Så på denne søndag i marts fik Elisabeth, Tristan og jeg besøgt biblioteket, Vesterbro Bibliotek, vel at mærke.
Jeg har ellers altid brugt Frederiksberg Bibliotek – som den snob, jeg er – og det har været dejligt og nemt uden børn – men nu, nej.
Og da Elisabeth med glædesstrålende øjne begyndt at fortælle om at hun havde været med børnehaven på biblioteket og da vi så ovenikøbet læste en bog om Lotte, der med sin børnehave kommer på biblioteket, og Elisabeth igen udviste genkendelsens glæde ved tanken om at gå på biblioteket, så kan man som bibliotekarmor jo ikke gøre andet end at glæde sig over sit barns glæde og interesse for biblioteket og bøgernes verden.
Så derfor var vi på biblioteket, og Elisabeth blev oprettet som låner og fik sit eget eget smarte lånerkort, og jeg blev nyoprettet som låner, og Elisabeth hyggede sig med at lege (bøgerne var hun ikke så interesseret i, da det kom til stykket, men jeg lånte da seks bøger til hende) og lave “mad” til sin lillebror, og jeg kunne ovenikøbet lade hende være alene på børnebiblioteket i ti minutter, mens jeg gik ind i voksenafdelingen sammen med Tristan og bestilte nogle Murakami romaner.
Det er skønt at mit barn eksplicit udtrykker det ønske om at komme på biblioteket og det er noget vi må styrke og støtte, så hun bliver ved med at have har den interesse. Selv har jeg altid elsket biblioteker, først Hillerød Bibliotek, senere Frederiksberg og nu vil jeg så glæde mig over hvor tæt på vores lille bibliotek er, og hvor stor en samling det giver adgang til – jeg bemærkede at der var mange lækre engelsksprogede bøger også.
