tænk blot på Eric Northman.
2. De gør som det passer dem – tænk igen på Eric Northman.
3. De har en evne til at få folk i deres magt – tænk igen på Eric Northman.
4. De behøver ikke at spilde tid på at lave mad – de skal bare have sat tænderne i deres næste offer.
5. De er – tilsyneladende altid – rige.
6. De har en fin, bleg teint – med undtagelse af dem i Buffy, som er decideret grimme – selv de smukke – som Spike og Angel bliver grimme, når de bliver exalterede.
7. De er stærke, lynhurtige og uovervindelige – med undtagelse af sølvkæder, hvidløg, vievand og andet, der er farligt for dem.
8. De er ligeglade med hvad folk tænker om dem – de ser tingene i et andet perspektiv – for;
9. De dør ikke.

Og:

10. De tilhører mørket, natten og skyggesiderne, døden, det forbudte – alt det som altid vil fascinere os.

Images from The Robert Place Vampire Tarot, copyright Robert M. Place, are used with kind permission. Visit the Vampire Tarot.

Blue

Jeg har sat lys i fyrfadsstager, i Askovstager, og ikke mindst i adventskransen. Nu må julen gerne komme.

Jeg er lidt blue for tiden. Måske er det vinteren, kulden, mørket. Måske er det bare der, hvor jeg er.

Men Blue er fint. Det er et godt sted at være. Det er nede i dybderne, i skyggerne, i vandet. Her er mørkt og stille og køligt. Ikke koldt, men lindrende. Der er en mørk, stille glød af længsel, ikke efter noget bestemt, andet end blot at være til. Træk vejret. Være stille, ære sjælen og det feminine princip.

Jeg behøver ikke at stræbe ud eller opefter. Jeg behøver ingen mål, ikke at bevise noget, ikke andet end at være den eller det, jeg er i ethvert givent øjeblik. Jeg behøver ikke længere stræbe højt opad for at blive fri. Jeg kan trække nedad, dykke ned i dybet, og ud, som vand i underjordiske huler. Brede mig over et større område, istedet for at stige op i en spids. Ikke være afhængig af eufori, men lade den komme når den vil – og det vil den. Istedet vente – og gløde i mørket.


Det er en befrielse, at give slip, at turde give slip, på mål, perfektionisme, indre krav, forventninger og fordringer. Naturligvis er det en proces; Kritikeren og frk. Dygtig lader sig ikke bare ignorere, men hvis jeg lytter til dem, og så lader dem tie, så kværner de ikke så afsindigt højt og hurtigt som de før har gjort. Faktisk er de bemærkelsesværdigt tyste lige for tiden. Dejligt.

Så er der er ro til nogle andre stemmer, fx drømmenes, symbolernes, bøgernes, børnenes, musikkens, julens, lysenes og skyggernes stemmer.

Det blås inciterende stemme.