Længsel

Vi længes alle sammen fra tid til anden, og på forskellige måder;
Neediness, og savn er netop udtryk for den samme grundfølelse af længsel.

Neediness er – overfladisk set en trang til at blive fyldt op udefra og ind, og en følelse af modstand – og deraf følgende lidelse – mod den underliggende længsel efter at lade kærligheden strømme frit.

Savn er længselen efter en person, som man ikke er sammen med lige nu. Hvad enten det er fordi man har forladt eller er blevet forladt, har mistet ham eller hende til sygdom eller død, eller vedkommende befinder sig på den anden side af jordkloden.

Savnet kan sagtens være frit, uden neediness. Det vil sige, at du kan give slip på et andet menneske, anerkende dets betydning i dit liv, den kærlighed, der er eller har været, sige farvel og så stadig væk savne vedkommende ind til benet.

Og den gode nyhed er, at savnet sandsynligvis altid vil være der, som et lille hul i dit hjerte, som et pant på kærlighed. Det er okay. Det er okay at savne, det er okay at sørge over det som er slut.

Længsel er den store længsel efter at elske og blive elsket, der ligger bag både neediness og savn. Længslen er på sin vis ikke personlig, den kan være udefinerbar og vild og stor og smertelig, og (næsten) ikke til at rumme.

Længslen er søgen efter kærlighed eller frihed uden at det nødvendigvis er knyttet til bestemte personer eller situationer. Men vi forfalder til at søge længslen indløst fx gennem at få hullet fyldt udefra, eller omvendt; vi glemmer at give os lov til at mærke savnet. Men det er godt at anerkende savnet : Ja, jeg savner ham sgu og det vi havde sammen. Sådan er det bare.

Og. Det er okay at forfalde til needines, det er okay at forsøge at  flygte fra vores følelser af savn og sorg.. Vi er menneskelige, livet er ikke en lige vej, men snørklet og fuld af fælder. Jeg har lært at det hjælper at bære over over med mig selv, at føle det jeg føler, selvom jeg hellere ville føle noget andet. Det hjælper at tale med gode venner, når jeg føler mig ked af det, dum, og – ja længselsfuld.

En anden ting, der har hjulpet mig igennem svære perioder er en erkendelse at kærligheden er betingelsesløs, men relationen er betinget. Kærligheden holder for mig ikke op, selvom relationen gør. Men  den får måske et andet udtryk med tiden.

Og jeg øver mig på at tillade mig selv at føle længslen, og hengive mig til den. Længslen, som ikke er bundet til at få opfyldt et behov, og heller ikke nødvendigvis til savnet efter en bestemt person. Når det lykkes mig at at slippe frygten for at lade kærligheden strømme igennem mig og ud i verden, sker der netop det at kærligheden jeg giver og kærligheden jeg modtager er den samme; ubetinget og fri, uanset hvilken vej den strømmer. Der sker det at der ophører med at være en modsætning mellem at give og modtage kærlighed, og det betyder egentligt intet om der er en relation mere.

Kærligheden er bare.