Tags

I min bibliotekariske verden hedder det emneord, her i web 2.0 hedder det tags, og jeg vil glæde mig til at lege med dem.

Lige nu er det bare ikke ud som jeg gerne vil have. Både de tags der er til dette indlæg og de tags, der er til indlægget om tarotblogs ser ud ad helvede til – og så kan det være lige meget ØV!

Endelig – Bibliopatens blog er i luften

Jeg har netop her til morgen modtaget en mail om at Bibliopatens blog på Politiken endelig er i luften.

Den starter sådan her

“Forleden kørte jeg en station for langt, fordi jeg havde hovedet begravet i Edgars Allan Poes samlede historier, som netop er udgivet af forlaget Klim …“

… og det kan jeg jo rigtigt godt lide at læse, fordi jeg selv på mit arbejde registrerede tobindsværket til Dansk Bogfortegnelse i den forløbne uge, og var helt rastløs derefter, hvorefter jeg straks bestilte den hos min bogpusher.

Kære Bibliopat

Tillykke med din blog, som jeg glæder mig til at følge!

Kærlig hilsen,

Kristine Gazel, bibliotekar

Blogs om tarot

I denne uge fandt jeg hele to blogs, der har noget at gøre med min store interesse, tarot.

Den ene tilhører Rachel Pollack, hvis bog Tarot – visdommens billeder? blev min indgang til tarot, da jeg var 16-17 år gammel.

Den anden tilhører Corrine Kenner, som jeg ikke kendte i forvejen. Jeg faldt over det via et indlæg på Aeclectic Tarot, som er det site, jeg lige for tiden bruger mest tid på privat.

Hvad gør vi når den sidste stjerne er død?

Hvad gør vi, når den sidste stjerne er død?

I går aftes, kort tid før jeg skulle sove, læste jeg en novelle af Isaac Asimov, der hedder The last question.
“Det sidste spørgsmål” var sådan set det ovenstående, i forskellig form, stillet af mennesker til forskellige tider, til en kæmpecomputer, der efterhånden overtager styringen af universet. Menneskeheden for sin del koloniserer universet, men udvikler sig også gradvist på en måde, jeg ikke vil røbe her, men som er mægtig interessant.

Problemet er blot – Hvad gør vi, når vi har brugt al energien i universet til at ekspandere med? Hvad gør vi når den sidste stjerne er død? Her virker det lidt fjollet at skrive “vi” – af indlysende grunde. Alligevel – det er et kollektivt spørgsmål, og det fremgår også af novellen.

Det ironiske er at mennesket eller menneskeheden ikke afstår fra at ekspandere, afstår fra at anvende energi (og her bliver novellen i den grad aktuel, når man betænker den klimasituation, der diskuteres så meget for tiden) – det er et behov som har sin årsag i overpopulation (et andet aktuelt emne). Der er således mange lag i novellen, og den kan varmt anbefales.

Men spørgsmålet i sig selv – det er et mægtigt, interessant og svimlende spørgsmål – som det ikke er særligt smart at tænke på lige før man skal sove. Eller også skal man blot slukke lyset, vende sig om på den anden side, og lade være med at tænke på at Solen en dag eksploderer, imploderer og forsvinder …

Men svaret på spørgsmålet – det må du læse selv i novellen, som findes i samlingen “Robot dreams”.

Blogdøden – kan den undgås?

Blogging er den helt store dille i disse dage.
Alle skal partout blogge, inklusive undertegnede, der var nær ved at lide blogdøden.
Jeg har nu taget kampen op? – igen, og i samme åndedrag trimmet sitet.

Og nu vi taler blogging – jeg linker lige til to blogs som har med mit elskede fag at gøre:

Biblog, der omhandler bibliotekslandskabet i Danmark, og A Librarian’s Guide to Etiquette. Den første er seriøs – for det meste – og den anden er bare for sjov.

Og så bliver de ovenikøbet opdateret løbende.

Puha – det gjorde godt at få skrevet lidt igen. Jeg kunne næsten ikke få vejret.

Lidt opdatering …

… bare en lille smule.

Jeg har fået arbejde på DBC, så vores hverdag ser pludselig helt anderledes ud.

Jeg kæmper for at få tid til at pleje to interesser; dels at få dette site til at køre ved at få fyldt mere indhold på, dels ved at få læst mere om tarot og de relaterede emner.

Sommeren er ved at være på hæld. Her i august kan det mærkes som et omslag i vejret og en sommerforkølelse, der har ramt os alle tre hårdt.

En ny sæson i Jung foreningen nærmer – heldigvis.

Tid

Der er gået noget tid og det er lidt pinligt.

Tid er i det hele taget et issue, når man har et lille barn. Den tid der er tilovers til andre ting end barnet selv, der naturligvis kommer ind som en klar No. 1, må man virkelig overveje, hvordan man skal bruge. Der skal prioriteres, og nogle gange virker det som om, der bare ikke er tid nok. Skidefrustrerende.

Har besluttet mig for at det første, der virkelig skal bygges færdig er siden om Personlig udvikling, og dens undersider om Tarot og Drømme.? Jeg? har det dårligt med den titel, men jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal kalde det, andet end Personlig udvikling.

Der har været en udvikling, hvor folk bliver mere og mere interesseret i coaching, psykoterapi og lignende. Virksomheder anvender coaching for at deres medarbejdere kan udvikles. Nu? rejses der en kritik i mod? denne tendens. Det var vist denne lørdag jeg læste et godt indlæg om det i Politiken.? Bogen Selvrealisering : kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur af Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen? handler så vidt jeg kan se fra bibliotekskatalogen om det samme.

Man kan sige, som det blev gjort i debatindlægget i Politiken, at selvrealiseringen går ud over en nødvendig følelse af solidaritet i samfundet.

Men igen – behøver de ting at være modsætninger?