Vi har alle vores hemmeligheder.
Jeg har et par stykker og du har nok også et par stykker, som du aldrig vil fortælle til nogen. Eller ihvertfald blot til nogle udvalgte få.
I dag hørte jeg i programmet Agenda på P1 om bloggen Postsecret. Hertil sender folk deres hemmeligheder på postkort. Og det kan være alle mulige former for hemmeligheder. Store som små.
Det fik mig til at tænke på om det at bære på en hemmelighed er godt eller skidt. I nogle tilfælde kan det virke forkrøblende at bære på en hemmelighed, der er for tung for længe.
Byrden kan blive for stor. Men det kan også være rart at have sine egne små hemmeligheder, der virker som et indre rum, der kun er dit eget. Jung har sagt noget i retning af at “there are secrets that solidify one’s sense of self as an individual”.
Det moderne liv er blevet så åbenlyst, at vi næsten er blevet transparente. Heldigvis er meget ikke så tabubelagt som for bare 10-15 år siden. Men måske har vi igen brug for hemmeligheder?
Postsecret er en moderne, åben og fuldstændig anonym skriftesstol, hvor vi kan komme med vores hemmeligheder, for så at leve videre, lettere og ubebyrdede.
Har du en hemmelighed? Har du lyst at fortælle den til nogen? Du kan jo sende et postkort til Postsecret.
Eller har du bestemt ikke lyst til det?