Tag: åndedræt

Om at lytte

“Du skal lytte, Kafka Tamura, ” siger Oshima. “Bare lytte, forestil dig at du er en musling.”

Prøv at lytte til det sted, hvor du er lige nu. Acceptér de lyde, der er nu og lyt blot. Slå telefonen fra, sluk ipod’en, lad avis eller bog være et øjeblik. Gør dig til en musling, og lyt opmærksomt.

Lyt til børnenes stemmer. Til folk i s-toget eller på banegården, til espressomaskinen på cafeen.  Til den klirrende lyd af kopper, glas og bestik. Til vindens raslen i træerne. Til den summende lyd af gaden,  i byen om natten. Bilernes dæk på den våde asfalt. Til regnens plasken på fortovet. Til kattens spinden. Til vand mod strand. Til havets ældgamle summen i en konkylie.

Lyt til stilheden. Både den ydre stilhed og din egen. Find dit åndedræts rolige rytme.

Lyt til dit åndedræt. Lyt til dit hjerte. Lyt til dig selv. Lyt til verden.

Stilheden

Jeg nyder stilheden. Jeg er alene. Jeg har stadig en uges ferie, mens resten af familien er startet på arbejde og i institutioner. Jeg har tilladt mig denne uges fred, før jeg vender tilbage til arbejet og efterårssæsonens program, fordi det ellers i dagligdagen kan være svært nok at finde ro til fordybelse og stilhed.

Jeg har tænkt tanken; hvad skal jeg så bruge denne uge til? Men den skal egentlig ikke “bruges” til noget. (Der er dog desværre nogle praktiske og organisatoriske opgaver, der skal løses, men det må blive ind i mellem.)

Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg bare tænkt mig at være. At kontempletere, at hvile i mig selv, at være mindful.

Kontemplation defineres i den Store Danske som:

“[K]ontemplation er en erkendelses- eller oplevelsestilstand, hvor den kontemplerende skuer ind i selvet efter sandheden eller det guddommelige.

Skønt begrebet ofte har været forbundet med overnaturlige og “mystiske” foreteelser, er sand kontemplation en bøn uden ord og billeder. Man samtaler ikke med og tænker ikke på Gud, men hviler i Gud, i gudsforening.”

Jeg vil nu ikke gå så langt til at sige, at det er GUD, jeg søger forening med – medmindre Gud er i det daglige, i det hverdagsnære. Det er ikke specielt mystisk. Snarere er det blot det at være, at trække vejret, at mærke åndedrættet.  At være tilstede, uden at søge noget bestemt.

M & M

Det forekommer mig at Minimalisme og Mindfulness er et fint makkerpar. Minimalisme er den ydre horisont og Mindfulness er den indre horisont.

Minimalisme er at forenkle, og spørge dig selv, hvad der virkelig betyder noget for dig, og så koncentrere dig om det. Jeg definerer mindfulness som summen af ro, fokus og nærvær.

Der er det ved mindfulness, at det er en praksis der hele tiden kan øves. Ingen er mindful hele tiden, men hvis du er opmærksom på at være det – nærværende i nuet – bliver du hele tiden bedre til det. Og det handler altså ikke om at slå dig selv oven i hovedet for ikke at være det, eller ikke at være god til det – brug energien på at være det, istedet for at kritisere dig selv for ikke at være det 24/7.

Jeg tror at der ligger en mulighed i forsættet om at være mindful og at det samme gælder for mindfulness som for glæde;

“[Y]our happiness is based solely on your decision to be happy – and this may be one of the most important life lessons you can ever learn”.

Du kan vælge at praktisere mindfulness aktivt. Du kan vælge at gå et lille skridt i den retning hver dag – ikke ved at sætte dig som mål at være mindful, men at sætte dig som mål at være lidt mere mindful i dag end i går. Tak til Carsten for den måde at tænke på!

Det interessante er egentlig mest sammenhængen mellem minimalisme og mindfulness. Jeg opfatter dem altså som  to sider af samme sag.
Når du får ryddet op i dine papirer, ting, din kalender, dine forpligtelser, dine vaner etc, så er der forhåbentligt færre ting der distraherer, og så er det nemmere at være mindful.

