Stilheden kan være balsamisk, men hvis vi alle lukker os om os selv og ikke lytter til hvad? der sker i samfundet, hvad det er de alle sammen taler om, så sker det bare, uden for vores indflydelse.? Rune Lykkeberg sagde i Debatten i går, at der er ved at ske en samfundsændring fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Vi? bliver opdraget til at være arbejdskraft (og forbrugere)? – ikke borgere. Et citat fra dagens Information om samme emne (interview med professor Ove K. Pedersen) “Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme. Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten og forbrugerkulturen. Det gælder også tendenser til socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser og den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst forfølger deres egne interesser“.
Vi har et ansvar for at bidrage til fællesskabet, til at holde øje med hvad politikerne finder på, til at agere som borgere. Jeg tror faktisk godt, at selvrealisering kan fungere sideløbende med helhedsrealisering – så at sige.? ?