Jeg startede ud allerede i dag med forenkle tingene en smule ved at smide noget af mit tøj til genbrug. Et enkelt fejlkøb eller to (Jeg gør det faktisk sjældent – fejlkøb). Det som jeg ikke mere kan lide. Det jeg ved jeg ikke kommer til at gå med, fordi det lige som ikke er mig mere – uanset hvor meget jeg taber mig.
I parentes bemærket: Nu mangler jeg “kun” 15,6 kilo. Det er selvfølgelig stadig meget – men det er mindre end de 23 kilo, jeg startede ud med at skulle tabe i januar. Så hurra for det. Jeg har vel grund til at være lidt stolt af mig selv.
Nogle af de gamle kjoler røg ud. Den blå, den naturfarvede, den brune. Jeg er egentlig mere til bukser og nogle gange nederdele. Men de kjoler røg ud, selvom jeg ved gud har gemt dem længe, fordi de i virkeligheden symboliserer det der var en gang, og den (20-årige) pige jeg aldrig vil blive igen. Selvom jeg måske har troet det. Men. Det er mere nostalgi end noget reelt. Det indså jeg lige pludselig. Jeg tror ikke at jeg ville gå med dem under nogen omstændigheder.
Hvilken befrielse at sige farvel til sin nostalgi.