Det er vigtigt at pointere at mindfulness ikke er at gøre dig selv tom. Se på dine tanker og følelser og input og fornemmelser; vær bevidst om dine tanker, og giv så slip på dem.

Mindfulness er lade det være som er; dig selv og verden. Vær det du er og lad verden være det den uden at vurdere dig selv eller verden. Og træk vejret ;o)

Anbefalet læsning: Bøger af Charlotte Mandrup og Jon Kabat-Zinn.

Yoga

Jeg vil gerne rette din opmærksomhed på Birgittes blog, Min Yoga Passion.  Som jeg kan anbefale. Især kan jeg lide Birgittes enkle budskab om hvad yoga er, fordi det indeholder begreber som åndedræt og fokus:

Dena Kingsberg, min vidunderlige yogalærer i Goa sidste år, har fortalt, at det vigtigste i yoga er “having succesful relationships”. Det behøver man altså ikke at kunne stå på hovedet for at få – og man får det heller ikke nødvendigvis bare fordi man kan. Det næstevigtigste er ifølge Dena “to breathe right”. Igen, det kræver heller ikke en fysik som en cirkusartist. Begge disse kundskaber kræver fokus, tilstedeværelse og at man bevidst arbejder med dem. Og at lave yogastillinger er en måde at arbejde med at blive bedre til begge dele. Et middel til at nå målene, og ikke målet i sig selv.

Tak, Birgitte!

Nærvær

Mens Ro er at være i balance og Fokus er at være koncentret om noget, så meget at man flyder sammen med det i følelse af flow, er Nærvær en ren Væren i sig selv, i dette Nu.

At være opmærksom på sig selv ved at være opmærksom på sit åndedræt, som i meditation eller yoga. Det er ikke at være opmærksom på noget udenfor dig selv, og det er heller ikke at være opmærksom på dig, eller dit ego, men mere på den bevidsthed der flyder udenom dit ego. Det du også er. Det som fylder dig når du selv er stille og lytter indad.

På et mere jordnært plan kan det handle om at være tilstede i det man laver her og nu. Eller som den man er her og nu, uanset den aktivitet man udfører. Måske udfører man netop ingen anden aktivitet end at være tilstede, leve, trække vejret.

Det væsentligste af de 7 punkter, som jeg før jeg har beskrevet er:

Breathe – Vejrtrækningen er forudsætningen for det hele. Når du trækker vejret dybt og roligt bliver du kysset af Gud. Når du trækker vejret ånder du energi ind, finder du din egen klangbund, din forbindelse med jorden og med kosmos på samme tid. Når du ånder ud, spænder du af i kroppen, giver slip. 

Du bliver en del af det store hele og tillader dig selv at være det du nu er. Du har din egen plads i altet. Du behøver ikke at føle splittelse, isolation eller at tvivle på dig selv. Det er nok bare at være. Det er nok at lade ting og mennesker være som de nu er.

Lige som med fokus er det svært at give sig selv tid og rum til bare at være. Det er er svært at slippe tanken om og behovet for hele tiden at skulle gøre og udføre og handle. Det er et konstant pres på at være noget eller at gøre noget, eller at forholde sig eller at sige noget, eller at have en mening om noget.

Så dette handler ikke så meget om hvem jeg er nu. Jeg er i lige høj grad som alle mulige andre underlagt dette pres, eller måske i højere grad underlagt et pres eller et krav eller en ambition, der kommer indefra om at ville, skulle, gøre, sige, tænke alt muligt. Nogle gange er det nødvendigt at stilne denne indre stemme, der kværner løs, og lytte om bag den. At være lydhør overfor stilheden.

Jeg har skrevet om Ro, Fokus og Nærvær, ikke fordi jeg lever dem 100 % hele tiden. Langtfra. De er en form for pejlemærker eller værdier, som jeg kan orientere mig efter, og som jeg ønsker at leve mere. Jeg skriver om disse ting for at få dem til at fylde blot lidt mere i min travle hverdag, og at blive blot lidt mere bevidst om disse ting end jeg ellers ville være.