De 5 K’er

De 5 K’er er såvel fire punkter for opmærksomhed, som udgangspunktet for et tarotoplæg, som jeg vil udforske igennem det næste stykke tid.

De 5 K’er står for: Krop, Kreativitet, Kommunikation, Kaos og Kærlighed.

Umiddelbart er det meget enkelt en måde at tune ind på dagen hver morgen ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan vil jeg i dag ære og være god ved min krop?

Hvordan vil jeg være kreativ? Hvad skal jeg skabe, sige gøre idag – hvis noget?

Hvordan vil jeg kommunikere?

Kaos: Hvad skal jeg acceptere at jeg ikke kan kontrollere? Hvad skal jeg enten give rum til eller slippe tanken om at kunne ændre?

Kærlighed: Hvordan kan jeg jeg elske andre, og vise empati og forståelse? Hvem og hvad skal  jeg lytte til?

Du kan også vælge at fokusere på et område, fx i dag vil jeg være god ved min krop ved at røre mig eller ved øget opmærksomhed på hvordan min krop føles. Har jeg spændinger i nakke og skuldre, eller kan jeg mærke forskellige emotioner i kroppen?

 

Følg med …

Oplæg

I det følgende præsenterer jeg to små oplæg, som du kan bruge i forbindelse med tarotkurset. Dels som øvelse i daglige eller ugentlige oplæg, eller som egentlige læsninger. Disse to formål kan naturligvis kombineres.

Der ligger en pointe i at de er “små”; dels er de nemmere at overskue, dels kan de være meget sigende, selvom – eller måske netop fordi – der ikke er så mange kort.

Det ene hedder Det Lille Kors – det andet er et klassisk trekortsoplæg, og her er variationsmulighederne uendelige.

Det Lille Kors

Det Lille Kors er kernen i Det Keltiske Kors. Dette store oplæg med ti kort vender jeg tilbage til senere i tarotkurset.

Det Lille Kors består af to kort der krydser hinanden:

1. Situationen: Den aktuelle situation, som du står i. Dit udgangspunkt. Det kan også være din bevidste opfattelse af en situation, eller det du ønsker eller har til hensigt at gøre.

2. Udfordringen: Det der krydser situationen, der kommer på tværs. Et benspænd, en ny viden, eller en ny situation, der opstår. Det kan også være en udefrakommende inspiration eller impuls. Endelig kan det være noget som du (endnu) ikke ved bevidst.

Hverken den ene eller den anden position er som udgangspunkt “positiv” eller “negativ”. Du kan opleve at du er kørt fast og at denne situation bliver forløst af en idé eller en ny mulighed. Eller omvendt, at den Situationen viser at du er parat til at begynde på noget nyt, men at noget netop kommer på tværs og udfordrer dette.

Det er min erfaring, at dette oplæg kan være spot on!

Et eksempel

Det viste sig, at dette oplæg var en glimrende illustration af det andet eksempel. Og jeg skrev altså eksemplet før jeg lagde kortene!

1. Situationen:  Stavenes Es. Guds hånd rækker en blomstrende stav frem fra skyerne. Stavene står for passion, kreativitet, inspiration og følelse. Esset er kilden, udspringet for Stavenes energi. En ny start, en idé, et nyt projekt.

2. Udfordringen: 5 Stave. 5 unge drenge er oppe at slås med hver deres stav – eller måske er de ved at bygge noget? Det forekommer ihvertfald at være noget kaotisk og forvirret. 5’erne står for forstyrrelse, forandring, forvandling, disintegration.

Opsummering; Der er mulighed for en frisk start, idet en ny idé er blevet født, og man er parat til at gå i gang med at skabe kreativt og passioneret. Imidlertid hersker der en del forvirring i forhold til at få samling på ideen og få den ført ud i livet. Der er måske for mange modstridende følelser, handlinger og tanker, hvilket fører til manglende fokus. Det vil være nødvendigt at tage lederskab og prioritere for at få de forskellige perspektiver til at arbejde sammen og føre ideen ud i livet.

Trekortsoplægget
Dette enkle oplæg er en klassiker og giver uendelige variationsmuligheder. Kun fantasien sætter grænser. De samme tre kort kan i øvrigt læses på flere forskellige måder, og dermed belyse den samme situation ud fra forskellige perspektiver.

Her er forskellige variationer:

fortid – nutid – fremtid
krop – sind – ånd
tese-antitese-syntese
mulighed 1 – andre overvejelser – mulighed 2
Det jeg ønsker – det jeg har brug for – det jeg får

etc. find selv på flere.

Øvelse
Bland dine kort, læg tre op ved siden af hinanden og læs dem ud fra de nævnte variationer og nogle du selv har udtænker.

Om at blande
Jeg har med vilje ikke skrevet noget om, hvordan du skal blande kortene og lægge dem op, fordi der findes mange forskellige måder at gøre det på. Jeg synes det er bedst hvis du finder en måde, du har det bedst med. Selv blander jeg dem dels i hånden, dels “rifle”blander jeg dem på et bord. Jeg kan tit sidde længe og blande inden jeg kommer kortene op. Som sagt kan det i sig selv være en næsten mediativ praksis. Den gentagne blanden betyder også at kortene føles blødere og med tiden bliver nemmere at arbejde med.

Jeg bruger aldrig omvendte kort. Det er igen et spørgsmål om personlig præference, så jeg vil bede dig finde ud af hvad du selv synes. Selv mener jeg at de 78 kort i selv kan give uanede udtryks- og kombinationsmuligheder, når de ligger retvendt, hvorfor jeg finder det unødvendigt og overflødigt at bruge omvendte kort også.

Igen er det et spørgsmål om at finde din egen stil og dine egne præferencer, så prøv dig frem!