“Kroppen er huset, Sjælen er værten og Ånden er gæsten”
Hvad betyder det så?
Jeg har tidligere skrevet om skønhed, og om kroppen. Kroppen er det hus, hvori sjælen bor, hvori den kan finde udtryk og være i verden, Uden krop, ingen eksistens, ingen følelse, ingen tanke. Kroppen er den måde hvorpå sjælen kommuniker til verden og med verden.
Derfor drager vi omsorg for vores sjæl ved at pleje og drage omsorg for vores krop, og vi giver næring til sjælen ved at give næring til vores sanser. Sjælen har det godt, hvis dens hus er velholdt og i god stand.
For at komme med et helt konkret eksempel: I dag har jeg fx været til træning, føler jeg mig godt tilpas, tilstede i min krop, jeg føler mig klar i hovedet, nærværende, rolig, og jeg kan mærke min krop på en behagelig måde, min sjæl og min krop er i samklang.
At Sjælen er værten betyder altså at sjælen har hjemme i kroppen og kommer til udtryk gennem denne. Men som jeg skrev, har vi – tror jeg – en tendens til at forveksle sjæl og ånd så vi glemmer sjælen. Der er en meget stærk tendens i samfundet til spiritualitet – til at søge det åndelige. I stedet for at søge vores sjæl, at søge selverkendelse, at finde fred med os selv, i vores eget hus, så at sige – faktisk tror jeg at sjælen er os selv, den vi virkelig er.
Sjælen skal så at sige anerkendes for at den kan være tilstede og fylde os ud, være hjemme og klar, når gæsten kommer på besøg, når “Ånden kommer over os”.
Ånden er gæsten. Ånden er en fremmed, noget udefrakommende, der kommer over os fx som en nåde – i kristen forstand Helligånden der kommer over disciplene i Pinsen. Men der findes naturligvis mange forskellige typer af Ånd.
Eros er en anden; Sjælens – Psykens – elskede.
Og så kom forståelsen, i form af en metafor, en pludselig indsigt, der bare slog ned i mig: