Tristan og jeg er gået på afvænning – ammeafvænning.
Vi er inde i en ond cirkel: Han er syg og jeg har været hjemme med ham i nogle dage i sidste uge, derfor har han fået mere modermælk end vanligt, og derfor spiser han meget mindre almindeligt mad end vanligt, og derfor er han mere sulten. Derudover er vi begyndt at arbejde på at få ham til at sove klokken syv om aftenen. Hvilket kører betydeligt bedre for Mark end for mig, der åbenbart mere ligner et mejeri end end autoritetsfigur – i hans øjne.
Og det er iøvrigt svært at få ham til at sove, når han dybest set er sulten. Men fordi han er syg , spiser han mest havregrød/-gryn. Når han ikke lige kan få mor. Ergo består hans kost nu af modermælk og havregryn – ikke af kød, grønt og kartofler. Ond cirkel.
Derfor bliver han nødt til at blive afvænnet fra det modermælk. Han er ikke helt parat til det – pykologisk set – men fysisk set, jo. Han bider mig iøvrigt også og niver og så videre. Så jeg er parat. Det hænger mig langt ud af halsen.
Så fra i dag er det en stille neddroslen. Og fra søndag den 22. marts er det totalt slut. Ammestop.
Så lige nu bliver jeg jagtet af en vred baby.
