Not.
At søge Ånd uden at have forbundet sig med Sjæl giver ingen mening. Derfor er den spirituelle søgen for mig indstillet. En del af forklaringen findes i disse tidligere indlæg om New Age og Damebladsspiritualitet.
Jeg har indset ud af at det jeg så som min spirituelle praksis lige så vel kan være en måde at søge Sjælen; fx at arbejde med drømme, at skrive og at beskæftige mig med symboler – alt sammen som et middel til selverkendelse eller det James Hillman kalder Soul-making.
Sjæl og Ånd bliver til tider brugt som synonymer. Men de er ikke det samme – og det er umådeligt væsentligt.
At søge Ånd – at være spirituel – er en bevægelse opad. Men det er min oplevelse at den ofte mangler bund. Den bliver overfladisk og inflateret. For at kunne komme op, er det nødvendigt at gå ned – i mørket, i materien, i skyggen – hvor guldet ligger.
Jeg siger ikke at det spirituelle – eller Ånd – ikke eksisterer – det gør den. Men måske giver det ikke mening at søge den, før vi har kontakt med vores egne dybder – istedet for at flygte fra dem ved at søge Ånd.
I søgen efter det spirituelle (det er min egen oplevelse) ligger en form for prætention, en søgen efter det perfekte, det transcendente, det som bringer mig væk, hen mod et udefinerbart mål. I søgen efter det spirituelle ligger en form for flugt og en afvisning af skyggesiderne.
Mens det er i erkendelsen af disse, accepten af det-der-er, af at vi altid er på vej, i accepten af modsætninger og paradokser at vi finder os Selv. Accepten af vores ydmyghed og menneskelighed, gør os større og måske bedre i stand til at rumme os selv og andre, og erkende og tilgive fejl – egne og andres.
I forståelsen af at livets Mening ikke eksisterer; Du er selv dit liv.
Livet selv er meningen med livet. Glæden ved at være til – og kærligheden.
..og måske at se fejl som ikke-fejl, men som muligheder for udvikling.
Og jeg er helt enig i, at man skal ikke underkende sine skyggesider, ej heller flygte fra dem, men anerkende at de er. Vise dem opmærksomhed og omsorg. Acceptere og bruge dem konstruktivt og til glæde. For det vil de gerne, i hvert fald hos mig.
Det gav MIG ro. Sjælelig ro! ;o)
I filosofiens historie, efter renæssancen (før denne skelnede man kun dualistisk mellem sjæl – legeme(materie) (se fx Platons Idelære eller Aristoteles om formbegrebet) skelner man ofte mellem sjæl og ånd (Geist, fx F. Hegel) forstårt således at sjælen er det, der vedrører psyken hos den enkelte, hvorimod ånden et et universale som kan være kulturelt, religiøst eller af anden værdi betinget. For mig, rent privat, giver dette stor mening at skelne mellem disse tre: den materielle verden, den sjælelige og den åndelige – men det er måske i kraft af at jeg er troende. Jeg håber ovenstående kan give lidt inspiration – for jeg mener bestemt det vil være synd at kassere ånden….det er trods alt den der hæver mennesket/Hiin Enkelte op på det Sublime niveau(S. Kierkegaard)Venlig hilsen carina Juhl Jakobsen
Kære Carina
tak for din indsigtsfulde kommentar.
Jeg er bestemt ikke ude efter at kassere Ånden. Det ville være halsløs gerning. Og at smide barnet ud med badevandet. Nej, det jeg kritiserer er den ubefæstede spiritualitet som er en del af New Age bevægelsen. Hvor der mangler jordforbindelse … eller forbindelse til sjælen …
KH Kristine
Hej – sikke en spændende og fin hjemmeside. Jeg har selv fundet jordforbindelsen ved at cykle hen i den lokale folkekirke efter at have fartet rundt i det alternative miljø. Jeg fulgte Dalai Lamas råd om at søge i min egen kulturs analer og fandt hjem til min sjæl i kirkerummet lige rundt om hjørnet.
Er nu med i et stille voksende fællesskab af mennesker, som søger stilhed og kontemplation igennem den oprindelige kristne mystik. Dejligt at opdage at mystik ikke er andet og mere end en voksende evne til at være til stede på en kærlig måde i virkeligheden. Og at det udvikler sig stille og roligt, når jeg sidder helt stille to gange om dagen. Så kommer den understrøm, som du så smukt beskriver i bevægelse. Gammelt stof stiger op til overfladen og forløses, så livet folder sig ud. Og ja, det er ikke altid sjovt og skønt. Kan være helt sort og grumt. Men det er LIV.
Kære Tilde
tusind tak for din kommentar. Det lyder dejligt med dit fællesskab. Jeg vil give Dalai Lama ret – der er ingen grund til at gå over åen efter vand, når man kan finde det man søger i sin egen kultur. Selv er jeg ikke kristen, ihvertfald ikke i gængs folkekirkelig luthersk-evangelisk forstand – men jeg interesserer mig meget for de andre traditioner, der i den vestlige kultur ligger “i skyggen” af kristendommen, fx gnosticismen.
Jeg håber at du kommer tilbage og lægger en kommentar af og til.
KH Kristine