I hand myself over on a plate
Min sjælesøster skrev på et tidspunkt et indlæg om frygt og flow. Og i løbet af de sidste par dage har jeg tænkt på, hvordan det tema spiller en rolle i mit liv lige nu.
Frygt: Egoets frygt for at sænke paraderne.
Flow: Hjertets vished om at det er nødvendigt at åbne sig i sårbarhed og ærlighed for at møde verden, finde mig selv og den Anden. Filterløst.
Den måde egoet rationaliserer og kommer med undskyldninger. Egoet skal have respekt og tak. Dets job er at skabe beskyttelse, tryghed og ultimativt overlevelse.
Og på den anden side; Hjertes visdom om at det er den eneste måde, hvorpå jeg kan give og modtage hele mig.
Den måde de vibrerer mod hinanden; i frygt og flow. Hvis hjertet får lov til at bestemme kan det blive knust igen; Hvis egoet får lov til at bestemme … sker der intet.
Og hjertet er iøvrigt altid, allerede knust. Så hvad er der at være bange for?
Det behøver ikke at være hurtigt, eller langsomt.
Det kan bare ske.
I et evigt svimlende. Nu.