Billedet
En hånd kommer og ud af en sky med et mægtigt sværd, hvis spids omkranses af en stor krone, pyntet med laurbærblade. Her har vi altså med noget kongeligt og ærefult at gøre. Igen indikerer strålerne af hvidt lys, at der her er tale om en guddommelig hånd, og altså om en guddommelig gave, der tilbydes os. Her er det tale om rationalitet og retorik. Om evnen til at tænke logisk og til at kommunikere. Her optræder igen små Yod’er (guddommelige gnister), gyldne som kronen.
Element/nummer
Sværdenes element er Luft. Luft, der har med abstraktion og syntese at gøre. At tænke over tingene, at skabe sig et overblik. Når luften som element fungerer bedst, er der netop tale om det rolige, logiske og kølige overblik hos for eksempel Kongen. Men som vi skal se kan det desværre også udarte sig til manglende jordforbindelse, og værre endnu; til splittelse, strid og selvkritik.
Men da vi her har at gøre med esset, er der tale om Luften i dens reneste og klareste form, igen fordi esset betyder enhed, udspring og kilde. Det er simpelthen tænkningens gave, der rækkes frem. Det som gør os til mennesker – Homo sapiens, der på latin betyder det vidende menneske. Og som kroner os – som art – i vores søgen efter viden, filosofi, videnskab, skrift, sprog og i udvekslingen af tanker og information igennem debat.
Luft har som nævnt med åndedræt og med Ånd at gøre. Igen inspiration, guds ånde, der blæser liv i os. Vi taler om at ånden kommer over os, og associeret med Luft er altså også kreativitet, at få ideer.
Denne tænkningens gave skal vi forvalte med omtanke. Fordi vi gennem viden har mulighed – og gennem historien har brugt denne mulighed – for at skabe nye omstændigheder og forudsætninger for vores liv som mennekser her på jorden (i både negativ og positiv forstand). Vores evne til at tænke har simpelthen gjort os i stand til at ændre selve Livet.
Viden er et tveægget sværd, der skal bruges viist. Det ved Kongen og Dronningen, men processen med at nå den erkendelse er lang og tornet.
Divinatorisk betydning
I oplæg kan Sværdenes betyde rationalitet, logik, skarphed, inspiration, kreativitet, viden, information, ideer, visdom, erkendelse, bevidsthed, åndelighed.