Jeg ved godt at det ikke går …

Stilheden kan være balsamisk, men hvis vi alle lukker os om os selv og ikke lytter til hvad? der sker i samfundet, hvad det er de alle sammen taler om, så sker det bare, uden for vores indflydelse.? Rune Lykkeberg sagde i Debatten i går, at der er ved at ske en samfundsændring fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Vi? bliver opdraget til at være arbejdskraft (og forbrugere)? – ikke borgere. Et citat fra dagens Information om samme emne (interview med professor Ove K. Pedersen) “Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme. Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten og forbrugerkulturen. Det gælder også tendenser til socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser og den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst forfølger deres egne interesser“.

Vi har et ansvar for at bidrage til fællesskabet, til at holde øje med hvad politikerne finder på, til at agere som borgere. Jeg tror faktisk godt, at selvrealisering kan fungere sideløbende med helhedsrealisering – så at sige.? ?

Kom maj du søde milde …

Endelig, endelig kom en dag med noget der minder om rigtigt forår.

Var på biblioteket for at aflevere en stabel bøger, som jeg alligevel ikke får læst. Hentede Elisabeth i vuggestuen på vejen hjem.

Må til at være mere disciplineret med hensyn til de bøger. Jeg har besluttet mig for ikke at bestille flere, før jeg rent faktisk har læst (i) dem jeg allerede har hjemme. Der er noget let tvangspræget over det med at hamstre alle de biblioteksbøger.

Til gengæld har jeg bestilt den nye roman af Peter Høeg. Glæder mig til den. Jeg bestilte den naturligvis via E-boghandel. Jeg så interviewet med Høeg i Deadline 2. sektion søndag aften. Meget spændende, især det med hans spirituelle praksis, synes jeg.

Mandag d. 1. Maj

Det er mandag d. 1. Maj i dag.
Vi mødte et forkølet 1. Maj-optog på Enghavevej på vej hjem fra lægen, hvor Elisabeth havde fået sin MFR-vaccine. Et lille stik af dårlig samvittighed – jeg er jo trods alt rundet af en socialdemokratisk familie. Sangen “Nar jeg ser et rødt flag smælde” vækker stadig noget i mig, og vil nok altid gøre det. Men nu om stunder er jeg vist mest radikal, hvis jeg er noget. Jeg er efterhånden kommet i tvivl om min politik, og hvis sandt skal siges, har jeg været mere optaget af at skrive tekst til Personlig udvikling her på sitet i dag. Jeg kommer til at tænke på Marie Frank-sangen “Symptom of my time”. Jeg er vist også et udtryk for bevægelsen fra solidaritet? til? individualisering.? Hvor banal har man lov at være? Vi er alle individualister og vil udtrykke os individuelt og i bestræbelserne på det er vi alle egentlig ret ens.

Det nye Kristine Gazel Web

Hermed mit første indlæg i min nye weblog. Efter syv år på nettet (eller noget i den stil) skulle der ske noget nyt. Der måtte ske noget radikalt anderledes, da jeg havde konstant dårlig samvittighed over ikke at opdatere min hjemmeside, så jævnligt som webmediet kræver. Da min nye hjemmeside har en integreret weblog-funktion, håber jeg på, at det vil gøre det noget nemmere at opdatere den.

Siderne er dog – med undtagelse af “Kort om mig” – de samme.

Kort om mig – en kort præsentation af undertegnede.

Blå bog – er et kort oprids af interesser, yndlingsfilm, yndlingsbøger etc.

Links – er en liste med de bogmærker, jeg bruger mest i min hverdag.

Litteratur – handler om min kærlighed til bøger og det at læse. Jeg vil anbefale gode bøger, der vil være nogle litterære citater, links til udvalgte sider om litteratur på nettet.